'Mit smykkeskrin' af Ursula Andkjær Olsen

En foruroligende digtsamling, som jeg ikke rigtig føler, at jeg er færdig med, selv om sidste side er vendt. Værket er delt op i afsnit, der indledes med et sort/hvidt udvisket fotografi, som på nær et er svære at tyde. - Noget med runde former. Teksterne er fragmentariske, undersøgende, undrende, reflekterende, sanselige, kropslige. Begreberne jord, ild, vand og luft optræder ofte, ligesom der leges med sammensætning af ord og gentagelser med forskellige tillægsord eller bøjninger.
Hvert afsnit afrundes med et mere "almindeligt" digt i kursiv. Bemærk også noterne på omslaget.
Der er helt sikkert meget, jeg ikke forstår, men det er et værk, der vækker min nysgerrighed. Det er fascinerende, foruroligende og godt!
Jeg er sikker på at gymnasielærerne kan få en masse ud af denne digtsamling. Selv bliver jeg nok bare nødt til at læse den en gang til!

"... det jeg mener:

hvor svært det er at lade andre føle det, de føler
hvor svært det er at lade andres følelser være til stede
i salen
uden at lave dem om

når dette lykkedes, først da
imødegå dem med hænderne
formet som en skål

tage dem én for én
som de kommer som
diamanter af had fra årer af guld

bære dem ud i skoven, ned i havet, op i himlen, ind i køkkenet

sætte dem i jord
sætte dem i vand
sætte dem i luft
sætte dem i ild

sætte dem på plads og sige:

denne følelse skal aldrig laves om"

'Mit smykkeskrin' af Ursula Andkjær Olsen. Gyldendal 2020, 241 sider.

'Refugium' af Anita Albers

Da Juliane ved sin mosters død arver slægtsgården, griber hun chancen for at flytte på landet og tænke over sit liv. Hun har kort forinden forladt Max efter mange års ægteskab og pådraget sig de to voksne døtres vrede. På sin vis elsker hun stadig Max, men efter mange år i rollen som familiens opvartende ånd, har Juliane brug for at definere sig selv på en anden måde.
I den lokale Brugs møder hun en af de allerførste dage den gamle barndomsven Janus, som hun tilbragte en oplevelsesrig sommer sammen med, da de begge var 12-13 år.
Juliane rydder op i den gamle gård og finder undervejs gamle dokumenter, der kaster nyt lys over hendes mors liv. Samtidig overvejer hun de store spørgsmål: Skal gården sælges? Skal hun underskrive skilsmisse papirerne? - Hvordan får hun normaliseret forholdet til døtrene? Og kan venskabet med Janus udvikles til mere?
Det er en fin jordnær historie om at være midtvejs i livet og overveje sine valg og prioriteter.

'Refugium' af Anita Albers. Brændpunkt 2020, 294 sider

'Mellemlanding' af Jónas Reynir Gunnarsson

22-årige Maria er efter et mislykket forhold til Ragnar i Brighton på vej til Danmark, hvor hun skal bo hos sin far. Hun mellemlander i hjembyen Reykjavik, hvor hun skal vente 24 timer på flyet til Danmark. Fra lufthavnen kontakter hun en af sine gamle venner Gaui, og en del af tiden tilbringer hun sammen med ham og veninden Brynja, både hos dem og på diverse barer i byen. Farmor skal også have et besøg, der dog ikke bliver den store succes. Marias liv går lidt i tomgang, hvilket rundturen i Reykjaviks deprimerende mørke kulde er et meget godt billede på. Bytur, druk, stoffer og tilfældig sex.
Det er velskrevet, og Maria har en fin selvironisk distance. Der er sætninger, som man får lyst til at skrive ned og huske som typiske for bogen: "Før jeg dør, kunne jeg godt tænke mig at møde et menneske, der seriøst har det godt." - eller: "Og ingenting skete, jeg kunne ikke mærke livet rundt om mig"
Når det er sagt, så er det faktisk en ret deprimerende bog, eller også er jeg bare blevet for gammel til den slags bøger, som simpelthen gør mig lidt trist på unge menneskers vegne. Nogle kan helt sikkert spejle sig i Maria og rodløsheden, rastløsheden. Mens jeg sidder her 25 år ældre og ikke kan lade være med at tænke - som den gamle farmor - at man selv har et ansvar for at skabe indhold i sit liv.

'Mellemlanding' af Jónas Reynir Gunnarsson. Gyldendal 2017, 237 sider

'Jeg løb mod Nilen' af Alaa Al-Aswany

En stor roman, både hvad angår indhold og omfang.  Året er 2011, og det arabiske forår er nået til Egypten. I Cairo møder vi mange forskellige mennesker fra alle dele af samfundet. Størst indtryk gør skolelæreren Asma og hendes kærlighedsbreve til Mazen, der arbejder på en cementfabrik. De deltager begge aktivt i revolutionen. Det samme gør Khalid, - der er søn af en fattig chauffør og nu læser på universitetet. Khalid er forelsket i sin studiekammerat Dania, der ikke på samme måde som de andre unge kan deltage i demonstrationerne. Hendes far er nemlig den magtfulde general Alwani, der overvåger og terroriserer befolkningen. Lige op af Tahrir-pladsen bor den kristne Ashraf, der har problemer med både sin karriere som skuespiller og sin kone. Revolutionen giver ham mulighed for at træde i karakter på en helt ny måde. Den populære kvindelige TV-vært Nurhan forstår til fulde at udnytte situationen til sit eget bedste. Alle disse skæbner fletter sig ud og ind af hinandens liv og påvirker romanens handling.
Det er en roman, der gør indtryk og sætter sig i læseren. På en vigtig men også ret deprimerende måde. Den viser til fulde, hvor svært det er at kæmpe mod et kontrollerende og autoritært styre, som ikke skyr nogle midler for at bevare magten. Samtidig er den vidunderligt fortalt og giver et unikt indblik i de forfærdende begivenheder, der er en vigtig del af det moderne Egyptens nutidshistorie.

'Jeg løb mod Nilen' af Alaa Al-Aswany. Hr. Ferdinand 2019, 505 sider.

'Må jeg komme med dig hjem' af Marie Aubert

Ens superfin og dejlig novellesamling af norske Marie Aubert. Tematisk handler novellerne ofte om at længes efter noget, som man måske ikke kan få. Eller som man alligevel ikke vil have, når man har fået det. I et lavmælt og præcist sprog beskrives afgørende situationer i menneskers liv. Mennesker der står lige der, hvor det vigtige valg træffes:
En kvinde lyver sig gravid for at få sin elskede til at forlade sin familie, en anden har selv forladt sin mand, men fortryder, da den nye elskede ikke er så opmærksom overfor hendes barn, som hun kunne ønske det. En savner sin bedste veninde, - og gør deres indbyrdes relation endnu mere umulig, mens en fraskilt mand slår sin datter og indgår en hemmelig alliance med hende bagefter. Et par er i færd med at adoptere, men manden fortryder undervejs. Det er novellekunst, når det er bedst: Vedkommende og velskrevet!

'Må jeg komme med dig hjem' af Marie Aubert. Lindhardt og Ringhof 2020, 135 sider 

'De hjerneløse' af Thorstein Thomsen

Flemming arbejder som plejer på Sindsygehospitalet i Nykøbing Sjælland. Han har en rolig og omgængelig måde at omgås patienterne på og er glad for sit job, der også indebærer at operere hjerner ud af afdøde patienter. Som plejer har Flemming et nært forhold til mange patienter og ser ofte et mere nuanceret billede af dem end lægerne.
Astrid Kiel er gift med en af anstaltens læger og omgås de andre lægefruer. Hendes mand er nærig og arrogant, og ugens adspredelse i en ellers kedelig hverdag er studiekredsen hver onsdag. En dag bliver Flemming overfaldet af en voldelig patient og Astrid får øje på ham. Fra den dag ændrer onsdagene sig. Både Astrid og Flemming mangler noget i deres liv, og de har hver sin grund til at indlede et forhold. Men i 1949 er hospitalsvæsenet et meget hierarkisk system, så mulighederne for en fælles fremtid er ikke de bedste.
En god og velskrevet kærlighedshistorie i usædvanlige rammer, som man ikke skal lade sig skræmme af. Romanen tegner desuden et fint tidsbillede. Som læser kan man ikke lade være med at spørge sig selv; hvem er egentlig de hjerneløse i bogen?

'De hjerneløse' af Thorstein Thomsen. Byens Forlag 2019, 240 sider