Efter et kort forord består bogen af forfatterens dagbogsoptegnelser omhandlende besøg hos hendes mor i morens sidste leveår. Moren får konstateret Alzheimers og forsvinder gradvist. Den sidste sætning hun selv skriver ned - i et aldrig afsendt brev lyder "Jeg er stadig i mørket"
Det er faktisk ret deprimerende læsning. Forholdene på plejehjemmet, skyldfølelsen, ombytningen af roller, så datteren nu må være en slags mor; det er alt sammen barsk læsning. Og den altoverskyggende sorg, da det en dag er forbi og moren er død. Lidt for genkendeligt.
'Jeg er stadig i mørket' af Annie Ernaux. Gads Forlag 2024, 102 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar