'Forfra' af Joan Dansberg

14 letlæste noveller, der i et enkelt sprog beskriver hverdagslivets mange forskellige facetter. Blandt novellernes hovedpersoner er begge køn og alle aldre repræsenteret, og de fleste har fokus på relationer mellem mennesker. Ofte med den drejning, at disse mennesker er nået til et vendepunkt i deres liv, eller på en eller anden måde må starte forfra. Hævn, jalousi, lysten til forandring og reaktionen på uforudsigelige begivenheder er tilbagevendende temaer. Flere af novellerne har en overraskende slutning, der viser, at tingene ofte hænger sammen på en anden måde, end man først tror.
Læseren møder fx en kvinde, der vil skilles dagen før sit sølvbryllup, en gammel mand, der konstant varter sin kone op, en pige i en voldsramt familie, en kvinde der efter mange år tilfældigt møder sin mobber - og tager hævn, og en mand hvis hustru begår bedrageri.

'Forfra' af Joan Dansberg. Forlaget Lunden 2019, 159 sider.

'De nærmeste' af Lotte Kirkeby

En fin fin fortælling om det tabte barndomsland og alt det man deler - og ikke deler - med sine søskende.
Romanen lægger ud med en markant sætning: "De dør natten til søndag.." - Den korte sætning rummer en verden af sorg og ny erkendelse. De døde er Annas forældre, og nu skal hun sammen med sine søskende Christian og Eva tage stilling til en masse ting, gå til samtale med præsten osv. Barndomsminderne står i kø, og Anna må erkende, at hun og hendes søskende ser forskelligt på en række ting både i forholdet til forældrene og det indbyrdes forhold de tre imellem.
Som den eneste af de tre søskende har Anna børn, nemlig teenagedøtrene Ida og Marie. Samtidig med sorgen over forældrenes død, oplever Anna også, at hendes børn er ved at løsrive sig fra hende, og den der rastløse længsel, hun har efter at være dem nær og gøre noget for dem, er meget fint beskrevet. I det hele taget er det en virkelig dejlig roman, som jeg kun kan anbefale! Glæder mig til at følge Lotte Kirkebys forfatterskab.

'De nærmeste' af Lotte Kirkeby. Rosinante 2019, 210 sider

'Lille toværelses med potentiale' af Camilla Davidsson

Sofia har en lille toværelses lejlighed i den helt rigtige del af Stockholm. Hun er kæreste med den perfekte og ambitiøse Oliver, og så har hun et rigtigt karrierejob i en af Sveriges store banker. Jobbet er krævende, men alligevel går hun igang med et indretningsprojekt; køkkenet og badeværelset skal sættes i stand. Med det formål kommer håndværkeren Arvid ind i Sofias liv. Han begynder at sætte spørgsmålstegn ved den måde hun lever på, og selv om han i starten irriterer hende grusomt, så føler hun sig også tiltrukket af ham. Med en ny chef bliver presset på jobbet værre og værre, og snart har Sofia hverken tid til at spise eller sove. Hun bliver syg inden hun ser i øjnene, at hun er nødt til at træffe nogle vigtige valg.
Det er på mange måder en traditionel kærligheds- og identitetshistorie, - men den kan alligevel noget lidt ud over det sædvanlige med sit fokus på unge kvinders arbejdsvilkår og Sofias vilje til at presse sig selv helt ud over grænsen. Anbefaling herfra.

'Lille toværelses med potentiale' af Camilla Davidsson. Palatium Books 2019, 326 sider.

'Sofia klæder sig altid i sort' af Paolo Cognetti

Romanen om Sofia udkom på italiensk i 2012, men er først nu oversat til dansk. Bogens ti kapitler kredser om Sofias liv fra hendes fødsel til hun er midt i tyverne, men de handler ikke alle primært om Sofia. Kapitler med Sofias psykisk syge mor, den kærlige men utro far og den aktivistiske tante i centrum bidrager imidlertid til billedet af Sofia på en unik måde. Bogen er ikke kronologisk opbygget og fortællevinklen skifter. Vi får bl.a. kendskab til sygdom, selvmordsforsøg, forholdet til veninderne og en ældre kæreste, samt drømmen om at slå igennem som skuespiller i New York, hvor bogens sidste kapitel også foregår.
Sproget er præcist og tonen alvorlig. Portrættet af Sofia er nuanceret, men de mange spring i tid, sted og fortællevinkel kræver lidt ekstra af læseren.

'Sofia klæder sig altid i sort' af Paolo Cognetti. Forlaget Palomar 2019, 200 sider.

'Hvem slog min far ihjel' af Édouard Louis

Édouard Louis skriver medrivende, vedkommende og stemningsfuldt om en barsk barndom i det nordlige Frankrig. Bogen er en fortsættelse af "Færdig med Eddy Bellegueule", men kan nu sagtens læses selvstændigt. Han har især fokus på forholdet til faderen, som i al sin fattigdom skildres loyalt, ærligt og med stor kærlighed, trods de store kulturelle væsensforskelle mellem far og søn. Barndomsbillederne er på en gang både smukke og ømme, barske og ydmygende. Undervejs ændrer bogen karakter og bliver til et slags manifest; et politisk anklageskrift mod dem, der gør vilkårene dårligere og dårligere for de fattigste i Frankrig. De politikere, der først skabte den verden, som hans far var prisgivet og siden ødelagde ham.
Et citat jeg hæftede mig ved, og som på en eller anden måde er meget sigende for far-søn forholdet: "...En af mine venner siger, at det er børnene, der former deres forældre, ikke omvendt..."
Læs den!

'Hvem slog min far ihjel' af Édouard Louis. Rosinante 2019, 71 sider

'Fuglene under himlen' af Karl Ove Knausgård

Et fint nedslag i en kvindes liv. Solveig er flyttet hjem for at bo sammen med sin gamle mor. Datteren Line kommer på besøg, og Solveig prøver at tilpasse sig Lines humør, men der fornemmes noget uforløst imellem de to kvinder. Den gamle mor falder og kommer på sygehuset, Line er i huset, men gør ikke noget for at hjælpe, og først gennem sønnen Thomas opdager Solveig noget nyt om sin datter.
Det er både en fortælling om den uoverstigelige kløft mellem to generationer - eller tre - og en fortælling om elske, på trods af det ubehagelige man må erfare om sit eget barn. En fortælling om at elske og leve i nuet, som også fuglene gør det. Illustreret gennem dueparret, der opfostrer deres unger med lige stor kærlighed hvert år, selv om hønsehøgen altid kommer og tager dem, lige før de er flyvefærdige. Bogen er illustreret med sort/hvide fotos af fugle, hvilket giver den et lidt dystert skæbnesvangert udtryk.

'Fuglene under himlen' af Karl Ove Knausgård. Lindhardt og Ringhof 2019, 78 sider.

'Til mine brødre og andre tekster' af Peter-Clement Woetmann

En samling af tre tekster, der alle har været opført på Århus Teater: 'Til mine brødre', 'Den sidste bølge' og 'Lav sol'
Det første stykke hænger bedst sammen; billedet af soldaten der mister sig selv undervejs på sin rejse er stærkt og vedkommende. De næste stykker er meget opbrudte og sammensatte af forskellige former for inspiration, men viser tilsammen et deprimerende billede af en verden og menneskehed i opløsning.
Det er velskrevet og tankevækkende, men også barsk og håbløs læsning. Sortsynet m.h.t. fremtiden både hvad angår menneskets og klodens fremtid.  Selv håbet om en tilværelse på Mars punkteres.
Er sortsynet mon en generationsting; en slags genkomst fra 80'erne?
Det er virkelig svært at forestille sig disse tekster som teaterstykker; det skal nok opleves..

'Til mine brødre og andre tekster' af Peter-Clement Woetmann. Arena 2019, 129 sider