Stemningsfulde men også indimellem ret uforståelige digte, som man kan læse flere gange i træk uden helt at få hold om dem. Alligevel er der noget fascinerende i de enkelte strofer, som får mig til at blive ved med at forsøge. Sammenhængen mellem de enkelte strofer er ofte svær at se, men de er smukke i sig selv, her er fx et uddrag:
Digtet kan begynde med afmagt
og tre geder i morgengryet
deres horn der lægger sig tæt..
Og så er der også de mere tydelige digte, der taler mere klart til en, som fx dette (også et uddrag):
Alle de mennesker
jeg engang var ved at blive til
stod i morges ude i haven
og dansede en form for folkedans
Der er noget svimlende i tanken om alle de mennesker, man kunne være blevet til; noget der sætter gang i fantasien og refleksionerne. Sådan er det flere gange i løbet af bogen. Læs selv med!
'Lysninger' af Peter-Clement Woetmann. Kronstork 2025, 78 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar