torsdag den 26. juni 2014

'Huset vi voksede op i' af Lisa Jewell

I april 2011 træder Meg og hendes teenagedatter Molly ind i Megs barnsdomshjem, hvor hun ikke har været i mange år. Megs mor Lorelei er lige død, og den store splittede familie tvinges sammen for at rydde op. Lorelei led af en voldsom samlermani, der fik hende til at fylde hele huset med alt muligt skrammel. Faktisk findes der ved mor og datters ankomst kun smalle stier imellem de tårnhøje bunker af samlet rod. Men Meg begynder på det store arbejde og venter på resten af familien får vi i tilbageblik indblik i familiehistorien. Vi præsenteres for en forholdsvis lykkelig familie med en lidt excentrisk mor, en vag far og fire børn: Meg, Beth, og tvillingerne Rory og Rhys. Da Rhys 16 år gammel på den traditionsrige Påskedag, hvor familien altid er samlet, hænger sig selv på sit værelse, starter familiens opløsning. Alle reagerer forskelligt på selvmordet, og tager skylden på sig. Først nu ved Loreleis død bliver der måske mulighed for forsoning og tilgivelse?
Lidt kulørt underholdningsroman, der med fokus på hemmeligheder og familieforhold alligevel også kommer omkring alvorligere emner.

'Huset vi voksede op i' af Lisa Jewell. Cicero 2014, 377 sider.

onsdag den 25. juni 2014

'Den flammende verden' af Siri Hustvedt

Bogen består af en række vidneudsagn, anmeldelser, dagbogsnotater og interviews, der har til formål at kaste lys over Harriet Burdens liv. Harriet var gift med kunstsamleren Felix, og selv om hun selv var kunstner, fik hendes værker aldrig den anerkendelse, som hun følte, at de havde krav på. Hun havde selv en idé om, at det var hendes køn og udseende, der stod i vejen for hende.
I den sidste del af sit liv skaber hun tre store udstillinger, som hun får tre mandlige kunstnere til at udstille for sig, for at bevise sin teori. Det samlede projekt kalder hun maskeringer. Noget går imidlertid galt, idet den sidste af de tre mænd - Rune -, nægter at spille hendes spil og ikke vil stå frem, som den stand in han har været for hende. Han tager kort sagt selv æren for udstillingen. De forskellige udtalelser og interviews giver et fint billede af Harriet som menneske, hendes motiver, skuffelser og drømme.
Som i 'Det jeg elskede' er Siri Hustvedt igen tilbage i kunstverdenen, hvor hun hudfletter det indspiste mandsdominerede miljø. Der er masser af referencer til kunstnere, filosoffer og andre lærde, måske lige i overkanten, men det er en smagssag. Sidste del af bogen, der handler om Harriets sygdom og død, kan være lidt voldsom læsning for pårørende til kræftpatienter.
En krævende og udfordrende men samtidig fascinerende roman om kvindekamp og feminisme, velskrevet og næsten arrig i sit budskab.

'Den flammende verden' af Siri Hustvedt. Lindhardt & Ringhof 2014, 439 sider.

mandag den 16. juni 2014

'Alt må vige for natten' af Delphine de Vigan

Denne bog er forfatterens romanportræt af sin mor Lucile, der kæmper med maniodepression, alkoholmisbrug og forholdet til sin store brogede familie. Lucile har i en alder af 61 år, kræftsyg og ca. 2 måneder efter sin egen mors død taget sit eget liv. Delphine forsøger gennem det skrevne sprog at finde ind til det menneske hendes mor var. Det bliver et sammensat billede af en kvinde, der både var stærk og svag, syg og overstadig, kærlig og fraværende. Romanportrættet, der nærmest er forestillinger om Luciles liv som barn og ung, afbrydes af forfatterens egne tanker omkring hele den proces hun er i gang med, og hvordan den påvirker hendes liv og forholdet til andre mennesker omkring hende især søsteren Manon og Luciles mange søskende. Synet på fortiden ændrer sig, nuancerne i den overleverede fortalte fortælling om et menneskes liv får flere farver..
Det er en meget velskrevet bog, der uden at blive sort/hvid eller dømme nogen, beskriver en kvindes liv. Lidt utraditionel den måde forfatteren inddrager læseren i hele skriveprocessen og sorgprocessen på, men meget vellykket.

'Alt må vige for natten' af Delphine de Vigan. People's Press 2013, 337 sider

fredag den 13. juni 2014

'Et sted i verden' af Katrine Marie Guldager

Selv om disse digte måske ikke alle har den samme helstøbte gennemslagskraft som jeg ellers godt kan lide hos digte, så er der en eller anden fin grundlæggende tristhed og forligen sig med skæbnen over mange af digtene i Katrine Marie Guldagers nye digtsamling, som griber mig. Fx:

SÅDAN I
Sådan står jeg bøjet ind over et barns vugge
og alle de
der stod bøjet ind over min
er allerede væk.
Sådan står jeg under trækronens
vildtvoksende kaos
og kalder det for et liv, en retning:
Solen oplyser et æble.
Som om det var nogen kur at tåle.
Som om dét var nogen kur.
Der er kun ét digt at ankomme til:
Et tømt landskab.
En dryppende vandhane.
Bladenes raslen i træerne udenfor.
Det var så de mennesker
vi valgte at være.

'Et sted i verden' af Katrine Marie Guldager. Lindhardt og Ringhof 2014, 71 sider.

mandag den 9. juni 2014

'Disse øjeblikke' af Herbjørg Wassmo

En selvbiografisk roman, hvor forfatteren trækker på egne erindringer. Den kvindelige jeg-fortæller beretter om sit liv fra ungdomsårene, hvor en teenage-graviditet får stor betydning, og videre gennem ægteskab, uddannelse, arbejde, børn og skilsmisse. Som en rød tråd gennem bogen følger vi hovedpersonens trang til at udtrykke sig på skrift og hendes vej fra ung ukendt forfatterspire til berømthed.
Gennem hele bogen holdes en distance til de personer, der er tættest på fortælleren, ved blot at kalde dem manden, sønnen, datteren, moren, osv.
Ca. midt i bogen skriver hovedpersonen et brev til sin mand for at afslutte deres ægteskab. Der er en linie i det brev, der især gjorde indtryk på mig. Noget om ensomhed; at hun har følt sig ensom sammen med ham, og at hun ikke kan holde ud at se frem mod de mange års ensomhed, der ville vente hende, hvis hun fortsat blev hos ham. For sådan kan livet jo også føles; ensomt selv om man er to. Og der er så mange situationer, hvor man først og fremmest er alene om sit liv. - Men på en eller anden måde er det et grundlæggende livsvilkår, og jeg synes, at det mørke måske får lidt overhånd i denne roman.
 Der er mange fine betragtninger om kvindekamp og dagligdags bekymringer, men selv om sprog og handling fungerer fint, så bliver jeg hen af vejen lidt træt af den negativitet, der gennemsyrer bogen. Som om livet aldrig bare kan føles godt. Som om der på en eller anden måde altid er en sten i skoen.

'Disse øjeblikke' af Herbjørg Wassmo. Lindhardt & Ringhof 2013, 287 sider.

fredag den 6. juni 2014

'Killer Killer' af Morten Ellemose

En blodig uhyggelig fortælling fyldt af bestialske mord. Ikke en bog jeg normalt ville kaste mig over, og nok heller ikke en bog jeg normalt ville have læst færdig..
Det er en gyser/horror krimi i den gotiske genre, med fokus på ekstrem ondskab og meget voldelige episoder, på grænsen til det kvalmende. Det skal så lige siges, at jeg er en af de læsere, der ikke formåede at læse American Phycho færdig, selv om den stod på pensumlisten på Biblioteksskolen, ligesom jeg ikke er den store fan af Hannibal-filmene, som denne krimi påberåber sig et slægtskab med. Så i det hele taget er genren nok ikke lige noget for mig, - men en gang imellem skal man jo prøve noget nyt...
New York hærges af en række mord som vicekommissær Anatolli Barritsch og hans hjælper Karen Walsh forsøger at opklare. Sagerne starter med et kvindehoved, der bliver sendt personligt til Barritsch, men i virkeligheden rækker begivenhederne længere tilbage i tiden. Snart dukker der flere lig op og jagten på den bestialske seriemorder Angelface intensiveres. Der trækkes tråde til en religiøs sekt og politiet får hjælp af religionshistorikeren Mordechai Rheingold, selv om de er usikre på, hvem han i virkeligheden er. Snart er Barritsch og Walsh selv i morderens søgelys...
Bogens spændingskurve holder, selv om der er et par løse ender, jeg ikke har helt styr på efter endt læsning. Desværre er der mange slåfejl og skrivefejl i bogen og også rent sprogligt kunne den godt have brugt en grundigere korrekturlæsning inden trykningen.

'Killer Killer' af Morten Ellemose. H. Harksen Productions 2014, 303 sider.

onsdag den 4. juni 2014

'Perla' af Frédéric Brun

Forfatteren har mistet sin mor og i sin sorg prøver han at fastholde hende ved at finde ud af mere om hendes liv. Perla var som helt ung fange i Auschwitz, hvilket prægede hele hendes liv. Hun led ofte af depressioner, men formåede alligevel at elske mand og barn. Perla fortalte aldrig om sin fortid, og i sin jagt på oplysninger læser jeg-fortælleren alt, hvad han kan finde om Holocaust. Sideløbende hermed læser han tysk litteratur og undrer sig over at digtere som Novalis og Hölderlin kan være fostret af det samme land og den samme kultur som den nazistiske ideologi. Hans sorg over moderen bearbejdes og giver plads til en ny glæde: Han skal være far. Romanen, - hvis man kan kalde det en roman? - har en autentisk biografisk vinkel, men sproget er holdt i en poetisk skønlitterær tone, der gør fortællingen personlig og meget smuk.

'Perla' af Frédéric Brun, Batzer & Co 2014, 101 side.

tirsdag den 3. juni 2014

'Svalens graf' af Sissel-Jo Reid Gazan

Dette er den anden roman om politimanden Søren Marhauge. Man kan med fordel læse 'Dinosaurens fjer' før denne, men det er ikke et must.
Søren er træt af sin forfremmelse, hans forhold til Anna Bella knirker, og han siger sit job op. Men selvfølgelig kan han ikke lade være med at blande sig i opklaringen af den sag, som hans kollega og ven Henrik ikke har særlig godt styr på. En fremtrædende forsker, der står overfor et gennembrud i en sag om vaccine af børn i Afrika, findes død på sit kontor. Alt peger på selvmord, men Søren er i tvivl. Forskerens nærmeste medarbejder Marie Skov er ramt af brystkræft, hendes mor har tilsyneladende også begået selvmord og hendes mand er utro. Jo hun har lige rigeligt at slås med, må man sige. Marie er noget yngre end Søren med de er vokset op på den samme vej og pludselig trækkes der spor til hans egen fortid og gamle hemmeligheder kommer frem i lyset.
Alle tråde samles til sidst, det er en helstøbt, velskrevet og spændende krimi, og selvom antallet af ulykker Marie rammes af - og hendes reaktioner på dem - måske ikke virker helt troværdige, så fungerer plottet. I forhold til 'Dinosaurens fjer' så er der skruet lidt ned for det tunge videnskabelige stof, hvilket klæder bogen.

'Svalens graf' af Sissel-Jo Reid Gazan. Gyldendal 2013, 471 sider.