'Alt bliver oplyst' af Jonathan Safran Foer

 Til mødet i vores nye læsekreds havde vi her i juni læst denne roman, der på flere planer er ret dobbelttydig. Romanen fortælles i to spor: Et hvor den unge ukrainer Alex fortæller om sit møde med forfatteren Jonathan Safran Foer, som han skal være oversætter og guide for. Jonathan er kommet til landet for at lede efter byen Trachimbrod og den kvinde, der for mange år siden reddede hans morfar fra nazisterne. Alex og Jonathan kører rundt i en gammel bil med Alex' gamle blinde! morfar som chauffør og hunden Sammy Davis Junior Junior som maskot. Den del af bogen er fortalt på gebrokkent engelsk med en stor portion humor. Sideløbende hører vi fra den beretning, som forfatteren Jonathan arbejder på. Den fortælling er historien om byen Trachimbrod, hvordan den fik sit navn, hvilke grupper af mennesker, der boede i byen; bl.a. de liggende og de stående rabbinere. Ikke mindst er historien om forfatterens tip-tip-tipoldemor Brod og om hans bedstefar. Forfatteren forsøger at trænge ind i deres liv, - med en livlig fantasi og en god forestillingsevne bliver det en fortælling, der nærmer sig noget magisk realisme.
De to spor fungerer som en udveksling af breve mellem Jonathan og Alex.
Det lyder lidt kompleks, og det er det også ind imellem, men det skabte grundlag for en god snak i læsekredsen, hvor der var flere opfattelser af, hvordan teksten skulle forstås, og hvad de centrale pointer var. Er det en bog om holocaust? Eller en bog om forskelligheder, der mødes? En bog om "dem og os" fortællingen, der nemt opstår i alle slags samfund? Eller primært en bog om skam og skyld; den overlevendes skam og skyld? Der kan argumenters for det hele, men under alle omstændigheder er det en læsværdig roman.

'Alt bliver oplyst' af Jonathan Safran Foer. Tiderne Skifter 2005, 319 sider.

'Endelig! Lykken. Om mit forsøg, i 2022, på at udholde smerten ved tidens rasen' af Dag Solstad

Fin lille roman, der fortæller om forfatterens barndom i Sandefjord. Om tiden lige op til hans fars død, hvor han var 11 år og havde indset, at han var kommunist - en erkendelse, som han ikke kunne fortælle sin far om. Disse forskellige spredte barndomserindringer leder frem til en overvejelse om hvorvidt forfatteren her mange år efter kan stole på sin hukommelse. Han husker gradvist begivenheder, som han egentligt havde fortrængt; drillerierne i skolegården, sin egen rolle og stillingtagen i penible situationer, den elskede storebrors distancerede forhold til familien, der aldrig blev den samme efter farens tidlige død.
En velskrevet fin selvbiografisk fortælling.

'Endelig! Lykken. : Om mit forsøg, i 2022, på at udholde smerten ved tidens rasen' af Dag Solstad. Gyldendal 2026, 108 sider

'Habitat' af Theis Ørntoft

Selvbiografisk roman, som følger forfatteren i den den periode, hvor han skrev romanen 'Jordisk'. Theis er lige kommet ud af et forhold, han har købt et hus på Møn, og nu er det meningen, at han skal skrive sin næste roman. Men alt går ikke helt glat. Der er en del forskellige problemer med huset, men det er småting i forhold til de psykiske udfordringer. Theis genoplever brudstykker af sin barndom og ungdom: En voldsom ulykke da han var teenager, den første store forelskelse, følelsen af svigt, da kærligheden ikke holder. Han sidder længe oppe om natten, ser porno, - som han nærmest bliver afhængig af - og har problemer med at komme i gang med skriverierne. I en lang periode forfølger han et forkert spor, som han til sidst kasserer.
Jeg må indrømme, at jeg gav op første gang, jeg startede på bogen. Måske var det pornofascinationen, det lidt navlepillende projekt om den stakkels yngre mand i 30'erne, der ikke kunne finde ud af sit liv, som jeg ikke helt orkede på det tidspunkt. Men nu blev romanen valgt til årets DR Romanklub, som jeg bestyrer på Guldborgsund-bibliotekerne. Vi skal diskutere den i den kommende uge, og jeg er glad for, at den fik en chance mere. For det er en virkelig velskrevet selvbiografisk roman, der især giver et fint billede af den besværlige skriveproces, angstanfaldene, de vanskelige relationer til andre og ikke mindst - hvordan det lykkes for Theis at komme igennem en vanskelig periode i sit liv. Så der er masser af håb og gode vibes i slutningen, men også en stor sårbarhed. Hatten af for det. 

'Habitat' af Theis Ørntoft. Gyldendal 2025, 578 sider

'DJ Bambi' af Audur Ava Olafsdottir

Bogens hovedperson er en 61 årig transkønnet kvinde. Selv om hun er født som en dreng har hun altid følt sig som en kvinde. I seks år har hun nu ventet på den operation, der skal gøre hende til sig selv. Og indimellem er livet så svært, at hun har lyst til at gå ud i vandet og blive ved med at gå. Men så vil hun jo dø uden nogen sinde at have været sig selv, og det holder hende tilbage. I tilbageblik får vi brudstykker af Stilles liv sammen med tvillingebroren Trausti, de to ældre søstre og eks-konen Sonja. Længslen efter sønnen og det lille barnebarn fylder også meget.
Stille bliver kontaktet af en gammel klassekammerat, der nu er forfatter. Hun vil gerne skrive en bog om Stille, men det er svært. Som hun siger; Stille du er den mest almindelige kvinde, jeg kender.
Hvad vil det sige at føle sig som kvinde; altså at det er noget man føler, at man er dybt inde? Det er svært at svare på, og noget jeg ikke rigtig har tænkt over før. Helt anderledes forholder det sig for bogens hovedperson, der er født som en dreng. Det er vanskeligt overhovedet at forestille sig, hvor forvirrende det må være for et barn. Måske derfor er det lidt svært at identificere sig med hovedpersonen. Ikke den stærkeste af hendes bøger, - men det vil det måske være for den rette læser?

'DJ Bambi' af Audur Ava Olafsdottir. Batzer & Co 2025, 211 sider

'En pige forlod værelset' af Ulrikka S. Gernes

Romanens jeg-fortæller Tanja er 14 år, da hun i starten af 1980 indleder en brevveksling med den 46 årige forfatter Eg, der er en ven af hendes kunstnerforældre. I løbet af 1980 sender Eg hende 138 breve, og hun fanges ind af hans kraftfulde sprog og hans forsikringer om kærlighed. Eg manipulerer den unge lidt usikre og ensomme Tanja ind i et forhold, der straks efter at hun er fyldt 15 år også bliver fysisk. Hendes dømmekraft og tro på sig selv undermineres og først efter 5-6 år formår hun at bryde ud af forholdet. På det tidspunkt har hun ikke noget "jeg" at vende tilbage til; hendes "jeg" var ikke færdigdannet, da hun blev fanget i en voksen mands manipulerende spin. 
Det er ret uhyggelig læsning, og man får det næsten fysisk dårligt undervejs. Man kan ikke lade være med at spørge sig selv, hvor hendes forældre var under alt dette. Og skræmmende er det jo, at det er en autofiktiv fortælling, der bygger på forfatterens egne oplevelser.
En velskrevet og vigtig roman, der minder en del om Linn Ullmanns 'Pige 1983'
Vi havde en god snak om bogen i DR Romanklubben på Guldborgsund-bibliotekerne.

'En pige forlod værelset' af Ulrikke S. Gernes. Gads Forlag 2024, 340 sider.

'De tabte minders ø' af Yoko Ogawa

Det er virkelig en mærkelig bog. På en isoleret ø udsættes befolkningen for forsvindinger, hvilket vil sige at ting forsvinder - både fra verden og fra folks hukommelse. Der er dog enkelte, der stadig har deres minder i behold, men de jages og tages med af mindejægerne fra Det Hemmelige Politi. Bogens hovedperson - en ung kvindelig forfatter - finder ud af at hendes redaktør R er i fare for at blive anholdt og sammen med den gamle mand - en ven af familien - bygger hun et skjulested til R i sit hus. Lidt efter lidt forsvinder fugle, roser og bøger fra verden og fra folks hjerter, og alt er i fare for at uddø. Samtidig kæmper vores hovedperson for at skrive sin roman færdig - en roman, der også optræder i romanen.
Der er mange tolkningsmuligheder i denne dystopiske fortælling. Undertrykkelse, glemsel og udslettelse både på det personlige og det samfundsmæssige plan. Velskrevet, men efterlader mig alligevel ret forvirret omkring hvordan den skal forstås.
Udkom oprindeligt på japansk i 1994.

'De tabte minders ø' af Yoko Ogawa. Gyldendal 2021, 301 sider.

'Navnebror' af Erling Jepsen

Psykologisk underfundig roman, som jeg blev grebet af og læste i næsten et stræk
Foregår på Fanø  i 1981 under den værste stormflod i flere hundrede år. En bedrager ankommer til Fanø. Han har samme efternavn som en ung dansk dramatiker; Erling Jepsen - og ved at udgive sig for at være sin navnebror, har han fået gratis ophold i Digterhjemmet. I Sønderho befinder sig også andre turister: Ingeborg, der er en københavnsk kunstner midt i 70'erne, har indlogeret sig på kroen, Anette gemmer sig for sin ex-kæreste i et sommerhus, og Regner er kommet tilbage til Fanø for at komme i kontakt med sin ungdomskæreste Regine, der arbejder i supermarkedet. De fire havner under stormfloden på loftet i et øde forfaldent sommerhus, hvor de fortæller hinanden deres historier. Og alt udvikler sig drabeligt. Efter stormfloden dukker den rigtige Erling Jepsen op, og forvirringen er total. Det er en roman, om de historier vi fortæller hinanden; om hvordan vi gerne vil se hinanden og os selv. Anbefalelsesværdig!

'Navnebror' af Erling Jepsen. Gyldendal 2024, 249 sider

'Svømmende, rygende, grædende' af Lone Hørslev

Anna Mette Hansen er forfatter. Hun er 47 år og alkoholiker. Hendes søn Theo er blevet 18 år og er rejst til New Zealand på udveksling. Anna Mette mangler en stopklods, hun bliver ved. Både med drikke og at tale dårligt om sig selv. Hun har fået et forskud fra sit forlag for en krimi, som helst skal være af den slags, der kommer til at ligge i stakke i Bilka og sælge godt. Men hun kan ikke finde ordene eller finde på en handling. Det trækker mere med et lille glas først...
Hun møder Gorm, der får hende hjem fra et bryllup, hvor hun bliver så beruset, at hun ikke husker den sidste del af aftenen, samt hvordan hun er kommet hjem. Hun får derfor lidt af et chok, da Gorm pludselig sidder i hendes køkken næste morgen. Selv om hun vurderer ham, som en hun ikke umiddelbart er tiltrukket af, så er han vist meget sød alligevel? Det er dog ikke let at skjule omfanget af hendes problemer. 
Uha - en barsk og velskrevet fortælling om at være midt i livet og have problemer med både selvværd og selvbillede - en lidt hård bog at læse. Slutningen forekom mig lidt utroværdig, men ellers en god læseoplevelse.

'Svømmende, rygende, grædende' af Lone Hørslev. Politikens Forlag 2024, 277 sider.

'Analfabeten' af Agota Kristof

Agota Kristofs selvbiografiske skildring af livet i eksil. Kortfattet og præcist beskriver hun barndommen i Ungarn - en kort periode inden 2. Verdenskrig, hvor hendes far var lærer og senere under Sovjetunionenen. Efter den ungarnske opstand i 1956 flygter hun 21 år gammel sammen med sin mand og et spædbarn ud af landet og beskriver livet i eksil i Schweiz. Arbejdsdage på fabrikken, kampen for at lære sig et nyt sprog - fransk, og drømmen om at blive forfatter. Det at måtte skrive på et andet sprog - et sprog der på en måde er et fjendesprog, fordi det langsom men sikkert undertrykker modermålet, og efterlader forfatteren i et usikkert sprogligt tomrum er vældig fint beskrevet. Velskrevet lille indgang til forfatterskabet. 

'Analfabeten' af Agota Kristof. Gutkind 2022, 76 sider

'Sandheden om havets døtre' af Caroline Säfstrand

Svensk roman om to kvinder der finder sammen i et venskab på tværs af alder og miljø. Inez er en ældre forfatter, der har lagt sin karriere bag sig for nogle år siden. Da hendes nabo overraskende dør af et hjertestop, beslutter hun sig for to ting: Hun vil rydde op i sit hus og sin store bogsamling, så hendes datter ikke skal stå med det arbejde, hvis hun selv skulle falde død om, - og hun vil skrive den sidste vigtige historie ned, som hun har at fortælle. Men netop som hun er klar til at gå i gang, falder Inez og kommer til skade med sin hofte. Derfor ansætter hun Meja til at hjælpe sig. Meja er vikar i en rengøringsselskab. Hun har aldrig rigtig fundet ud af hvad hun skal  gå i gang med, og tiden er bare gået. Undervejs i arbejdet kommer Meja og Inez tættere på hinanden, selv om Inez er et reserveret og bestemt menneske. Meja må fx under ingen omstændigheder kigger i den blå mappe med Inez' nye historie, som ingen må læse. Som Inez forhold til datteren er anstrengt gælder det samme for Mejas forhold til sin mor. Nye venskaber opstår og handlingen tager et par overraskende drejninger undervejs. Den var dog lidt langsom i optrækket, men hyggelig og uforpligtende læsning.

'Sandheden om havets døtre' af Caroline Säfstrand. Alpha 2023, 400 sider

'Livets omkostninger' af Deborah Levy

 Jeg havde ikke læst ret meget af denne lille fine bog, før jeg blev ramt af de fine og rammende formuleringer og betragtninger. Fx.: "Det havde end ikke strejfet ham, at hun muligvis ikke betragtede sig selv som biperson og ham som hovedperson" - og: "Når man hiver tapetet af eventyret om Familiens Hjem, hvor mandens og børnenes lykke og velbefindende altid har haft førsteprioritet, vil man bagved finde en uelsket, forsømt og udmattet kvinde, der aldrig har fået nogen tak" Nogle gange rammer en sætning som den sidste her mig lige i maven og tager pusten fra mig. Det er svært at forklare hvorfor. Umiddelbart føler jeg mig hverken uelsket eller forsømt - om end ind imellem lidt udmattet. I hvert fald har man jo ikke lyst til at føle sig uelsket og forsømt. Der er noget offer-agtigt over det, som er ubehageligt. Og sådan sætter denne biografi flere steder en finger på et ømt punkt og trykker til. Forfatteren Deborah Levy - som jeg i øvrigt ikke har læst noget andet af - beskriver sit liv i en periode, hvor hun lige en blevet skilt. Hun sidder i et havehus hos en bekendt og skriver. Absolut læseværdig lille biografi.

'Livets omkostninger' af Deborah Levy. Forlaget Vinter 2022, 153 sider.

'Brænd alle mine breve' af Alex Schulman

Bogens fortæller - forfatteren Alex - bærer på en dyb vrede, som efterhånden går ud over hans familieliv og relationer til andre. Men hvor stammer den vrede fra? Sammen med en terapeut afdækker Alex nogle mønstre i sin mors dysfunktionelle familie, som har påvirket familien i generationer. Pilen peger på morfar Sven Stolpe, og Alex kaster sig over arbejdet med at afdække familiens hemmeligheder. I 1932 tilbringer hans mormor og morfar nogle uger på Sigtunastiftelsen, hvor Sven arbejder på et teaterstykke, imens mormor Karin forelsker sig i den noget yngre forfatter Oluf Lagercrantz. Sven er kontrollerende og patriarkalsk, mens Karin som regel føjer sig, og forsøger at rette ind. Alex stykker begivenhederne sammen ud fra breve, dagbøger og romaner, og tegner et billede af et ulykkeligt ægteskab fuld af vrede og kontrol. En weekend i 1988, hvor han selv som dreng besøgte sine bedsteforældre og uforvarende kom til at vise sin morfar nogle af mormor Karins breve, får også en afgørende betydning.
Det er en tragisk og ulykkelig men meget velfortalt kærlighedshistorie, der totalt krøb ind under huden på mig. Dramatisk og medrivende, og selv om vi hele tiden ved, at det ikke kommer til at ende godt, så håber man alligevel.

'Brænd alle mine breve' af Alex Schulman. Lindhardt og Ringhof 2022, 270 sider.

'Store Kongensgade 23' af Søren Ulrik Thomsen

 Essay. Søren Ulrik Thomsen gør sig til talsmand for at der i ethvert menneskes liv findes et tidsrum eller et sted, der har været afgørende for, hvordan livet har udviklet sig, hvilke valg man har taget og hvilken vej man gik.
For ham selv hedder stedet Store Kongensgade 23 og tidsrummet er 1972-1973, hvor han sammen med sine forældre flyttede fra Stevns til ovennævnte adresse. En periode i livet præget af moderens depression og indlæggelser på sindssygehospitaler, af forfatterens egen pubertet, øget bevidsthed om sig selv og andre.
Fyldt med mange fine refleksioner over livet, døden, det at skrive og udvikle sig.
Det er et meget fint velfortalt essay, som nogle steder udvikler sig til lidt af et kampskrift mod det psykiatriske system, hvilket man godt kan forstå med de oplevelser, der beskrives. De passager, der står stærkest er erindringsstykkerne og livsovervejelserne.

'Store Kongensgade 23' af Søren Ulrik Thomsen. Gyldendal 2021, 95 sider.

'Pigen i labyrinten' af Guillaume Musso

 Hvis man har læst et par bøger af en spændingsforfatter, så har man måske en tilbøjelighed til at tro, at man nu kender forfatterskabet og ved, hvordan den næste historie er bygget op. Sådan er det ikke med den franske bestsellerforfatter Musso. Han overrasker lidt hver gang. Og denne nye roman er ingen undtagelse; den kræver at man holder tungen lige i munden. Den er som de russiske dukker, hvor der ligger en dukke inden i den første man åbner o.s.v. Romanen åbner sig op og begynder så at kommunikere med en ny historie. Det lyder lidt kryptisk - og det er det også! Bogen lægger ud med at handle om den sky forfatter Flora i New York, der leger gemmeleg med sin 3-årige datter, - og pludselig er barnet forsvundet. Politiets efterretning leder ingen steder hen og Flora må gå andre veje for at finde svar på sine mange spørgsmål. I Paris sidder en ulykkelig forfatter og skriver på et værk, og alt ændrer sig da de to historier blandes sammen.
Det er lidt svært at beskrive denne roman uden at plotspoile, men giv den lidt tid og forvent lige dele psykologisk eksperiment, som spændingsroman!

'Pigen i labyrinten' af Guillaume Musso. Lindhardt & Ringhof 2021, 256 sider

'Ti amo' af Hanne Ørstavik

Forfatterens italienske mand er blevet ramt af en dødelig cancersygdom. Hun fortæller om det svære sygdomsforløb på en indsigtsfuld og ærlig måde. Manden vil ikke tale om sin forestående død og efterlader forfatteren ensom og uvirksom i sin smerte og fortvivlelse. På en forfattertur til Mexico møder hun en mand og bliver smerteligt bevidst om, at hendes eget liv ikke er forbi endnu, selv om hun står overfor en stor sorg.
En meget indlevende beskrivelse, der rammer lige i hjertet.

'Ti amo' af Hanne Ørstavik. Grif 2021, 104 sider

'Det du ikke vil vide' af Birgithe Kosovic

Birgithe Kosovic har skrevet en stærk fortælling om sin egen familie. Som ung kommer hendes far Jovan fra Jugoslavien til København på jagt efter lykken og det store eventyr. Han møder Annette, de gifter sig og får to børn. Familien flytter til Albertslund, hvor børnene vokser op. Jovan har mange planer. Han har en klar forventning om det store forretningseventyr, der venter lige om hjørnet, - men desværre har han ikke rigtig held med sine mange planer. I stedet sætter han sig gang på gang i gæld, også for lånte penge. Det skaber en utryghed i hjemmet, hvor hans vrede altid lurer et sted lige under overfladen. 
Romanen springer meget i tid og sted, men som en rød tråd går forfatterens forsøg på at forstå sin far og det, han er kommet af. Der er tilbageblik til Jovans liv i Jugoslavien og fortællinger om hans slægt. Bl.a. bliver hans farfar myrdet i en massakre under 2. Verdenskrig, hvor også hans faster dræbes i et æresrelateret mord.
Birgithe Kosovic får også plads til sin mors familie i en barsk fortælling om mormorens søster, der følger sin mand til Nazi-Tyskland under krigen. - En sidefortælling, der næsten i sig selv ville kunne bære en roman.
Selv om der er mange spor og personer, så formår forfatteren at skabe en sproglig veloplagt, sammenhængende og nuanceret fortælling, der rækker langt ud over det private.

'Det du ikke vil vide' af Birgithe Kosovic. Politikens Forlag 2020, 369 sider.

'Omrids' af Rachel Cusk

Romanens kvindelige jeg-fortæller rejser fra London til Athen for at undervise på en skriveskole. På flyet falder hun i snak med sin sidemand og i Athen mødes hun med venner, andre forfattere og eleverne på det kursus, hvor hun underviser. Vi ved ikke så meget om fortælleren, udover at hun har børn og ikke længere lever sammen med børnenes far. De mennesker, hun møder, indleder hun samtaler med, og alle synes at åbne op og betro hende intime og fortrolige historier om deres egne forliste forhold, umulige børn og uforløste drømme. Hun er en ærlig og opmærksom samtalepartner, men det er slående, hvor lidt hun selv synes at dele ud af sit eget liv. Alligevel danner vi os efterhånden et - om end utydeligt -  omrids / billede af hende.
Det er den første af en serie på tre. En sprogligt stærk roman; interessant og velskrevet, med vægt på samtale og dialog. Jeg savner måske nok alligevel lidt fremadskridende handling, men det er helt klart ikke bogens mission.

'Omrids' af Rachel Cusk, Rosinante 2019, 254 sider.

'Alt hvad vi var' af Lara Prescott

Den russiske kærlighedsroman Doktor Zjivago er omdrejningspunktet i denne roman, der udspiller sig i to spor. I ØST skriver Boris Pasternak på sin berømte roman, der af staten stemples som folkefjendsk og forbydes. Pasternaks elskerinde og muse Olga sendes i arbejdslejr, men kommer tilbage efter tre år. "Doktor Zjivago" smugles ud af landet og bliver en international bestseller.
I VEST planlægger CIA at bruge Pasternaks roman som et våben i den kolde krig. To kvindelige agenter Sally og Irina deltager i arbejdet. Deres kærlighed til hinanden er imidlertid ikke velset i 1950'ernes USA, ligesom kvindernes muligheder for at stige i graderne bare ikke er de samme som mændenes.
En velskrevet og spændende roman, der tager både ytringsfrihedens, seksualitetens og kvindernes undertrykkelse under kærlig behandling.

'Alt hvad vi var' af Lara Prescott. Modtryk 2020, 380 sider.

'Borte iblandt os' af Carla Guelfenbein

Den kendte forfatter Vera Sigall er faldet ned af trappen i sit hus og ligger nu i coma. Hendes nabo og gode ven Daniel har en mistanke om at Veras fald ikke er naturligt; måske blev hun skubbet eller forskrækket? Han forsøger at finde ud af, hvad der virkelig skete. Den unge kvinde Emilia har i en årrække studeret Veras værker og er netop ankommet til Chile fra Spanien for at fordybe sig i studierne og om muligt møde den store forfatter, hvilket også lykkes en enkelt gang inden ulykken. Nu mødes Emilia og Daniel på hospitalsgangen uden for Veras værelse, og en ny relation opstår. Emilia har et problem med at lade andre røre ved sig og Daniel er gået i stå i både sit arbejdsliv og sit ægteskab. Alligevel lykkes de to at finde sammen i deres fælles interesse for Vera.
Romanen veksler mellem at give ordet til Daniel og Emilia, men også Veras ungdomselskede Horacio har sine egne kapitler. Her fortæller han om deres kærlighedshistorie og afslører hemmeligheder, der for altid skulle have været glemt...
En velskrevet litterær fortælling, der minder lidt om Siri Hustvedt og Paul Austers romaner. God roman!

'Borte iblandt os' af Carla Guelfenbein. Aurora Boreal 2019, 327 sider

'Miss Island' af Audur Ava Olafsdottir

I 1942 fødes en lille pige på Island. Hendes far er meget begejstret for vulkaner og opkalder sin datter efter en berømt en af slagsen. 21 år senere forlader Hekla det lille bonde- og fiskersamfund og tager bussen til Reykjavik for at forfølge en drøm om at blive forfatter. Hun bor hos sin homoseksuelle barndomsven Jon John og arbejder på Hotel Borg som serveringspige. Her får hun ofte at vide, at hun burde stille op i konkurrencen om at blive Miss Island. Hekla er talentfuld, men det er umuligt for hende at få udgivet noget. Alle digtere og forfattere er mænd. Hun begynder at læse danske forfatterinder, imens hun får udgivet et par ting under et mandligt pseudonym. Kun Jon John ved at hun skriver, hun skjuler det for sin nye kæreste, der også er digter omend ikke så talentfuld. Både Jon John og Hekla falder udenfor samfundets forventninger og leder efter et sted, hvor de kan være sig selv. Heklas veninde Isey er blevet tidligt gift, har allerede et lille barn og er gravid med nr. to. Hun bliver et billede på 1960'ernes kvindeliv, - før ungdomsoprøret.
Det eneste, der skurer lidt i mine ører, er at Heklas bror Ørn er så gennemført usympatisk; det virker ikke sandsynligt, når man tænker på deres baggrund. Ellers er det en helt igennem anbefalelsesværdig bog, - fængende og hurtigt læst.

'Miss Island' af Audur Ava Olafsdottir. Batzer & Co 2019, 277 sider.