Denne bog provokerede mig, hvilket jeg går ud fra også er meningen. Forfatteren sætter fokus på noget som er svært for os almindelige privilegerede middelklassedanskere at forstå. For ja, det er svært at sætte sig ind i, hvordan det må være ikke at kunne holde sin kæreste i hånden, når man går på gaden, altid at være bange for at vise sin kærlighed, altid føle sig forkert. Nogle ting er lettere at identificere sig med alt efter hvem man er, går jeg ud fra. At være ved at brække sig over de rige privilegerede venstreorienteredes "rigtige" holdninger til alt. At de virkelig modige er provinsbøsserne, som han skriver et sted. Fordi der skal så meget mere mod til at stå ved sin seksualitet i nogle miljøer end i andre. Og hvis en homoseksuel forfatter vinder en pris, hvorfor nævner man så hans/hendes seksualitet, når det overhovedet ikke er det, prisen handler om. Kan det ikke være fuldstændig ligegyldigt? - Jo helt enig - jeg gider faktisk ikke rigtig gå op i hvem andre har sex med. Kan vi ikke bare se på hinanden som mennesker? Men nej det kan vi åbenbart ikke - ikke så længe vi bliver ved med at chikanere folk, der er anderledes end os selv, - hvilket vel er noget, vi alle i en eller anden grad er skyldige i. Det der irriterer - og til en vis grad provokerer - mig, er at han så alligevel falder for fristelsen til at rangordne, hvem der har det værst og hvem der ikke har noget at brokke sig over. Til sidstnævnte gruppe hører åbenbart - udover de venstreorienterede københavnere - heteroseksuelle kvinder. - Og hvor ved han så det fra, kunne man fristes til at spørge? Nå men alt i alt et meget velskrevet manifest, som jeg egentlig først havde bestemt mig for at skimme hurtigt igennem, men hurtigt blev fanget af og ikke kunne lade være med at læse fra ende til anden.
'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet' af Glenn Bech. Gyldendal 2022, 328 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar