'Drømmetælling ' af Chimamanda Ngozi Adichie

Romanen handler om fire kvinder, hvis liv væver sig ind i hinanden. Den samlende person er den nigerianske rejseskribent Chiamaka. Hendes forældre er velhavende og hun bor i USA. Under corona-nedlukningen tænker hun tilbage på mændene i sit liv. Chiamaka er en drømmer og romantiker; hun holder fast i tanken om den eneste ene. - Og det er ret underholdende, at høre om hendes genvordigheder i kærlighedslivet.
Zikora er jurist og Chiamakas veninde i USA. Hun kommer også fra Nigeria og har haft succes i sit arbejdsliv. Men hun vil giftes og have børn og det haster - hun nærmer sig de 40. Men netop som hun tror at huner kommet i mål med sine drømme bliver hun svigtet og må vende sig mod det sidste menneske, som hun tidligere ville have søgt hjælp hos: sin mor.
Kadiatou kommer fra Guinea og er husholderske for Chiamaka. Født og opvokset i stor fattigdom og kommet til USA sammen med sin datter Binta. I sit job som stuepige på et fint hotel bliver hun udsat for et overgreb og så bryder helvede løs.
Omelogor er Chiamakas nigerianske kusine; en fremgangsrig businesskvinde i Nigeria, der ikke får det ud af sit ophold i USA, som hun havde håbet på.
Det er en fantastisk bog, som jeg kun kan give mine bedste anbefalinger. Den har det hele; svigt, kærlighed, venskab, humor og ukuelig optimisme. Skrevet i et flot sprog og med mange gode pointer.

'Drømmetælling' af Chimamanda Ngozi Adichie. Politikens Forlag 2025, 467 sider.

'Ivalu' af Morten Dürr og Lars Horneman

 Tegneserie om den grønlandske pige Pipaluk, der en morgen vågner op og finder ud af, at hendes storesøster Ivalu er forsvundet. Dronningen kommer på besøg og alle børnene skal have fint tøj på. Pipaluk låner Ivalus fine konfirmationstøj og tænker tilbage på, hvor fin Ivalu så ud i tøjet. Men det var der desværre også andre, der syntes. Ravnen, der svæver gennem hele bogen, hjælper Pipaluk med at finde søsteren. Enkelt, grusomt og smukt fortalt.
Synes at jeg har set den samme fortælling som film, kan det mon passe?

'Ivalu' af Morten Dürr og Lars Horneman. Forlaget Cobolt 2019, 120 sider.

'Samme flod to gange: Putins krig mod kvinder' af Sofi Oksanen

Bag den flotte forside gemmer sig en markant og væsentlig bog. Jeg er fuld af beundring for den finsk-estiske forfatter Sofi Oksanen, der på trods af personlig forfølgelse, stædigt holder fast i at bevidne, nedskrive og dokumentere Ruslands fremfærd i Ukraine.
Det er voldsomt, og indimellem har man virkelig lyst til at lægge bogen fra sig. Man ønsker ikke at tro på eller høre om de voldsomme overgreb, som civile oplever i krigen. Men forfatteren har ret når hun insisterer på ikke at vende blikket væk fra det forfærdelige: Det mindste, man kan gøre, er at give ofrene en stemme og lade dem blive hørt.
I bogen argumenter Oksanen for, at Rusland bruger den gamle drejebog fra Sovjettiden i deres angreb på Ukraine. Værktøjer som historieforfalskning, indoktrinering, afhøringer, tortur, voldtægt og deportationer tages nu i brug i erobrede områder af Ukraine, som de tidligere blev brugt til at kontrollere og lukke munden på modstandere i de besatte lande i Baltikum og Østeuropa.
Forfatteren spørger samtidig kritisk ind til, hvorfor vi i Vesten aldrig har forholdt os til Rusland som en kolonimagt, når vi nu har taget et kritisk opgør med vores egen tid som kolonimagt?
Voldtægterne og den seksuelle vold fremhæves som særligt nedgørende og skamfuldt. Det er overgreb, der sætter sig spor hos de berørte i flere generationer. Her trækker Oksanen på sin egen familiehistorie i form af en grandtante, der efter forhør og overgreb holdt helt op med at tale og aldrig fandt sit eget sprog igen.
De fleste kender nok Sofi Oksanen som en prisvindende skønlitterær forfatter, men i denne bog har hun kastet sig over et helt andet område. Det er et barskt emne, men sørgeligt relevant og aktuelt. Velskrevet og veldokumenteret.

'Samme flod to gange: Putins krig mod kvinder' af Sofi Oksanen. Lindhardt og Ringhof 2024, 255 sider

'Oblivion' af Anna Elisabeth Jessen

En skæbnesvanger aften for tyve år siden tog livet en helt ny drejning for denne bogs hovedpersoner. Nu har Ida skrevet en roman om det, der skete, og det river op i gamle sår, der kun på overfladen er helede. Romanen indledes med Laurids, der efter gudstjenesten besøger sin kone og søns gravsted og langsomt oprulles de begivenheder, der tyve år tidligere førte til sønnen Hans' alt for tidlige død. En spejderlejr, et samleje, en anklage om voldtægt, en skræmt pige og nogle voksne, der ikke tog sig tid til at lytte og spørge ind. Ganske få fatale dage og udtalelser ødelægger et ungt menneskes liv og efterlader de implicerede med en enorm skyldfølelse, som er svær at bære.
Romanen bygger på virkelige begivenheder og sætter fokus på en vigtig problemstilling. Den er også velskrevet, men samtidig lidt rodet og uoverskuelig, fordi så mange personer kommer til orde.

'Oblivion' af Anne Elisabeth Jessen. Gyldendal 2021, 236 sider

'Jordboerne' af Sayaka Murata

Natsuki kan aldrig gøre sin mor tilpas og føler sig udenfor i sin familie. Hendes eneste fortrolige er fætteren Yuu. De to børn mødes hver sommer hos bedsteforældrene og fantaserer om magi og rumvæsen-egenskaber. Da Natsuki oplever et overgreb fra sin lærer må hun gå til ekstremerne for at overleve, og det kommer til brud med den elskede fætter.
Mange år senere er Natsuki blevet gift. Hun og hendes mand har indgået en aftale og lever sammen i et slags aseksuelt venskab, hvor hver passer sit. Sammen er de enige om, at de kommer fra en anden planet, og at de må forsøge at leve som jordboere for at overleve. Fabrikken - omgivelserne - er hele tiden efter dem for at få dem til at formere sig og tjene som et arbejdsredskab for fabrikken. For at slippe væk tager de op i bjergene og opsøger Natsukis bedsteforældres sted, hvor fætteren Yuu nu bor.
Det er en vild og vanvittig historie, der sætter fokus på hvordan vi alle tilpasser os samfundets forventninger, - og hvad der sker, hvis man ikke passer ind. En ret grotesk afslutning, gør den måske lidt for ekstrem for mig, men helt sikkert en tankevækkende læseoplevelse. 

'Jordboerne' af Sayaka Murata. Grif 2021, 235 sider.

'Bjørnen' af Tina Sakura

Illustreret ungdomsfortælling om et overgreb og kunsten at sige nej. Carli er lige startet i gymnasiet og er lykkelig for at være blandt de udvalgte, der inviteres til de ældre drenges puttefest. Men til festen får hun for meget at drikke og presses ud i grænseoverskridende situationer, som hun egentlig ikke har lyst til at være med til. Men hun føler ikke at der er mulighed for at sige nej. Der tages billeder, som cirkulerer overalt, og det er en hård tid for Carli. Heldigvis lykkes det for hende at finde uanede kræfter i sig selv, der gør hende i stand til at tage kampen op.

'Bjørnen' af Tina Sakura. Carlsen 2021, 48 sider.