'Hey Hafni' af Helle Helle

Hafni er taget til England, hvor hun har lejet et sted i Brighton i 3 måneder. Hendes bror Jack kommer på besøg, og det går hende så meget på nerverne, at hun går hjemmefra. På sin rundtur i det sydlige England, lykkes det hende at miste alt undervejs; taske, penge, telefon, orienteringen, - næsten sig selv. Til gengæld møder hun en masse mennesker, der hjælper hende videre, og måske bliver hun i virkeligheden mere sig selv undervejs? De tilfældige møder og det at lade sig rive med af en stemning uden rigtig at tage stilling til så meget, fylder en del.
De små afsnit, hvor der leges med en sproglig kombination af engelske og danske ord, er meget fine og kan læses igen og igen.
Selv om romanen hylder retten til at gå egne veje, så er der en trist undertone i den rodløse Hafnis flakken omkring, som kommer til at virke meget rørende - og ind imellem lidt irriterende. I hvert fald krøb den mere ind under huden end 'Hafni fortæller'.

'Hey Hafni' af Helle Helle. Gutkind 2025, 190 sider

'Himlen over vildmarken' af Kristin Hannah

Romanen starter i 1974, hvor Leni er tretten år. Hendes far får brev om, at en gammel soldaterkammerat har testamenteret ham et stykke jord i Alaska. Siden han kom hjem fra Vietnam-krigen har faren ikke været sig selv, men nu tror familien på forandringer. De tager håbefulde afsted, Leni starter i den lokale skole og bliver venner med den jævnaldrende Matthew. Naboerne er hjælpsomme, men desværre gør den mørke vinter ikke noget godt for farens humør. Vinteren isolerer dem i en vis grad fra omgivelserne og langsomt går det op for Leni og hendes mor, at den største trussel ikke kommer fra de vilde dyr og det barske vejr, men findes i deres eget hjem.
Det er en ret nervepirrende og spændende roman, der langsomt og intenst bygger op til det store drama. Kan anbefales!

'Himlen over vildmarken' af Kristin Hannah. Cicero 2024, 477 sider

'Øvre port, nedre port' af Geir Gulliksen

En midaldrende mand Titti er vendt tilbage til hjembyen for at sidde ved sin mors dødsleje. Hans storebror Ivar er den der har ringet efter ham; man forstår at de ikke har haft så meget kontakt med hinanden i de sidste mange år. Modsat Ivar, der blev i byen, forlod vores fortæller stedet, da han endnu var ung. Nu prøver han at kommer overens med især sin mors liv - ved at forestille sig alt set gennem hendes øjne: Ægteskabet med Gunnar, der blev far til hendes børn, hvorfor hun forlod ham og flyttede ind hos en anden, som måske ikke ville det i så høj grad som hende? Tilfældighedernes spil sat sammen med en social opstigen, der også skabte afstand mellem generationerne. Gennem sin mors liv forsøger Titti at sætte sit eget liv i perspektiv, uden at vi egentligt som læsere får meget at vide om dette liv. I fortællingen fylder også den tredje bror - midterbarnet der ikke længere lever.
Det er er lidt krævende bog, men velskrevet.

'Øvre port, nedre port' af Geir Gulliksen. Gutkind 2025, 402 sider

'Marcus Aurelius' tanker til sig selv' af Marcus Aurelius.

 Mine søstre er en stadig kilde til inspiration. Det, de læser, får jeg ofte lyst til at læse eller sætte mig ind i. Derfor denne udgivelse lige nu. Derfor en skelnen til indisk filosofi lige nu. Jeg må indrømme, at det er nemmere for mig at læse Niels Overgårds bøger om emnet, men grundessensen er den samme. At affinde sig med livet, at finde ro og harmoni og lykke i det nære, i det man har. At stille sig tilfreds. Det virker som om Marcus Aurelius kæmper mere med det, og hans ringeagt for en del af menneskeheden er svær for ham at kommer overens med. Men det jeg grundlæggende får ud af det, er det samme som det gamle ordsprog: At det ikke er så vigtigt, hvordan du har har det, men hvordan du tar' det. Alle vil vi møde modgang, men vi har et valg i forhold til hvordan vi møder den modgang. Vi har kun ansvar for vore egne reaktioner, tanker og handlinger. Ikke for alle de andres.

'Marcus Aurelius' tanker til sig selv'. Oversættelse fra græsk i udvalg med oplysende noter samt en indledning om stoicismen af K.G. Brøndsted. Redigeret af Peter Eliot Juhl. Imprimatur 2021, 144 sider

'Pensionatet' af Kate Quinn

 Vi befinder os i Washington D.C. i årene efter 2. Verdenskrig. Her flytter Grace March i juni 1950 ind i pensionatet Briarwood House. I pensionatet bor i forvejen en flok kvinder, der ikke har meget med hinanden at gøre og har hver deres hemmeligheder. De får ordet efter tur og lidt efter lidt lærer vi dem at kende: Den engelske Fliss og hendes lille datter Angela, den ambitiøse sekretær Nora, der forelsker sig i en lokal gangster, den tidligere baseballspiller Bea, gamle afvisende Reka, nærige Claire og giftesyge Arlene. Husets værtinde er den nærige nysgerrige og kontrollerende Mrs. Nilsson og hendes børn Pete og Lina bliver i løbet af bogen taget under Graces vinger.
Allerede fra side et ved vi, at der i 1954 er sket et mord i huset. Om mordet lader forfatteren huset selv berette og det er en spændende opbygning, der holder læseren fanget hele vejen igennem. Ud over at være godt skrevet får vi også et indblik i tiden, med fokus på raceproblemer, kvinders rettigheder og undertrykkelse.
Kate Quinn er en undervurderet og underholdende forfatter, som varmt kan anbefales!

'Pensionatet' af Kate Quinn. HarperCollins 2025, 477 sider.

'Normaliseret' af Haidar Ansari

Et politisk langdigt, sprogligt skarpt, selvironisk aggressivt og samfundskritisk. Fokus på den delte verden vi lever i; den brune og den hvide, den i fængsel og den udenfor, den på de bonede gulve og den på gaden. Det er virkeligt stærkt og indimellem også ret voldsomt, når der peges direkte på alt det grimme. 

'Normaliseret' af Haidar Ansari. Gyldendal 2025, 86 sider

'Den store åbning' af Merete Pryds Helle

Det er et stykke tid siden, jeg blev færdig med denne roman, som var den sidste nominerede til DR Romanklubben 2025. Men den bliver ved med at ligge i baghovedet. Det er en roman med mange facetter. I det nutidige spor følger vi en gruppe yngre venner, der er på vej til at etablere parforhold og familie. Vi er i december i København, der er forventninger til julen og til fremtiden, der er regnbuefamilier, to gravide veninder og en gruppe lidt ældre veninder, der beslutter sig for at gøre noget ved klimakrisen. Der er også et familiedrama og en ung mand, der finder ud af at verden ser anderledes ud, end han troede.
Et andet spor følger forskningen i Big Bang i CERN, og det tredje spor tager os med på en meget interessant rejse gennem menneskehedens udvikling, opfindelser og fremskridt, fortalt og kommenteret af Mørkstofferne, - der har fået farvenavne. Det lyder måske ret kompliceret, men går man ind i fortællingen på dens egne vilkår, så fanges man ind. 
Og den tanke, der bliver ved med at spøge, er det paradoksale, at alt det vi som menneskehed har opfundet undervejs i vores udviklingshistorie, som har været gode og nyttige opfindelser, i virkelighed har ledt os frem til det øjeblik, hvor vi måske bliver i stand til at sørge for et nyt big bang - og vores egen undergang.

'Den store åbning' af Merete Pryds Helle. Lindhardt og Ringhof 2024, 504 sider.