'Hvad skal vi med al den skønhed?' af Rasmus Nikolajsen

Et fint langdigt, der handler om naturen, skoven, årstidernes vekslen, overført på menneskelivet. Digtet har ikke noget punktum, og fortsætter fra det ene vers til det andet i en strøm af tanker og ord. Opture, nedture, sanseindtryk og overvejelser.
En fin læseoplevelse, som jeg delte med deltagerne på litteragåturen i Kohaveskoven  i går.

.. og vi sidder på gulvet
og øver os i at have blade i stedet for hænder
og jeg tænker: jeg ved jeg kan

være i ulykken, men kan
jeg også være i lykken?
mens mørket sætter sig, som te
i en kop efter at dagen
er drukket,...

Læs selv videre for at se en dybere sammenhæng ;-)

'Hvad skal vi med al den skønhed?' af Rasmus Nikolajsen. Rosinante 2018, 63 sider

'Crip' af Caspar Eric

Et langdigt, der bygger på forskellige oplevelser fra forfatterens eget liv. De udfordringer han møder i kraft af sit handicap, den eksklusion, som ikke ses af andre, men opleves så meget desto hårdere af den der udelukkes. Følelsen af mindreværd, af kroppens begrænsninger. Men også om venskabet og kærlighedens kraft, angsten for at miste; bekymringer, som kan møde os alle.
Meget indsigtsfuld og velskrevet. Man må automatisk reflektere over, hvordan man selv møder mennesker, der på en eller anden måde er anderledes. Særligt afsnittet om vennen Martin er fint og kunne fx læses højt til guidet fælleslæsning.

'Crip' af Caspar Eric. Gyldendal 2025, 155 sider.

'Lysninger' af Peter-Clement Woetmann

Stemningsfulde men også indimellem ret uforståelige digte, som man kan læse flere gange i træk uden helt at få hold om dem. Alligevel er der noget fascinerende i de enkelte strofer, som får mig til at blive ved med at forsøge. Sammenhængen mellem de enkelte strofer er ofte svær at se, men de er smukke i sig selv, her er fx et uddrag:

Digtet kan begynde med afmagt
og tre geder i morgengryet
deres horn der lægger sig tæt..

Og så er der også de mere tydelige digte, der taler mere klart til en, som fx dette (også et uddrag):

Alle de mennesker
jeg engang var ved at blive til
stod i morges ude i haven
og dansede en form for folkedans

Der er noget svimlende i tanken om alle de mennesker, man kunne være blevet til; noget der sætter gang i fantasien og refleksionerne. Sådan er det flere gange i løbet af bogen. Læs selv med!

'Lysninger' af Peter-Clement Woetmann. Kronstork 2025, 78 sider.

'Motherlode' af Christine Kærulv

Digtsamling, der modtog Bogforums Debutantpris 2025.
Forfatteren beskriver hverdagen for en ung pige, der nærmer sig konfirmationsalderen. Hun og broren lever med morens uberegnelige humør og raseriudbrud. Hun søger tilflugt i computerspillet The Sims, hvor hun kan opbygge sin egen familie og sine egne personer. En snydekode "Motherlode" giver hende adgang til nærmest ubegrænsede midler, så hun kan bygge en ønskeverden op - i spillet. I hverdagen venter mors hidsighed, tissebukser m.m. Raseriudbruddene markeres med udråbstegn; det er ikke muligt at sætte ord på, og vores hovedperson er nødt til at lukke af for det, så det ikke trænger ind under huden..
Tankevækkende og intens. 

'Motherlode' af Christine Kærulv. Gads Forlag 2025, 100 sider. 

'Jeg bor i en hemmelig drøm' af Inger Christensen

Digte fra perioden 1955-1962, altså før Inger Christensen fik udgivet noget.
Smukke og stemningsfulde fine digte, der både er trykte men også kopierede direkte ind i bogen fra den oprindelige kilde, hvilket giver et fint helheldsindtryk. Digtene er skrevet til en ven og til en veninde. De handler om længsel, vemod, tiden der går, naturen, ensomheden.
Det er ikke så tit, jeg har den følelse, når jeg læser digte; at værket kan være svært at lægge fra sig, men sådan havde jeg det her: Den ene sætning tager den anden og kalder på mere - fordybelse. Det er måske ikke alt man forstår, men jeg føler også at de mere skal sanses end forstås. 

Det er svært at vælge en enkelt strofe ud, men man kan jo fx tage lidt fra titeldigtet:

'Jeg bor i en hemmelig drøm
hos mit hjerte.
Om natten betror vi os
tavse til vinden.'

eller dette lille udsnit:

'Før alt som er
blev til
og var,
stod inderst
en stjerne
rød og klar'

En opfordring til at læse med!

'jeg bor i en hemmelig drøm: tidlige digte' af Inger Christensen. Gyldendal 2023, 175 sider.

'Morgensange' af Peter Laugesen

En fin digtsamling med flere digte, der kan bruges til guidet fælleslæsning. Ikke sprogligt vanskeligt, men alligevel med flere fortolkningsmuligheder. Der er en fin lethed med dybde og rum for refleksion.
Jeg vil kort gengive starten af det digt, jeg læste højt fra i begyndelsen af november:

'Lys findes,
mørke er.

Gå i græs - 
set med bare fødder.'

Kan anbefales!

'Morgensange' af Peter Laugesen. Gyldendal 2025, 77 sider.

'Digte' af Morten Nielsen

Det er lige gået op for mig, at jeg aldrig har fået skrevet om Morten Nielsens 'Digte' selv om det er en bog, som jeg har læst i brudstykker og er vendt tilbage til virkelig mange gange i mit liv. Morten Nielsen var ung, da han digtede, og ung da han døde i 1944, men han nåede at få udgivet en digtsamling og senere er hans efterladte digte også udgivet. Det var den første digtsamling, der gjorde indtryk på mig som ung, og der er så mange fine digte, der stadig giver mening i dag. Jeg bruger dem ofte i mit arbejde som læseguide.
Det er meget svært for mig at vælge et enkelt digt ud, så jeg vil i stedet fremhæve nogle af de smukke enkelte sætninger, som man kan støde på:

'Lykkeligt stort og ligetil blir livet'

'Kølige striber af år'

'Hvis du forlader dit eget, blir du een mer, jeg har mistet,

'Vi går med hinanden i hånden ind i en stjerne'

'Ufuldbyrdet, forladt, står din skæbne tilbage, hvis du går nu i nat'

Jeg kan kun opfordre alle til at læse Morten Nielsen!

'Digte' af Morten Nielsen. Gyldendal 1994 (3. udgave), 139 sider.

'Normaliseret' af Haidar Ansari

Et politisk langdigt, sprogligt skarpt, selvironisk aggressivt og samfundskritisk. Fokus på den delte verden vi lever i; den brune og den hvide, den i fængsel og den udenfor, den på de bonede gulve og den på gaden. Det er virkeligt stærkt og indimellem også ret voldsomt, når der peges direkte på alt det grimme. 

'Normaliseret' af Haidar Ansari. Gyldendal 2025, 86 sider

'Jeg vil vågne til verden' af Karoline Brændjord

 Forfatteren vandt den norske Kritikerpris og Tarjei Vesaas' debutantpris for denne digtsamling i 2020. Og det er virkelig en fin samling digte, som man har lyst til at læse igen og igen. Den kredser forsigtigt om en mors fravær og død, om savn og længsel, men på en forunderlig sårbar, spinkel måde; ikke ødelæggende og barsk, men med et ønske om forsoning og håb. De rørte mig virkelig. Har allerede anvendt et af digtene (Begyndelse) til guidet fælleslæsning. Anbefaling herfra!

"Efterårets første frostnat gør rønnebærrene søde
Jeg ønsker at mørket skal gøre mig mild"

"Min mor smilede. Hun spredte armene som en mariehøne
 vipper vingerne ud. Så rejste hun"

'Jeg vil vågne til verden' af Karoline Brændjord. Turbine 2021, 78 sider

'Mælk og honning: digte' af Rupi Kaur

Digtsamling, der gjorde indtryk. Opdelt i fire kapitler: Det smertende, det elskende, det ødelæggende og det helende. Personlige feministiske digte. Om at være kvinde, om at elske og miste om det udefrakommende blik, om at holde fast i sig selv. Om fortiden og det smertelige, om begæret og det erotiske. Der er så mange fine digte, at det er svært at fremhæve nogle, men her er alligevel et par stykker:

jeg kæmper så hårdt
for at begribe
hvordan nogen kan
hælde hele deres sjæl
blod og energi
ind i et andet menneske
uden at ville have
noget til
gengæld

-jeg må vente til jeg bliver mor

måske
fortjener jeg ikke
gode ting
fordi jeg betaler for
synder jeg ikke
husker

'Mælk og honning: digte' af Rupi Kaur. Lindhardt og Ringhof 2018, 204 sider

'Hvis du bankede på min dør' af Patrizia Cavalli

Digtsamlingen er udvalgt ud fra forfatterens syv digtsamlinger. I oversætterens forord beskrives digtene som spontane, skrevet i et enkelt sprog, skarpe, præcise og til tider ironiske. De omhandler typisk konkrete hverdagsfænomener. Åbningsdigtet lyder således:

Nogen har sagt til mig
at mine digte helt sikkert ikke
vil ændre verden.

Jeg svarer ja, mine digte
vil helt sikkert ikke
ændre verden.

Der er flere fine digte, men jeg har det altid lidt vanskeligt med at læse digte oversat fra et andet sprog. Jeg kan ikke lade være med at føle mig usikker på, om oversætteren rammer den tone og mening, som digtene havde på originalsproget. Nok derfor jeg helst læser danske digtere. - Men engang imellem skal man naturligvis udfordre sig selv, og alt i alt var læsningen af dette udvalg af den italienske digters værker en fin oplevelse.

'Hvis du bankede på min dør' af Patrizia Cavalli. Kronstork 2023, 131 sider.

'Barbar [Tavshedens objekt]: digte' af Amina Elmi

Digtsamling, der på mig virkede som et eksperimenterende dansende smukt teaterstykke. Tavsheden og det manglende sprog snor sig gennem teksten, sammen med en elsket kvinde, en mor, der har lidt og en smuk, men usynlig bror.
Eksempler på sætninger og brudstykker, som man kan blive ved med at tænke over:

Kom og bo i mit åndedræt 

Jeg har tabt endnu et sprog
nu er det sommer

Vold slår til i tavsheden, og jeg prøver at fylde hullerne ud. Det føles som at genskabe et billede som jeg aldrig har taget.

lad os drukne, sammen
mere, stærkere, dybere
stilheden vil stå tilbage
larmende

Forfatteren er debutant og uddannet fra Forfatterskolen.

'Barbar: [tavshedens objekt]: digte' af Amina Elmi. Gyldendal 2023, 115 sider. 

'Alfabet' af Inger Christensen

 Meget fascinerende digtsamling. Faktisk en af dem, jeg må ønske mig og eje selv, så der er mulighed for at vende tilbage til den. Om alt det der findes og angsten for at miste det. Med fokus på jorden, planeten og vore omgivelser, særligt naturen. Skrevet i en tid, hvor angsten for atomkrig fyldte, men meget overførbar i forhold til dagens klimakrise. Lånte den af en kollega, da jeg tilstod, at jeg aldrig havde læst den. Interessant, hvilke ord Inger Christensen vælger at sætte på alfabetets bogstaver (Efter at have deltaget i en kreativ skrivning i Tissot og Kochs Boghandel i Præstø blev jeg mere bevidst om det) Fx abrikostræer for A, og under D: duerne, drømmerne, dukkerne, dræberne, dagene, døden, digtene.  
Anbefaling herfra!

'Alfabet' af Inger Christensen. Gyldendal 1981, 80 sider.

'Kartoffeløje' af Andrea Fjordside Pontoppidan

 Meget fine refleksioner over haven, naturen, årstidernes og livets skiften, det cirkulære kredsløb. Om farmor der går i haven, men langsomt begynder at glemme. Om altings forgængelighed; kartofler, jord og hukommelse.

'Kartoffeløje' af Andrea Fjordside Pontoppidan. Ovbidat 2023, 52 sider

'Mys og lørke' af Birgitte Krogsbøll

En lidt blandet samling digte. Hovedparten af dem leger med ord, sprog og form, som man lige skal se på et par gange, før de måske giver mening. Men der er også en del fine sanselige digte om naturen, katte, fordøjelsen og vores samhørighed. Forfatteren arbejder både med indhold og ordenes betydning, - og samtidig med den form som ordene visuelt danner, når de kommer ned på papiret.

vi må ligge
i vajende græs
mens de gule buske
tændes, så varme
som da vi
ankom

 'Mys og lørke' af Birgitte Krogsbøll. Melodika 2022, 89 sider

'Kra kra kra: digte' af Birgitte Krogsbøl

 Fine digte med fokus på natur, fugle og dyr. Glæden ved årstidernes skiften, kulden om vinteren og forårets komme, skinner igennem. Skrevet med et fint sprogligt tvist.

Det er så koldt, at
sneen bærer uldsokker
så ræven skuler

'Kra kra kra: digte' af Birgitte Krogsbøll. Melodika 2021, 78 sider

'Vi der valgte natten' af Frank Jæger

Sammen med mine søstre gik jeg sidst i januar Frank Jægers digterrute ved Bastrup Sø. Der var både oplæsning og fine skulpturer på vejen og selvfølgelig smuk natur. Inden turen havde jeg lånt denne digtsamling af min søster, og selvom resten af digtene også er gode, så er det stadig titeldigtet der gør størst indtryk:

"Vi der valgte regnen
vi har lange valne fingre
og et stort og frodigt hår..."

ikke mindst pga disse strofer:

"Vi der vælger livet
går en dag på tværs af vejen
ender i et efterår..."

'Vi der valgte natten: digte' af Frank Jæger. Gyldendal 1995, 101 sider.

'Pralbønner for forbigående' og 'Pralbønner for uimodståelige' af Hanne Jul Jakobsen

 Hanne Jul Jakobsen er teolog og præst, men det betyder ikke at hendes to fine digtsamlinger er specielt religiøse. De er tværtimod fyldt af meget rammende selvironiske og humoristiske forbønner. Alle digtene har overskrifter som "Bøn for forbrugere", Bøn for forankrede", Bøn for forbløffede", Bøn for uforfærdede", "Bøn for ustrukturerede" osv. og alle starter med sætningen "Jeg beder for.."
 
Fx "Bøn for ubesværede":
Jeg beder for dem der løber
10 km
inden de skal
på arbejde
og for dem der dyrker
yoga hjemme
i stuen

Eller "Bøn for forankrede":
Jeg beder for dem der hænger
fast i en sammenhæng
de ikke vil 
løbe fra....

Der er så mange fine betragtninger over menneskelivet; hvor forskellige vi er, hvad der er vigtigt for os og hvordan det mon ser ud, når man kigger på det udefra med et lidt ironisk men kærligt blik. Det får mig til at tænke over, at alle kan have brug for en forbøn og de andres overbærenhed med eventuelle særheder. Læs en forbøn hver aften! Et par meget anbefalelsesværdige bøger!

"Pralbønner for forbigående" af Hanne Jul Jakobsen. Eksistensen 2018, 125 sider
"Pralbønner for uimodståelige" af Hanne Jul Jakobsen. Eksistensen 2021, 159 sider.

'Så en morgen' af Henrik Nordbrandt

Dystre digte, der ofte kredser om døden, det at blive ældre og det at miste eller savne noget. Digtet "Snehvide" har jeg lige diskuteret med nogle kollegaer, så det står klarest i min erindring og er nok også det digt, der sagde mig mest. Forfatteren drømmer, at han er Snehvide, han spiser det forgiftede æble, undrer sig over hvor prinsen og dværgene bliver af og finder sidst i digtet ud af, at det er Snehvide, der har drømt, at hun er forfatteren - "stakkels Snehvide"! Mange tolkningsmuligheder der, - og et godt digt at tale om. Eftertænksomme og barske digte, værd at stifte bekendtskab med.

'Så en morgen' af Henrik Nordbrandt. Gyldendal 2021, 60 sider

'Udvalgte digte 1910-1965' af Anna Akhmatova

En samling digte af en stor russisk forfatterinde. Jeg vil lade dem tale for sig selv, her kommer mine yndlings:

April er kølig, sart og ren
I aftenhimlens farvespil.
Du kom så mange år for sent,
Men gudskelov, at du er til 
Foråret 1915 Tsarskoe Selo 

Alt er forrådt, alt er for længst solgt ud,
Alt er raseret og fortæret her,
Den svæver over os, den sorte død,
Men hvorfra kommer dette klare skær?
 Om dagen dufter det af kirsebær
Fra skovene, som ikke burde findes,
Og julinatten funkler med en hær
Af stjernebilleder, som ingen mindes,
 Og underet er kommet os så nær,
På dette gå og trøstesløse sted...
Og ingen, ingen aner, hvad det er,
Skønt vi har drømt om det en evighed
Juni 1921 

  'Udvalgte digte 1910-1965' af Anne Akhmatova. Palomar 2020, 108 sider