mandag den 22. maj 2017

'Besværende kærlighed' af Elena Ferrante

Elena Ferrantes debutroman, der kom i 1992, men først nu er oversat til dansk. Det er en roman, der undersøger mor-datter forholdet og på sin vis især erindringen om samme. Delia er midaldrende, da hun får meddelelse om, at hendes mor er fundet druknet. Det eneste moren havde på, da hun blev fundet var noget fint undertøj, som ikke ligner det, hun normalt gik i. Delia tager til Napoli for at deltage i begravelsen og for at finde ud af, hvad der er sket; hun har en fornemmelse af, at der er noget der ikke stemmer. Når hun tænker tilbage på barndommen ser hun sider af sin mor som hun ikke kan få til at hænge sammen: Bøjet over symaskinen, - men samtidig leende på en måde, der gjorde faren jaloux og skabte utryghed. Imens Delia rydder op i sin mors lejlighed, bliver hun kontaktet af Caserta; - en af kilderne til farens jalousi. Delias erindringer og hendes virkelighed væves sammen, så man som læser bliver lidt i tvivl om, hvad det er, der sker. - Eller er det Delias dårlige samvittighed, der prøver at sløre hendes erindringer?
Det er en lidt mærkelig roman, som Ferrante ikke slipper helt så godt fra, som de senere bøger. - Men det kan man vel altid tilgive en debutant? - Og om ikke andet, så kan man læse den som et forstudie til Napoli-bøgerne, der sammen med 'Dukken der blev væk' står skarpere.

'Besværende kærlighed' af Elena Ferrante. C & K 2017, 201 sider.

søndag den 21. maj 2017

'Dage uden sult' af Delphine de Vigan

Laure er 19 år. Hun er 175 cm. høj og vejer 36 kg, da hun bliver indlagt. Hun fryser hele tiden, - hun er døende. 3 måneders ophold på hospitalet bliver et vendepunkt for hende. Hun er nødt til at tage et valg; vil hun livet eller vil hun døden. Den empatiske læge, der rækker ud efter hende og overtaler hende til at gå i behandling, får en stor betydning for det videre forløb. Det samme gør de andre patienter på afdelingen; nogle har problemer med overvægt, alle har en eller anden form for spiseforstyrrelse. Fx den arabiske kvinde Fatia, der allerede har været indlagt et utal af gange. Og Corinne, som Laure næste kan bruge som et spejl på sin egen situation. Langsomt og ikke uden væmmelse vender Laure tilbage til livet og affinder sig med de ekstra kilo, der skal til, før hun kan vende tilbage til verden udenfor.
Undervejs fortælles om Laures baggrund som barn af en psykisk syg mor og en voldsomt jaloux far, en barndom mellem to skrøbelige forældre.
Det er en meget velskrevet roman, der på en meget loyal måde går tæt på et skrøbeligt sind. Kan anbefales!

'Dage uden sult' af Delphine de Vigan. Peoples Press 2017, 149 sider.

tirsdag den 16. maj 2017

'Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage: Carls bog' af Naja Marie Aidt

For to år siden mistede Naja Marie Aidt sin næstældste søn Carl. Under en psykose sprang han ud af vinduet fra fjerde sal og blev dræbt. Det er svært at beskrive denne bog, men den virker på mig som en dyb smerte, et skrig af sorg. Den ramte mig lige i hjertet.
Naja Marie Aidt beskriver minutterne op til den fatale telefonopringning om Carls ulykke. Man fornemmer hvor svær den beskrivelse er, idet den hele tiden afbrydes og genoptages. Forsigtigt famler forfatteren sig vej gennem erindringens mørke til hun i slutningen af bogen kan sætte ord på hele forløbet.
Afbrydelserne rummer kærlige minder fra Carls barndom, fragmenter af samtaler med Carl om døden, citater fra andre tænkere og forfattere, der har skrevet om døden. Men også beskrivelser af sammenholdet i familien, magtesløsheden, vreden, intetheden, - kort sagt den dybe sorg. - Og et lille glimt af håb; i den tanke at man har fået noget af den døde, en kærlighed, som man stadig skylder at give tilbage.
Det er svært rigtig at yde denne bog retfærdighed, fordi den er et dybt personligt dokument, hvor Naja Marie Aidt netop gør det; giver tilbage. Enhver, der er ramt af sorg, vil kunne genkende dele af sig selv i denne bog og sørge sammen med forfatteren. Sådan følte jeg det i hvert fald..
Hermed anbefalet.

'Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage: Carls bog' af Naja Marie Aidt. Gyldendal 2017, 155 sider.

tirsdag den 2. maj 2017

'Karensminde' af Iben Mondrup

De tre børn Hilde, Knut og Bjørk fra "Godhavn" er blevet voksne. Deres forældre Jens og Karen har besluttet sig for at gå på pension og flytte tilbage til Danmark. De har købt en nedlagt ejendom på Møn, som de vil sætte i stand og lave om til Bed & Breakfast. Men en dag falder Jens ned af stigen med en hjerneblødning.
Forholdet mellem de tre søskende, men også til forældrene er i centrum. Bjørk er lærer og har brug for at være tæt på forældrene. Knut er blevet voksen og fornuftig, familiefar og glad for sin overbærende kone. Den ældste søster Hilde er rodløs og rastløs, den man aldrig ved, hvor man har.
Det er en velskrevet roman om familieforhold, relationer og alliancer. Desværre har jeg aldrig fået læst "Godhavn", hvilket nok ville have været en fordel i forhold til denne roman. Jeg føler i hvert fald, at jeg mangler noget baggrundsviden. Fortællingen bliver lidt for rodet og ustruktureret, det er svært at følge med i, hvad der sker.

'Karensminde' af Iben Mondrup. Gyldendal 2016, 312 sider.