'Alle mørkets farver' af Chris Whitaker

Biavleren Saint og piraten Patch er begge 13 år gamle, da deres liv ændres for altid. En seriemorder er på spil, og nærmest ved et uheld kommer Patch bag på ham, da han er i gang med at overfalde klassekammeraten Misty. Misty slipper væk, men Patch er ikke lige så heldig. Da han forsvinder er Saint utrættelig i sin søgen og giver ikke op, før det lykkes for hende. Patch befinder sig længe i mørket med en pige, der hedder Grace. Han sværger på at finde hende, hvis han nogensinde slipper væk, og det løfte bliver definerende for hans liv, som han vier til at finde alle de forsvundne piger.
Vi følger Saint og Patch langt ind i voksenlivet, hvor deres livsvalg i høj grad træffes på baggrund af deres barndomsoplevelser. I jobbet som politiefterforsker må Saint mere end en gang redde Patch fra en alvorlig skæbne. Patch er kunstner; han maler alle de forsvundne piger, men derudover røver han også banker og giver pengene til de berørte familier. I længden er det umuligt at holde ham ude af fængslet.
Ambitiøs, velkomponeret og medrivende fortælling. Sådan en bog, der må komme som film eller miniserie på et tidspunkt.

'Alle mørkets farver' af Chris Whitaker. Alpha 2024, 695 sider

'En pige forlod værelset' af Ulrikka S. Gernes

Romanens jeg-fortæller Tanja er 14 år, da hun i starten af 1980 indleder en brevveksling med den 46 årige forfatter Eg, der er en ven af hendes kunstnerforældre. I løbet af 1980 sender Eg hende 138 breve, og hun fanges ind af hans kraftfulde sprog og hans forsikringer om kærlighed. Eg manipulerer den unge lidt usikre og ensomme Tanja ind i et forhold, der straks efter at hun er fyldt 15 år også bliver fysisk. Hendes dømmekraft og tro på sig selv undermineres og først efter 5-6 år formår hun at bryde ud af forholdet. På det tidspunkt har hun ikke noget "jeg" at vende tilbage til; hendes "jeg" var ikke færdigdannet, da hun blev fanget i en voksen mands manipulerende spin. 
Det er ret uhyggelig læsning, og man får det næsten fysisk dårligt undervejs. Man kan ikke lade være med at spørge sig selv, hvor hendes forældre var under alt dette. Og skræmmende er det jo, at det er en autofiktiv fortælling, der bygger på forfatterens egne oplevelser.
En velskrevet og vigtig roman, der minder en del om Linn Ullmanns 'Pige 1983'
Vi havde en god snak om bogen i DR Romanklubben på Guldborgsund-bibliotekerne.

'En pige forlod værelset' af Ulrikke S. Gernes. Gads Forlag 2024, 340 sider.

'Arbejderhjerte 1' af Carl Frode Tiller

Trond er vokset op i Norge i Namsos i 1970'erne. Hans far var kommunist og arbejdede på savværket. Moren var sygehjælper og kom fra et stærkt kristent miljø. De var en rigtig arbejderfamilie. Som voksen lægger Trond afstand til arbejdermiljøet; han bliver akademiker, gifter sig med Therese og får to døtre; Helga og Astrid. I nutiden er Trond blevet skilt, han drikker for meget og hans døtre har udviklet sig til alt det, han ønskede, at de ikke skulle være. I virkeligheden længes han måske tilbage til det mere simple arbejderliv, som han ikke kan lade være med at gøre nar af. Eksemplificeret ved lillebroren Stein og hans kone Kristin. Trond er en ret irriterende hovedperson, men der er også nogle virkelig fine beskrivelser af forholdet mellem far/søn og mellem de to brødre. Alt i alt en fin fortælling om den klasserejse, som mange har foretaget i vores generation. Der zappes frem og tilbage i tid, hvilket kan være lidt udfordrende, men alt i alt er det en velskrevet fortælling.

'Arbejderhjerte 1' af Carl Frode Tiller. Gutkind 2024, 389 sider.

'Navnebror' af Erling Jepsen

Psykologisk underfundig roman, som jeg blev grebet af og læste i næsten et stræk
Foregår på Fanø  i 1981 under den værste stormflod i flere hundrede år. En bedrager ankommer til Fanø. Han har samme efternavn som en ung dansk dramatiker; Erling Jepsen - og ved at udgive sig for at være sin navnebror, har han fået gratis ophold i Digterhjemmet. I Sønderho befinder sig også andre turister: Ingeborg, der er en københavnsk kunstner midt i 70'erne, har indlogeret sig på kroen, Anette gemmer sig for sin ex-kæreste i et sommerhus, og Regner er kommet tilbage til Fanø for at komme i kontakt med sin ungdomskæreste Regine, der arbejder i supermarkedet. De fire havner under stormfloden på loftet i et øde forfaldent sommerhus, hvor de fortæller hinanden deres historier. Og alt udvikler sig drabeligt. Efter stormfloden dukker den rigtige Erling Jepsen op, og forvirringen er total. Det er en roman, om de historier vi fortæller hinanden; om hvordan vi gerne vil se hinanden og os selv. Anbefalelsesværdig!

'Navnebror' af Erling Jepsen. Gyldendal 2024, 249 sider

'Det manglende lys' af Nino Haratischwili

Tre kvinder mødes i Bruxelles til en kunstudstilling, som rummer fotografier taget af deres fælles veninde, den afdøde Nina. De har ikke talt sammen i mange år, men engang var de tætte veninder, der ville gøre alt for hinanden. Bogens fortæller går fra fotografi til fotografi og sendes via venindens billeder tilbage til den tid, der var: Tblisi i Georgien sidst i 1980'erne og op gennem 1990'erne. En omskiftelig tid, hvor Tblisi går fra at være en del af Sovjetunionen til forsøget på en demokratisk udvikling. I tomrummet ser forskellige mafialignende bander deres snit til at dominere bybilledet og overtage kontrollen over kvarteret. De fire unge veninder - og deres brødre/kærester/venner hvirvles ind i en kæderække at begivenheder, der umuligt kan ende godt. Spændende at læse om et land og begivenheder, som jeg må indrømme var ret ukendte for mig. Beskrivelsen af pigernes venskab på godt og ondt minder lidt om Elena Ferrantes Napoli-bøger. En fin læseoplevelse!

'Det manglende lys' af Nino Haratischwili. Gutkind 2023, 653 sider.

'Pige 1983' af Linn Ullmann

En 16-årig pige rejser i januar 1983 fra New York til Paris for at forfølge drømmen om en modelkarriere - eller måske for at udforske sit eget potentiale? Eller er man i det hele taget bevidst om sine egne valg, når man er 16 år? 40 år senere ser den voksne kvinde tilbage og forsøger at finde og møde den 16-årige der, hvor hun var på det tidspunkt. Alene og frysende en kold nat i Paris, hvor hun er faret vild i den fremmede storby, ude af stand til at finde hjem til sit hotel, som hun hverken har navn eller adresse på. På en lap papir har hun fotografen A's adresse, og det bliver i hans seng, hun ender den nat. Selv om han er næsten 30 år ældre end hende. Den voksne kvinde forsøger at skrive den unge frem uden at dømme og uden at pynte på noget. Samtidig kan hun ikke undgå at forholde sig til den virkelighed hun nu lever i; med en datter på næsten samme alder, som den hun tænker tilbage på - og en aldrende mor, som hun hjælper med at handle på Nettet.
Det er en meget billedskabende roman; Pigens røde hue og blå jakke står tydeligt for mig. Samtidig ligger der så meget skam skjult i teksten, og også en form for anklage mod et sygt miljø, hvor helt unge kvinder gik med til alt for meget, hvor midaldrende mænd havde magten og pigerne gik over stregen for at opnå anderkendelse, føle sig elskede, sete, blive berømte...
Det må have været en svær bog at skrive, og hun lykkes fantastisk godt med den! Teksten dirrer af vrede, men også af afmagt på den 16-åriges vegne, selv om man fornemmer, at det 16-årige jeg nok ikke ville bryde sig om det, men hellere holde fast i sin skrøbelige styrke.
En stor anbefaling herfra!

'Pige 1983' af Linn Ullman. Gyldendal 2022, 272 sider.

'Grundvold' af Rachel Röst

Rebecca vokser op i en mormonfamilie på Amager. Hendes far er familiens patriark, og hans ord er lov. En tiendedel af hans løn går til kirken og resten af pengene bliver brugt på tvivlsomme projekter som en computer og en racercykel, mens familiens køleskab ofte er tomt. Moren er syg det meste af tiden, og de tre døtre må klare sig som de bedst kan, - som regel uden madpakker. Rebecca er et gammelklogt barn, der ikke har det let i skolen, hvor hun altid er anderledes.
Da Rebecca bliver teenager, vokser farens behov for at kontrollere hende, og som 16-årig får hun nok. Hun henvender sig på kommunen og beder om at blive fjernet fra hjemmet. I første omgang kaldes hun og hendes forældre kun til en samtale, men et par måneder senere er situationen så vanskelig, at hun flytter ind på et opholdssted for unge. 
For Rebecca bliver det som at komme fra asken og i ilden. Det er svært for hende at styre den megen frihed, og snart hvirvles hun ind i et miljø med fester, druk, kriminalitet og stoffer. Kontakten med familien er sporadisk og ikke nem. Men så sker der noget, der ændrer Rebeccas prioriteter.
En stærk, barsk og velskrevet fortælling om en opvækst i et miljø, der ligger langt fra hvad de fleste af os kender til.

'Grundvold' af Rachel Röst. Gyldendal 2021, 397 sider

'Katalog over katastrofer' af Stine Askov

14-årige Helle bor sammen med sin far Bengt ude på landet et sted i Nordsjælland. Vi er midt i 1980'erne, og truslen om en kommende atomkrig fylder meget. Faktisk fylder den så meget for Bengt, at han forbereder sig selv og sin datter på den kommende katastrofe. Helle er derfor veltrænet, i god form og i stand til at bruge både kniv og gevær, samt rense sine egne fisk m.m. Men det er svært for Helle at fokusere på den store katastrofe, som hendes far taler om, når andre mere synlige katastrofer lurer lige om hjørnet: Hun har fx aldrig penge til at købe noget til sig selv og venskabet med nabodrengen Tommy er ved at ændre sig til noget andet. Det er også svært for Helle at balancere i forholdet til sin mor, der er stewardesse, udsteder løfter, som hun aldrig holder og lever et helt andet slags liv. De katastrofer Helle møder i sit liv optræder ikke i farens katalog over katastrofer, og Helle får hverken redskaber eller hjælp til at løse dem. - Og så sker atomulykken i Tjernobyl...
Det er en virkelig tankevækkende og velskrevet fortælling. Det er for nemt at kategorisere Helle som et omsorgssvigtet barn, selv om det er sådan, hun vil fremstå i omverdenens øjne. For kan man egentligt bebrejde far Bengt? Der er masser af kærlighed i ham og i sine bestræbelser på at beskytte, opdrage og gøre alt det rigtige, kommer han alligevel til at gøre alt det forkerte.
De fine nuancerede personbeskrivelser og det tiltagende vanvid giver læseren en knugende fornemmelse i maven, - og man gribes mere og mere af handlingen og overvejelserne omkring, hvordan det skal gå. - Hvilket naturligvis ikke skal afsløres her!
Fuldt fortjent at romanen er udvalgt til DR's romanklub i år.

'Katalog over katastrofer' af Stine Askov. Gyldendal 2020, 300 sider.

 

'Fruen: En datters historie om kærlighed og frihed' af Malene Lei Raben

Malene bliver født i 1969, og ganske kort tid efter hendes fødsel bliver forældrene skilt. Malene og hendes storesøster bor primært hos deres mor Birgit. Op igennem 1970'erne og 1980'erne gør Birgit karriere som jurist, og de to døtre overlades mere eller mindre til sig selv. Far besøges i weekenderne, da pigerne er store nok til selv at tage turen fra Sjælland til Nordjylland. I hverdagen oplever Malene og hendes søster en høj grad af frihed og selvbestemmelse, men det, at alt er tilladt, giver også en meget utryg ramme for børnene, der aldrig helt ved, hvor de har deres mor. Nok er hun familiens stærke centrum, men i lange perioder er hendes karriere det vigtigste. Fx efterlades Malene som teenager alene hjemme i flere måneder af gangen, fordi mor Birgit forfølger en jobmulighed i udlandet. Og når hun så er hjemme optræder hun mere og mere kontrollerende og manipulerende overfor både børn og senere børnebørn.
En datter har her helt klart følt et behov for at gøre op med sin mor og med 1970'ernes friheds ideal, der har været en barsk omgang for hende. - Og hun gør det på en meget velskrevet måde i denne selvbiografiske roman. På en måde minder den om Leonora Christina Skovs 'Den der lever stille', bare med lidt mere kød på.

'Fruen: En datters historie om kærlighed og frihed' af Malene Lei Raben. Gyldendal 2019, 286 sider

'Den rødhårede kvinde' af Orhan Pamuk

Den unge apotekersøn Cem har fået et sommerferiejob uden for Istanbul. Han skal hjælpe brøndgraveren Mahmut og lærlingen Ali med at grave en brønd. Cems far har forladt familien, og i sin søgen efter en faderfigur at se op til, knytter Cem sig til Mester Mahmut. Arbejdet er varmt og hårdt og i landsbyen møder Cem en rødhåret kvinde, der er på turné med et omrejsende teater. Han bliver betaget af hende og følger efter hende, når han har mulighed for det
En dag sker der en ulykke, da de arbejder på brønden og Cems liv præges for altid af de beslutninger han tager i de skæbnesvangre timer den sommer.
Det er svært at referere fra romanen uden af afsløre for meget, men forskellige myter og sagn fylder en del undervejs. Fx. fortællingen om Ødipus, der dræber sin far og går i seng med sin mor. Og en historie fra den iranske "Shahname" om Rostam, der dræber sin søn Sohrab.
Hvor stor og central en betydning disse fortællinger har for selve romanen afsløres først til sidst i en overraskende og tragisk slutning.
En velskrevet roman, der fascinerer mere og mere efterhånden som man kommer ind i den, - og overrasker til sidst. Minder i skrivestil og form lidt om Ian McEwan og Amos Oz.
Den første bog af Orhan Pamuk, som det er lykkedes mig at læse!

'Den rødhårede kvinde' af Orhan Pamuk. Gyldendal 2019, 254 sider.

'Et hummerliv' af Erik Fosnes Hansen

Sedd er vokset op på et højfjeldshotel i Norge sammen med sine bedsteforældre og kokken Jim. I 1982 er han 14 år, og der er krise i hotelbranchen. Alle er begyndt at tage på charterrejser sydpå istedet for at tilbringe deres ferier i de norske fjelde. Mens Sedds morfar direktør Zachariassen gemmer regningerne i en kasse, er hans østrigske mormor ubehøvlet overfor de ansatte på samme måde, som hun altid har været det. I en ubrugt fløj af hotellet har Sedd fundet en aflåst dør, som han mistænker har noget at gøre med hans mor, og han leder længe efter en nøgle til den dør. Hans mor er forsvundet og ligesom hans far, der var en indisk læge, er hun ikke en, man taler om. I det hele taget er der meget, der ikke tales om.
I starten af romanen forsøger Sedd uden held at genoplive bankdirektør Berge. Senere stifter han bekendtskab med den nye bankdirektørs datter Karoline, der især i starten irriterer ham meget, - men alt for gæsterne. Romanen fortælles i en lidt langsom og gammelklog tone af en mand, der ser tilbage på den 14-årige dreng, han var engang.
Det er en fint fortalt bog, som sagt lidt langsom i optrækket, men fortalt i et meget smukt sprog, og med en virkelig overraskende barsk slutning, - men ingen spoilers her - læs selv!

'Et hummerliv' af Erik Fosnes Hansen. Gyldendal 2017, 376 sider.

'Blækhat' af Sissel-Jo Gazan

En fin generationsroman, - omhandlende dem, der var unge i 1980'erne.
Rosa bor alene med sin mor Helle i Århus. I lejligheden ovenpå bor Krudt, der fungerer som en slags far for Rosa. Helle er meget optaget af sin svampeforskning, hun har tidligere boet i kollektiv, og når Rosa spørger, får hun at vide, at hun har tre mulige fædre. Rosa færdes i mange forskellige miljøer via de mennesker, hun kender: Der er bedsteveninden Sevim og hendes tyrkiske venner, bz'eren Tom, som Rosa er forelsket i og Jacob fra KU, som hun kommer sammen. Hun afprøver sig selv i de forskellige miljøer og forsøger at finde ud af, hvor hun selv hører hjemme.
Det er Krudt, der først præsenterer hende for grafitti og streetart, og hun bliver straks grebet af det. Sammen med Sevim begynder hun at registrere alle kunstværker i byen, og senere kaster de sig selv over sporten som udøvende kunstnere - eller hærværksmagere, - alt efter, hvem man spørger.
Kunsteren Blækhat, som bogen har titel efter, kommer først ind i billedet i bogens anden del, hvor Rosa er blevet voksen, har fået en halvkedelig kæreste og arbejder fortsat med at registrere Streetart, - nu får hun bare løn for det.
Det er en bog, der indeholder rigtig mange fine miljøbeskrivelser og tidsbilleder. Samtidig opstår der mange gåder og spørgsmål undervejs, som skaber en vis spændingskurve. Alt samles fint til sidst og bogen giver et meget godt indtryk af, hvordan de små begivenheder og tilfældigheder griber ind i menneskers liv. Velskrevet og underholdende. Kan anbefales!

'Blækhat' af Sissel-Jo Gazan. Lindhardt & Ringhof 2017, 541 sider.

'Dengang vi drømte' af Clemens Meyer

Daniel Lentz, der er historiens fortæller ser som ung mand tilbage på tiden som dreng og ung omkring 1989, hvor muren faldt, og de to Tysklande blev genforenet. Omkring ham møder vi boksetalentet Rico, Mark, der begynder at tage stoffer, Stefan med den voldelige far, Paul, der samler på pornoblade, og lille Walther. Gruppen af drenge møder vi i DDR-tiden som skoledrenge og pionerer,  og senere følger vi dem gennem opdragelseshjem, forskellige former for kriminalitet og i kamp med de andre bander i området. På et tidspunkt åbner de en ulovlig natklub, men de fleste af deres forsøg på at skabe en vej frem ender ud i ingenting. Karrieren går fra ungdomsfængsel over til voksenfængslet. Det er en trøstesløs hverdag, der dog kommer med små glimt af håb ind imellem. Når drengene fx tager sig af en gammel dame, - også selv om det mest sker for at kunne stjæle hendes penge, eller da Stefan anskaffer sig en hund, som han vil gøre alt for.
Handlingen springer frem og tilbage i tid, hvilket kan være lidt forvirrende. Desuden handler den mindre om det politiske miljø, og de ændringer som Berlin-murens fald bragte med sig, end jeg havde forventet. Den er snarere at betragte som en tysk "Nordkraft": En fin skildring af en flok drenge, der forsøger at overleve på kanten af samfundet. - Velskrevet men ret deprimerende læsning må man forberede sig på.

'Dengang vi drømte' af Clemens Meyer. People's Press 2009, 475 sider

'26A' af Diana Evans

De to tvillingesøstre Bessi og Georgia vokser op i en forstad til London sammen med yderligere to søstre. Deres mor Ida er fra Nigeria og lider af konstant hjemve, deres far forvandler sig til Mr. Hyde om natten, når han får for meget at drikke. Vi følger især pigernes opvækst, deres sammenhold og afhængighed af hinanden. Den nigerianske overtro og en form for spiritualitet, som Ida har taget med sig til England, samt et ophold i Lagos får stor betydning for de fire søstres liv. Efterhånden som tvillingerne bliver ældre viser forskellene sig mere tydeligt mellem dem, og Georgia får sværere og sværere ved at overskue sit liv.
Som tvillingemor og barn i 80'erne er der flere lag i bogen at blive optaget af, og vi fik en god diskussion om den i læsekredsen på Guldborgsund-bibliotekerne.

'26A' af Diana Evans. Aronsen 2010, 306 sider.

'Det vi glemte' af Lise Hartfelt

Generationsroman om kunstnerkollektivet Stella, hvor den unge kunstmaler Steen i starten af 1980'erne forelsker sig i sin kollega Agnes. Agnes har imidlertid et forhold til Steens bedste ven Erik. Men da Erik er gift med Vivi, bliver Steen i mange år ved med at håbe på en chance hos Agnes. Steen hjælper med at tage sig af hendes søn Thomas. Vi følger flokken af unge mennesker gennem ca. 20 år.
Sprogligt er det en meget detaljeret omstændelig roman, der sagtens kunne have været 200 sider kortere. Og trods det omstændelige sprog bliver personerne ikke rigtig levende for mig, vi kommer ikke rigtig ind bagved, hvor det gør ondt og bliver troværdigt. Ærgerligt, for temaet og plottet er vedkommende nok.

'Det vi glemte' af Lise Hartfelt. Attika 2013, 519 sider.

'Forbandede yngel' af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Denne roman vandt Politikens Romankonkurrence 2013, og det forstår man godt.
Lisa er soldat, udstationeret i Afghanistan, men det er ikke bogens hovedtema. Hun sidder i et fly på vej hjem til sin lillesøster, der har forsøgt at begå selvmord. På vejen fortæller Lisa sin historie til en mand som hun er forelsket i. Det er en barsk historie, men også en smuk fortælling om et 70'er-80'er Danmark, der ligger langt fra hippiernes hverdag. Lisa er vokset op på et mindre landbrug et sted i Østjylland, sammen med en alkoholiseret og voldelig far, en psykisk syg maniodepressiv mor og tre søskende; Ivan, Peter og Marie. I sin fortælling søger Lisa svar på, hvad der har drevet Marie til selvmordsforsøg, men samtidig forsøger hun også at forsone sig med sin egen skæbne, de barske ting hun har været igennem og de beslutninger hun selv har taget undervejs.
Hverdagslivet og landsskabsbeskrivelserne er lige i øjet, - som jeg selv husker dem. Velskrevet og fint komponeret bog, der griber læseren.

'Forbandede yngel' af Anne-Cathrine Riebnitzsky. Politikens Forlag 2013, 329 sider.

'Zornig - vrede er mit mellemnavn' af Lisbeth Zornig Andersen

I min jagt på en bog at sammenligne 'Sommerbarn' af Kirsten Myers med kom jeg til at tænke på denne. Tog den med hjem og læste den. Lisbeth Zornigs beretning om en barndom i Underdanmark i 1970'erne og 1980'erne er barsk læsning. Mærkeligt at tænke på at jeg har været barn på samme tid som hende, men haft så fuldstændig en anderledes barndom. Lisbeth og hendes tre store brødre lever en stor del af deres barndom sammen med deres mor og en stedfar, der både drikker, slår og det der er værre. Opmærksomhed fra tilfældige voksne er små lyspunkter, men der er også mange eksempler på svigt. Tanker: Hvad kan vi gøre for at møde disse børn, hvad kan vi i vores hverdag gøre for at gøre livet lidt lettere for et udsat barn? Hvor tit ser vi den anden vej og gør ingenting, fordi vi ikke vil blande os?

'Zornig - vrede er mit mellemnavn' af Lisbeth Zornig Andersen. Gyldendal 2011, 212 sider.

'Det du mister' af Lisbeth Brun

Marie bliver gravid, får sønnen Ole og får plads som husbestyrerinde hos Villy. På vej til sin nye plads bliver hun igen gravid, men må bortadoptere barnet; ellers vil Villy ikke gifte sig med hende. Det er ikke fordi hun elsker Villy, men hendes mor er indlagt på Viborg, og hun synes ikke rigtig, at hun har andre valg.
Livet sammen med Villy på gården er ikke altid let, og Marie kan ikke lade være med at kigge efter og snakke med andre mænd, der kan give hende noget andet i hverdagen end Villy kan. Det virker på sin vis ret uskyldigt, men sådan opfatter omgivelserne det ikke, og på et tidspunkt går hun over stregen..
Marie diskuterer på et tidspunkt det frie valg set i forhold til skæbnen/tilfældighedernes spil med sin veninde Anne. Hun holder på, at der også findes beslutninger, man er nødt til at træffe. Både i forhold til overlevelse og pligt. Den slags beslutninger er der en del af i hendes liv, og i det lys ser hun også bortadoptionen af sit barn.
Nogle meget fine skildringer i et lidt springende sprog, der kræver af sin læser, at man selv tænker aktivt med hele tiden.

'Det du mister' af Lisbeth Brun. Gyldendal 2011, 292 sider.

'Dette burde skrives i nutid' af Helle Helle

Dorte har lejet et hus overfor stationen i Glumsø. Hun skal forestille at læse på universitetet, men hun kan ikke rigtig tage sig sammen. Sjovt nok gør hun sig ikke de store tanker om det. Dagene går bare. Hun tager til København, går lidt rundt, handler lidt, tager hjem igen. Hun tænker tilbage på forskellige forhold til forskellige fyre. Går nærmest lidt fra den ene til den anden, lader sig rive med, uden egen fri vilje (fristes man til at gætte på). Man kan godt blive lidt irriteret på Dorte. Det er ellers den første roman jeg nogensinde har læst hvor hovedpersonen hedder Dorte; endda Dorte Hansen ;-)
Som en af mine kollegaer sagde, så afhænger ens holdning meget af, hvad man forventer af en god bog. Vil man underholdes? Vil man flyttes et andet sted hen? Væk fra den grå hverdag? - I givet fald er det nok ikke lige den her roman, man skal have fat i. Men hvis man selv var ung i 80'erne og kan spejle sig i Dortes rodløse driven omkring, så kan man ikke komme uden om, at Helle Helle tegner nogle meget præcise billeder, der kan genkendes. Og hvis man i øvrigt kan lide hverdagshistorier, skrevet i et enkelt præcist sprog og er klar til at læse mellem linierne, ja så kan romanen helt klart anbefales.

'Dette burde skrives i nutid' af Helle Helle. Samleren/Rosinante 2011, 160 sider.

'Sorg og camping: roman' af Lone Hørslev

En roman om almindelige menneskers liv i en lille landsby i Vestjylland i 80'erne. Marianne er gift med landsbyens købmand Jørgen. Han er en god og ordentlig mand, men Marianne keder sig og savner et eller andet, som hun selv har svært ved at definere, men som hun på en måde finder hos sin islandske svigerinde Gunnhildur. Jørgen bekymrer sig om butikkens fremtid; det er svært at konkurrere med de store butikskæder.
Den unge pige Jannie hjælper til i købmandsbutikken, og har sine egne problemer med en svagelig dominerende mor og et forhold til en gift mand. Også Jørgens bror Thomas, der er forfatterspire og føler sig højt hævet over de andre landsbybeboere, og Thomas' kone kommer til orde i bogen, der lægger ud med en efterlysning af den islandske Gunnhildur. Disse fem personer får stemme i bogen, hvor handlingen foregår på en enkelt dag i november 1985.
Det lyder måske lidt banalt og småkedeligt, men det er det langtfra. Romanen har en indtrængende og stemningsfuld tone, og der er masser af stof til eftertanke. Frihed, fangenskab, kedsomhed, utroskab, handling og passivitet er bare nogle af de temaer, man efter endt læsning kan fundere videre over. God fornøjelse!
'Sorg og camping' af Lone Hørslev. C&K 2011, 218 sider