Jeg havde ellers glædet mig til at læse denne, men må erkende, at den ikke greb mig på samme måde som forfatterens første roman 'Samling'.
I starten af romanen bliver en mand bliver slået ned med en guldbarre på en gammel gård i en ellers fredelig landsby. En gruppe unge aktivister har besat gården, selv om corona-restriktionerne forbyder forsamlinger.
Jake, der står bag overfaldet, søger tilflugt i London. Overfaldet får ikke den store nyhedsdækning, før andre går ind og gør historien til deres. Den unge journalist Hannah, der leder efter et gennembrud i rækken af korttidsansættelser, interviewer både offeret for overfaldet, gerningsmanden og den tidligere rigmand (ejeren af guldbarren).
Hen ad vejen får historien sit eget liv, og selv Jakes mor Lenny, der er en anti-woke influencer, bruger begivenheden til egen fordel. Det er svært at gennemskue, hvad der sker og i hvilken rækkefølge, samt hvem der egentlig udnytter hvem. På den måde giver bogen et meget godt billede af de uigennemsigtige magtstrukturer, der styrer medier og nyhedsbillede. Men efter endt læsning står jeg tilbage med en ret forvirret følelse, hvilket måske siger mere om mig end om bogen? Læs og døm selv!
'Det universelle' af Natasha Brown. Gyldendal 2025, 197 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar