En 16-årig pige rejser i januar 1983 fra New York til Paris for at forfølge drømmen om en modelkarriere - eller måske for at udforske sit eget potentiale? Eller er man i det hele taget bevidst om sine egne valg, når man er 16 år? 40 år senere ser den voksne kvinde tilbage og forsøger at finde og møde den 16-årige der, hvor hun var på det tidspunkt. Alene og frysende en kold nat i Paris, hvor hun er faret vild i den fremmede storby, ude af stand til at finde hjem til sit hotel, som hun hverken har navn eller adresse på. På en lap papir har hun fotografen A's adresse, og det bliver i hans seng, hun ender den nat. Selv om han er næsten 30 år ældre end hende. Den voksne kvinde forsøger at skrive den unge frem uden at dømme og uden at pynte på noget. Samtidig kan hun ikke undgå at forholde sig til den virkelighed hun nu lever i; med en datter på næsten samme alder, som den hun tænker tilbage på - og en aldrende mor, som hun hjælper med at handle på Nettet.
Det er en meget billedskabende roman; Pigens røde hue og blå jakke står tydeligt for mig. Samtidig ligger der så meget skam skjult i teksten, og også en form for anklage mod et sygt miljø, hvor helt unge kvinder gik med til alt for meget, hvor midaldrende mænd havde magten og pigerne gik over stregen for at opnå anderkendelse, føle sig elskede, sete, blive berømte...
Det må have været en svær bog at skrive, og hun lykkes fantastisk godt med den! Teksten dirrer af vrede, men også af afmagt på den 16-åriges vegne, selv om man fornemmer, at det 16-årige jeg nok ikke ville bryde sig om det, men hellere holde fast i sin skrøbelige styrke.
En stor anbefaling herfra!
'Pige 1983' af Linn Ullman. Gyldendal 2022, 272 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar