'Fortæl mig alt' af Elizabeth Strout

Elizabeth Strout er en virkelig fin fortæller! Hun forstår at sætte fokus på de små detaljer, der gør den helt store forskel i relationer mellem mennesker
I denne roman møder vi Bob Burgess, der er tidligere forsvarsadvokat i den lille by Crosby i Maine. Han er venner med Lucy, som er forfatter og tilflytter til den lille by, hvor også den 90-årige Olive Kitteridge bor. Lucy og Bob er begge midt i tresserne og nyder deres gåture og fortrolige samtaler om stort og småt.
Lucy bor sammen med sin eks-mand William og Bobs kone Margaret er præst. Men hos hinanden finder de et andet frirum til at være sig selv.
Bobs bror Jim mister sin kone og får brug for hans støtte. Bob holdt meget af sin svigerinde Helen, men forholdet til broren Jim har altid været lidt kompliceret. Bob har i mange år haft skyldfølelse i forbindelse med den ulykke, der dræbte hans far. Måske derfor indvilliger han i at tage sagen, da en isoleret og ensom mand i det lille samfund anklages for drabet på sin mor.
Gennem Bob kommer Lucy i forbindelse med Olive Kitteridge, og de begynder at fortælle hinanden historier. Forfatterskabet knyttes således sammen på en virkelig fin måde. Relationer ændres men kærligheden  og tilgivelsen forbliver det vigtigste!
En meget anbefalelsesværdig bog! Man behøver ikke have læst de andre bøger om Lucy Barton og Olive Kitteridge for at følge med her; selv om de også er vældig gode.

'Fortæl mig alt' af Elizabeth Strout. Batzer & Co. 2026, 373 sider. 

'Bare et menneske' af Lone Hørslev og Kaspar Munk

 Det er krimier som denne, der gjorde, at jeg holdt op med at læse krimier, da mine børn var små. Den er simpelthen så spændende og medrivende, at den er svær at lægge fra sig. Og ja, jeg fik lavet aftensmad, gået tur med hunden og gjort rent på badeværelset i tirsdags, men jeg læste ind imellem det hele - fra jeg kom hjem med bogen efter arbejde, indtil jeg var færdig med den kl. 22.30.
Politiefterforsker Carmen Høst er lige fyldt 45 år. Hun er tørlagt alkoholiker og har mistet kontakten til sin søn Anton. I starten af romanen befrier hun sammen med makkeren Andreas Juul et barn, der holdes fanget af sine egne forældre. Der er tråde til en spirituel gruppe i Vesterlyng i Jylland, som de ønsker at undersøge nærmere i efterforskningen. Desværre har chefen Reinhardt besluttet, at Carmen skal holde fri et par uger, da hun blev skudt i skulderen under befrielsesaktionen. Det passer ikke Carmen; hun er en rebelsk type, der helst går sine egen veje, så hun får overtalt sin makker til alligevel at tage hende med på turen til Jylland.
I Vesterlyng finder de ved et tilfælde en midaldrende kvinde, der har fået skåret halsen over, mens hendes hund og otte får er flæset, - måske af ulve?
Da den unge Sander Knudsen indenfor det samme døgn finder sin bedste ven Jonas, mens ulvene helt bogstaveligt er i gang med at æde ham, tager sagen en helt ny drejning. Er der tale om to mord, eller er Jonas' død et hændeligt uheld? Og har de to dødfald nogen relation til Jannik Storm og 'Jordens Stemme', som de er kommet for at undersøge?
Læs selv!

'Bare et menneske' af Lone Hørslev og Kaspar Munk. Politikens Forlag 2026, 469 sider

'Hjemhav' af Tine Frank

Katrine har store problemer. Hun er blevet forladt, hendes teenagedatter vil hellere være hos sin far og hans nye kæreste eller sammen med sine venner. Kroppen og sindet er i opløsning og hun mister kontrollen. Det er umuligt for hende at tabe sig, og hun føler sig forrådt af sin egen krop.
Katrine søger tryghed online; i Homeland kan hun selv designe, hvem hun vil være, hvordan hun vil se ud og hvad hun vil opleve. Men kan det lade sig gøre at flygte fra sig selv?
Det er en lille samfundskritisk bog, der sætter spørgsmålstegn ved alle de krav kvinder stiller til sig selv - eller føler at samfundet omkring dem stiller især i forhold til kropsidealer og udseende.  

'Hjemhav' af Tine Frank. Rebel With A Cause 2025, 88 sider

'Lysninger' af Peter-Clement Woetmann

Stemningsfulde men også indimellem ret uforståelige digte, som man kan læse flere gange i træk uden helt at få hold om dem. Alligevel er der noget fascinerende i de enkelte strofer, som får mig til at blive ved med at forsøge. Sammenhængen mellem de enkelte strofer er ofte svær at se, men de er smukke i sig selv, her er fx et uddrag:

Digtet kan begynde med afmagt
og tre geder i morgengryet
deres horn der lægger sig tæt..

Og så er der også de mere tydelige digte, der taler mere klart til en, som fx dette (også et uddrag):

Alle de mennesker
jeg engang var ved at blive til
stod i morges ude i haven
og dansede en form for folkedans

Der er noget svimlende i tanken om alle de mennesker, man kunne være blevet til; noget der sætter gang i fantasien og refleksionerne. Sådan er det flere gange i løbet af bogen. Læs selv med!

'Lysninger' af Peter-Clement Woetmann. Kronstork 2025, 78 sider.

'Jordbundet - en rejse rundt i dansk landbrug' af Rasmus Hage Dalland

En spændende udgivelse, der tager os med på rundtur i dansk landbrug. Forfatteren er selv opvokset i Albertslund, og har som rigtig mange danskere ikke den store forbindelse til dansk landbrug, selv om han ikke skal langt tilbage i sin slægt før landbruget fylder. Således tager han udgangspunkt i sin farmors barndoms somre på den fædrene gård i Øster Hjerm. Herfra tager han os med på besøg hos sin fars fætter, der i sin tid overtog slægtsgården og med rundt på besøg hos en række meget forskellige landbrug og landmænd. Området omkring Hjerm er også min fars barndoms land, derfor bliver den naturligvis ekstra interessant læsning.
Vi kommer med på besøg i de store konventionelle landbrug, de store og små økologiske steder, markbrug og hos landmænd med køer og grise. Det bliver også til et besøg hos en stor danskejet farm i Polen og den fuldstændige modsætning; den lille nicheproduktion af grøntsager og det regenerative landbrug. Desuden deltager forfatteren fx i et stort landbrugsmøde i Holstebro og overraskes over den store bredde og forskellighed i dansk landbrug i dag.
Han formidler denne rejse gennem dansk landbrug på tærsklen til store forandringer rigtig fint og uden fordomme. Med udsigt til CO2 afgifter, grøn trepart m.m. kan man kun anbefale denne bog til alle, der har interesse for området og gerne vil have indblik i hvor vi står lige nu.

'Jordbundet -  en rejse rundt i dansk landbrug' af Rasmus Hage Dalland. Gyldendal 2023, 272 sider

'Dødsbo' af Inger Smærup Sørensen

 En "mellem linjerne" roman. En unavngiven kvindelig hovedperson har købt et dødsbo i en lille by og flytter direkte ind i et andet menneskes liv. - Kan man overhovedet det? Den tidligere ejer Elly kommer vi som læsere næsten tættere på end vi gør på vores hovedperson. Vi følger med rundt i huset, når vores hovedperson tænker sig frem til, hvordan Ellys liv må have været, gennem hendes møblement, indbo, tapet, køkkenredskaber m.m. Man fornemmer at hun har brug for at rette fokus bort fra sig selv, eller måske fra 'Styrelsen', der ind imellem optræder i hendes tanker.
To kvinder fra landsbyen, der begge på hver deres måde er lidt udenfor, kommer på besøg og bidrager med deres viden om Elly: Tilflytteren Kamma, der er lidt for meget og Nanna der kender alle de gamle familier i området og har styr på deres indbyrdes relationer uden rigtig at være i stand til at skabe sig en plads i hierarkiet. Kamma er i gang med at planlægge en træplantningsdag, som hun inddrager de andre i: Hun vil gerne gøre noget for fællesskabet og for klimaet.
Måske fattede jeg ikke helt de dybere lag, men jeg synes faktisk, at den var lidt kedelig. Men jeg kan høre, at flere af mine kollegaer er meget begejstrede.

'Dødsbo' af Inger Smærup Sørensen. Grif 2024, 208 sider.

'Lyset over Nordens Plads' af Anna Mejlhede

Birthe er sekretær i et inkassofirma og meget optaget af pengesager. Hun har mistet kontakten til sin datter, hvilket piner hende, men indtil nu har hun levet med det. En indkaldelse til en screening for tarmkræft ændrer imidlertid alt. Frygten for at være alvorligt syg får hendes øjne op for nogle ting og hun sælger huset, tager ferie fra jobbet og flytter ind i sin bil, mens hun sætter sig det mål at få kontakt til sin datter, inden det er for sent.
Det bliver en speciel rejse, hvor hun ender med at tage nogle tilfældige jobs som kæledyrspasser, hvilket ikke altid går lige godt, da hun i virkeligheden ikke er så glad for dyr. På den måde møder hun Bernt, der skal have passet Hubert, mens han selv skal til Californien og forske i kvantefysik. Gennem Bernt og Hubert møder hun en helt ny omgangskreds, der får hende til at se anderledes på mange ting.
Slutningen er lidt speciel, men det skal jeg ikke afsløre noget om her. Der er en del humor og selvironi i romanen, og nogle fine personbeskrivelser, selv om den også ind imellem virker lidt rodet i sin handling.

'Lyset over Nordens Plads' af Anna Mejlhede. Gyldendal 2025, 313 sider.

'Det universelle' af Natasha Brown

 Jeg havde ellers glædet mig til at læse denne, men må erkende, at den ikke greb mig på samme måde som forfatterens første roman 'Samling'.
I starten af romanen bliver en mand bliver slået ned med en guldbarre på en gammel gård i en ellers fredelig landsby. En gruppe unge aktivister har besat gården, selv om corona-restriktionerne forbyder forsamlinger.
Jake, der står bag overfaldet, søger tilflugt i London. Overfaldet får ikke den store nyhedsdækning, før andre går ind og gør historien til deres. Den unge journalist Hannah, der leder efter et gennembrud i rækken af korttidsansættelser, interviewer både offeret for overfaldet, gerningsmanden og den tidligere rigmand (ejeren af guldbarren).
Hen ad vejen får historien sit eget liv, og selv Jakes mor Lenny, der er en anti-woke influencer, bruger begivenheden til egen fordel. Det er svært at gennemskue, hvad der sker og i hvilken rækkefølge, samt hvem der egentlig udnytter hvem. På den måde giver bogen et meget godt billede af de uigennemsigtige magtstrukturer, der styrer medier og nyhedsbillede. Men efter endt læsning står jeg tilbage med en ret forvirret følelse, hvilket måske siger mere om mig end om bogen? Læs og døm selv!

'Det universelle' af Natasha Brown. Gyldendal 2025, 197 sider

'Hey Hafni' af Helle Helle

Hafni er taget til England, hvor hun har lejet et sted i Brighton i 3 måneder. Hendes bror Jack kommer på besøg, og det går hende så meget på nerverne, at hun går hjemmefra. På sin rundtur i det sydlige England, lykkes det hende at miste alt undervejs; taske, penge, telefon, orienteringen, - næsten sig selv. Til gengæld møder hun en masse mennesker, der hjælper hende videre, og måske bliver hun i virkeligheden mere sig selv undervejs? De tilfældige møder og det at lade sig rive med af en stemning uden rigtig at tage stilling til så meget, fylder en del.
De små afsnit, hvor der leges med en sproglig kombination af engelske og danske ord, er meget fine og kan læses igen og igen.
Selv om romanen hylder retten til at gå egne veje, så er der en trist undertone i den rodløse Hafnis flakken omkring, som kommer til at virke meget rørende - og ind imellem lidt irriterende. I hvert fald krøb den mere ind under huden end 'Hafni fortæller'.

'Hey Hafni' af Helle Helle. Gutkind 2025, 190 sider

'Tredive dage i Sandefjord' af Vigdis Hjorth

 Dramatikeren Tordis har fået 30 dages fængsel for spirituskørsel, som hun skal afsone i fængslet i Sandefjord. Kvinderne hun møder i fængslet er meget forskellige, nogle skal sidde længe, andre ganske kort tid, mange af dem har været der før. Der er narkomaner, alkoholikere, kvinder der er vant til at blive regnet for samfundets udstødte. De kommer kort sagt fra et helt andet miljø end Tordis, og det er vigtigt for hende at passe ind og ikke virke overlegen på nogen måde. I fængslet er der faste rammer, en enkel dagsrytme med undervisning, faste måltider og nultolerance overfor alkohol og stoffer. Men det ændrer ikke på, hvordan det er at komme ud til ingenting og alkohol bagefter.
Det er en psykologisk og lidt langtrukken roman om straf, skam og at tilpasse sig. Tordis har det svært; hvor svært går måske først op for læseren til allersidst. Og hvorvidt fængselsstraf på nogen måde skulle kunne hjælpe hende videre, må man nok sætte et stort spørgsmålstegn ved.

'Tredive dage i Sandefjord' af Vigdis Hjorth. Turbine 2025, 251 sider.

'En lille solstråle' af Kristan Higgins

 Amerikansk adoptionshistorie. Harlow ejer en boghandel sammen med sin bedstefar og en fjern kusine. Hun er single, men har et tæt forhold til sin familie og gode venner i quiz-klubben. Alt i alt er hun godt tilfreds med sit liv, men en dag træder en ung mand ind i hendes boghandel, og livet tager en anden drejning. Matthew er nemlig det barn, som Harlow bortadopterede for 18 år siden, da hun var helt ung og lige startet på college. Ingen i familien fik noget at vide om hendes beslutning, og alle er overraskede og i chok. Det bliver en anderledes sommer for alle; både for Matthew, der gerne vil lære sin biologiske mor at kende, for Harlow, der skal forklare sig overfor familie og venner og for Matthews adoptivforældre, der frygter at miste ham. Feel good med noget på hjerte om ophav og tilhørsforhold.

'En lille solstråle' af Kristan Higgins. Jentas 2024, 475 sider.

'Ned fra himlen' af Liv Duvå

Velskrevet ny roman fra Liv Duvå: 20-årige Maria forlader en morgen Johans lejlighed sammen med deres lille datter Sonja. Johan har igen holdt fest og Maria orker ikke mere. Hun tager ind på Fisketorvet og ringer derfra til sin moster Janne, der kommer og henter hende og Sonja. Moster Janne driver en rideskole i Brøndby Strand og bor på gården sammen med sin kæreste Pia. I højhusene tæt på befinder Marias mor Vibeke sig. Hun bor allerøverst oppe sammen med sin lille hund Skat. Vibeke er alkoholiker og Maria har forlængst afbrudt kontakten til hende, men måske har hun alligevel brug for sin mor nu? Højhusene er fulde af gift og skal rives ned, hvilket Vibeke har svært ved at forlige sig med. Højhusene bliver nærmest et symbol på fejlslagne prioriteringer i velfærdsstaten. Og en dag får Maria besøg fra kommunen.. Er hun en god mor? - Kan hun tage sig af Sonja? - Det har Johans forældre deres egen mening om, og den er ikke specielt positiv. Der var meget at diskutere i Romanklubben på Guldborgsund-bibliotekerne!

'Ned fra himlen' af Liv Duvå. Gads Forlag 2024, 400 sider.

'Drømmetælling ' af Chimamanda Ngozi Adichie

Romanen handler om fire kvinder, hvis liv væver sig ind i hinanden. Den samlende person er den nigerianske rejseskribent Chiamaka. Hendes forældre er velhavende og hun bor i USA. Under corona-nedlukningen tænker hun tilbage på mændene i sit liv. Chiamaka er en drømmer og romantiker; hun holder fast i tanken om den eneste ene. - Og det er ret underholdende, at høre om hendes genvordigheder i kærlighedslivet.
Zikora er jurist og Chiamakas veninde i USA. Hun kommer også fra Nigeria og har haft succes i sit arbejdsliv. Men hun vil giftes og have børn og det haster - hun nærmer sig de 40. Men netop som hun tror at huner kommet i mål med sine drømme bliver hun svigtet og må vende sig mod det sidste menneske, som hun tidligere ville have søgt hjælp hos: sin mor.
Kadiatou kommer fra Guinea og er husholderske for Chiamaka. Født og opvokset i stor fattigdom og kommet til USA sammen med sin datter Binta. I sit job som stuepige på et fint hotel bliver hun udsat for et overgreb og så bryder helvede løs.
Omelogor er Chiamakas nigerianske kusine; en fremgangsrig businesskvinde i Nigeria, der ikke får det ud af sit ophold i USA, som hun havde håbet på.
Det er en fantastisk bog, som jeg kun kan give mine bedste anbefalinger. Den har det hele; svigt, kærlighed, venskab, humor og ukuelig optimisme. Skrevet i et flot sprog og med mange gode pointer.

'Drømmetælling' af Chimamanda Ngozi Adichie. Politikens Forlag 2025, 467 sider.

'Ærø manifestet: Om længslen efter et andet familieliv' af Maj My Humaidan

Efter nogle travle år som småbørnsfamilie med fast arbejde, deadlines og aflevering i institution, beslutter Maj og Christian at flytte til Ærø og selv hjemmeskole deres børn, fremfor at sende dem i skole og børnehave.
'Ærø-manifestet er bogen, som Kaare Dybvad  reagerer på i 'Arbejdets land'. Og jeg forstår godt hans forargelse, selv om jeg ikke deler den. For hvor er det svært at se nogle vælge en så anderledes livsstil; det er svært at opfatte det som andet en en kritik af den måde, vi andre lever på. Og det er det jo også, selv om forfatteren argumenterer for at det er en kritik af den måde vi har indrettet vores samfund på. På flere punkter deler jeg hendes opfattelse. Det med at man afleverer sine små børn - helt små børn i dagpleje eller vuggestue; det føltes også for mig forkert helt ind i hjertet. Samtidig med at jeg også havde lyst til at bruge min uddannelse og komme i gang med mit arbejdsliv. - Der er en dyb splittelse i det, som er svær at leve med. Det kræver mod at vælge anderledes, som Maj har gjort. Og opbakning fra sin partner. Og økonomisk råderum. Og et særligt mindset.
Det, jeg især kan lide ved bogen, er at forfatteren ikke lægger skjul på sin egen tvivl: Er det de rigtige valg hun træffer? Hvordan vil det påvirke hendes børn? Hvad kan hun selv leve med og i? Den søgen tilbage til landsbyidyllen ala Bulderby-idealet, som hun beskriver, kan jeg godt kende fra mig selv. Til gengæld synes jeg, at hun springer lidt for let hen over, at Bulderby idyllen altså var et arbejdsfællesskab, som børn og voksne deltog i på lige fod. Alle kunne ikke bare gøre, hvad de ville. Der var krav til børnene. Os der voksede op på landet i Danmark i 1970'erne er måske nogle af de sidste, der har oplevet det arbejdsfællesskab - til en vis grad. Personligt tror jeg nok, at det er det, jeg har tilstræbt og håbet på at kunne give videre til mine drenge. Stoltheden over vel udført arbejde. Fornemmelsen af at man kan være til nytte og bidrage med noget væsentligt - også selv om man er et barn.

'Ærø manifestet: Om længslen efter et andet familieliv. Gyldendal 2023, 237 sider

'Kun til navlen' af Linea Maja Ernst

En fin fortælling om syv venner, der samles i et sommerhus ved en skovsø. De fem af dem (Kvæde, Gry, Karen, Esben og Sylvia) har studeret sammen på universitetet, mens Adam er gift med Gry og Charlie er kæreste med Sylvia. Gry og Adam har deres to børn Vera og Sejr med. Vennerne bekræfter sig selv og hinanden i deres overlegenhed; deres evne til at diskutere abstrakte problemstillinger, mens de samtidig virker ret usikre og i tvivl om deres eget og de andres projekt. Hvordan vil de leve og sammen med hvem? Hvad er det vigtige? Og hvor blev ungdomstiden af? Karen og Esben afslører at de skal giftes om en uge. Sylvias gamle forelskelse i Esben bluser op og det samme gør hendes angst for at miste venskabet, og hendes trang til at være tæt med dem alle. Fortællerstemmen bevæger sig ubesværet fra den ene til den anden og belyser det spil og den dynamik, der kan være i en vennegruppe, der måske langsomt er ved at vokse fra hinanden. Det er virkelig godt skrevet - og samtidig kan jeg ikke lade være med at blive ret irriteret på nogle af personernes selvoptagethed og egoisme. Det er forfatterens debutroman, jeg glæder mig til at læse mere!

'Kun til navlen' af Linea Maja Ernst. Lindhardt og Ringhof 2024, 287 sider.

'Kære fuckhoved' af Virginie Despentes

Oscar lægger ud med en nedsættende kommentar om skuespillerstjernen Rebecca Latté på sin Instagramprofil. Rebecca svarer igen med en harmdirrende og arrogant besked, og så er de to i gang med at udveksle synspunkter. Ingen af dem er specielt sympatiske, men langsomt åbner de sig alligevel for hinanden og finder ud af at de har meget tilfælles. Udover en barndom i det samme kvarter, hvor Rebecca var veninde med Oscars storesøster Corinne, så har de begge et misbrug. Og så dette nye, der påvirker deres liv; hvordan man kan blive hængt ud på de sociale medier i en grad, der forbløffer dem begge. Zoe Katana er ikke overrasket, faktisk er det hendes virkelighed hver eneste dag. Hendes opslag på instagram og den feministiske blog hun skriver bidrager til at nuancere debatten. Oscar føler sig som et offer for #Metoo og har meget svært ved at se sagen fra offerets (Zoes) side. Rebecca er en stjerne og har det svært med at blive ældre og blive fravalgt til roller. Hun har hele sit liv været den feterede og fejrede og har en attitude, der svarer dertil. Nu rammes de alle af #Metoo, corona og samfundets nedlukning,- det præger dem på forskellig vis, og giver også ny indsigt. Så måske er der alligevel håb? En intellektuel, velskrevet og til tider lidt svær roman, der kommer omkring vigtige samfundskritiske emner.

'Kære fuckhoved' af Virginie Despentes. Gyldendal 2024, 309 sider

'Svømmende, rygende, grædende' af Lone Hørslev

Anna Mette Hansen er forfatter. Hun er 47 år og alkoholiker. Hendes søn Theo er blevet 18 år og er rejst til New Zealand på udveksling. Anna Mette mangler en stopklods, hun bliver ved. Både med drikke og at tale dårligt om sig selv. Hun har fået et forskud fra sit forlag for en krimi, som helst skal være af den slags, der kommer til at ligge i stakke i Bilka og sælge godt. Men hun kan ikke finde ordene eller finde på en handling. Det trækker mere med et lille glas først...
Hun møder Gorm, der får hende hjem fra et bryllup, hvor hun bliver så beruset, at hun ikke husker den sidste del af aftenen, samt hvordan hun er kommet hjem. Hun får derfor lidt af et chok, da Gorm pludselig sidder i hendes køkken næste morgen. Selv om hun vurderer ham, som en hun ikke umiddelbart er tiltrukket af, så er han vist meget sød alligevel? Det er dog ikke let at skjule omfanget af hendes problemer. 
Uha - en barsk og velskrevet fortælling om at være midt i livet og have problemer med både selvværd og selvbillede - en lidt hård bog at læse. Slutningen forekom mig lidt utroværdig, men ellers en god læseoplevelse.

'Svømmende, rygende, grædende' af Lone Hørslev. Politikens Forlag 2024, 277 sider.

'Varme hænder' af Stine Askov

Camilla er pædagog og har altid arbejdet i vuggestue og børnehave. Efter en episode med et barn, har hun været sygemeldt, men føler sig nu klar til at starte på et nyt job. Hun falder over en annonce; "Verdens nemmeste job" - som handicaphjælper for forfatteren Mathilde, som hun beslutter sig for at lægge billet ind på. Hun får jobbet, men det viser sig ikke at være helt så nemt... Mathilde viser sig at være både manipulerende og ubehagelig, og Camilla har store problemer med at leve op til forventningerne. Fx er det umuligt for hende at sætte Mathildes hår, som hun forlanger, - også selv om hun får et dukkehoved med hjem at øve sig på. Det er nyt for hende; hun har altid tidligere været god til sit arbejde. På trods af Mathildes urimeligheder, bliver Camilla ved med at undskylde hende, forsøge igen og igen og ønske den anerkendelse der følger med at lykkes. Camillas mand Morten er en virkelig tålmodig type, men selv han bliver udfordret. Det gør man også som læser! Forstået på den måde at det næsten bliver lidt uhyggeligt, hvor meget Camilla hen ad vejen finder sig i. Hun har jo også et ansvar for at sige fra - noget hun aldrig gør. 
Det er en meget velskrevet bog, der fint beskriver de små subtile ting, der sker mellem mennesker. Den fik mig til at tænke over flere ting: Særligt den magtbalance, der er i at være nogens hjælper, og den måde hvorpå tilsyneladende hjælpeløse personer også kan manipulere på. Men også på hvor farligt det kan være hvis man grundlæggende er et godt menneske, der bare gerne vil hjælpe og gøre det godt og have anerkendelse. Det kan sætte en i en virkelig sårbar situation, hvor man også selv har et ansvar for at sige fra. En lidt hjerteknugende læseoplevelse, der vil være meget velegnet til læsekredse.

'Varme hænder' af Stine Askov. Gyldendal 2024, 322 sider.

'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet' af Glenn Bech

Denne bog provokerede mig, hvilket jeg går ud fra også er meningen. Forfatteren sætter fokus på noget som er svært for os almindelige privilegerede middelklassedanskere at forstå. For ja, det er svært at sætte sig ind i, hvordan det må være ikke at kunne holde sin kæreste i hånden, når man går på gaden, altid at være bange for at vise sin kærlighed, altid føle sig forkert. Nogle ting er lettere at identificere sig med alt efter hvem man er, går jeg ud fra. At være ved at brække sig over de rige privilegerede venstreorienteredes "rigtige" holdninger til alt. At de virkelig modige er provinsbøsserne, som han skriver et sted. Fordi der skal så meget mere mod til at stå ved sin seksualitet i nogle miljøer end i andre. Og hvis en homoseksuel forfatter vinder en pris, hvorfor nævner man så hans/hendes seksualitet, når det overhovedet ikke er det, prisen handler om. Kan det ikke være fuldstændig ligegyldigt? - Jo helt enig - jeg gider faktisk ikke rigtig gå op i hvem andre har sex med. Kan vi ikke bare se på hinanden som mennesker? Men nej det kan vi åbenbart ikke - ikke så længe vi bliver ved med at chikanere folk, der er anderledes end os selv, - hvilket vel er noget, vi alle i en eller anden grad er skyldige i. Det der irriterer - og til en vis grad provokerer - mig, er at han så alligevel falder for fristelsen til at rangordne, hvem der har det værst og hvem der ikke har noget at brokke sig over. Til sidstnævnte gruppe hører åbenbart - udover de venstreorienterede københavnere - heteroseksuelle kvinder. - Og hvor ved han så det fra, kunne man fristes til at spørge? Nå men alt i alt et meget velskrevet manifest, som jeg egentlig først havde bestemt mig for at skimme hurtigt igennem, men hurtigt blev fanget af og ikke kunne lade være med at læse fra ende til anden. 

'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet' af Glenn Bech. Gyldendal 2022, 328 sider

'Tritonus' af Kjell Westö

Den berømte dirigent Thomas Brander har fået bygget et mindre slot i den finske skærgård, hvor han planlægger at kunne trække sig tilbage, når han behøver lidt fred og ro. Han er efterhånden sidst i 50'erne og har ikke den samme succes, som han tidligere plejede at have, - hverken med sin karriere eller med kvinderne. Branders nye nabo på skærgårdsøen er psykologen Reidar Lindell, der også spiller i et amatørband. Lindell vil gerne have Branders hjælp til at nå ind til en ung fyr i nabolaget, der er på vej i en gal retning. Brander og Lindell finder hinanden i et slags venskab, som dog ikke er helt nemt for nogle af dem at håndtere. Især er det svært for Brander, at alle kender alle i det lille lokalsamfund, og at han ikke har mulighed for at være anonym, men bliver bedt om at bidrage. - Men det er måske netop hans redning?
Det er en virkelig fin roman om et venskab mellem to mænd, der begge har fået nogle knubs i livet. Velskrevet, musikalsk og dybsindig. En klar anbefaling herfra!

'Tritonus' af Kjell Westö. Gutkind 2020, 410 sider.