'Vi er kortvarigt smukke her på jorden' af Ocean Vuong

Romanen er skrevet som et langt brev fra en søn til en mor, der ikke kan læse. Sønnen bliver kaldt 'Lille hund'; det er en slags beskyttelse mod onde ånder. Lille hund reflekterer over sin egen barndom som immigrant, enebarn og homoseksuel i USA. Han bor sammen med sin mor og sin mormor, der begge har deres egne problemer at slås med. Bedstemor Lan døjer med eftervirkninger efter krigen og formår ikke altid at beskytte drengen mod sin mors voldsomme temperament. Også familiens fortid i Vietnam og kvindernes vilkår der beskrives, så man forstår hvad det er de kommer fra.
Det er et barskt miljø, som Lille Hund vokser op i, men på trods af vold og racisme er der alligevel en stor kærlighed mellem mor og søn, som er rørende - men også fortvivlende på en eller anden måde. Håbløsheden kom til at fylde lidt for meget for mig...  

'Vi er kortvarigt smukke her på jorden' af Ocean Vuong. C&K Forlag 2020, 276 sider.

'Monique flygter' af Edouard Louis

Endnu en fin og indsigtsfuld beretning fra Edouard Louis. Igen handler det om hans mor Monique. Syv år efter, at hun forlod sin mand og flyttede til Paris for at ændre sit liv og starte på en frisk, er Monique nedslidt og træt. Endnu engang har hun mødt en mand, der lidt efter lidt nedbryder hende med kritik og verbale overgreb. Da hun ringer til sin søn og siger, at hun må væk, er han selv i Grækenland i forbindelse med sit forfatterskab. Men gennem telefonsamtaler støtter han sin mor i beslutningen om at komme væk. Efter sine bogudgivelser er Edouard ikke på talefod med sin søster, men nu mødes de igen i den fælles opgave - at hjælpe deres mor. Det paradoksale er at Edouard nu - netop i kraft af sine udgivelser og sin opstigen i samfundet - er blevet i stand til at hjælpe sin mor økonomisk. De muligheder ville han ikke have haft tidligere, og det er han smerteligt bevidst om.

'Monique flygter' af Edouard Louis. Gyldendal 2024, 147 sider.

'Svømmende, rygende, grædende' af Lone Hørslev

Anna Mette Hansen er forfatter. Hun er 47 år og alkoholiker. Hendes søn Theo er blevet 18 år og er rejst til New Zealand på udveksling. Anna Mette mangler en stopklods, hun bliver ved. Både med drikke og at tale dårligt om sig selv. Hun har fået et forskud fra sit forlag for en krimi, som helst skal være af den slags, der kommer til at ligge i stakke i Bilka og sælge godt. Men hun kan ikke finde ordene eller finde på en handling. Det trækker mere med et lille glas først...
Hun møder Gorm, der får hende hjem fra et bryllup, hvor hun bliver så beruset, at hun ikke husker den sidste del af aftenen, samt hvordan hun er kommet hjem. Hun får derfor lidt af et chok, da Gorm pludselig sidder i hendes køkken næste morgen. Selv om hun vurderer ham, som en hun ikke umiddelbart er tiltrukket af, så er han vist meget sød alligevel? Det er dog ikke let at skjule omfanget af hendes problemer. 
Uha - en barsk og velskrevet fortælling om at være midt i livet og have problemer med både selvværd og selvbillede - en lidt hård bog at læse. Slutningen forekom mig lidt utroværdig, men ellers en god læseoplevelse.

'Svømmende, rygende, grædende' af Lone Hørslev. Politikens Forlag 2024, 277 sider.

'Øvelser i mørke' af Naja Marie Aidt

Den 57-årige kvindelige jeg-fortæller går i terapi hos PTSD-manden. Hun murer sig inde i sin lejlighed, og kæmper for at få det bedre efter en traumatisk oplevelse, som hun kun langsomt nærmer sig gennem terapien. Samtidig er hun et menneske midt i verden med relationer til veninderne, de tre voksne sønner, de to børnebørn og den gamle mor. Hun bekymrer sig om sønnerne og forholdet til dem; den yngste ryger for meget hash og den mellemste er utilfreds med sin rolle i familien. Også den afdøde søster og det voldelige barndomshjem fylder i tankerne og det hun forsøger at få rede på omkring sit liv.
Der tegnes et meget nuanceret billede af en kvinde i krise, der viser, at hun er så meget mere end det. Hun har et levet liv bag sig, gode og dårlige oplevelser og relationer. Hun er på en gang både stærk og skrøbelig. Kort sagt en virkelig fin roman om de mange facetter et levet liv består af. Fortalt på en måde, så man som læser får et indblik i alle de personer, der gemmer sig i vores hovedperson: Pædagog, mor, datter, søster, veninde. Anbefales!

'Øvelser i mørke' af Naja Marie Aidt. Gyldendal 2024, 258 sider.

'Hvad jeg tænker mens du taler' af Alberte Winding

 Pio er en kvinde midt i 50'erne, der kastes ud i en eksistentiel krise. Hun har netop mistet sin mor og føler at meget stadig var uafklaret imellem dem. - I virkeligheden har hun måske aldrig rigtig følt sig elsket af sin mor. Samtidig kæmper hun med at få et sundt forhold til sønnen Anatole, der studerer i Paris og ikke i samme grad har brug for sin mor længere. Pio lever af at tage rundt og give koncerter, og da hun mister stemmen føles katastrofen som total. Hun beslutter sig for at tage i sommerhus med veninden og kollegaen Martha, og her møder hun en mand, der er lidt yngre end hun. Pio virker både rastløs og rodløs, hun kæmper med at finde et nyt ståsted i tilværelsen og definere sin rolle i forhold til andre. Frustration og vrede er en del af bogen, men det famlende og søgende fylder også. Især situationen med den mistede mor og den nye balance, som man skal finde sammen med sine voksne børn er rammende og godt beskrevet.

'Hvad jeg tænker mens du taler' af Alberte Winding. Gutkind 2023, 260 sider

'En kvindes forvandling' af Édouard Louis

Han skriver stærkt og indlevende Édouard Louis. I denne roman handler det om hans mor. Bogen tager udgangspunkt i ungdomsbilledet, der pryder bogens forside; et billedet hvor sønnen har svært ved at genkende sin mor; hvem er denne drømmende unge pige? Efter to ægteskaber med voldelige tyranniske mænd har han altid betragtet sin mor som underkuet og uheldig: En kvinde fanget af ægteskab og børn, uden mulighed for at ændre sit liv. Desuden har han genne mange barndomsår følt sig svigtet af hende. Som homoseksuel og anderledes passede han aldrig ind, og hun havde ikke overskuddet til at forsvare ham. Som ung var han flov over hende og hævnede sig på hende med sin overlegne akademiske attitude, - og medvirkede dermed bare til at holde hende nede, hvilket han selv erkender. Men midt i livet lykkes det alligevel for hans mor at forvandle sig til en kvinde med pels, høje hæle og neglelak: Hun bryder ud af ægteskabet og flytter til Paris, og nu kan mor og søn mødes på en langt mere ligeværdig måde. Velskrevet og et fint portræt!

'En kvindes forvandling' af Édouard Louis. Gyldendal 2022, 107 sider.

'Mit barn' af Cecilie Lind

Cecilie Lind har skrevet en kraftfuld følelsesladet digtsamling om den voldsomme oplevelse, det er at blive mor. Om det at miste sig selv og finde frem til en ny udgave af det menneske, som man måske kan blive til. Der er mange følelser på spil; forvirring, angst, kærlighed, træthed, glæde og sorg. Interessant er også refleksionerne over opfattelsen af ens egen mor; som man i højere grad bliver nødt til at tilgive, nu da man selv er blevet mor. Både forholdet til partneren, barnet og kroppen er centralt.

'Mit barn' af Cecilie Lind. Gyldendal 2019, 133 sider

'Erna i krig' af Erling Jepsen

Under 1. verdenskrig hørte Sønderjylland under Tyskland. Derfor blev mange sønderjyder indkaldt og sendt i krig på tysk side. Det er også hvad der sker for Ernas søn Kalle. Kalle er ikke så kvik, så Erna tør ikke lade ham drage afsted alene, da hun er overbevist om, at han ikke vil kunne klare sig selv. Erna tager affære; hun bytter tøj med en desertør og forklædt som soldat følger hun med Kalle og de andre soldater sydpå til fronten. Her deltager hun i krigen på lige fod med de andre, indtil hun bliver opdaget og må forlade hæren. Men Erna kan ikke forlade Kalle og hun finder på sin egen måde at føre krig på.
Humoristisk og underfundig, men også på sin egen måde en barsk fortælling om en handlekraftig kvinde.

'Erna i krig' af Erling Jepsen. Gyldendal 2018, 308 sider.

'I dag skal det være' af Maria Semple

Eleanor ved godt, at hun ikke altid er helt nem. Men i dag skal det være: I dag vil hun tage sig sammen og være den bedste udgave af sig selv. Men livet kommer i vejen og det bliver svært for Eleanor at leve op til det løfte, hun har givet sig selv. For i dag er lige præcis den dag, hvor Eleanor opdager at hendes mand Joe åbenbart ikke er på arbejde, selv om han ikke har fortalt hende, at han skulle have andre planer. Og sønnen Timby har ondt i maven og må hentes af mor, - der til gengæld bliver nødt til at aflyse en frokost med en veninde, som hun alligevel ikke bryder sig om. Som om det ikke er nok støder hun på en tidligere kollega, der minder hende om fortiden og den søster, som hun ikke længere taler med. I forsøget på at finde ud af, hvad Joe har gang i og samtidig navigere mellem sine andre aftaler får Eleanor anbragt sig selv i flere forskellige uheldige situationer.
Med en stor portion humor og selvironi fortælles om Eleanor, hendes søster Ivy, den fantastiske ægtemand Joe og sønnen Timby, der forhåbentligt klarer at leve med en mor, der er distræt og forvirret, men trods alt mener det godt...
Romanen har både et højt tempo og et fint blik for groteske og pinlige situationer. Samtidig gives der også plads til refleksioner og Eleanors bearbejdelse af den svære relation til søsteren Ivy. Fin læseoplevelse!

'I dag skal det være' af Maria Semple. Politikens Forlag 2017, 250 sider.

'En stamtavle' af Patrick Modiano

En lille gul bog! Selvbiografisk værk om Patrick, der prøver at skrive sig ind på sit liv ved at tage et nærmere kig på sine forældre og sin barndom primært i Paris og forskellige steder i Frankrig. Patricks forældre har travlt med deres eget liv: Faren har gang i forskellige lyssky forretninger, moren optræder på variteer. I perioder oplever han fattigdom, og fra han er 11 år, sendes han på kostskoler, og bor på sovesale, selv i perioder hvor hans forældre bor lige i nærheden. Så han føler, at især faren bare vil af med ham.
Der er ret meget namedropping i denne lille bog. Det er en ret smal udgivelse, man skal måske være godt kendt i Paris for virkelig at synes om den, men jeg blev alligevel fanget ind af den barske og sørgelige barndomsberetning. Modiano fik Nobelprisen i litteratur i 2014.

'En stamtavle' af Patrick Modiano. Arena 2017, 110 sider.

'Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage: Carls bog' af Naja Marie Aidt

For to år siden mistede Naja Marie Aidt sin næstældste søn Carl. Under en psykose sprang han ud af vinduet fra fjerde sal og blev dræbt. Det er svært at beskrive denne bog, men den virker på mig som en dyb smerte, et skrig af sorg. Den ramte mig lige i hjertet.
Naja Marie Aidt beskriver minutterne op til den fatale telefonopringning om Carls ulykke. Man fornemmer hvor svær den beskrivelse er, idet den hele tiden afbrydes og genoptages. Forsigtigt famler forfatteren sig vej gennem erindringens mørke til hun i slutningen af bogen kan sætte ord på hele forløbet.
Afbrydelserne rummer kærlige minder fra Carls barndom, fragmenter af samtaler med Carl om døden, citater fra andre tænkere og forfattere, der har skrevet om døden. Men også beskrivelser af sammenholdet i familien, magtesløsheden, vreden, intetheden, - kort sagt den dybe sorg. - Og et lille glimt af håb; i den tanke at man har fået noget af den døde, en kærlighed, som man stadig skylder at give tilbage.
Det er svært rigtig at yde denne bog retfærdighed, fordi den er et dybt personligt dokument, hvor Naja Marie Aidt netop gør det; giver tilbage. Enhver, der er ramt af sorg, vil kunne genkende dele af sig selv i denne bog og sørge sammen med forfatteren. Sådan følte jeg det i hvert fald..
Hermed anbefalet.

'Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage: Carls bog' af Naja Marie Aidt. Gyldendal 2017, 155 sider.

'Ulvekvinten' af Trisse Gejl

Meget velskrevet roman. Trisse Gejl rammer en meget fin tone i beskrivelsen af personerne omkring den psykisk syge pianist Zoe. I korte kapitler møder vi veninden Beate og sønnen Frederik og følger gennem deres øjne Zoe og hendes mand Thomas gennem kriserne. Zoe bliver mere og mere syg. Det er tragisk og forfærdeligt, men samtidig er det simpelthen så smukt og rørende skrevet. Den iagttagende og resignerende kloge og barnlige måde den 9-årige Frederik møder verden og sin mor på, er meget fint beskrevet. Og langsomt bygges en angst og en spænding op i læseren; for hvad kan Zoe egentligt finde på? Hvor ustabil er hun i virkeligheden? Som når hun kører 150 km i timen hen over Storebæltsbroen for at kunne høre en bestemt operasats...
Dette er den bedste bog, jeg har læst af Trisse Gejl, - og indtil nu en af årets bedste danske romaner.

'Ulvekvinten' af Trisse Gejl. Peoples Press 2016, 253 sider.

'Perla' af Frédéric Brun

Forfatteren har mistet sin mor og i sin sorg prøver han at fastholde hende ved at finde ud af mere om hendes liv. Perla var som helt ung fange i Auschwitz, hvilket prægede hele hendes liv. Hun led ofte af depressioner, men formåede alligevel at elske mand og barn. Perla fortalte aldrig om sin fortid, og i sin jagt på oplysninger læser jeg-fortælleren alt, hvad han kan finde om Holocaust. Sideløbende hermed læser han tysk litteratur og undrer sig over at digtere som Novalis og Hölderlin kan være fostret af det samme land og den samme kultur som den nazistiske ideologi. Hans sorg over moderen bearbejdes og giver plads til en ny glæde: Han skal være far. Romanen, - hvis man kan kalde det en roman? - har en autentisk biografisk vinkel, men sproget er holdt i en poetisk skønlitterær tone, der gør fortællingen personlig og meget smuk.

'Perla' af Frédéric Brun, Batzer & Co 2014, 101 side.

'Kvinde på flugt fra meddelelse' af David Grossman

Romanen læger ud med en 85 sider lang prolog om pigen Ora, der under 6 dages krigen indlægges på et epidemihospital i Jerusalem, og er nærmest skrevet som i febervildelse. Men det skal man ikke lade sig skræmme af, det er en virkelig god og tankevækkende historie. På hospitalet møder Ora de to unge mænd Avram og Illan, og det bliver et vigtigt møde for dem alle tre.
35 år efter møder vi igen Ora. Hun er nu en moden kvinde, er lige blevet skilt fra Illan, og hendes yngste søn har meldt sig til en farlig mission i den israelske hær. Fuld af angst for sønnens liv og for måske at skulle modtage den frygteligste meddelelse af dem alle, flygter Ora ud på en lang vandring. Med på vandringen tager hun sin gamle ven Avram, som hun ikke har set længe, og gennem samtaler mellem de to åbenbares lidt efter lidt de dramatiske begivenheder, der engang for længe siden skilte de tre unge ad. Det bliver til en krønnike om levet liv i Israel, om frygten for bomber, om angst for at miste, men også en spændende fortælling om trekantsdramaet mellem Ora, Ilan og Avram.
Det er en stærk og følsom bog, der især handler om krig; om hvordan krig kan ødelægge alt; venskab, kærlighed og livet selv. Men det er også en besværgelse; en måde at holde fast i det levede liv på. Sprogligt kræver den noget af sin læser, men man får meget igen!
 
'Kvinde på flugt fra meddelelse' af David Grossman. Vandkunsten 2011, 669 sider

'Vidunderbarn' af Roy Jacobsen

Finn bor alene med sin mor i en lejlighed i Oslo-området. Året er 1960, nye tider er på vej, tider hvor man gerne vil eje reoler, flotte tapeter og lignende. Derfor lejer mor Finns værelse ud til fagforeningsmanden Kristian, så der kan komme lidt ekstra penge ind. - Men det er nu ikke den største forandring, der sker i Finns liv det år. Hans halvsøster Linda flytter nemlig også ind... Linda er 6 år og resultatet af faderens forbindelse til den kvinde, der var skyld i at Finns forældre i sin tid blev skilt.. - Der er et eller andet mærkeligt med Linda, men hvad? Den voksne Finn ser tilbage og fortæller historien meget tro mod drengen. Vi er med ham hele vejen, gennem alle de halvkvædede viser, følger ham i hans usikkerhed og forvirring omkring hvad det egentligt er der sker, og om han har misforstået nogle ting. Han møder de voksnes løgne og fortielser og danner sin egen opfattelse af tingene.
Det er en meget fint fortalt historie, både sprogligt og indholdsmæssigt. Afslutningen er også meget tankevækkende, - uden at røbe for meget! Kan absolut anbefales!

'Den ottende bonde' af Bent Haller

En grum grum historie. Meget velskrevet og stemningsfuld, men også meget barsk læsning.
Anton Opgård er den syvende og den sidste bonde på Opgård. Han tænker i glimt tilbage på sit liv, som det har formet sig. Faderen døde tidligt, søsteren stak af til Canada og Anton blev tilbage sammen med sin mor. - En dominerende mor, der levede til hun blev næsten 100 år, og aldrig lod Anton få et selvstændigt liv. To gange havde han chancen for famlieliv og lidt lykke, men hver gang fik mor forpurret planerne. Hele livet var hun ham for stærk. Ikke bare stærk, men ond og grusom må man vel kalde det...
Sideløbende med Antons historie giver bogen et fint billede af langbrugets udvikling op gennem 1900-tallets Danmark.

'Serafia' af Anne Marie Løn

Hun laver nogle helt fantastiske miljøbeskrivelser Anne Marie Løn. Den sidste jeg læste af hende 'Prinsesserne' foregik i Nordjylland, men denne gang er scenen sat i København og hun gør det åbenbart lige overbevisende, uanset hvilket miljø hun vælger...
Den aldrende Verna skranter, men heldigvis er hendes midaldrende søn Palle lige så god og stabil som en hjemmehjælper. Gennem Palles tilbageblik og tanker oprulles en barsk men også varm barndom på Nørrebro, hvor Verna var alene med 4 børn. En dagligdag, hvor småkriminalitet, værtshuse, bandeord og et stort alkoholforbrug fylder meget, men hvor familien og sammenholdet dog alligevel fylder mest. Selv om Palle er under tøflen hos sin mor og han indimellem irriteres på hende, så går hans kærlighed til hende som en rød tråd gennem hele bogen.
Det er en virkelig fin fortælling om en familie, og en fin beskrivelse af et socialt lavstatusmiljø.