En poetisk og eftertænksom roman, der foregår på en enkelt sommerdag i og omkring et sommerhus, der har været i familiens eje i generationer. Der er ikke nogen stor ydre handling eller et spændende plot, men en fin
eftertænksomhed. Vi følger en kvinde og hendes tvillingedøtre og hendes mor. De er i sommerhuset sammen, og det der fylder i romanen, er de simple koder, som vel findes i hver eneste familie: Hvilken
rækkefølge gør vi tingene i, kan man spise syltetøj før ost; bader man før eller efter morgenmad, hvor
må det våde tøj hænge til tørre, hvad taler vi om osv.
Den kvindelige fortæller genkalder sig barndommens små udfordringer,
sin egen opmærksomhed på morens humør og overvejer, hvad det er, hun nu udsætter sine egne døtre
for. Børn vil altid gerne ses og have opmærksomhed; se mig, se mig, råber de. Og mors opmærksomhed
varer aldrig så længe, som man kunne ønske. Hvorfor er det så svært at bevare den opmærksomhed?
Hvorfor er vores børn ikke interessante nok i sig selv? Hun tænker tilbage og husker, hvordan det var at
være barnet, men har stadig svært ved at ændre mønstret overfor sine egne døtre. Det er nogle meget fine og poetiske beskrivelser, helt nede i tempo - og en opfordring til at se sine børn og prioritere dem.
'De små piger' af Monica Isakstuen. Turbine 2024, 243 sider
