'Færdig med Eddy Bellegueule' af Édouard Louis

Eddy er vokset op i en lille landsby langt ude på landet i Frankrig. Så langt tilbage han kan huske, har han været anderledes end de andre drenge. Og selv om han kæmper hårdt for at være som dem, så hader han fodbold og slåskampe, og vil hellere bare tegne, klæde sig ud og lege rolige indelege. Det miljø, han vokser op i, er bare ikke gearet til at rumme en som ham. Her arbejder mændene på den lokale fabrik, drikker og ser fjernsyn. Kvinderne har muligvis andre drømme, men ender alligevel med at gifte sig og få børn allerede i starten af 20'erne, så de aldrig når at komme til det med en uddannelse. Eddy fortæller meget loyalt men også barskt om sin familie, om landsbyen, om fattigdommen i et fransk landsbymiljø, der har fået voldsomme problemer efter at den lokale fabrik er lukket og har kastet mange ud i arbejdsløshed og identitetskrise.
En meget velskrevet stærk men også barsk roman.

'Færdig med Eddy Bellegueule' af Édouard Louis. Rosinante 2015, 219 sider.

'Mit navn er Lucy Barton' af Elizabeth Strout

Meget velskrevet roman om fattigdom, svigt og tilgivelse i Midvesten. Lucy ser tilbage på en periode i sit liv, hvor hun var igennem en længere hospitalsindlæggelse. Hendes døtre var ikke så gamle, hun var ensom og bange. Og så kommer hendes mor på besøg. De to har et lidt blandet forhold til hinanden. De har ikke haft megen kontakt siden Lucy for snart mange år siden flyttede, - eller måske snarere flygtede hjemmefra. Alligevel: Nu viger moderen ikke fra hendes side og hendes kejtede stumme omsorg rører noget inde i Lucy. Lidt efter lidt åbnes der i glimt op for en række barske barndomsminder. I en årrække levede familien nærmest i en garage og Lucys barndomsminder er præget af angst og fattigdom.
Det der gør denne historie til noget særligt er den rolige underspillede tone, som Lucy bruger når hun helt uden selvmedlidenhed fortæller sin historie. En historie om, hvordan fortiden aldrig helt kan slippes, men også om ensomhed, tilgivelse og at vi alle har en helt særlig historie, som ingen anden helt kender eller forstår.

'Mit navn er Lucy Barton' af Elizabeth Strout. Gyldendal 2017, 183 sider

'Hvis der skulle komme et menneske forbi' af Thomas Korsgaard

Tue kommer fra et hjem lidt udenfor Skive. Hans mor var på hospitalet for at få en lillesøster med hjem, men søsteren døde, og siden da er alt gået skævt. Mor spiller computerspil og græder hele dagen, mens far passer dyrene på det lille landbrug og holde hundene uden navn spærret inde i entreen. De bor i et hus plaget af rotter og forfald. Tue har altid ballade i skolen, han har ingen venner og bliver altid uenig med lærerne. Engang imellem besøger han O.J og mormor, der gerne forkæler ham lidt.
Forfatteren er debutant, og han har skrevet en stærk fortælling om at være barn i et fattigt og sygdomsramt hjem i et hjørne af Danmark. Hvis man skal skrive sådan en roman, - så skal man skrive godt, for at jeg gider læse videre. Fordi emnet er så trist, så meget brugt, og fordi der er så mange andre historier, man kunne fortælle om udkantsområderne end den altid dårlige, som er den mest populære. - Men det gør han så også denne debutant, - skriver en roman, som man gider læse færdig; sørgelig og deprimerende men samtidig realistisk, usentimental og loyal mod sig selv.

'Hvis der skulle komme et menneske forbi' af Thomas Korsgaard. Lindhardt og Ringhof 2017, 314 sider

'Påfugleøen' af Thomas Hettche

I centrum af begivenhederne i denne roman står dværgen Marie, der er født i år 1800. Sammen med sin bror Christian, der også er dværg, hentes hun som barn til Påfugleøen udenfor Berlin, og her kommer hun til at leve hele sit liv som slotsfrøken.
Op gennem 1800-tallet påvirkes og ændres Påfugleøen alt efter tidens strømninger. Påfugleøen indtages af mærkelige fremmedartede dyr og planter og Linné anlægger en kunstfærdig park. Marie forelsker sig i hofgartnerens nevø Gustav, men deres forhold er naturligvis en umulighed. Marie er vidende og begavet, men hæmmet af sin dværgvækst. Hun er tæt knyttet til sin bror, der i perioder formår at skabe sig et liv udenfor øens rammer, men dog møder sin skæbne der.
Bogen sætter fokus på vores forestilling om skønhed og groteskhed, vores længsel efter og fascination af det eksotiske.
Selve fortællingen om Maries usædvanlige liv er fascinerende, så hvis man kan forlige sig med de lidt lange plante- og naturbeskrivelser, så er det en smuk og velskrevet historisk roman af den lidt mere seriøse slags.

'Påfugleøen' af Thomas Hettche. Batzer & Co. 2017, 340 sider

'Nyskoven Bd. 1.' af Edvard Rutherfurd

Denne roman handler om Nyskoven i det sydlige England, og de mennesker, der færdedes i og omkring skoven hen over en lang historisk periode. I bind 1 fortælles 4 historier, hvoraf den første foregår i 1099 og omhandler et kongemord. Der er en del år mellem hver historie og kun ganske få egentligt sammenhænge. Mange forskellige slægter og begivenheder; magtintriger, mord og kærlighedseventyr fylder bogens sider. Hver for sig er de fire fortællinger udmærkede historier, men som en samlet roman fungerer det ikke helt godt. Der er simpelthen for meget stof at forholde sig til, og sammenhængen er svær at få øje på.
Men måske alligevel et bud til dem der i øjeblikket venter på Ken Follets og Ildefonso Falcones' næste romaner?

'Nyskoven. Bd. 1' af Edvard Rutherfurd. Turbulenz 2017, 414 sider.

'Vi ses deroppe' af Pierre Lemaitre

Frankrig, november 1918. I de franske skyttegrave er hæren delt i to grupperinger: Officererne, der ønsker at markere sig og vinde hæder i krigens sidste dage og overfor dem, de menige soldater, der ikke er meget for at kaste sig ud i nye kampe i en krig, der er lige ved at finde sin afslutning. I denne atmosfære sker en forbrydelse, som ændrer livet for bogens to hovedpersoner, de to menige soldater Albert og Edouard. Nærmest ved et mirakel overlever de begge krigens sidste dage, og voldsomme begivenheder knytter dem til hinanden i et modstræbende venskab.
I efterkrigstidens Paris hutler de igennem tilværelsen. Albert kæmper for at forsørge dem begge, samtidig med at han må skjule Edouards sande identitet og holde på et væld af hemmeligheder. Edouard skjuler sit ødelagte ansigt, er dybt deprimeret og afhængig af morfin. Men så får han en idé til et storslået svindelnummer, der både kan sikre deres hævn over samfundet og gøre dem rige. Albert er ikke meget for det, men går til sidst ind på Edouards planer.
Meget velskrevet roman, der beskriver et ulige venskab mellem to mænd, og deres kamp for overlevelse og hævn i 1920'ernes Paris.

'Vi ses deroppe' af Pierre Lemaitre. Lindhardt og Ringhof 2014, 529 sider.

'Invasionen af Tearling' af Erika Johansen

Kelsea har standset forsendelsen af slaver til Mortmesne og har pådraget sig Den Røde Dronnings vrede. Hun vil invadere Tearling og den tearske hær er i en elendig forfatning. Kelsea slås med sine egne dæmoner, mens hun overvejer, hvordan hun skal redde sit land. I syner føres hun tilbage til tiden før Udvandringen og hvirvles ind i en anden kvindes liv og tid. Lily levede i tiden før Udvandringen, hvor USA i sidste halvdel af 2000-tallet var blevet et gennemkontrolleret land med meget store skel mellem dem, der bor indenfor og dem der bor udenfor murene. Her kæmper englænderen William Tear for "Den bedre Verden" Kan Kelsea lære noget af Lily? Er det i fortiden hun skal finde svar på nutidens problemer?
Spændende fantasy, som man ikke har lyst til at slippe. Denne er nr. 2 i serien. Tredje og sidste bind i trilogien er først udkommet på engelsk her sidst i juni, så vi kommer nok til at vente lidt på den danske version. Glæder mig!

'Invasionen af Tearling' af Erika Johansen. People's Press 2017, 533 sider.