'Brooklyn' af Colm Tóibín

Jeg har længe gerne villet læse denne roman, som en af mine kollegaer varmt anbefalede mig for snart mange år siden. Nu er der en nr. 2 på vej, så nu er det virkelig på tide!
Vi er i 1950'ernes Irland, hvor Eilis bor sammen med sin svagelige mor og storesøsteren Rose, der forsørger familien. Gennem Roses bekendte får Eilis mulighed for at komme til USA og få arbejde der. Det er egentligt ikke Eilis' eget ønske, men alt lægges til rette for hende, og ung som hun er, protesterer hun ikke men tager turen over Atlanten. Her får hun arbejde i et berømt storcenter og logi hos en irsk dame, hvor der også bor en del andre unge piger. I starten lider Rose af hjemve, men så begynder hun på et aftenskolekursus i bogføring, og på et bal hos den irske præst møder hun Tony, der bliver hendes kæreste.
Beskrivelsen af Eilis' nye liv i New York, hendes bestræbelser på at falde til og passe ind er fine, og man fornemmer, hvordan Eilis langsomt begynder at se en fremtid for sig i det nye land. Så sker der imidlertid noget, der gør, at Eilis' liv igen vendes helt på hovedet. Og her i den sidste del af bogen udfoldes de forskellige dilemmaer, der gør romanen til en virkelig god læseoplevelse, med efterfølgende tanker ala hvad ville jeg selv have gjort - så vent på det! 

'Brooklyn' af Colm Tóibín. Tiderne Skifter 2011, 254 sider

'Vulkanø' af Daniel Dalgaard

Daniel er taget på en længere rejse til de kanariske øer med sin familie. De skal være væk i fire uger og bo fire forskellige steder. Ud over Daniel og Stine består familien af deres to børn på fem og et år. I disse uger, hvor Daniel er sammen med sin familie hele tiden griber han sig selv i ofte at blive vred og irriteret. Både på sin søn og på sine omgivelser. Han tænker tilbage på sin egen barndom, imens han betragter sin søns barndom. Er han begyndt at ligne sin egen far? Gentager han nogle mønstre, som han faktisk er bevidst om, og som han har lovet sig selv ikke at gentage? Og hvor svært er det at bryde de mønstre, som man selv er vokset op med? Hvordan vender man sig til, at man nu er den voksne, at man har ansvaret for at sætte rammerne om sine egne børns barndom? Måske er det tid til at lægge den vrede fra sig, som han altid har haft i sig - hvis det er muligt?
Fine refleksioner over hverdagslivet med børn, rollen som far, - at finde sin egen måde at gøre tingene på.

'Vulkanø' af Daniel Dalgaard. Gutkind 2024, 178 sider.

'Vejen til ansvar' af Alex Vanopslagh

Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh har skrevet en bog, hvori han præsenterer de tanker og idéer, som han bygger sit politiske arbejde på. Jeg er selv vokset op i Vestjylland i en familie, hvor det liberale var vores grundfortælling, så der er meget i bogen, som jeg kan nikke genkendende til. Især i forhold til det liberale værdisæt og hvad man ønsker at give videre til sine egne børn, som fx arbejdsomhed, ansvarlighed, høflighed, ordentlig opførsel. Bogen kommer både omkring folkeskolereformen, unges mistrivsel, og bureaukratiet i den offentlige sektor. Der står overraskende lidt omkring skattelettelser, men temmelig meget om velfærdsstaten. AV forholder sig fx kritisk til bibliotekernes udvikling og bruger dem som eksempel på akademisk pseudo-arbejde; at bibliotekerne for at holde gang i butikken må opfinde alle mulige aktiviteter, som man ikke nødvendigvis forbinder med det traditionelle bibliotek. Lidt længere fremme i bogen lægger han vægt på dannelse og vigtigheden af børns mulighed for at dygtiggøre sig. Ærgerligt at han ikke selv ser koblingen mellem dannelse og bibliotekerne, der må være en opgave for nogle biblioteksfolk her.
En af hans kongstanker virker til at være, at vi skal væk fra den mentalitet, at alle ses som ofre for et eller andet. I stedet bør vi se den enkelte borger som et selvstændigt individ, der kan tage ansvar for sig selv og sine egne beslutninger og har ret til at leve sit liv som han eller hun ønsker i størst mulig frihed og med mindst mulig indblanding fra staten. - Og hvordan gør vi så det? Ja det ser ud til, at det igen bliver i folkeskolen det store slag skal stå....
Jeg er virkelig et ret vægelsindet menneske, hvad politik angår. Men en fin bog, der giver et godt indblik i, hvad Liberal Alliance og Alex Vanopslagh står for.

'Vejen til ansvar' af Alex Vanopslagh. Grønningen 1 2023, 261 sider.

'Barbar [Tavshedens objekt]: digte' af Amina Elmi

Digtsamling, der på mig virkede som et eksperimenterende dansende smukt teaterstykke. Tavsheden og det manglende sprog snor sig gennem teksten, sammen med en elsket kvinde, en mor, der har lidt og en smuk, men usynlig bror.
Eksempler på sætninger og brudstykker, som man kan blive ved med at tænke over:

Kom og bo i mit åndedræt 

Jeg har tabt endnu et sprog
nu er det sommer

Vold slår til i tavsheden, og jeg prøver at fylde hullerne ud. Det føles som at genskabe et billede som jeg aldrig har taget.

lad os drukne, sammen
mere, stærkere, dybere
stilheden vil stå tilbage
larmende

Forfatteren er debutant og uddannet fra Forfatterskolen.

'Barbar: [tavshedens objekt]: digte' af Amina Elmi. Gyldendal 2023, 115 sider. 

'Jordisk' af Theis Ørntoft

En omfangsrig slægtsroman, der er anderledes end de fleste slægtsromaner. Her synes at være mest fokus på fraværet af relationer. I det første afsnit; Børnenes bog, hører vi om de tre søskende Rhea, Joel og Miriam, der lever vidt forskellige liv. Storesøster Rhea i et kollektiv på Møn, lillesøster Miriam som coach i en stor lejlighed på Frederiksberg, og Joel, der beslutter at forlade sit vikariat på et gymnasium og rejse til Nordnorge. De tre søskende har nærmest intet til fælles og opgiver også at lade som om.
Bogens næste afsnit foregår i 1967 og følger børnenes morfar Ernst i et krisefyldt år. Hans hustru er syg af kræft og hans job i banken er i fare pga en sammenlægning af fire mindre banker. De tre børns far amerikanske Nick har sit eget afsnit i det år, hvor han arbejder som lydmand og møder sin nye kone, mens afsnittet om halvsøsteren Julia er henlagt til 2036 og bl.a. indeholder en rejse til månen. Børnenes mor Alice afslutter bogen det år da morfar Ernst dør og bliver begravet, tidsrummet er ca. det samme som bogens start og derfor sluttes ringen på en fin måde.
Det er en kompleks, velskrevet og udfordrende roman, der efterlader denne læser med en følelse af ensomhed. På trods af personernes forbundethed, står de alligevel alene i deres livs kriser og udfordringer. Så det at de er jordiske er nærmest det tætteste de kommer på hinanden.

 'Jordisk' af Theis Ørntoft. Gyldendal 2023, 599 sider.

'Hjem til jul' af Joanna Bolouri

Romantisk feel-good jule-komedie. Emily er 38, hun har et godt job og en kæreste som hun er glad for. Hendes familie plager om, at hun skal komme hjem til jul, men hun har ikke meget lyst til at tilbringe tid sammen med dem, da begge hendes søskende er gift og alle plager hende om at finde en mand. Men måske har kæresten Robert lyst til at tage med? Desværre viser det sig, at Robert er gift i forvejen og Emily finder på at invitere sin nabo, den flotte men irriterende og lidt yngre Evan med i rollen som Robert. Og så kan forviklingerne ellers begynde.
Underholdende romantisk komedie, der dog er ret hurtigt glemt efter endt læsning.

'Hjem til jul' af Joanna Bolouri. Palatium Books 2018, 337 sider