tag:blogger.com,1999:blog-16355489330864739802024-03-17T10:16:53.908+01:00Bogtanker- om de bøger jeg læserDorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.comBlogger1158125tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-34522362403509025732024-03-17T10:16:00.002+01:002024-03-17T10:16:16.887+01:00'Skynd dig at elske' af Alex Schulman
'Skynd dig at elske' er forfatterens debutroman og kom på svensk i 2009. Først i 2023 er den oversat til dansk. Det er en erindringsroman, der i tilbageblik beskriver et familieliv med hovedfokus på en far og hans sønner.
Alex er kun 27 år, da han mister sin far. Fem år efter tager han tilbage til sommerhuset, hvor familien tilbragte mange timer sammen, og langsomt åbner han op for sine minder og giver sig selv lov til at huske tilbage. Nogle ting at vanskelige at tænke på og som læser følger man med på hele rejsen. Faren var en karismatisk tv-producer med temperament men også en ældre mand, da han fik sine tre yngste sønner. Måske deraf titlen; at man skal skynde sig at elske, fordi tiden kan være kort? Far-søn-forholdet påvirkes i høj grad af farens alder, hans tiltagende svaghed og behovet for at hans sønner hurtigt bliver de "voksne" i forholdet.
Velskrevet autofiktion om forholdet mellem en ældre mand og hans unge sønner.

'Skynd dig at elske' af Alex Schulman. Lindhardt & Ringhof 2023, 250 sider.
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-26463135681562924222024-03-08T19:55:00.001+01:002024-03-08T19:55:37.664+01:00'Den forbudte notesbog' af Alba de Céspedes
Hold da op - jeg er ret meget blæst bagover af denne roman. Den er fra starten af 1950'erne og foregår hen over ½ års tid i 1950. Valeria køber en sort notesbog og begynder at skrive om sin hverdag og sine tanker om livet, ægteskabet, forholdet til moderen og til de unge voksne børn. Hver dag kæmper hun en kamp for at finde tid og ro til at skrive, uden at hendes familie opdager det. Hun gemmer notesbogen, og hendes største frygt er at nogen skal finde den og læse i den. Så hun lader som om hun er bagud med andre huslige gøremål for at sidde oppe og skrive sent om aftenen. Som hun skriver om sin mand:
"Det er nemmere for ham at tro at jeg giver efter for en følelse af skyld end erkende at jeg er i stand til at tænke"
Romanen giver et fantastisk fint psykologisk indblik i et kompliceret kvindeliv, der består af arbejdet på kontoret og derefter arbejdet i hjemmet, hvor Valeria slider i det for at forkæle sine børn, der aldrig hjælper hende eller synes at sætte pris på hendes indsats. I notesbogen får hun luft for sine tanker om ægteskabet - tomheden - længslen efter at blive set, samt sin egen magtesløshed. For sagen er at hun i høj grad begrænser og kontrollerer sin egen datter Mirella, der muligvis er i gang med at skabe sig det liv, som Valeria ikke engang tør drømme om. På samme måde som hun selv er blevet begrænset hele sit liv. Det manglende mod til at bryde ud og det stigende mismod, som hendes voksende erkendelse af udfordringerne skaber, er genialt beskrevet.
Hvis du er fan af Annie Ernaux og Simone de Beauvoir så er denne roman din næste must-read!

'Den forbudte notesbog' af Alba de Céspedes. Multivers 2023, 342 sider.
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-50580063996227670692024-03-03T09:59:00.003+01:002024-03-03T09:59:26.206+01:00'Resten af sommeren' af Lotte Kirkeby
Sofie og Thomas er med far i Tivoli. Om aftenen, da de kommer hjem, fortæller mor og far dem, at de skal skilles. Gennem Sofies fortælling følger vi familien resten af sommeren. Sorgen, som ikke kan komme til orde, tabet som ikke kan udtrykkes, usikkerheden i en verden, der pludselig forandres for altid. Mor der hele tiden siger: Det skal nok gå det hele; vi finder ud af det. Far der bliver til Jens og i et misforstået hensyn giver slip på børnene, selv om skilsmissen ikke er hans ønske. Thomas der trækker sig, og Sofie der står alene og usikker tilbage. Ti år gammel og med fokus på de t-ord, der kan udtrykke hendes oplevelser og følelser.
Forfatteren har et meget fint blik for de små detaljer, de sårende oplevelser, der sætter sig i et barnesind, alle de kejtede situationer, der skal fungere som en vejviser for barnet; hvordan er vi sammen fremover...
En tankevækkende og lidt dyster læseoplevelse.

'Resten af sommeren' af Lotte Kirkeby. Gutkind 2024, 251 sider.
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-4952740103191601322024-02-29T15:16:00.003+01:002024-02-29T15:16:55.765+01:00'Brooklyn' af Colm Tóibín
Jeg har længe gerne villet læse denne roman, som en af mine kollegaer varmt anbefalede mig for snart mange år siden. Nu er der en nr. 2 på vej, så nu er det virkelig på tide!
Vi er i 1950'ernes Irland, hvor Eilis bor sammen med sin svagelige mor og storesøsteren Rose, der forsørger familien. Gennem Roses bekendte får Eilis mulighed for at komme til USA og få arbejde der. Det er egentligt ikke Eilis' eget ønske, men alt lægges til rette for hende, og ung som hun er, protesterer hun ikke men tager turen over Atlanten. Her får hun arbejde i et berømt storcenter og logi hos en irsk dame, hvor der også bor en del andre unge piger. I starten lider Rose af hjemve, men så begynder hun på et aftenskolekursus i bogføring, og på et bal hos den irske præst møder hun Tony, der bliver hendes kæreste.
Beskrivelsen af Eilis' nye liv i New York, hendes bestræbelser på at falde til og passe ind er fine, og man fornemmer, hvordan Eilis langsomt begynder at se en fremtid for sig i det nye land. Så sker der imidlertid noget, der gør, at Eilis' liv igen vendes helt på hovedet. Og her i den sidste del af bogen udfoldes de forskellige dilemmaer, der gør romanen til en virkelig god læseoplevelse, med efterfølgende tanker ala hvad ville jeg selv have gjort - så vent på det!

'Brooklyn' af Colm Tóibín. Tiderne Skifter 2011, 254 sider
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-35050183779824204972024-02-28T19:16:00.005+01:002024-02-28T19:17:33.313+01:00'Vulkanø' af Daniel Dalgaard
Daniel er taget på en længere rejse til de kanariske øer med sin familie. De skal være væk i fire uger og bo fire forskellige steder. Ud over Daniel og Stine består familien af deres to børn på fem og et år. I disse uger, hvor Daniel er sammen med sin familie hele tiden griber han sig selv i ofte at blive vred og irriteret. Både på sin søn og på sine omgivelser. Han tænker tilbage på sin egen barndom, imens han betragter sin søns barndom. Er han begyndt at ligne sin egen far? Gentager han nogle mønstre, som han faktisk er bevidst om, og som han har lovet sig selv ikke at gentage? Og hvor svært er det at bryde de mønstre, som man selv er vokset op med? Hvordan vender man sig til, at man nu er den voksne, at man har ansvaret for at sætte rammerne om sine egne børns barndom? Måske er det tid til at lægge den vrede fra sig, som han altid har haft i sig - hvis det er muligt?
Fine refleksioner over hverdagslivet med børn, rollen som far, - at finde sin egen måde at gøre tingene på.

'Vulkanø' af Daniel Dalgaard. Gutkind 2024, 178 sider.
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-3751234957736540042024-02-26T21:15:00.005+01:002024-02-26T21:15:57.244+01:00'Vejen til ansvar' af Alex Vanopslagh
Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh har skrevet en bog, hvori han præsenterer de tanker og idéer, som han bygger sit politiske arbejde på. Jeg er selv vokset op i Vestjylland i en familie, hvor det liberale var vores grundfortælling, så der er meget i bogen, som jeg kan nikke genkendende til. Især i forhold til det liberale værdisæt og hvad man ønsker at give videre til sine egne børn, som fx arbejdsomhed, ansvarlighed, høflighed, ordentlig opførsel. Bogen kommer både omkring folkeskolereformen, unges mistrivsel, og bureaukratiet i den offentlige sektor. Der står overraskende lidt omkring skattelettelser, men temmelig meget om velfærdsstaten. AV forholder sig fx kritisk til bibliotekernes udvikling og bruger dem som eksempel på akademisk pseudo-arbejde; at bibliotekerne for at holde gang i butikken må opfinde alle mulige aktiviteter, som man ikke nødvendigvis forbinder med det traditionelle bibliotek. Lidt længere fremme i bogen lægger han vægt på dannelse og vigtigheden af børns mulighed for at dygtiggøre sig. Ærgerligt at han ikke selv ser koblingen mellem dannelse og bibliotekerne, der må være en opgave for nogle biblioteksfolk her.
En af hans kongstanker virker til at være, at vi skal væk fra den mentalitet, at alle ses som ofre for et eller andet. I stedet bør vi se den enkelte borger som et selvstændigt individ, der kan tage ansvar for sig selv og sine egne beslutninger og har ret til at leve sit liv som han eller hun ønsker i størst mulig frihed og med mindst mulig indblanding fra staten. - Og hvordan gør vi så det? Ja det ser ud til, at det igen bliver i folkeskolen det store slag skal stå....
Jeg er virkelig et ret vægelsindet menneske, hvad politik angår. Men en fin bog, der giver et godt indblik i, hvad Liberal Alliance og Alex Vanopslagh står for.

'Vejen til ansvar' af Alex Vanopslagh. Grønningen 1 2023, 261 sider.
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-54977092835449693682024-02-18T19:33:00.003+01:002024-02-26T21:19:07.258+01:00'Barbar [Tavshedens objekt]: digte' af Amina Elmi
Digtsamling, der på mig virkede som et eksperimenterende dansende smukt teaterstykke. Tavsheden og det manglende sprog snor sig gennem teksten, sammen med en elsket kvinde, en mor, der har lidt og en smuk, men usynlig bror.
Eksempler på sætninger og brudstykker, som man kan blive ved med at tænke over:

Kom og bo i mit åndedræt

Jeg har tabt endnu et sprog
nu er det sommer

Vold slår til i tavsheden, og jeg prøver at fylde hullerne ud. Det føles som at genskabe et billede som jeg aldrig har taget.

lad os drukne, sammen
mere, stærkere, dybere
stilheden vil stå tilbage
larmende

Forfatteren er debutant og uddannet fra Forfatterskolen.

'Barbar: [tavshedens objekt]: digte' af Amina Elmi. Gyldendal 2023, 115 sider.
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-86925724269187200112024-02-11T10:26:00.003+01:002024-02-11T10:26:37.042+01:00'Jordisk' af Theis Ørntoft
En omfangsrig slægtsroman, der er anderledes end de fleste slægtsromaner. Her synes at være mest fokus på fraværet af relationer. I det første afsnit; Børnenes bog, hører vi om de tre søskende Rhea, Joel og Miriam, der lever vidt forskellige liv. Storesøster Rhea i et kollektiv på Møn, lillesøster Miriam som coach i en stor lejlighed på Frederiksberg, og Joel, der beslutter at forlade sit vikariat på et gymnasium og rejse til Nordnorge. De tre søskende har nærmest intet til fælles og opgiver også at lade som om.
Bogens næste afsnit foregår i 1967 og følger børnenes morfar Ernst i et krisefyldt år. Hans hustru er syg af kræft og hans job i banken er i fare pga en sammenlægning af fire mindre banker. De tre børns far amerikanske Nick har sit eget afsnit i det år, hvor han arbejder som lydmand og møder sin nye kone, mens afsnittet om halvsøsteren Julia er henlagt til 2036 og bl.a. indeholder en rejse til månen. Børnenes mor Alice afslutter bogen det år da morfar Ernst dør og bliver begravet, tidsrummet er ca. det samme som bogens start og derfor sluttes ringen på en fin måde.
Det er en kompleks, velskrevet og udfordrende roman, der efterlader denne læser med en følelse af ensomhed. På trods af personernes forbundethed, står de alligevel alene i deres livs kriser og udfordringer. Så det at de er jordiske er nærmest det tætteste de kommer på hinanden.

'Jordisk' af Theis Ørntoft. Gyldendal 2023, 599 sider.
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-56894010434412705772024-02-10T12:21:00.004+01:002024-02-10T12:21:58.079+01:00'Hjem til jul' af Joanna Bolouri
Romantisk feel-good jule-komedie. Emily er 38, hun har et godt job og en kæreste som hun er glad for. Hendes familie plager om, at hun skal komme hjem til jul, men hun har ikke meget lyst til at tilbringe tid sammen med dem, da begge hendes søskende er gift og alle plager hende om at finde en mand. Men måske har kæresten Robert lyst til at tage med? Desværre viser det sig, at Robert er gift i forvejen og Emily finder på at invitere sin nabo, den flotte men irriterende og lidt yngre Evan med i rollen som Robert. Og så kan forviklingerne ellers begynde.
Underholdende romantisk komedie, der dog er ret hurtigt glemt efter endt læsning.

'Hjem til jul' af Joanna Bolouri. Palatium Books 2018, 337 sider
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-54932003750832541552024-01-31T23:23:00.000+01:002024-01-31T23:23:07.153+01:00'Fanden tage dig' af Niels Frank
I marts 2021 blev en 62-årig kvinde i Horsens dræbt af sin eksmand. Kvinden var Elin, mor til Søren og Christian, søster til forfatteren Niels Frank, der her beskriver tiden op til drabet, selve drabet og tiden efter. Hvorfor så ingen signalerne? Hvorfor så familien ikke at eksmanden Peter var så farlig, som han reelt var? Niels stiller sig selv mange spørgsmål; vrede og afmagt blandes med sorg, fortvivlelse og angst - både på nevøernes og egne vegne.
Det er barsk læsning, der rejser en række spørgsmål. I Danmark er partnerdrab den hyppigste form for drab på kvinder. Hvordan kan vi blive bedre til at forhindre det?

'Fanden tage dig' af Niels Frank. Gyldendal 2022, 391 sider.
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-48888542612644854522024-01-30T17:15:00.000+01:002024-01-30T17:15:03.538+01:00'Kvinderne på Saffron Hall' af Clare Marchant
Romanens handling udspiller sig i to spor. I det ene følger vi i nutiden Amber, der har søgt tilflugt hos sin morfar på herregården Saffron Hall. Hun har mistet sit første barn, der døde kort tid inden fødslen, og hun har svært ved at være i sorgen og dele den med sin mand præsten Jonathan. Derfor er hun nu i gang med at katalogisere sin morfars store bogsamling. Undervejs i arbejdet finder hun en lille meget gammel bog, som rummer hemmeligheder, hun forsøger at afdække.
Bogens andet spor følger den helt unge kvinde Eleanor, der som nygift følger sin mand til hans gods. Hendes mand Greville er meget ved hoffet, hvor han forsøger at skaffe sig indflydelse. Imens dyrker Eleanor safran på jorden omkring godset, og bidrager på den måde til at familiens økonomiske anseelse vokser. - Men det er farligt med for meget opmærksomhed i de kredse på den tid.
Tja - det er ikke den bedste bog jeg har læst. Der findes efterhånden virkelig mange, som er bygget op på denne måde med de to spor - fortid/nutid og stærke kvinder...

'Kvinderne på Saffron Hall' af Clare Marchant. Forlaget Zara 2023, 325 sider.
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-70931778988688101892024-01-14T09:06:00.003+01:002024-01-14T09:06:35.151+01:00'Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler' af Ditte Holm Bro
Valborg og Johanne er husmødre og svigerinder i en mindre provinsby i 1950'erne. Selve byen og dens omgivelser spiller ikke nogen stor rolle; det gør derimod de to kvinders hverdagsliv, som det udspiller sig på en enkelt dag; d. 22. december 1958. Vi befinder os i en tid, hvor kvinderne stadig gik hjemme, hvor deres rolle primært bestod i at holde hus og varte op. Både Johanne og Valborg tager livtag med den rolle: Ligusterhækkene, tanken om de andre kvinder i de andre huse, ensomheden i at gå og lave det samme, tåle de andres fordømmende blik uden for alvor at kunne være noget for hinanden. Det kvælende i ikke at føle sig i stand til at være sig selv. Især Valborg har svært ved at overskue, hvordan hun skal klare at leve sit liv i disse rammer. Hun lader en af sine sønner vokse op hos svigerinden, der selv har problemer med at blive gravid, hvilket både skaber et særligt bånd, en afhængighed og en angst mellem de to kvinder. Drømmen om det, der kunne være blevet, er diffus og uklar, men stadig nærværende.
Det er en velskrevet og interessant roman. Ditte Bro Holm kan noget helt særligt med sproget og persontegningerne.

'Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler' af Ditte Holm Bro. Lindhardt & Ringhof 2023, 235 sider.
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-54653700722195129222024-01-13T08:16:00.002+01:002024-01-13T08:16:35.568+01:00'Kristiane' af Trude Teige
En historisk roman, hvis handling udstiller sig i 1800-tallets Norge. Kristianes mand var lods, han havde overtaget jobbet efter hendes far, men nu er hun blevet enke i en ung alder. Hun har en lille dreng og er tvunget til at gifte sig hurtigt igen, da hun ellers vil miste lodsnummeret. Der er mange bejlere, men valget falder på barndomsvennen Lars, der er rolig, stabil og besindig, - og hemmeligt har elsket Kristiane i mange år. Hun er dog ikke rigtig forelsket i ham, men føler sig tværtimod tiltrukket af Frederik - handelsmandens søn inde fra byen. Frederik er en helt anden type; musikalsk, vild og spontan. Kristiane er en stærk kvinde, men splittelsen mellem de to mænd bliver fatal for Kristiane og hendes familie.
Idéen og plottet er udmærket, men alligevel er romanen ikke lige så stærkt fortalt som Trude Teiges andre bøger. Jeg må indrømme, at jeg blev lidt skuffet, måske fordi jeg havde høje forventninger?

'Kristiane' af Trude Teige. Alpha 2023, 450 sider.
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-53173718486035459752024-01-07T10:00:00.000+01:002024-01-07T10:00:01.816+01:00'Teatrets hemmeligheder' af Katrine Wessel
Første bind af en norsk historisk serie, der foregår i 1800-tallets Kristiania. Vi følger den fattige Oda, hvis mor er syerske. De syr bl.a. kjoler til teateret, men Odas mor har problemer med sit syn og må begynde at sende Oda afsted med tøjet. Oda er forelsket i Erik Lange, der har været borte i nogle år, men nu er tilbage i byen. Erik drømmer om at rejse til USA, men Oda kan ikke forlade sin mor. Georg Sommer er en ung mand fra byens overklasse. Hans forældre ønsker at han skal blive advokat som sin far og gifte sig med overklassepigen Cecilie, men selv drømmer Georg om at skrive teaterstykker. Familien Sommers husholderske Alma får en ny tjenestepige i huset, niecen Hanna, for hvem alt i Kristiania er nyt og spændende.
Selve historien er måske ikke den mest spændende, jeg har læst, men den kommer omkring alle samfundslag og slutter alligevel med lidt af en cliffhanger, der lægger op til næste bog i serien. Til læsere af historiske romaner i den lette genre og uden det store fokus på det romantiske, som ses i fx Bridgerton-serien.

'Teatrets hemmeligheder' af Katrine Wessel. North Publishing 2022, 205 sider.
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-50429707763186625752023-12-30T15:19:00.001+01:002023-12-30T15:19:14.197+01:00'Hvad hjertet aldrig glemmer' af Kelly Rimmer
Alina er helt ung, da Polen bliver besat af nazisterne i efteråret 1939. Hun er forelsket i Tomasz, som vil være læge og drømmer om en fremtid sammen med ham. Tomasz er i Warszawa og har ikke mulighed for at komme hjem til sin familie. Da hans far som en af de første i den lille by bliver skudt af nazisterne sørger Alina for et nyt hjem til hans lillesøster. Alinas forældre bøjer i starten nakken og arbejder hårdt for at skaffe føden til at opfylde nazisternes krav og familiens egne behov. Men Alinas to brødre sendes på tvangsarbejde og lidt efter lidt ændrer hverdagen sig.
Nutiden: Amerikanske Alice er mor til Eddie og Callie og gift med Wade. Da Eddie er autistisk har hun måttet skrue ned for sine egne ambitioner for at tage sig af familien. Hendes gamle bedstemor Hanna ligger for døden, men har en bøn: Hun vil have Alice til at rejse til Polen og finde ud af forskelligt om sin familie. Langsomt men sikkert knyttes de to historier sammen. En meget gribende fortælling, der krøb ind under huden på mig.

'Hvad hjertet aldrig glemmer' af Kelly Rimmer. Cicero 2022, 477 sider.
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-56714506935307070112023-12-26T10:16:00.002+01:002023-12-26T10:16:35.138+01:00'Hvidhed' af Jon Fosse
Uha... En lille fortælling, - eller måske skal man snarere kalde den en fabulering - over et stort emne. Mødet med døden - eller livet og døden - er, så vidt jeg kan udlede, essensen af denne bog. Det er godt nok en mærkelig historie, uden den store handling. En mand kører lidt tilfældigt afsted i sin bil, drejer her og der og befinder sig til sidst i en mørk skov, da bilen kører fast og ikke kan mere. Det begynder at sne og han begiver sig nu til fods ind i skoven for at finde hjælp. Hele tiden kører hans tanker i ring og det er primært disse tanker, som bogen består af. På et tidspunkt ser han sine forældre, taler endda til dem - og de taler sammen, - men ingen kan rigtigt nå hinanden. Der er en stor lysende hvidhed og bare fødder i sne og tankemylder. En ret speciel bog, der på sine få sider tager et komplekst emne op. Skrivestilen minder mig om Dostojevskij, dog er der ikke så meget ydre handling, men mere noget indre på spil her.

'Hvidhed' af Jon Fosse. Batzer & Co 2023, 60 sider.
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-41729865783149756572023-12-25T11:15:00.000+01:002023-12-25T11:15:38.221+01:00'Storm på vej' af Steffen Kretz
Steffen Kretz har skrevet en interessant og bemærkelsesværdig bog, der beskriver det amerikanske samfund og kommer med en skarp analyse af, hvordan stormen på Kongressen kunne finde sted. Samtidig bliver det til en analyse af, hvordan et demokratisk land kan bevæge sig i en udemokratisk retning. I USA oplever middelklassen, at de bliver fattigere. Deres børn har ikke længere udsigt til at bedre liv end forældrene, og fattigdommen breder sig overalt. Når de tre rigeste mænd i landet ejer værdier svarende til det de 150 millioner fattigste ejer, så kan man tale om økonomisk ulighed i særklasse. De rigeste betaler ikke skat og bidrager dermed ikke til samfundet. I stedet køber og betaler de politikere, for at sørge for at det bliver ved med at være sådan. Samtidig udsættes en stor del af amerikanerne for en høj grad af misinformation og løgnehistorier, der spredes på de sociale medier og kan være svære at gennemskue. Kombineret med en manglende regulering af våbentilladelser - USA er det eneste land i verden, der oplever et masseskyderi hver eneste dag - så kan der skabes en farlig situation, der ender med at blive en trussel for demokratiet. Meget interessant læsning for alle med interesse for samfundsudvikling - en stor anbefaling herfra.

'Storm på vej' af Steffen Kretz. Turbine 2023, 305 sider
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-78650204843898375802023-12-23T15:37:00.000+01:002023-12-23T15:37:03.701+01:00'386' af Kamilla Hega Holst
Mai er i starten af 30'erne og bor sammen med sin kæreste Johan i et hus i København. Mai har en diagnose og hendes liv kan til tider forekomme hende kaotisk, men Johan sørger for faste rammer og tryghed. Hans baggrund er anderledes end hendes; han kommer fra en velhavende familie. En dag får Johan et brev fra en gammel klassekammerat Daniel, der kommer til Danmark for at begrave sin far. Mai overtaler Johan til at hente Daniel i lufthavnen. Mai inviterer Daniel til at bo hos dem, og da hun hører at Daniel var kæreste med Johans tvillingesøster Cecilie, der begik selvmord som ung, bliver hun nysgerrig efter at vide mere om Daniel og Johans ungdom. Selv taler Johan aldrig om Cecilie. Lidt efter lidt udvikler et sandt drama sig imellem bogens tre hovedpersoner. Mai finder ud af, at der er meget hun ikke ved om Johan, hvilket ærgrer hende. De har trods alt været sammen i næsten 15 år. Rundt om i huset finder Mai forskellige talkoder, som Daniel har skrevet. - Hvad kan det mon betyde? Det er en velskrevet roman, som langsomt bygger en spænding op, der gør den svær at slippe. Faktisk fandt jeg det meget svært ikke at 'læse forud' - men lad være med det!

'386' af Kamilla Hega Holst. Politikens Forlag 2023, 449 sider
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-21235320017020714992023-12-21T15:11:00.005+01:002023-12-21T15:11:37.332+01:00'Mystiske fortællinger fra Tokyo' af Haruki Murakami
Gang på gang imponeres man af Murakami og hans evne til at fortælle en god historie. I denne bog er samlet fem fortællinger, der bevæger sig på grænsen til det mystiske og okkulte. Vi præsenteres fx for en kvinde, der mister sin søn, da han på en surferferie bliver angrebet af en haj. År efter år bliver hun ved med at opsøge den bugt, hvor sønnen døde, - uden egentligt at vide, hvad hun søger. I en anden af fortællingerne siger en ung mands far til ham, at han kun vil møde tre kvinder i sit liv, som han for alvor kan elske, hvilket bliver definerende for hans forhold til det andet køn. Der er også en fortælling om en mand, der bliver væk mellem to etager i et højhus, samt en historie om en kvinde, der har fået stjålet sit navn. Novellerne har det tilfælles at deres hovedpersoner har lidt et tab og i forbindelse dermed oplever mystiske tildragelser, som de har svært ved at forklare.

'Mystiske fortællinger fra Tokyo' af Haruki Murakami. KLIM 2023, 141 sider.
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-3335394710472136042023-12-17T08:00:00.001+01:002023-12-17T08:00:10.835+01:00'Ærligt spil' af Tove Jansson
Mari og Jonna er kunstnere, livsvenner og livsvidner. Mari skriver og Jonna skaber kunst. De er ikke længere helt unge, bor dør om dør og spiser tit sammen. I korte tekster, der næsten kan læses som små noveller, hører vi om deres liv sammen. Foran tv'et, ude på den ø, hvor de har en hytte. En kunstnerroman om ensomhed og fælleskab - det at man godt kan elske at være alene, når man bare er elsket og ved at man har en anden. De to kvinder diskuterer, bliver uvenner og så venner igen. De kritiserer hinanden og er bestemt ikke altid enige, men alligevel altid klar til at bakke hinanden op. Hvilken styrke! Skrevet med indsigt og fokus på de små detaljer, som er så vigtige i samspillet mellem mennesker. Selv om bogen først nu er oversat til dansk, så blev den oprindeligt udgivet i 1989, hvilket mærkes. Der er en anderledes grundighed og langsomhed i teksten, som er skøn på sin egen måde.

'Ærligt spil' af Tove Jansson. Gyldendal 2023,130 sider
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-45285905507296563712023-12-10T13:20:00.005+01:002023-12-10T13:20:41.930+01:00'Det står skrevet på min krop' af Pernille Louise Langer
En stærk og velskrevet fortælling om søstrene Karla og Sara, der er i gang med deres ungdomsliv, da Sara pludselig bliver alvorligt syg. Vi følger især storesøster Karla gennem fortvivlelse, fornægtelse, smerte og sorg, men også lillesøster Sara kommer til orde i små enkle henvendelser til en Gud, som hun ikke rigtig tror på.. Det er en roman som virkelig forstår at skildre sorgen og smerten, - skrevet på en måde, så man kan mærke afmagten. Barsk og frygtelig, men også anbefalelsesværdig. Romanen var indstillet til Bogforums debutantpris 2023 og det er en forfatter, som jeg helt sikkert vil holde øje med.

'Det står skrevet på min krop' af Pernille Louise Langer. Brændpunkt 2023, 153 sider.
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-3541654112285912172023-12-06T13:49:00.002+01:002023-12-06T13:49:38.821+01:00'Vinden kender mit navn' af Isabel Allende
Jødiske Samuel Adler er fem år gammel, da han i 1938 slipper ud af Wien på en børnetransport og kommer til England. Ingen af hans forældre eller familie undslipper holocaust. Som voksen rejser Samuel til USA og bliver gift.
Arizona 2019: En syvårig pige Anita skilles fra sin mor ved grænsen fra Mexico til USA. Selena er socialrådgiver og prøver at hjælpe Anita med at få opholdstilladelse, - og med at finde sin mor. Hun får hjælp af stjerneadvokaten Frank. På et sent tidspunkt i bogen flettes de forskellige spor sammen.
Jeg må indrømme, at jeg desværre var lidt skuffet. Romanen hænger dårligt sammen og vil for meget. Sproget er også ret stereotypt og personerne kommer ikke til at virke troværdige. Start hellere et andet sted i forfatterskabet.

'Vinden kender mit navn' af Isabel Allende. Hr. Ferdinand 2023,237 sider
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-69689012494064237832023-11-26T09:03:00.005+01:002023-11-26T09:03:46.763+01:00'Baumgartner' af Paul Auster
Siden jeg læste Paul Austers 'Illusionernes bog' har jeg fulgt hans forfatterskab med interesse, selv om jeg ikke har fået læst alt af ham. I denne roman følger vi en ældre mand S.T. Baumgartner, der for 10 år siden mistede sin elskede hustru Anna i en ulykke. Det var et lykkeligt ægteskab, og selv om der er gået 10 år kæmper Baumgartner stadig med at forlige sig med Annas fravær. Anna arbejdede som oversætter, men skrev også selv og kort tid efter hendes død samlede og udgav hendes mand nogle af hendes digte. Nu gennemgår han igen hendes papirer og genlæser med glæde små episoder i deres liv som hun har beskrevet. Disse små historier i historien lyser op og gør romanen til noget særligt.
Den ender ret mærkeligt og lidt uforløst, men var alligevel en fin læseoplevelse, fuld af fine refleksioner.

'Barumgartner' af Paul Auster. Lindhardt og Ringhof 2023, 176 sider
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-54597491467682833022023-11-25T10:20:00.000+01:002023-11-25T10:20:00.995+01:00'Under en anden himmel' af Mich Vraa
Emmas far er død, og hun er nu taget fra sit hjem i London til farens hus i Frankrig for at rydde op i hans ting. Hun har kun kendt sin far i seks år, da hun først fik kontakt til ham efter sin mors død. I skoven på bjerget bag farens hus møder hun en dag en kraftig ældre mand, der har været ude at samle trøfler og virker lettere konfus.. Han præsenterer sig som Ritou og ender med at overnatte i Emmas hus. Ritou fortæller om sit begivenhedsrige liv: Født og opvokset i Fransk Indokina af velhavende forældre, ung studerende i Paris, soldat i Algier-krigen, drømmene om en karriere som diplomat. Et umage venskab opstår mellem de to, mens Emma konfronterer sin egen sorg over tabet af sin far og undrer sig over, hvem Ritou i virkeligheden er.. Velskrevet fin fortælling, og da det ret sent gik op for mig, hvem Ritou er, så skal det ikke afsløres her.

'Under en anden himmel' af Mich Vraa. Lindhardt og Ringhof 2023, 447 sider.

Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1635548933086473980.post-3631249521204157232023-11-19T07:01:00.002+01:002023-11-19T07:01:42.956+01:00'Sejrens by' af Salman Rushdie
Sejrens by er en fabulerende magisk fortælling om byen Bisnaga, der vokser frem af jorden i løbet af nogle dage. Kvinden der står bag dette mirakel er Pampa Kampana, der som 9-årig så sin mor og alle byens andre kvinder træde ind i deres mænds ligbål efter et stort slag. Hun får sine særlige kræfter og evner fra en gudinde og hvisker folk deres historie i ørene. Kampana velsignes - eller forbandes - med et langt liv; hun ældes meget langsomt og bliver næsten 250 år. Som gammel nedskriver hun byens historie og det er den, der gengives i denne magiske fortælling. Her er magtsyge mænd, giftmordersker, rødhårede udlændinge, handlekraftige kvinder og intrigante præster. Kort sagt alt hvad man kan ønske sig af en indisk røverhistorie. Så hvis man køber præmissen bag og kan holde styr på de mange personer, så er man godt underholdt.

'Sejrens by' af Salman Rushdie. Gyldendal 2023, 347 sider
Dorte Tissot Hansenhttp://www.blogger.com/profile/07573751268214391071noreply@blogger.com0