'Svømmende, rygende, grædende' af Lone Hørslev

Anna Mette Hansen er forfatter. Hun er 47 år og alkoholiker. Hendes søn Theo er blevet 18 år og er rejst til New Zealand på udveksling. Anna Mette mangler en stopklods, hun bliver ved. Både med drikke og at tale dårligt om sig selv. Hun har fået et forskud fra sit forlag for en krimi, som helst skal være af den slags, der kommer til at ligge i stakke i Bilka og sælge godt. Men hun kan ikke finde ordene eller finde på en handling. Det trækker mere med et lille glas først...
Hun møder Gorm, der får hende hjem fra et bryllup, hvor hun bliver så beruset, at hun ikke husker den sidste del af aftenen, samt hvordan hun er kommet hjem. Hun får derfor lidt af et chok, da Gorm pludselig sidder i hendes køkken næste morgen. Selv om hun vurderer ham, som en hun ikke umiddelbart er tiltrukket af, så er han vist meget sød alligevel? Det er dog ikke let at skjule omfanget af hendes problemer. 
Uha - en barsk og velskrevet fortælling om at være midt i livet og have problemer med både selvværd og selvbillede - en lidt hård bog at læse. Slutningen forekom mig lidt utroværdig, men ellers en god læseoplevelse.

'Svømmende, rygende, grædende' af Lone Hørslev. Politikens Forlag 2024, 277 sider.

'De loyale' af Delphine de Vigan

Historien fortælles af 4 stemmer: Vores hovedperson Hélène, der er lærer, drengene Mathis og Theo, der er to af hendes elever og Mathis' mor Celine.
Theo er på vej ud på et skråplan. Han er begyndt at drikke alkohol og lokker Mathis med sig. Theo har nogle helt specielle udfordringer som bliver tydeligere og tydeligere efterhånden som fortællingen skrider frem. Hélène er urolig for ham, hun genkender noget i ham fra sin egen barske barndom, men det er svært at pege direkte på hvad der bekymrer hende; drengen har ingen blå mærker eller andet, der indikerer at han bliver mishandlet; alligevel er hun overbevist om at han ikke har det godt. Mathis er usikker overfor Theo, som han beundrer. Mathis's mor Celine har både sine egne problemer at takle, da hun finder ud af at hendes mand lever et dobbeltliv - og Mathis' da hun opdager, at han drikker alkohol.
Det er en utrolig velskrevet bog, der stiller flere spørgsmål end den besvarer: Hvordan griber man ind, hvis mennesker omkring en ikke har det godt? Hvordan spotter man et barn i krise, og kan man handle kun på sin intuition? Børn er så loyale overfor deres forældre, at det i sidste ende kan blive farligt.
En rystende og fascinerende fortælling, af den slags man godt kan gå og tænke over i et stykke tid.

'De loyale' af Delphine de Vigan. Peoples Press 2018, 187 sider.

'Den eneste historie' af Julian Barnes

Paul er nitten, da han møder Susan på tennisbanen en sommer i 1960'erne. Han er hjemme på sommerferie, hun er smuk, har en fantastisk latter og så er hun otteogfyrre år og gift. Med to døtre, der begge er ældre end Paul.
Årtier senere husker han tilbage på den stormende forelskelse, på den ungdommelige overlegne følelse af at være i det mest spændende kærlighedsforhold af alle sine kammerater, den følelse af overskud og overlegenhed han havde, da det lykkedes ham at redde Susan fra et skrantende ægteskab. Paul og Susan flytter sammen til London, men lidt efter lidt ændrer deres forhold sig. Hun begynder at drikke og Paul er magtesløs. Han må sande at kærligheden ikke altid varer ved, - at han ikke kan redde Susan fra sig selv, og at kærligheden ikke altid udholder alt.
Alle har en kærlighedshistorie, en eneste historie at fortælle. Enten en lykkelig eller en ulykkelig, en der aldrig blev til noget, eller kun drømmen om en historie. Denne er meget velskrevet og samtidig uhyggelig i al sin grusomhed.

'Den eneste historie' af Julian Barnes. Gyldendal 2018, 259 sider.

'Sommerbarn' af Kirsten Myers

En meget stærk debut. Det er ikke en bog for sarte sjæle.
Anne vokser op på en gård i Østjylland i 1960'erne. Hendes far er proprietær, og hendes mor er dygtig til at holde en facade udadtil. Annes liv er imidlertid et dagligt helvede af angst, ydmygelser og misbrug. Forældrene er alkoholiserede og opdager ikke, at den seks år ældre bror Troels lader sine egne frustrationer gå ud over den yngre søster. I moderens øjne kan Troels ikke gøre noget forkert, og Anne får skylden for alt. Ud over angsten og sorgen beskrives også tiden og miljøet på den østjyske proprietærgård i 1960'erne meget fint.
Jeg har sjældent læst noget, der er så fuldstændigt gennemsyret af ondskab. Samtidig tror man på historien, hvilket gør den så meget mere uhyggelig. Det giver i høj grad stof til eftertanke. Hvordan finder og hjælper vi de børn, der bliver udsat for så forfærdelige ting i deres barndom, når nogle forældre er så gode til at holde en facade udadtil? - Og hvor tit lukker vi øjnene for noget, som vi som ansvarlige voksne medborgere burde reagere på?

'Sommerbarn' af Kirsten Myers. Gyldendal 2013, 315 sider.

'Sortedam' af Sissel Bergfjord

Sigrid er højgravid. Hendes mor Mona døde for 4 måneder siden og Sigrid har endelig taget sig sammen til at tage ud i lejligheden for at rydde op. Det er lidt af en overvindelse for hende og til kæresten Niklas har hun sagt, at hun er taget om til en veninde. Sigrid bliver i lejligheden et par dage og ind imellem oprydningen og opringningerne fra Niklas, tænker hun tilbage på barndommen og ungdomstiden, hvor den flagrende smukke men alkoholiserede mor fyldte meget, både til de pinlige familiefester, på ferien i Rom og ved Sigrids studentereksamen.
Det er et fint portræt af en kvinde, der selv mange år efter er påvirket af sin mors misbrug.

'Sortedam' af Sissel Bergfjord. Gyldendal 2012, 168 sider.

'Svinestierne' af Susanna Alakoski

Dette er en sort - men gribende - beretning fra livets skyggeside, fortalt meget loyalt og troværdigt af Leena; datter af finske indvandrere i Sverige. Forældrene drikker og hverdagen, der i starten nok synes lidt fattig, men dog med lyspunkter, udvikler sig i løbet af bogen til en daglig kamp for overlevelse; en kamp for at undgå tæsk, passe på mor, bede til Gud og forsøge at råbe myndighederne op. Leena starter beretningen om sin barske barndom med historien om killingerne der altid skulle druknes, set i bakspejlet meget symbolsk. Man sidder tilbage med en uhyggelig vished om, at der også i dag findes børn, der svigtes så totalt af alle omkring dem som Leena og hendes søskende svigtes. Det er en virkelig barsk historie, men den er fremragende fortalt.