'Fortæl mig om hjem' af Jeanine Cummins

Velfortalt slægtsfortælling om tre kvinder. Den første generation er Rafaela, der vokser op i et overklassehjem i Puerto Rico. På en militærbase i Trinidad møder hun amerikanske Peter Brennan og efter nogle år flytter hun med ham til USA sammen med børnene Benny og Ruth. Hun falder dog aldrig til i middelklassen i St Louis, hvor racisme ikke er et ukendt fænomen.
Datteren Ruth mister tidligt sin mand Thomas og står alene med de tre børn Vic, Daisy og Carlos. Rafaela må træde til og træde i karakter.
Daisy vil som ung tilbage til Puerto Rico, hun vil skabe et helt andet liv end det hendes mor ønsker for hende.
Bogen indledes med et ulykkestilfælde i Puerto Rico. En orkan er på vej, men Daisy vover sig ud i det voldsomme vejr for at se til en af sin onkels udlejningslejligheder og kommer alvorligt til skade. Herfra springer bogen frem og tilbage i tid og giver os et fint indblik i de tre generationer af kvindeliv. Store hemmeligheder og uventede kærlighedsforhold åbenbares undervejs.
Det er lettest at bevare overblikket, hvis man læser den ret meget i et stræk uden for mange dages pauser i læsningen.
En tanke: Noget jeg især vil huske fra romanen er Daisys konsekvente fornægtelse af nyere teknologi og hendes insisteren på at bandlyse mobiltelefonen. Det kan man godt lade sig inspirere af.

'Fortæl mig om hjem' af Jeanine Cummins. Alpha 2025, 468 sider.

'Lyset over Nordens Plads' af Anna Mejlhede

Birthe er sekretær i et inkassofirma og meget optaget af pengesager. Hun har mistet kontakten til sin datter, hvilket piner hende, men indtil nu har hun levet med det. En indkaldelse til en screening for tarmkræft ændrer imidlertid alt. Frygten for at være alvorligt syg får hendes øjne op for nogle ting og hun sælger huset, tager ferie fra jobbet og flytter ind i sin bil, mens hun sætter sig det mål at få kontakt til sin datter, inden det er for sent.
Det bliver en speciel rejse, hvor hun ender med at tage nogle tilfældige jobs som kæledyrspasser, hvilket ikke altid går lige godt, da hun i virkeligheden ikke er så glad for dyr. På den måde møder hun Bernt, der skal have passet Hubert, mens han selv skal til Californien og forske i kvantefysik. Gennem Bernt og Hubert møder hun en helt ny omgangskreds, der får hende til at se anderledes på mange ting.
Slutningen er lidt speciel, men det skal jeg ikke afsløre noget om her. Der er en del humor og selvironi i romanen, og nogle fine personbeskrivelser, selv om den også ind imellem virker lidt rodet i sin handling.

'Lyset over Nordens Plads' af Anna Mejlhede. Gyldendal 2025, 313 sider.

'Ned fra himlen' af Liv Duvå

Velskrevet ny roman fra Liv Duvå: 20-årige Maria forlader en morgen Johans lejlighed sammen med deres lille datter Sonja. Johan har igen holdt fest og Maria orker ikke mere. Hun tager ind på Fisketorvet og ringer derfra til sin moster Janne, der kommer og henter hende og Sonja. Moster Janne driver en rideskole i Brøndby Strand og bor på gården sammen med sin kæreste Pia. I højhusene tæt på befinder Marias mor Vibeke sig. Hun bor allerøverst oppe sammen med sin lille hund Skat. Vibeke er alkoholiker og Maria har forlængst afbrudt kontakten til hende, men måske har hun alligevel brug for sin mor nu? Højhusene er fulde af gift og skal rives ned, hvilket Vibeke har svært ved at forlige sig med. Højhusene bliver nærmest et symbol på fejlslagne prioriteringer i velfærdsstaten. Og en dag får Maria besøg fra kommunen.. Er hun en god mor? - Kan hun tage sig af Sonja? - Det har Johans forældre deres egen mening om, og den er ikke specielt positiv. Der var meget at diskutere i Romanklubben på Guldborgsund-bibliotekerne!

'Ned fra himlen' af Liv Duvå. Gads Forlag 2024, 400 sider.

'Nattens rejsende' af Armando Lucas Correa

I denne slægtsroman følger vi fire generationer af kvinder: Ally Keller, der må sende sin datter Lillibeth afsted til Cuba i selskab med et ældre jødisk par for at redde hende fra Hitler-Tysklands racehygiejne. Lillibeths far Marcus er nemlig en sort musiker. Lillibeth vokser op i Cuba, men under revolutionen mister hun alt. Som sin mor må også hun sende sin datter afsted i sikkerhed gennem den katolske kirke. Datteren Nadine vokser op i USA, men kommer senere til Tyskland og færdes på de samme gader som hendes ukendte mormor. Først da Nadines datter Luna insisterer på at dykke ned i fortiden, afsløres sandheden om hvad der videre hændte Ally. Andre familiehemmeligheder kommer også for en dag. Jeg var okay underholdt - og oplyst - uden dog at føle at jeg rigtig kom bag om personernes overflade.

'Nattens rejsende' af Armando Lucas Correa. JP/Politikens Forlag 2024, 368 sider.

'Jeg vil vågne til verden' af Karoline Brændjord

 Forfatteren vandt den norske Kritikerpris og Tarjei Vesaas' debutantpris for denne digtsamling i 2020. Og det er virkelig en fin samling digte, som man har lyst til at læse igen og igen. Den kredser forsigtigt om en mors fravær og død, om savn og længsel, men på en forunderlig sårbar, spinkel måde; ikke ødelæggende og barsk, men med et ønske om forsoning og håb. De rørte mig virkelig. Har allerede anvendt et af digtene (Begyndelse) til guidet fælleslæsning. Anbefaling herfra!

"Efterårets første frostnat gør rønnebærrene søde
Jeg ønsker at mørket skal gøre mig mild"

"Min mor smilede. Hun spredte armene som en mariehøne
 vipper vingerne ud. Så rejste hun"

'Jeg vil vågne til verden' af Karoline Brændjord. Turbine 2021, 78 sider

'Jeg er stadig i mørket' af Annie Ernaux

 Efter et kort forord består bogen af forfatterens dagbogsoptegnelser omhandlende besøg hos hendes mor i morens sidste leveår. Moren får konstateret Alzheimers og forsvinder gradvist. Den sidste sætning hun selv skriver ned - i et aldrig afsendt brev lyder "Jeg er stadig i mørket"
Det er faktisk ret deprimerende læsning. Forholdene på plejehjemmet, skyldfølelsen, ombytningen af roller, så datteren nu må være en slags mor; det er alt sammen barsk læsning. Og den altoverskyggende sorg, da det en dag er forbi og moren er død. Lidt for genkendeligt.

'Jeg er stadig i mørket' af Annie Ernaux. Gads Forlag 2024, 102 sider.

'Ønskedatteren' af Anna Sundbeck Klav

 Bogen er en forløber til forfatterens forrige bog, der udkom på dansk i 2022. 'Ønskedatteren' handler om Agnetas forældre og deres liv. Ingrid er datter af et velhavende par, og da hun som helt ung forelsker sig i Gunner, der kommer fra et helt anderledes miljø, er hendes forældre ikke udelt begejstrede. Ingrid er stædig og ender med at få sin Gunner. De gifter sig i 1951, men kan deres ægteskab holde? De mange forskelle i deres baggrund og sind er vanskeligere at overkomme end de havde regnet med. Desuden bærer Ingrid på en hemmelighed, som hun aldrig har fortalt nogen. Det påvirker hendes forhold til datteren Agneta. Hyggelig svensk feel-good fortælling.

'Ønskedatteren' af Anna Sundbeck Klav. Harper Collins 2024, 265 sider

'De små piger' af Monica Isakstuen

En poetisk og eftertænksom roman, der foregår på en enkelt sommerdag i og omkring et sommerhus, der har været i familiens eje i generationer. Der er ikke nogen stor ydre handling eller et spændende plot, men en fin eftertænksomhed. Vi følger en kvinde og hendes tvillingedøtre og hendes mor. De er i sommerhuset sammen, og det der fylder i romanen, er de simple koder, som vel findes i hver eneste familie: Hvilken rækkefølge gør vi tingene i, kan man spise syltetøj før ost; bader man før eller efter morgenmad, hvor må det våde tøj hænge til tørre, hvad taler vi om osv.
Den kvindelige fortæller genkalder sig barndommens små udfordringer, sin egen opmærksomhed på morens humør og overvejer, hvad det er, hun nu udsætter sine egne døtre for. Børn vil altid gerne ses og have opmærksomhed; se mig, se mig, råber de. Og mors opmærksomhed varer aldrig så længe, som man kunne ønske. Hvorfor er det så svært at bevare den opmærksomhed? Hvorfor er vores børn ikke interessante nok i sig selv? Hun tænker tilbage og husker, hvordan det var at være barnet, men har stadig svært ved at ændre mønstret overfor sine egne døtre. Det er nogle meget fine og poetiske beskrivelser, helt nede i tempo - og en opfordring til at se sine børn og prioritere dem.

'De små piger' af Monica Isakstuen. Turbine 2024, 243 sider

'Indre Ø' af Cæcilie Lassen

Romanen indledes i København i 2020. Corona-epidemien er lige brudt ud, og Ditte bekymrer sig for, hvordan hendes datter Dora skal komme hjem fra Guatemala. Samtidig er hendes mormor Elly lige død, og Ditte beslutter sig for at finde ud af, hvad der skete med hendes morfar. Morfar Kai var modstandsmand under krigen, han overlevede tortur i Shell-huset og var aktiv kommunist hele sit liv. Efter krigen var Kai først en helt, men siden kølnedes følelserne en del overfor de kommunistiske modstandsfolk. I 1957 forsvandt han under en rejse til DDR, og ingen hørte siden fra ham.
Ditte kontakter gamle venner af familien og læser bøger og rapporter. Langsomt oprulles billedet af en familie, der gennem flere generationer præges af forsvundne og fraværende fædre og stærke men distancerende kvinder - og mange ting, der ikke bliver sagt. Dittes forhold til mor Sonja er heller ikke uproblematisk, og hun har også sine egne hemmeligheder, som hun ikke indvier Dora i.
Leder du efter en god slægtsroman fra tiden efter 2. Verdenskrig, med fokus på familiebånd, samfundsforhold og samfundsudvikling, så kan denne bog anbefales. En virkelig fin læseoplevelse!

'Indre Ø' af Cæcilie Lassen. Alhambra 2024, 415 sider

'Blå koral: tys tys dollar' af Peter-Clement Woetmann

I foråret 2023 havde jeg fornøjelsen af at se teater-stykket 'Blå koral: tys tys dollar" på det lille teater 'Får302' sammen med mine tre søstre. Det var en meget speciel oplevelse, og nu har jeg endelig fået læst teksten bag stykket.
En mor og hendes datter venter på en vaskemaskinereparatør. Imens de venter får frustrationerne frit løb. De to taler forbi hinanden; datteren beklager sin barndom; moren lovpriser sin mand. De synes ikke rigtig at høre hinanden. Især moren holder lange enetaler og datteren reagerer med enstavelsesord, hun føler sig ikke hørt eller set. Omkring dem trænger klimaproblemer og sygdom sig på i en grad så personernes afventen og ventetid kommer til at føles dobbelttydig og grotesk.
Det er lidt absurd, men også virkelig smukt og tragisk, fx dette korte uddrag:
"Jeg er glad for jeg kender dig.
Du er min mor. Du kender mig ikke, du har født mig."
En blå koral kan ikke udtrykke sin afmagt, men gør det så alligevel i starten af stykket og i de fine sange bagerst, - som der i øvrigt er sat musik til.
Det er sjældent at jeg læser dramatik, men det kan nu noget at læse teksten, når man har set stykket.

'Blå koral: tys tys dollar' af Peter-Clement Woetmann. Arena 2023, 69 sider.

'Pige 1983' af Linn Ullmann

En 16-årig pige rejser i januar 1983 fra New York til Paris for at forfølge drømmen om en modelkarriere - eller måske for at udforske sit eget potentiale? Eller er man i det hele taget bevidst om sine egne valg, når man er 16 år? 40 år senere ser den voksne kvinde tilbage og forsøger at finde og møde den 16-årige der, hvor hun var på det tidspunkt. Alene og frysende en kold nat i Paris, hvor hun er faret vild i den fremmede storby, ude af stand til at finde hjem til sit hotel, som hun hverken har navn eller adresse på. På en lap papir har hun fotografen A's adresse, og det bliver i hans seng, hun ender den nat. Selv om han er næsten 30 år ældre end hende. Den voksne kvinde forsøger at skrive den unge frem uden at dømme og uden at pynte på noget. Samtidig kan hun ikke undgå at forholde sig til den virkelighed hun nu lever i; med en datter på næsten samme alder, som den hun tænker tilbage på - og en aldrende mor, som hun hjælper med at handle på Nettet.
Det er en meget billedskabende roman; Pigens røde hue og blå jakke står tydeligt for mig. Samtidig ligger der så meget skam skjult i teksten, og også en form for anklage mod et sygt miljø, hvor helt unge kvinder gik med til alt for meget, hvor midaldrende mænd havde magten og pigerne gik over stregen for at opnå anderkendelse, føle sig elskede, sete, blive berømte...
Det må have været en svær bog at skrive, og hun lykkes fantastisk godt med den! Teksten dirrer af vrede, men også af afmagt på den 16-åriges vegne, selv om man fornemmer, at det 16-årige jeg nok ikke ville bryde sig om det, men hellere holde fast i sin skrøbelige styrke.
En stor anbefaling herfra!

'Pige 1983' af Linn Ullman. Gyldendal 2022, 272 sider.

'Hvis man ikke vidste bedre' af Lotte Kirkeby

Uh, denne var lidt svær for mig at få greb om. Hvis ikke der var så meget andet, som jeg gerne vil læse, så burde jeg nok læse den en gang til. Det er en meget tænkende, intellektuel roman, hvor det meste foregår i personernes hoveder. Den kvindelige hovedperson er vendt tilbage til den by, hvor hun for mange år siden boede sammen med sin mand og sin datter. Hun strejfer rundt og genopfrisker minder, som langsomt giver læseren et indblik i, hvem hun tidligere var, og hvordan hun opfattede sig selv i forhold til de andre i byen. Langsomt får man et indblik i et kvindeliv; forholdet til barnet, manden, huset og en anden mand. Der er en slags undergangsstemning over bogen; man ved at noget er gået galt, men ikke helt hvad. Er nødt til at indrømme, at jeg syntes bedre om forfatterens første bog "De nærmeste"

'Hvis man ikke vidste bedre' af Lotte Kirkeby. Gutkind 2022, 207 sider

'For evigt' af Kristina Stoltz

Baby vokser op i et svensk rigmandshjem, men oplever et stort svigt, da hendes mor flytter væk for at bo hos en anden mand. Hendes far har for travlt med sit arbejde til at tage sig af hende, og en genforening med moderen bliver aldrig mulig. Da Baby som 16-årig bliver gravid flygter hun fra hjemmet og lander i første omgang i København. 
Mange år senere kommer Baby tilbage til sin lejlighed i København, hvor hendes barnebarn Cajsa nu bor i kollektiv. Ingen har hørt fra Baby i to år og hendes datter Anna har været ude af sig selv af bekymring. Efter et langt liv fuldt af svigt nægter Anna nu at tale med sin mor. Cajsa er aktiv i klimaaktivisme og Baby involverer sig i hendes liv, mens hun prøver at udtænke en måde at få kontakt med Anna på igen. Anna er forelsket i den suspekte Theis, som Cajsa ikke bryder sig om, og selv er Cajsa interesseret i Ask, der måske stadig har følelser for en anden.
De tre generationer af kvinder har hvert deres at kæmpe med og vi følger dem og deres livssituation på skift. Det er en fin roman med mange aspekter af levet kvindeliv. Min umiddelbare tanke er, at det bare er virkeligt forskelligt fra noget, som jeg selv har oplevet - og det er ret fascinerende. Minder lidt om Johanne Myginds 'Kærlighedens år'

 'For evigt' af Kristina Stoltz. Gutkind 2022, 428 sider.

'Kærlighedens år' af Johanne Mygind

 En fin fortælling om mødre og døtre, der strækker sig over tre generationer. I efterkrigstiden drømmer Rigmor om at blive læge og er i gang med sit studie, da hun møder Henning og bliver gravid. 20 år senere er datteren Elisabeth en del af rødstrømpebevægelsen. Hun kommer i Kvindehuset og i et kollektiv på Møn møder hun Søren, som bliver far til Nanna. Nanna er midt i 40'erne da hun bliver skilt fra Jacob og skal vænne sig til en ny tilværelse med delebørn og friweekender. Nanna lever af at lave podcasts og får den idé, at hun vil lave en udseendelse om Rødstrømpebevægelsen. Hun forsøger at interview sin mor, men opgaven er vanskelig, da Elisabeth hele tiden snakker udenom.
Bogen springer i tid og vi hører skiftevis om Elisabeths og Rigmors ungdomsliv, deres valg og udfordringer og så om bogens fortæller Nanna og hendes hverdagsliv. Et fint og velskrevet generationsportræt med fokus på kvinderne.

'Kærlighedens år' af Johanne Mygind. Gads Forlag 2021, 399 sider

'Et liv forbi' af Helga Flatland

Denne roman følger tre generationer af kvinder: Sigrid er læge i Oslo og bor sammen med Aslak, der er far til hendes søn. Hos dem bor også den voksne datter Mia, som Sigrid fik med sin store ungdomskærlighed Jens. Jens forlod hende uden et ord, men er nu tilbage i Mias liv og spøger også i Sigrids tanker. Sigrids mor Anne bor stadig på gården, hvor Sigrid voksede op. Anne viede sit liv til at tage sig af manden, der blev syg tidligt. Sigrid har ikke følt sig prioriteret i sin mors liv og kæmper med sine negative følelser omkring moderen og barndommen.
Nu er Anne blevet syg af kræft, og mor og datter forsøger at nærme sig hinanden. Vi hører skiftevis handlingen set fra Annes og Sigrids side.
Umiddelbart burde jeg identificere mig mest med Sigrid, men hun er svær at have sympati for. Hun virker så rodløs og utilfreds, svær at gøre tilpas og leve op til. Det gør læseoplevelsen lidt blandet for mit vedkommende.

'Et liv forbi' af Helga Flatland. Turbine 2021, 264 sider

'Et livsværk' af Rachel Cusk

I den efterhånden ret omfattende bunke af moderskabslitteratur, der er udkommet i de senere år, placerer denne bog sig i den afbalancerede del. Forfatteren vedkender sig til fulde sin egen oplevelse af moderskabet ved at skrive bogen som et selvbiografisk værk. Hun fortæller ærligt og ligefremt om, hvor livsomvæltende hun oplever det at blive mor. Fascinationen af den lille datter er overvældende, men det samme er konsekvenserne af mangel på søvn. Det er de store følelser der er på spil i et slags had/kærlighedsforhold til barnet. Men samtidig er der nogle meget humoristiske betragtninger om muligheden for at købe sig "fritimer" og om følelsen af at blive et helt andet menneske. Som en fin undertone ligger angsten for ikke at kunne finde tilbage til sig selv. Det er smukt og rammende beskrevet; og det gør mig glad at mærke kærligheden til barnet skinne igennem alle bekymringer og grublerier.

'Et livsværk' af Rachel Cusk. Vinter 2021, 251 sider

'Den franske villa' af Jennifer Bohnet

Carla er næsten 50, da hun opdager at hendes mand - igen - er hende utro. Børnene er flyttet hjemmefra, og hun har lige begravet sin mor, som hun havde et kompliceret forhold til. Kort sagt føler Carla sig ikke længere så bundet til hjemmet, så hun beslutter sig for, at det er på tide at begynde at leve sit eget liv og gøre noget godt for sig selv.
Hun lægger ud med at rejse til Frankrig og opsøge sin moster Josette, som hun kun har haft meget sporadisk kontakt med gennem årene. Måske kan hun endelig få at vide, hvad der skete imellem hendes mor og dennes tvillingesøster for mange år siden, som udløste et livslangt fjendskab?
I Frankrig finder hun ud af, at hun har arvet sin mors halvdel af Villa Mimosa, der oprindelig tilhørte hendes bedsteforældre. Hun nærmer sig langsomt sin moster og bliver mere og mere afklaret omkring sin beslutning om at lade sig skille. 
Da den store familiehemmelighed kommer for en dag, må Carla indse, at meget er anderledes, end hun havde regnet med. 
En hjertevarm, hyggelig og underholdende fortælling, der er hurtigt læst.

'Den franske villa' af Jennifer Bohnet. Cicero 2021, 349 sider  

'Mor' af Maja Lucas

En roman om en mor, der har det mere end almindelig svært med sin rolle som mor. En mor, der ikke føler at hun kan leve op til de forventninger og det pres, som både andre og hun selv lægger på det at være mor. Hun kæmper med manglen på lykkefølelse og den store træthed. Kort sagt så orker hun ikke at være mor, - men det er jo svært at vide før man har prøvet det... - Og desværre er der ikke fortrydelsesret på børn. Uha, det er en barsk, stærk og følelsesladet roman om et stort og tabuiseret emne. Man kan ikke lade være med at have ondt af alle romanens personer: Allermest stakkels den lille pige, der ikke forstår, hvorfor mor råber af hende. Også stakkels mor, der fortryder at være blevet mor, og ikke kan takle konflikter og magtkampe uden at udnytte sin position. Og stakkels far, der ikke kan findes løsninger på familiens problem. 

'Mor: En historie om blodet' af Maja Lucas. C&K Forlag 2016, 139 sider.

'Er mor død' af Vigdis Hjorth

 Efter sin mands død vender Johanna tilbage til Norge efter at have tilbragt det meste af sit voksenliv i USA. Johanna er kunstner, og forlod som ung både ægtemand, jurastudiet og sin familie, for at følge Mark til USA og udleve sin drøm om at leve af kunsten. Forældrene og lillesøsteren accepterede aldrig hendes valg, og kontakten mellem dem er blevet mindre i løbet af årene. Da Johanna i sin tid valgte ikke at komme hjem til sin fars dødsleje og begravelse mistede hun helt forbindelsen til sin mor og søster.
Nu, hvor Johanna er tilbage i sin barndomsby med en ny udstilling, forsøger hun at nærme sig sin mor. Både fysisk - hun lurer udenfor morens lejlighed, følger efter hende og overvejer hvordan hun kan henvende sig til hende, - men også følelsesmæssigt. Det sidste ved at tænke tilbage på barndommens små skelsættende begivenheder; en vase, der knuses, et skrin, der begraves i haven, en tegning, der vakte opsigt. Johanna forsøger at forstå sin mor og hun forsøger at finde sig selv igennem den plads som hendes mor trods alt må have reserveret til hende.
Det er en meget fin beskrivelse af et kuldsejlet mor-datter forhold. Og som jeg læser det, så forbliver sympatien ikke udelukkende på datterens side af fortællingen, selv om det er hende der ved at fortælle historien også tager magten over den. Hun forstår at holde en fin balance mellem det smertefulde, det selvironiske og det reflekterende.

'Er mor død' af Vigdis Hjorth. Turbine 2020, 332 sider

'Kun en kladde' af Vibeke Marx

En dag finder Nia i sin mors skraldespand en kladde til et brev. Brevet har hendes mor skrevet til Nias biologiske mor, der sidder fængslet i Australien for mordet på sin lille datter for mange år siden. Nia har aldrig fået at vide, at hun er adopteret, så nu vendes der op og ned på hele hendes fortælling om sit eget liv. Uden at konfrontere sin mor beslutter hun sig for at tage en pause fra studierne og rejse til Australien for at finde ud af mere om sit ophav. I Australien møder hun flere forskellige mennesker og ledes lidt efter lidt på sporet af, hvad der kan være sket. Når et spørgsmål bliver besvaret, opstår der imidlertid et nyt og romanen bliver mere og mere spændende og intens undervejs. - Ja faktisk lidt uhyggelig hen mod slutningen. Virkeligheden er ofte en anden, end den ser ud til at være ved første øjekast, og Nias biologiske mor havde måske en god grund til sine livsvalg. Forholdet mellem mødre og døtre er i centrum, men der sættes også fokus på identitet og magt. En velskrevet og fin fortælling!

'Kun en kladde' af Vibeke Marx. Modtryk 2020, 240 sider.