mandag den 29. marts 2010

'Deporteret til Sibirien: en fortælling om overlevelse' af Silvi Teesalu

En af de få bøger min far har læst, så den måtte jeg naturligvis lige have med! Biografien handler om Senta, der som helt ung nygift kvinde deporteres fra Estland til Sibirien. Hun har ansvaret for sin nyfødte datter og sin mands 3 børn, og det må være det ansvar der holder hende oppe gennem de mange hårde år i Sibirien. Det der næsten er mest tankevækkende er beskrivelsen af livet i Estland før deportationerne, et liv der på mange måder minder om det man levede i Danmark på samme tid.

'Stille dage i Mixing Part' af Erland Loe

Familien Telemann er taget på ferie i Tyskland. Faktisk hader Telemann Tyskland, men hans kone Nina elsker det. Telemann er derimod stærkt optaget af Nigella, - en engelsk kogebogsforfatter, selv om han ikke rigtig vil indrømme det. Han dækker sig hele tiden ind under, at han skriver teater, selv om det i virkelighed går lidt langsomt med at få skrevet noget som helst.
En underfundig, ironisk og galgenhumoristisk fortælling om det moderne ægteskab i krise. Dialogen mellem Nina og Telemann nærmer sig ind imellem det groteske, men det er det der gør denne bog værd at læse. -

tirsdag den 23. marts 2010

'Floden og havet' af Judith Lennox

En rigtig god gammeldags slægtsroman med det hele; en forsvunden far, uopdaget kærlighed, børn der vælger andre veje end forældrene kunne have ønsket sig, en hemmelighed fra fortiden, der truer... o.s.v.
Ja så er det meste vist sagt. Ikke nødvendigvis en roman man vil huske i mange år, men perfekt til slap af læsning eller som overspringshandling...

tirsdag den 16. marts 2010

'Lea' af Pascal Mercier

Martijns datter Lea er violinist, en meget dygtig violinist. Som 9-årig har hun mistet sin mor, og Martjin famler sig vej i faderrollen; han som egentligt aldrig ønskede sig børn, fordi han mente at det ville være for stort et ansvar. Martijn vil gøre alt for sin datter, - men langt hen af vejen kommer han trods sin gode vilje til at gøre alt det forkerte... Ved bogens begyndelse møder han bogens fortæller lægen Adrian Herzog, og begynder sin historie. Allerede på dette tidlige tidspunkt får vi at vide at Lea er død, og bogen bliver en fortælling om hvordan alt gik galt... Som i Merciers andre bøger spiller skak og det at rejse fra et sted til et andet en vis rolle. Men ellers er det en fortælling om en far og hans datter, om den store afstand, der kan være mellem mennesker, der elsker hinanden, og om hvordan tingene kan gå helt skævt trods god vilje. Han skriver med stor indlevelse, men fortællingen greb mig ikke på samme måde som 'Nattog til Lissabon'