'Et menneske som Eva' af Mirian Due

Novellesamling. Alle novellerne har et kvindenavn som overskrift. Alle handler de om kvinder: Om venskaber, hverdagsliv og særlige begivenheder, unge og gamle kvinder. At være nybagt mor, at være gammel og på plejehjem, kvinder betragtet udefra og indefra. Den mest tankevækkende - for mig - er novellen om Eva, der har noget næsten kafkask over sig. Eva har gjort alt, hvad hun er blevet bedt om, og alligevel er hun faret vild i sit liv og sin hverdag, der synes fuld at selvmodsigelser og dilemmaer. Fx at vi ikke skal stole på elektriciteten og sørge for at sikre os i tilfælde af nedbrud, og det i en verden, hvor alt, hvad vi ellers foretager os, er totalt afhængigt af elektricitet. En sprogligt stærk og vedkommende novellesamling, der kan anbefales!

'Et menneske som Eva' af Mirian Due. Kronstork 2026, 163 sider

'Den forbudte notesbog' af Alba de Céspedes

Hold da op - jeg er ret meget blæst bagover af denne roman. Den er fra starten af 1950'erne og foregår hen over ½ års tid i 1950. Valeria køber en sort notesbog og begynder at skrive om sin hverdag og sine tanker om livet, ægteskabet, forholdet til moderen og til de unge voksne børn. Hver dag kæmper hun en kamp for at finde tid og ro til at skrive, uden at hendes familie opdager det. Hun gemmer notesbogen, og hendes største frygt er at nogen skal finde den og læse i den. Så hun lader som om hun er bagud med andre huslige gøremål for at sidde oppe og skrive sent om aftenen. Som hun skriver om sin mand:
"Det er nemmere for ham at tro at jeg giver efter for en følelse af skyld end erkende at jeg er i stand til at tænke" 
Romanen giver et fantastisk fint psykologisk indblik i et kompliceret kvindeliv, der består af arbejdet på kontoret og derefter arbejdet i hjemmet, hvor Valeria slider i det for at forkæle sine børn, der aldrig hjælper hende eller synes at sætte pris på hendes indsats. I notesbogen får hun luft for sine tanker om ægteskabet - tomheden - længslen efter at blive set, samt sin egen magtesløshed. For sagen er at hun i høj grad begrænser og kontrollerer sin egen datter Mirella, der muligvis er i gang med at skabe sig det liv, som Valeria ikke engang tør drømme om. På samme måde som hun selv er blevet begrænset hele sit liv. Det manglende mod til at bryde ud og det stigende mismod, som hendes voksende erkendelse af udfordringerne skaber, er genialt beskrevet.
Hvis du er fan af Annie Ernaux og Simone de Beauvoir så er denne roman din næste must-read!

'Den forbudte notesbog' af Alba de Céspedes. Multivers 2023, 342 sider.

'Et livsværk' af Rachel Cusk

I den efterhånden ret omfattende bunke af moderskabslitteratur, der er udkommet i de senere år, placerer denne bog sig i den afbalancerede del. Forfatteren vedkender sig til fulde sin egen oplevelse af moderskabet ved at skrive bogen som et selvbiografisk værk. Hun fortæller ærligt og ligefremt om, hvor livsomvæltende hun oplever det at blive mor. Fascinationen af den lille datter er overvældende, men det samme er konsekvenserne af mangel på søvn. Det er de store følelser der er på spil i et slags had/kærlighedsforhold til barnet. Men samtidig er der nogle meget humoristiske betragtninger om muligheden for at købe sig "fritimer" og om følelsen af at blive et helt andet menneske. Som en fin undertone ligger angsten for ikke at kunne finde tilbage til sig selv. Det er smukt og rammende beskrevet; og det gør mig glad at mærke kærligheden til barnet skinne igennem alle bekymringer og grublerier.

'Et livsværk' af Rachel Cusk. Vinter 2021, 251 sider

'Aldrig aldrig aldrig' af Linn Strømsborg

 I løbet af de sidste par år er der udkommet en del ny skønlitteratur med fokus på moderskabet og de store ændringer, der sker i livet, når man bliver mor.
Men hvad nu hvis man bare ikke kan forestille sig at blive mor? Ikke har lyst til det, som i overhovedet nogensinde?
Sådan har denne romans kvindelige jeg-fortæller det. Hun har været kæreste med Philip i otte år, og hun har fra starten været ærlig omkring, at hun ikke vil have børn. Han har tidligere accepteret hendes beslutning, men nu bliver deres bedste venner gravide, og det ændrer Philips syn på sagen.
Vores 35 årige hovedperson sætter sig for at finde ud af, hvorfor hun ikke vil have børn, så hun kan være mere sikker i sin vanskelige beslutning. I korte velskrevne afsnit reflekterer hun over samfundets forventninger, den nære families ønsker og vennernes gentagne spørgsmål og kommentarer til hendes valg. Hun beskriver sin farmor, - der nok aldrig skulle have været mor, - og sin mormor, - der var en supermor.
Og hun ser på de trætte mødre blandt sine veninder, deres ændrede liv og prioriteter, deres parforhold, der går op i hverdagslogistik, - og hun kan stadig ikke se lyset.
Hun overvejer, om hun en dag vil skifte mening og fortryde sine valg, men hun kan ikke se det for sig. Men hun elsker Philip højt, så det er et vanskeligt valg hun må træffe.
Tak til Linn Strømsborg for at fortælles historien om en kvinde, der bare ikke ønsker at blive mor. Tak for at skrive alle argumenterne og overvejelserne frem på en måde, der giver ny indsigt og forhåbentlig får læseren til at holde lidt igen med alle de spørgsmål, som romanens hovedperson bliver mødt af.

'Aldrig, aldrig, aldrig' af Linn Strømsborg. Turbine 2020, 274 sider 

'Mor' af Maja Lucas

En roman om en mor, der har det mere end almindelig svært med sin rolle som mor. En mor, der ikke føler at hun kan leve op til de forventninger og det pres, som både andre og hun selv lægger på det at være mor. Hun kæmper med manglen på lykkefølelse og den store træthed. Kort sagt så orker hun ikke at være mor, - men det er jo svært at vide før man har prøvet det... - Og desværre er der ikke fortrydelsesret på børn. Uha, det er en barsk, stærk og følelsesladet roman om et stort og tabuiseret emne. Man kan ikke lade være med at have ondt af alle romanens personer: Allermest stakkels den lille pige, der ikke forstår, hvorfor mor råber af hende. Også stakkels mor, der fortryder at være blevet mor, og ikke kan takle konflikter og magtkampe uden at udnytte sin position. Og stakkels far, der ikke kan findes løsninger på familiens problem. 

'Mor: En historie om blodet' af Maja Lucas. C&K Forlag 2016, 139 sider.

'Mit arbejde' af Olga Ravn

I denne roman udforsker Olga Ravn de store forandringer i krop - og især sjæl, som moderskabet bringer med sig. Det at miste sig selv, at føle sig alene, at kæmpe med faderen om barnet, at insistere på moderrollen, at finde sig selv som mor overfor barnet, at finde sig selv som mor i forholdet til den far der nu er far; og overveje hvordan de to roller bedst muligt supplerer hinanden, er bare nogle af de overvejelser forfatteren kommer ind på.
Det er en stærk udgivelse, der kombinerer lyrik, prosa, journaler og breve. Bogens hovedperson er skiftevis jeg-fortælleren og hendes opfundne dobbeltgænger Anna. At bruge Anna som stand-in, giver jeg-fortælleren en tiltrængt distance og mulighed for at betragte sig selv udefra. 
Romanen indeholder nogle meget skarpe og genkendelige betragtninger. Selv om det er længe siden jeg selv blev mor, så vender de dage stærkt tilbage; usikkerheden, det at man alligevel klarer det, som man ikke tror, at man kan klare, den store træthed og det angstfyldte kærlighedsforhold til barnet, - børnene i mit tilfælde. - Fin tankevækkende roman
Der er kommet en del stærke bøger om moderskabet i de sidste par år; fx af Dy Plambeck og Cecilie Lind.

'Mit arbejde' af Olga Ravn. Gyldendal 2020, 429 sider.

'Mit barn' af Cecilie Lind

Cecilie Lind har skrevet en kraftfuld følelsesladet digtsamling om den voldsomme oplevelse, det er at blive mor. Om det at miste sig selv og finde frem til en ny udgave af det menneske, som man måske kan blive til. Der er mange følelser på spil; forvirring, angst, kærlighed, træthed, glæde og sorg. Interessant er også refleksionerne over opfattelsen af ens egen mor; som man i højere grad bliver nødt til at tilgive, nu da man selv er blevet mor. Både forholdet til partneren, barnet og kroppen er centralt.

'Mit barn' af Cecilie Lind. Gyldendal 2019, 133 sider

'Requiem 1935-1940' af Anna Akhmatova

Forfatteren, der levede i perioden 1889-1966, regnes som en af Ruslands betydeligste digtere i sin tid. Hun fik sit gennembrud i 1912, men blev i 1930'erne udsat for forfølgelse under Stalin. Hendes mand digteren Nikolai Gumiljov blev allerede i 1921 henrettet af bolsjevikkerne, mens hendes eneste søn Lev blev arresteret og fængslet flere gange i 1930'erne og 1940'erne og derfor tilbragte det meste af sin ungdom i fængsler og fangelejre.
Denne digtcyklus handler især om en mors angst og sorg over det hendes søn udsættes for. Det er stærkt.

'Requiem 1935-1940' af Anna Akhmatova. Palomar 2019, 60 sider.

'Raseri' af Monica Isakstuen

Monica Isakstuen skriver præcist, klart, selvironisk og lidt skræmmende om det raseri, der kan gribe en mor i søvn- og tidsunderskud, når omgivelserne ikke bare makker ret og gør som hun siger. Korte tekster med refleksioner og overvejelser omkring moderskab, parforhold, - om at være "bad cop", den der hører sig selv skælde ud, selv om man aldrig ønskede at blive den slags mor. Meget fint beskrives angsten for at børnene skal tage skade af det hidsige temperament, sorgen over datterens "hvorfor er du altid sur, mor?" og den mægtige vrede, der kan være så svær at styre, når man er træt og ikke kan tænke klart og ikke synes at livet lige går ens vej.
Kontroversielt og de fleste mødre vil ganske givet kunne identificere sig med dele af bogen, selv om det ikke er den del af vores moderskab, som vi er stoltest af.

'Raseri' af Monica Isakstuen. Turbine 2019, 217 sider.

'Dukken der blev væk' af Elena Ferrante

Elena Ferrante skriver fantastisk, men dette er en barsk historie, der ikke er for sarte sjæle. Ledas to døtre Marta og Bianca er flyttet over til deres far i Toronto. Med en hel lang sommer foran sig, beslutter Leda sig for at leje et hus og holde ferie ved stranden. Hun fascineres af den unge kvinde Nina, der kommer på stranden med sin lille datter Elena. Nina virker som den perfekte mor og Leda tænker tilbage på sit eget langtfra perfekte moderskab. En dag taber Elena sin elskede dukke og ved en pludselig indskydelse stopper Leda den i sin egen taske. Et indviklet psykologisk spil tager sin begyndelse. Leda er tydeligvis misundelig på både Nina og på Gino, den unge mand på stranden som beundrer Nina. Men hun ser også sit eget moderskab i et nyt lys og overvejer hvilken rolle hun kan spille i Ninas liv.
En bog der konfronterer moderskabets mørke sider: De øjeblikke, hvor man presses længst ud og gør noget, som man ikke havde forestillet sig, at man kunne finde på, sættes i centrum og forstørres.
Velskrevet lidt uhyggelig roman med et skarpt psykologisk blik på moderskabets komplekse natur.

'Dukken der blev væk' af Elena Ferrante. C&K 2016, 184 sider

'Så kom du' af Jennifer Weiner

Denne roman handler om 4 kvinder, der på hver sin måde bidrager til et nyt lille menneskeliv. Den unge studerende Jules, der donerer et æg, Annie, der er rugemor, India der har scoret en rig mand Marcus og gerne vil være mor og Marcus' datter den rige forkælede Bettina. Disse 4 kvinder skiftes til at fortælle historien om deres liv og deres medvirken i et lille nyt liv. Det er let underholdende, og man får et godt indblik i de forskellige kvinders overvejelser og liv, uden dog at komme helt ind bagved.

'Så kom du' af Jennifer Weiner. Turbulenz 2012, 335 sider