'Alt bliver oplyst' af Jonathan Safran Foer

 Til mødet i vores nye læsekreds havde vi her i juni læst denne roman, der på flere planer er ret dobbelttydig. Romanen fortælles i to spor: Et hvor den unge ukrainer Alex fortæller om sit møde med forfatteren Jonathan Safran Foer, som han skal være oversætter og guide for. Jonathan er kommet til landet for at lede efter byen Trachimbrod og den kvinde, der for mange år siden reddede hans morfar fra nazisterne. Alex og Jonathan kører rundt i en gammel bil med Alex' gamle blinde! morfar som chauffør og hunden Sammy Davis Junior Junior som maskot. Den del af bogen er fortalt på gebrokkent engelsk med en stor portion humor. Sideløbende hører vi fra den beretning, som forfatteren Jonathan arbejder på. Den fortælling er historien om byen Trachimbrod, hvordan den fik sit navn, hvilke grupper af mennesker, der boede i byen; bl.a. de liggende og de stående rabbinere. Ikke mindst er historien om forfatterens tip-tip-tipoldemor Brod og om hans bedstefar. Forfatteren forsøger at trænge ind i deres liv, - med en livlig fantasi og en god forestillingsevne bliver det en fortælling, der nærmer sig noget magisk realisme.
De to spor fungerer som en udveksling af breve mellem Jonathan og Alex.
Det lyder lidt kompleks, og det er det også ind imellem, men det skabte grundlag for en god snak i læsekredsen, hvor der var flere opfattelser af, hvordan teksten skulle forstås, og hvad de centrale pointer var. Er det en bog om holocaust? Eller en bog om forskelligheder, der mødes? En bog om "dem og os" fortællingen, der nemt opstår i alle slags samfund? Eller primært en bog om skam og skyld; den overlevendes skam og skyld? Der kan argumenters for det hele, men under alle omstændigheder er det en læsværdig roman.

'Alt bliver oplyst' af Jonathan Safran Foer. Tiderne Skifter 2005, 319 sider.

'Stenmarken' af Tove Jansson

 Lille fortælling om den tidligere journalist Jonas, der er gået på pension og arbejder på en biografi om Y.
Han har altid mest levet i sit hoved, og forholdet til de to døtre Karin og Maria er ikke nært. Det har han vel aldrig savnet, men nu har de taget ham med til en hytte i skærgården for at holde en lille ferie og få en pause i skrivearbejdet, der ikke rigtig vil lykkes for ham. Her er der flere ting, der går op for ham; bl.a. at han ikke rigtig kender sine døtre. Han ved knap nok hvad de arbejder med. Han har stort set aldrig interesseret sig for dem, så travlt har han altid haft med sit eget.
Det er på mange måder en rørende bog, men Jonas er også ret irriterende i al sin uformåenhed og sine forventninger til omgivelserne.

'Stenmarken' af Tove Jansson. Gyldnedal 2026, 103 sider

'Vi var ulve' af Sandrine Collette

Wauv, - en fantastik fin og smuk fortælling, medrivende, intens og svær at lægge fra sig.
Liam bor i bjergene sammen med Ava og deres femårige søn Aru. Han har boet her i sytten år; han går på jagt og den lille familie lever et ret primitivt liv.
Men en dag ændrer alt sig: Da Liam kommer hjem finder han Ava hårdt såret efter et bjørneangreb, under sin kjole har hun skjult deres søn, og hun formår akkurat at holde sig i live indtil Liam når frem til dem.
Opfyldt af sorg og vrede over skæbnen tager Liam drengen med sig, han vil ride til byen og aflevere ham hos nogle slægtninge, da han ikke kan se for sig, hvordan han vil kunne tage sig af barnet. Hans onkel og tante er imidlertid ikke villige til at tage imod Aru, og Liam må påbegynde hjemturen.
Det bliver en farlig rejse; i starten er Liam sin egen - og drengens - værste fjende, men andre kræfter truer dem også. Mere skal jeg ikke afsløre her, men det er en fantastisk fin og smuk lille roman, som jeg kun kan anbefale.

'Vi var ulve' af Sandrine Collette. Gyldendal 2026, 204 sider