'Arbejderhjerte 2' af Carl Frode Tiller

Trond er et svært sted i livet. Hans ægteskab skranter, han er blevet fyret med beskyldninger om at være racist og har svært ved at finde et nyt job. Hans datter er psykisk syg. Han ser tilbage på sit liv; husker i glimt afgørende små begivenheder; forholdet til vennerne, forældrene og svigerfamilien samt hustruen Therese. Døtrene Astrid og Helga. Han prøver at forstå sig selv og sin tid. Opvokset i et arbejderhjem, hvor faren var savværksarbejder og kommunist; selv blev han akademiker uden nogensinde rigtigt at føle at han hører til i det miljø. Han reflekterer over forskelle på de forskellige miljøer, han færdes i; en markør jeg bed mærke i er fx hvordan man taler om pigerne. 
Det er en fantastisk velskrevet bog, der uden tøven går i dybden og viser Tronds forskellige blinde vinkler. Han er ikke udelt sympatisk, men meget menneskelig. 

'Arbejderhjerte 2' af Carl Frode Tiller. Gutkind 2026, 422 sider.

'Hvad skal vi med al den skønhed?' af Rasmus Nikolajsen

Et fint langdigt, der handler om naturen, skoven, årstidernes vekslen, overført på menneskelivet. Digtet har ikke noget punktum, og fortsætter fra det ene vers til det andet i en strøm af tanker og ord. Opture, nedture, sanseindtryk og overvejelser.
En fin læseoplevelse, som jeg delte med deltagerne på litteragåturen i Kohaveskoven  i går.

.. og vi sidder på gulvet
og øver os i at have blade i stedet for hænder
og jeg tænker: jeg ved jeg kan

være i ulykken, men kan
jeg også være i lykken?
mens mørket sætter sig, som te
i en kop efter at dagen
er drukket,...

Læs selv videre for at se en dybere sammenhæng ;-)

'Hvad skal vi med al den skønhed?' af Rasmus Nikolajsen. Rosinante 2018, 63 sider

'Vi var ulve' af Sandrine Collette

Wauv, - en fantastik fin og smuk fortælling, medrivende, intens og svær at lægge fra sig.
Liam bor i bjergene sammen med Ava og deres femårige søn Aru. Han har boet her i sytten år; han går på jagt og den lille familie lever et ret primitivt liv.
Men en dag ændrer alt sig: Da Liam kommer hjem finder han Ava hårdt såret efter et bjørneangreb, under sin kjole har hun skjult deres søn, og hun formår akkurat at holde sig i live indtil Liam når frem til dem.
Opfyldt af sorg og vrede over skæbnen tager Liam drengen med sig, han vil ride til byen og aflevere ham hos nogle slægtninge, da han ikke kan se for sig, hvordan han vil kunne tage sig af barnet. Hans onkel og tante er imidlertid ikke villige til at tage imod Aru, og Liam må påbegynde hjemturen.
Det bliver en farlig rejse; i starten er Liam sin egen - og drengens - værste fjende, men andre kræfter truer dem også. Mere skal jeg ikke afsløre her, men det er en fantastisk fin og smuk lille roman, som jeg kun kan anbefale.

'Vi var ulve' af Sandrine Collette. Gyldendal 2026, 204 sider

'Inden året er omme' af Lea Korsgaard

En meget inspirerende bog, der handler om forfatterens beslutning om at se alle danske sommerfuglearter - 64 stk. - i løbet af et kalenderår. Det kræver en del planlægning og rejser på kryds og tværs af landet i løbet af året. Undervejs beretter hun om kendte og ukendte sommerfugleentusiaster som fx Vladimir Nabokov. Lea får hjælp af mange forskellige sommerfugleeksperter i løbet af sommeren.
Hun reflekterer over det faktum, at antallet af sommerfugle i den danske natur daler drastisk. I sin søgen efter en forklaring på menneskehedens behandling af naturen, kommer hun vidt omkring. Psykoanalytikere, historikere, forfattere m.fl. refereres, og den dybtfølte bekymring er mærkbar, men endnu tydeligere er begejstringen for naturens skønhed.
Man får virkelig lyst til at tage ud og opleve sommerfugle og huske på alt det smukke, der findes lige omkring os.
Bogen er fint illustreret med tegninger af de sommerfugle, som det lykkedes Lea at finde i løbet af året. Stor anbefaling herfra!

'Inden året er omme: Hvad 64 sommerfugle lærte mig om naturens største gåde' af Lea Korsgaard. Zetland  2025, 311 sider.

'Digte' af Morten Nielsen

Det er lige gået op for mig, at jeg aldrig har fået skrevet om Morten Nielsens 'Digte' selv om det er en bog, som jeg har læst i brudstykker og er vendt tilbage til virkelig mange gange i mit liv. Morten Nielsen var ung, da han digtede, og ung da han døde i 1944, men han nåede at få udgivet en digtsamling og senere er hans efterladte digte også udgivet. Det var den første digtsamling, der gjorde indtryk på mig som ung, og der er så mange fine digte, der stadig giver mening i dag. Jeg bruger dem ofte i mit arbejde som læseguide.
Det er meget svært for mig at vælge et enkelt digt ud, så jeg vil i stedet fremhæve nogle af de smukke enkelte sætninger, som man kan støde på:

'Lykkeligt stort og ligetil blir livet'

'Kølige striber af år'

'Hvis du forlader dit eget, blir du een mer, jeg har mistet,

'Vi går med hinanden i hånden ind i en stjerne'

'Ufuldbyrdet, forladt, står din skæbne tilbage, hvis du går nu i nat'

Jeg kan kun opfordre alle til at læse Morten Nielsen!

'Digte' af Morten Nielsen. Gyldendal 1994 (3. udgave), 139 sider.

'Den farlige alder' af Karin Michaëlis

Romanens hovedperson Elsie Lindtner er 42 år, da hun forlader sin mand og flytter ud i et hus, som den otte år yngre arkitekt Jørgen Malthe har tegnet. Romanen er skrevet som en blanding af hovedpersonens breve til forskellige personer og hendes dagbogsnotater. Ofte går udsagnene i henholdsvis breve og dagbog imod hinanden. Elsie befinder sig i en farlig alder; den alder hvor hun ikke længere er ung og attraktiv, men endnu ikke gammel nok til at være totalt afskrevet af omverdenen. Hun kæmper med at finde sin plads - eller måske affinde sig med sin plads - på dette sted i livet. Et år lever hun i ensomhed; dog med tjenende ånder i huset, - romanen er trods alt fra 1910! Da hun endelig tager mod til sig og inviterer genstanden for sin hemmelige forelskelse - Jørgen Malthe - på besøg, så bliver resultatet ikke som hun havde håbet. Og da hun så rækker ud efter sin mand, viser det sig også at være for sent.... Det er en roman, der er fortvivlende i sin ærlighed, og samtidig er det ikke til at vide, hvad man skal tro om hovedpersonen; lyver hun mest for sig selv eller for alle andre? Kompleks og interessant. Godt at den igen har fået opmærksomhed.

'Den farlige alder' af Karin Michaëlis. Imprimateur 2020, 124 sider (1. udgave kom i 1910)

'Det store stilehæfte / Beviset / Den tredje løgn' af Agota Kristof

'Det store stilehæfte': Et par tvillinger overlades af deres mor til deres bedstemor i en lille by i et unavngivet land, der er i krig. De to drenge må klare sig i en barsk hverdag, hvor der er mangel på alt undtagen hårdt arbejde. For at vænne sig til det hårde liv, gør de alt for at hærde hinanden både fysisk og psykisk. Handlingen fortælles i vi-form, hvilket gør slutningen så meget mere hjerteskærende, men det er en helt uovertruffen fortælling.
'Beviset': Fortsætter øjensynligt hvor 'Det store stilehæfte' ender, Lucas vender tilbage til bedstemors hus, hvor han nu lever alene og gør de ting, han må gøre for at skabe sig et liv. På årets sidste dag finder han en ung pige Yasmine med et misdannet spædbarn Mathias. Han lader dem flytte ind, og de bliver en slags familie. Men Lucas møder også en kvinde Clara, hvis mand er blevet henrettet af styret, som han indleder et forhold til.
'Den tredje løgn' gør os i tvivl om, hvad der er løgn og sandhed. Jeg-fortælleren tolker man først til at være den forsvundne bror Claus, der er tilbage for at opsøge sin bror. Men så virker det som om et spor forfølges og opgives og som læser bliver man mere og mere forvirret. Kort sagt skal man ikke tro på noget som helst! Hvilket giver en lyst til at læse forfra; fordi man gerne vil kende sandheden. Men den finder man ikke her. Det beskrives direkte hvordan hovedpersonen forsøger at skrive i stilehæftet, men bliver nødt til at ændre på historien undervejs for at kunne holde den ud. Meget tankevækkende!
. Det er virkelig en bog som man kan vende tilbage til igen og igen, hvilket vel må være kendetegnende for en klassiker. Om hvordan krig påvirker individet og samfundet i lang tid og kan få store konsekvenser.
'Det store stilehæfte' er forfatterens debutroman. 

'Det store stilehæfte / Beviset / Den tredje løgn' af Agota Kristof. Rosinante 2017, 371 sider.

'Mælk og honning: digte' af Rupi Kaur

Digtsamling, der gjorde indtryk. Opdelt i fire kapitler: Det smertende, det elskende, det ødelæggende og det helende. Personlige feministiske digte. Om at være kvinde, om at elske og miste om det udefrakommende blik, om at holde fast i sig selv. Om fortiden og det smertelige, om begæret og det erotiske. Der er så mange fine digte, at det er svært at fremhæve nogle, men her er alligevel et par stykker:

jeg kæmper så hårdt
for at begribe
hvordan nogen kan
hælde hele deres sjæl
blod og energi
ind i et andet menneske
uden at ville have
noget til
gengæld

-jeg må vente til jeg bliver mor

måske
fortjener jeg ikke
gode ting
fordi jeg betaler for
synder jeg ikke
husker

'Mælk og honning: digte' af Rupi Kaur. Lindhardt og Ringhof 2018, 204 sider

'Hjem' af Judith Hermann

Den 47-årige navnløse kvindelige hovedperson er flyttet ind i et hus langt ude i marsklandet. Hun arbejder på en café, som hendes bror ejer. Hun indleder sin fortælling med et tilbageblik til sin ungdom, hvor hun arbejdede på en tobaksfabrik og mødte en gammel tryllekunstner, der ville have hende til at arbejde for ham - som den oversavede dame. I nutiden møder hun Mimi, der er en stærk kunstner fra lokalområdet, hendes bror Arild, der har en stor svinegård og brorens meget unge kæreste Nike, der som barn blev spærret inde i en kiste. Hun taler i telefon med sin eksmand Otis, der er en ægte samler, og venter på livstegn fra datteren Ann, der er rejst ud i verden.
Der er rigtig meget i denne lille fine roman. Det er en historie, som fortjener, at blive læst langsomt, mens man undrer sig og tænker over mødet med så mange forskellige mennesker, der måske har det tilfælles at de søger et hjem; fysisk, psykisk, åndeligt eller i overført betydning.
Den er velegnet til læsekredse, der er helt utroligt meget at tale om, - selv om en del af deltagerne i Sakskøbing Biblioteks læseklub også fandt den lidt tung at komme igennem.

'Hjem' af Judith Hermann. Batzer & Co 2021, 208 sider 

'Kun til navlen' af Linea Maja Ernst

En fin fortælling om syv venner, der samles i et sommerhus ved en skovsø. De fem af dem (Kvæde, Gry, Karen, Esben og Sylvia) har studeret sammen på universitetet, mens Adam er gift med Gry og Charlie er kæreste med Sylvia. Gry og Adam har deres to børn Vera og Sejr med. Vennerne bekræfter sig selv og hinanden i deres overlegenhed; deres evne til at diskutere abstrakte problemstillinger, mens de samtidig virker ret usikre og i tvivl om deres eget og de andres projekt. Hvordan vil de leve og sammen med hvem? Hvad er det vigtige? Og hvor blev ungdomstiden af? Karen og Esben afslører at de skal giftes om en uge. Sylvias gamle forelskelse i Esben bluser op og det samme gør hendes angst for at miste venskabet, og hendes trang til at være tæt med dem alle. Fortællerstemmen bevæger sig ubesværet fra den ene til den anden og belyser det spil og den dynamik, der kan være i en vennegruppe, der måske langsomt er ved at vokse fra hinanden. Det er virkelig godt skrevet - og samtidig kan jeg ikke lade være med at blive ret irriteret på nogle af personernes selvoptagethed og egoisme. Det er forfatterens debutroman, jeg glæder mig til at læse mere!

'Kun til navlen' af Linea Maja Ernst. Lindhardt og Ringhof 2024, 287 sider.

'Ting jeg ikke vil vide' af Deborah Levy

'Det forår, hvor livet var meget svært, og jeg lå i krig med min skæbne og simpelthen ikke kunne se nogen udvej, græd jeg åbenbart mest på togstationers rulletrapper' 
Sådan begynder Deborah Levy sin beretning om en livskrise, der får hende til at rejse til Mallorca, indlogere sig på et hotel for enlige og overveje sit liv. Hun tænker tilbage på barndommen i Sydafrika, hvor hendes far sad i fængsel for sin støtte til ANC, og hun i en periode boede hos sin gudmor Dory. Hun var et tavst barn, der havde det svært med at kanariefuglen sad i bur. Hun beundrede husets datter Melissa og ønskede sig at være Barbie; perfekt og skabt af plastik.
Ungdomsårene i England nævnes også; de første spæde forsøg som forfatter, en aften på en café i sort tøj.
Det er en ganske kort selvbiografisk roman, der mere beretter om punktnedslag i livet end om et kontinuerligt udfoldet livsforløb. Sproget er fantastisk godt, der er så mange fine betragtninger! Kan anbefales! 

'Ting jeg ikke vil vide' af Deborah Levy. Vinter 2022, 141 sider

'Skyggeskibe' af Gyrdir Eliasson

 Novellesamling af en islandsk mester. Mange fine noveller, der i et lavmælt underspillet sprog kommer omkring mange forskellige emner. Flere af dem er på sin egen måde magisk fabulerende, som fx novellen 'Vækst' om et stuegulv, hvor der begynder at spire grønne planter frem. Eller om tilfældighedernes spil i novellen 'Engle og djævle', hvor en mand redder en anden fra at falde ned fra et højt stillads under renoveringen af en landsbykirke. Afslutningsreplikken; "man kan ikke både give slip og holde fast" er et meget sigende udsagn.
Flere af novellerne vil kunne bruges til guidet fælleslæsning.

'Skyggeskibe' af Gyrdir Eliasson. Jensen & Dalgaard 2023, 210 sider.

'Stakkel' af Mathias Faldbakken

 Oskar arbejder for Aud og Olav Blum på deres gård. Egentlig er han vel et plejebarn, men hans hverdag minder nu mere om en tjenestekarls. Han taler ikke så meget men har gode kræfter. En dag finder Oskar et vildt barn i skoven, som han fanger og tager med hjem. Barnet er en pige, lille af vækst, snavset og beskidt og uden et forståeligt sprog. Oskar tager sig godt af hende og under hans pleje vokser hun hurtigt til og er snart på alder med Oskar eller ældre at se til. Hun begynder også at tale om end ret usammenhængende. Hun udvikler en seksualitet, der bliver grænseoverskridende, og Oskar og pigen bliver nødt til at forlade gården og søge lykken et andet sted.
Minder lidt om Jon Fosses forfatterskab, ret vildt og fabulerende skrevet. Der er helt sikkert meget man kan analysere på, hvis man har lyst til det.

'Stakkel' af Mathias Faldbakken. Gutkind 2024, 180 sider.

'Andvake' af Jon Fosse

En fortælling, der i hele sin ramme lægger sig tæt op af historien om Josef og Maria, som ikke kan finde husly og bliver nødt til at søge tilflugt i en stald, da hun skal føde. Her hedder hovedpersonerne Asle og Alida, de er 17 år gamle og er flygtet til storbyen Bjørnvin; hun er højgravid. I modsætning til Josef og Maria er Asle og Alida dog ikke fremstillet som et ungt uskyldigt par. Fortvivlede er de, men dog også på sin vis handlekraftige. De har stjålet fra hendes mor og har taget en båd for at kunne komme afsted. Nu vandrer de rundt i Bjørgvin, men ingen vil give dem husly. Så igen føler Asle sig tvunget til at handle. Og hvad gør man, når det gode ikke bare sker af sig selv? Vinder af Nordisk Råds Litteraturpris 2015 og her i oktober har forfatteren netop modtaget Nobelprisen i Litteratur.

'Andvake' af Jon Fosse. Batzer & Co 2015, 74 sider

'Bulgakovs kat' af Adda Djørup

Romanens jeg-fortæller er forfatter, men bestemmer sig for at begynde at leve livet i stedet for hele tiden at skjule sig i det fiktive. Det betyder, at hun forærer alle sine bøger væk, holder op med at se fjernsyn og abonnere på aviser og magasiner. Og holder op med at skrive romaner. I stedet koncentrerer hun sig om at lære sin datter at cykle og øve sig i at lave mere konkrete ting.
Men så møder hun kæmpekatten Behemot, der bliver hendes elsker, og tager hende med ud i det virkelige livs ekstremer. Med Behemot følger man sine lyster og gør alt, hvad man har overhovedet kan forestille sig af uartige og amoralske ting. Han færdes i magtfulde, ekstremt rige miljøer, og forfatteren er hans dronning. Indtil hun en dag farer vild på et slot og finder sig selv udtørret, rynket, afmagret og lænket til en seng.... - Så må hun igen ændre på sit liv og sine prioriteter.
Jeg må indrømme, at jeg fandt den ret mærkelig. Måske er den lettere at forstå, hvis man har læst 'Mesteren og Margarita' af Bulgakov? Men der er meget at analysere på og tale om. Om eksistens og om hvilke valg vi tager i livet; hvordan vi vælger at leve, og hvad der er vigtigt.

'Bulgakovs kat' af Adda Djørup. Rosinante 2020, 179 sider

'Alfabet' af Inger Christensen

 Meget fascinerende digtsamling. Faktisk en af dem, jeg må ønske mig og eje selv, så der er mulighed for at vende tilbage til den. Om alt det der findes og angsten for at miste det. Med fokus på jorden, planeten og vore omgivelser, særligt naturen. Skrevet i en tid, hvor angsten for atomkrig fyldte, men meget overførbar i forhold til dagens klimakrise. Lånte den af en kollega, da jeg tilstod, at jeg aldrig havde læst den. Interessant, hvilke ord Inger Christensen vælger at sætte på alfabetets bogstaver (Efter at have deltaget i en kreativ skrivning i Tissot og Kochs Boghandel i Præstø blev jeg mere bevidst om det) Fx abrikostræer for A, og under D: duerne, drømmerne, dukkerne, dræberne, dagene, døden, digtene.  
Anbefaling herfra!

'Alfabet' af Inger Christensen. Gyldendal 1981, 80 sider.

'Stella Maris' af Cormac McCarthy

 Bogen er udformet som en lang samtale mellem den unge kvinde Alicia og hendes psykolog Dr. Cohen. Alicia har selv bedt om at blive indlagt på "Stella Maris", der er et sindssygehospital. Alicia er matematiker - en af de mest intelligente af slagsen, og selv om hun kun er 20 år, har hun været i gang med en doktorgrad, som hun dog har opgivet. Hendes elskede bror ligger i coma efter en ulykke i sin racerbil, og Alicia er flygtet fra hospitalets krav om, at hun skal tage stilling til at slukke for respiratoren. Hun gør i øvrigt klart, at hun ikke ønsker at tale om sin bror.
Der er lange indviklede passager i romanen som vel nærmest er forbeholdt matematiknørder, eller i hvert fald naturvidenskabeligt interesserede. Alligevel greb den mig; det er nok måden forfatteren skriver på - at hele romanen er udformet som en dialog. Jeg startede med "Passageren" og vurderer fortsat, at det er den rigtige rækkefølge at læse bøgerne i, selv om "Stella Maris" foregår i 1972 ca. 10 år før "Passageren"

'Stella Maris' af Cormac McCarthy. Gyldendal 2023, 224 sider.

'Hvad jeg tænker mens du taler' af Alberte Winding

 Pio er en kvinde midt i 50'erne, der kastes ud i en eksistentiel krise. Hun har netop mistet sin mor og føler at meget stadig var uafklaret imellem dem. - I virkeligheden har hun måske aldrig rigtig følt sig elsket af sin mor. Samtidig kæmper hun med at få et sundt forhold til sønnen Anatole, der studerer i Paris og ikke i samme grad har brug for sin mor længere. Pio lever af at tage rundt og give koncerter, og da hun mister stemmen føles katastrofen som total. Hun beslutter sig for at tage i sommerhus med veninden og kollegaen Martha, og her møder hun en mand, der er lidt yngre end hun. Pio virker både rastløs og rodløs, hun kæmper med at finde et nyt ståsted i tilværelsen og definere sin rolle i forhold til andre. Frustration og vrede er en del af bogen, men det famlende og søgende fylder også. Især situationen med den mistede mor og den nye balance, som man skal finde sammen med sine voksne børn er rammende og godt beskrevet.

'Hvad jeg tænker mens du taler' af Alberte Winding. Gutkind 2023, 260 sider

'Skammen' af Annie Ernaux

I denne lille fine roman beskriver Annie Ernaux en voldsom hændelse, som prægede og fulgte hende i mange år. En søndag eftermiddag i juni, da forfatteren var 12 år, forsøgte hendes far at slå hendes mor ihjel. Samme aften åbnede forældrene deres café, som om intet var sket, og der blev aldrig talt om begivenheden igen. Men den fulgte pigen og blev på mange måder definerende for, hvordan hun så på sig selv, sin opvækst og sine forældre. Skammen over at noget sådant kunne ske i hendes familie kom til at fylde rigtig meget, og lidt efter lidt omfattede skammen hele hendes bagrund og familie. Hun så det som en hændelse, der aldrig ville kunne finde sted i en familie fra en anden socialklasse. Allerede som barn længes hun efter at flytte sig socialt; tilhøre en anden klasse og bryde ud af de vante rammer.
Romanen er usentimental og begivenhederne beskrives nøgternt og objektivt. Forfatterens fokus er især på klassesamfundet, og på den begivenhed, der bliver definerende for forfatterens skam over det, hun kommer fra.
Annie Ernaux fik Nobelprisen i litteratur i 2022.

'Skammen' af Annie Ernaux. Gads Forlag 2022, 120 sider.

'Samling' af Natasha Brown

Den kvindelige hovedperson og fortæller i denne lille fine roman er ung, sort og succesfuld. Hun har gjort alt efter bogen; taget en god uddannelse, forfulgt en lovende karriere, købt de rigtige ting - fx en lejlighed i det rigtige kvarter. Hendes kæreste er ud af en gammel britisk overklassefamilie, og i denne weekend skal parret sammen til havefest hos dem. Men et eller andet er galt. Vores hovedperson har fået en dyster besked og måske bliver hendes fremtid ikke som hun har drømt om. Det får hende til at overveje om hun er gået for meget på kompromis med sig selv og om det mon er tid til at holde op med det. For hvem er hun, når alt det ydre skælles bort?
En lille perle af en roman, der især handler om at være fanget i kulturelle forventninger. Alt det som en bestemt kulturs normer presser ned over hovedet på den enkelte: At være sort, at være kvinde, at være kæreste med en rig mand, at gøre karriere... 

'Samling' af Natasha Brown. Gyldendal 2022, 128 sider