Et fint langdigt, der handler om naturen, skoven, årstidernes vekslen, overført på menneskelivet. Digtet har ikke noget punktum, og fortsætter fra det ene vers til det andet i en strøm af tanker og ord. Opture, nedture, sanseindtryk og overvejelser.
En fin læseoplevelse, som jeg delte med deltagerne på litteragåturen i Kohaveskoven i går.
.. og vi sidder på gulvet
og øver os i at have blade i stedet for hænder
og jeg tænker: jeg ved jeg kan
være i ulykken, men kan
jeg også være i lykken?
mens mørket sætter sig, som te
i en kop efter at dagen
er drukket,...
Læs selv videre for at se en dybere sammenhæng ;-)
'Hvad skal vi med al den skønhed?' af Rasmus Nikolajsen. Rosinante 2018, 63 sider
