'En svindende verden' af Sayaka Murata

Amané vokser op alene med sin mor, der fortæller om en verden med romantik, sex og kærlighed. Men sådan er den virkelige verden ikke, hvilket Amané snart finder ud af. Hendes jævnaldrende har overvejende kærester af fiktiv art, nogle fra en tegneserie eller andre figurer. Man kan også have menneskeelskere, men det er bandlyst at gå i seng med sin egen mand; det er simpelthen incest at have sex med en fra sin familie. Børn undfanges ved kunstig befrugtning, alt andet er meget gammeldags. Amané savner nærheden, men væmmes også ved den. Hun og hendes mand Saku flytter til forsøgsbyen Chiba, hvor stedets børnlinger kalder alle voksne for mor. Alt styres ned i den mindste detalje, og når man er en del af et vanvid, kan man ikke selv se det. Man tror at det er det normale.
Eksperimenterende tankegang, der fører til ekstremer. Velskrevet men måske lige i overkanten for mig...

'En svindende verden' af Sayaka Murata. Grif 2025, 236 sider 

'Tony Takitani' af Haruki Murakami

Illustreret lille værk om far og søn: Som ung i 1930'erne rejser Shozaburo fra Nagasaki mod Shanghai. Han er 21 år og rejser pga kvindeforviklinger. Shozaburo spiller trombone og lever i nuet.
Efter 2. Verdenskrig vender han tilbage til Japan. Han har mistet sin familie gifter sig, får en søn og mister straks efter sin kone. Shozaburo spiller videre og sønnen Tony kommer i høj grad til at passe sig selv. Tony er et ualmindeligt japansk navn; han er da også blevet navngivet af en amerikansk ven til Shozaburo.
Tony tegner og passer sig selv. Da han er 37 møder han en 22-årig som han gifter sig med. Hun har den last, at hun ikke kan lade være med at købe tøj. Dyrt tøj, som hun slet ikke har brug for. Da han beder hende begrænse sig giver hun ham helt ret, men da hun kører tilbage til butikken med det sidste, hun har købt, bliver hun dræbt i en trafikulykke. Og Tony er nu for alvor alene.
Fin lille skæbnefortælling med flotte illustrationer. 

'Tony Takitani' af Haruki Murakami. KLIM 2025, 95 sider

'I et krat' af Ryunosuke Akutagawa

Forfatteren levede fra 1892 til 1927 og betragtes som den japanske novelles fader. I denne lille samling præsenteres vi for tre af hans noveller:
I den første novelle følges en tjener, der er uden arbejde og står overfor dilemmaet om han skal sulte ihjel eller blive tyv?
I den næste møder vi munken med den unaturligt lange næse; han ønsker at slippe af med sin næse, men hvor stor en del af hans identitet er næsen egentlig?
I den sidste novelle, der er titelnovellen hører vi 7 modstridende vidneudsagn omhandlende det samme mord.
Et fælles tema for novellerne er identitet og identitetskrise. På en eller anden måde kan man godt mærke, at novellerne har en vis alder, eller måske er det det særligt japanske, der spiller ind. Under alle omstændigheder, så er der noget at tale om i alle tre noveller.

'I et krat' af Ryunsuke Akutagawa. Escho 2023, 67 sider

'De tabte minders ø' af Yoko Ogawa

Det er virkelig en mærkelig bog. På en isoleret ø udsættes befolkningen for forsvindinger, hvilket vil sige at ting forsvinder - både fra verden og fra folks hukommelse. Der er dog enkelte, der stadig har deres minder i behold, men de jages og tages med af mindejægerne fra Det Hemmelige Politi. Bogens hovedperson - en ung kvindelig forfatter - finder ud af at hendes redaktør R er i fare for at blive anholdt og sammen med den gamle mand - en ven af familien - bygger hun et skjulested til R i sit hus. Lidt efter lidt forsvinder fugle, roser og bøger fra verden og fra folks hjerter, og alt er i fare for at uddø. Samtidig kæmper vores hovedperson for at skrive sin roman færdig - en roman, der også optræder i romanen.
Der er mange tolkningsmuligheder i denne dystopiske fortælling. Undertrykkelse, glemsel og udslettelse både på det personlige og det samfundsmæssige plan. Velskrevet, men efterlader mig alligevel ret forvirret omkring hvordan den skal forstås.
Udkom oprindeligt på japansk i 1994.

'De tabte minders ø' af Yoko Ogawa. Gyldendal 2021, 301 sider.

'Før kaffen bliver kold' af Toshikazu Kawaguchi

På en stille sidegade i Tokyo ligger en lille tidslomme af en café, der har eksisteret i over hundrede år. På caféen kan man rejse tilbage i tiden, - hvis man sidder på en helt bestemt plads. På den måde kan man møde en person fra fortiden, hvis den person vel at mærke har besøgt caféen i fortiden. Dog skal man huske at drikke sin kaffe før den bliver kold, - ellers bliver man til et spøgelse. - Der er også andre regler; fx må man ikke rejse sig fra sin stol, og man kan ikke ændre noget ved at rejse tilbage. I løbet af en sommer benytter flere mennesker sig af caféens særlige tilbud. En kvinde ønsker at se sin søster en sidste gang, en anden vil gerne tilbage til den tid, hvor hendes mand ikke var dement, så han kan give hende et brev, osv. Og alle erfarer de, at selv om de ikke kan ændre på det, der vil ske, så ændrer mødet med fortiden dem alligevel. En meget fin stemningsfuld og vemodig lille japansk roman.

'Før kaffen bliver kold' af Toshikazu Kawaguchi. Peoples Press 2024, 254 sider

'Væsler på loftet' af Hiroko Oyamada

Denne lille fine bog er delt op i tre dele, som godt kan læses hver for sig, men alligevel hænger sammen. Det kaldes åbenbart en novellecyklus. Den første novelle handler om et tilbageblik på et besøg, som novellens fortæller foretager sammen med sin gode ven Saiki hos en af Saikis venner Urube. Urube har huset fuldt af akvariefisk. I den anden novelle, hvor Urube er død, besøger den barnløse fortæller og hans kone vennen Saiki, der er blevet gift med en ung kvinde og nu bor i et landhus. Saiki har store problemer med væsler, der er flyttet ind på loftet i huset og fortællerens kone fortæller en barsk historie fra sin barndom, om hvordan man kommer væsler til livs. I den sidste novelle har Saiki og Yono fået en datter og det barnløse par kører igen på besøg. De bliver overrasket af en snestorm og bliver nødt til at overnatte hos vennerne. Om natten drømmer fortælleren en voldsom drøm om den store akvariefisk, som de deler soveværelse med.. Hans barnløse hustru er meget optaget af vennernes datter, og nabokonen kommer med en forudsigelse. Japansk skrivekunst, når det er bedst: Der er meget at forundres og tænke over.

'Væsler på loftet' af Hiroko Oyamada. Grif 2024, 118 sider.

'Mystiske fortællinger fra Tokyo' af Haruki Murakami

Gang på gang imponeres man af Murakami og hans evne til at fortælle en god historie. I denne bog er samlet fem fortællinger, der bevæger sig på grænsen til det mystiske og okkulte. Vi præsenteres fx for en kvinde, der mister sin søn, da han på en surferferie bliver angrebet af en haj. År efter år bliver hun ved med at opsøge den bugt, hvor sønnen døde, - uden egentligt at vide, hvad hun søger. I en anden af fortællingerne siger en ung mands far til ham, at han kun vil møde tre kvinder i sit liv, som han for alvor kan elske, hvilket bliver definerende for hans forhold til det andet køn. Der er også en fortælling om en mand, der bliver væk mellem to etager i et højhus, samt en historie om en kvinde, der har fået stjålet sit navn. Novellerne har det tilfælles at deres hovedpersoner har lidt et tab og i forbindelse dermed oplever mystiske tildragelser, som de har svært ved at forklare. 

'Mystiske fortællinger fra Tokyo' af Haruki Murakami. KLIM 2023, 141 sider.

'At skille sig af med en kat: hvad jeg taler om, når jeg taler om min far' af Haruki Murakami

Fint illustreret lille bog, der både handler om katte og fædre. Forfatteren tager udgangspunkt i en enkelt begivenhed i barndommen, hvor far og søn cykler til stranden med en kat i en papkasse på bagagebæreren. Faren vil skille sig af med katten, men da de to vender hjem efter udflugten, venter katten på dem derhjemme - og får lov at blive. Langsomt og forsigtigt nærmer forfatteren sig sin far; hvem var han som menneske? Hvordan var han præget af sin tid, sin familie og den krig, som han deltog i? Og hvorfor blev forholdet mellem de to aldrig helt godt?
En lille erindringsbog, der handler om at bryde med fortiden, men alligevel have behov for at kende den og forholde sig til den.

'At skille sig af med en kat: hvad jeg taler om når jeg taler om min far' af Haruki Murakami. KLIM 2022, 91 sider.

'Hr. Nishino og kærligheden' af Hiromi Kawakami

10 forskellige kvinder tænker tilbage på og beretter om deres møde med Hr. Nishino, som de alle på forskellige stadier i livet har elsket og mistet. Der er både kvinder, der har kendt ham som dreng, og kvinder, der har kendt ham som voksen og ældre mand. Kvinderne fortæller i detaljer om deres liv på det tidspunkt, hvor de traf Hr. Nishino, og hvilken betydning deres kærlighed fik for dem. Det virker, som om Hr. Nishino rigtig gerne vil elske og knytte sig til et andet menneske, men at det bare ikke kan lade sig gøre for ham, han undviger altid i længden. Sproget er smukt og poetisk, men romanen blev alligevel lidt usammenhængende og svær at holde styr på. I virkeligheden skal man måske læse de 10 fortællinger som uafhængige noveller, for så er de faktisk rigtig fine. Men det, at de handler om den samme mand, gør det svært ikke at lede efter årsager og sammenhænge i hans opførsel.

'Hr. Nishino og kærligheden' af Hiromi Kawakami. Hr. Ferdinand 2023, 208 sider

'Manden der går tur' af Jiro Taniguchi

 Grafisk roman om at tage sig tid til at se alle de fine små ting i hverdagen. Bogen består af en række korte tegnede fortællinger om de små og store oplevelser, som manden kommer ud for på sine daglige gåture; fuglesang, vejrets skiften, en hjemløs hund, osv. En næsten mediativ læseoplevelse med en stemning af langsomhed og ro. Lidt ærgerligt at tegningerne er i sort/hvid, når forsidebilledet faktisk er i farver.

'Manden der går tur' af Jiro Taniguchi. Fahrenheit 2011, 159 sider.

'Jordboerne' af Sayaka Murata

Natsuki kan aldrig gøre sin mor tilpas og føler sig udenfor i sin familie. Hendes eneste fortrolige er fætteren Yuu. De to børn mødes hver sommer hos bedsteforældrene og fantaserer om magi og rumvæsen-egenskaber. Da Natsuki oplever et overgreb fra sin lærer må hun gå til ekstremerne for at overleve, og det kommer til brud med den elskede fætter.
Mange år senere er Natsuki blevet gift. Hun og hendes mand har indgået en aftale og lever sammen i et slags aseksuelt venskab, hvor hver passer sit. Sammen er de enige om, at de kommer fra en anden planet, og at de må forsøge at leve som jordboere for at overleve. Fabrikken - omgivelserne - er hele tiden efter dem for at få dem til at formere sig og tjene som et arbejdsredskab for fabrikken. For at slippe væk tager de op i bjergene og opsøger Natsukis bedsteforældres sted, hvor fætteren Yuu nu bor.
Det er en vild og vanvittig historie, der sætter fokus på hvordan vi alle tilpasser os samfundets forventninger, - og hvad der sker, hvis man ikke passer ind. En ret grotesk afslutning, gør den måske lidt for ekstrem for mig, men helt sikkert en tankevækkende læseoplevelse. 

'Jordboerne' af Sayaka Murata. Grif 2021, 235 sider.

'Linjen ved verdens kant' af Laura Imai Messina

 Et sted i Japan tæt på havet i en smuk have står en gammeldags telefonboks, der ikke er forbundet til noget telefonnet. Her kan mennesker i sorg løfte røret og tale til dem, de har mistet. Med denne telefonboks som ramme har forfatteren skrevet en fin og rørende fortælling om sorg, tab og kærlighed.
Radiojournalisten Yui har mistet både sin lille datter og sin mor i tsunamien i 2011. Lægen Takashis kone er død af kræft, og hans lille datter har ikke sagt et ord siden moderens død. De to sørgende mennesker møder hinanden ved vindtelefonen, hvor Takashi taler med sin hustru, mens Yui nøjes med at gå rundt i haven. Snart følges de ad på de månedlige ture til vindtelefonen, de træffer andre sørgende og hører deres historier. Imens følelserne forsigtigt spirer mellem de to sørgende, nærmer Yui sig langsomt sin egen sorg.

'Linjen ved verdens kant' af Laura Imai Messina. Grønningen 1 2021, 251 sider

'Døgnkioskmennesket' af Sayaka Murata

Prisvindende japansk roman om den yngre kvinde Keiko, der altid har været anderledes end sine kammerater. Mens hun er barn reagerer hun ofte meget impulsivt og - efter omgivelsernes mening - uhensigtsmæssigt på begivenheder blandt skolekammeraterne, og hun forsøger forgæves at passe ind. Som ung får hun et job som løsarbejder i en døgnkiosk, og hendes familie er lettede. Keiko elsker rutinen og og den ensformige hverdag, hvor der er klare regler for alt, og hun har et godt blik for døgnkioskens rytme. Hun efterligner sine kollegaer og spiller rollen som et normalt menneske helt perfekt. Men nu er der gået 18 år, og det bliver stadig vanskeligere for Keiko at leve op til folks krav om normalitet. Hun har ingen mand og ikke et fast job, hvilket hendes omgangskreds ofte påtaler. En dag starter Shiraha som løsarbejder i døgnkiosken. Han er arrogant, utilpasset og ude af stand til at passe et job, men Keiko ser i ham en mulighed for at opnå det attraktive normale liv. Det er dog ikke så simpelt at lade Shiraha flytte ind, og hvor langt skal man egentlig gå for at virke normal?
En kort, meget velskrevet roman, der både giver stof til diskussion og eftertanke.


'Døgnkioskmennesket' af Sayaka Murata. Forlaget Grif 2019, 150 sider.

'Mordet på kommandanten' af Haruki Murakami

En portrætmaler midt i 30'erne bliver svigtet af sin kone, hvilket sender ham ud på et roadtrip i det nordlige Japan, inden han flytter ind i et hus i bjergene, som han låner af en ven. Huset tilhører vennens far, der er en berømt maler og på loftet finder maleren et maleri med titlen 'Mordet på kommandanten' Snart begynder der at ske mystiske ting i huset. En sær ringlen af bjælder holder ham vågen om natten, og det føles som om, han ikke er alene i huset.
En nabo henvender sig med et ønske om at få malet sit portræt, og da han kommer med et meget favorabelt tilbud siger maleren ja til opgaven, selv om han egentligt har bestemt sig for at lægge portrætmaleriet på hylden.
Det er svært ikke at afsløre for meget... Spændende og velskrevet læsning, man bliver grebet, hvis man kan acceptere bogens præmisser; fx at en idé kan tage skikkelse af en person, der træder ud af et maleri.

'Mordet på kommandanten - en idé viser sig; Bog 1' af Haruki Murakami. Klim 2018, 423 sider.

'Pachinko' af Min Jin Lee

I en lille by helt ude ved kysten i Sydkorea gifter en handicappet fisker sig i 1911 med en ung pige. Sammen får de datteren Sunja, som de elsker højt, og som er hovedpersonen i denne roman. Vi følger Sunjas forelskelse i den rige koreaner Hansu, der er noget ældre end hun. Først da hun er blevet gravid, finder hun ud af at Hansu allerede er gift i Japan og har tre døtre. Sunja bliver fortvivlet og nægter at tage imod hjælp fra Hansu, der ellers tilbyder at installere hende i et hus i Korea og tage sig af hende. Til Sunjas og hendes families store held tilbyder den gennemrejsende præst Isak istedet at gifte sig med hende og han tager hende med til Japan, hvor han har fået et job som præst.
Sunjas beslutning om at forlade sit hjemland, vende Hansu ryggen og starte et nyt liv i Japan får store konsekvenser for hele familien, - som det jo uværgerligt vil gøre, når man flytter sin slægt et andet sted hen.
I Japan er livet ingen dans på roser, Isak og Sunja er fattige og bor hos Isaks bror og svigerinde. Men sønnerne Noa og Mozasu har drømme og ambitioner, som de forfølger næsten på trods.
En virkelig underholdende og fascinerende historie. Det er altid spændende at læse om en tid og et sted i verden, som man måske ikke kender så meget til. Denne roman giver et fint indblik i de koreanske immigranters vilkår i Japan igennem det tyvende århundrede.

'Pachinko' af Min Jin Lee. Hr. Ferdinand 2018, 598 sider.

'Kvinden ved havet' af Hiromi Kawakami

For 12 år siden mistede Kei sin mand Rei. Han forsvandt sporløst, og hun ved stadig ikke, om han bare forlod hende, eller om der skete en ulykke. Kei bor i Tokyo sammen med sin teenagedatter Momo og sin mor. Hun begynder at tage toget ud til havet, til Manazuru. Hun føler sig draget til stedet, hvor hun tænker over sit liv med Rei og over sit forhold til elskeren Seiji, der er gift med en anden. En usynlig kvinde følger Kei og taler til hende, og lidt efter lidt fornemmer man at hun bearbejder hele sin situation...
Det er en ret speciel bog, der lader virkelighed og fantasi glide sammen, så det er lidt svært for læseren at finde ud af, hvad man skal tro. Velskrevet, men alligevel lidt for mystisk for mig.

'Kvinden ved havet' af Hiromi Kawakami. Hr. Ferdinand 2016, 250 sider.

'Jacob de Zoets tusind efterår' af David Mitchell

Det er længe siden, at en roman har holdt mig oppe den halve nat, - men det gjorde denne. Virkelig spændende og velskrevet historisk roman om den hollandske sekretær Jacob de Zoet, der i 1799 ankommer til handelsstationen Dejima i Nagasaki havn. Dejima er præget af svindel og korruption, og Jacob skal forsøge at få styr på de sidste års regnskaber, men det er ikke let at vide, hvem han kan stole på. Samtidig fascineres han af den smukke men vansirrede jordemoder Onita Aibagawa, der er elev hos den hollandske læge Marinus. Men hvordan skal han komme til at lære hende at kende, når japanere og europæere holdes strengt adskilt?
Højt oppe i de japanske bjerge ligger et gammelt skjult kloster, der gemmer på en grufuld hemmelighed. Hertil føres Onita for at afbetale på sin fars gæld ved hans død. Klosterets hemmelighed når via en gammel plantesamlerske til Nagasaki, hvor mere end et menneske er klar til at ofre alt for at befri Onita. Men klosterets leder abbed Enomoto har spioner overalt og hans magt er stor....
Meget velskrevet flot og spædende historisk roman, der kan anbefales!

'Jacob de Zoets tusind efterår' af David Mitchell. Peoples Press 2014, 547 sider.

'Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår' af Haruki Murakami

Tsukuru Tazaki er jernbaneingeniør og bygger jernbanestationer. Selv tager han imidlertid sjældent nogen steder hen, men holder sig mest til Tokyo. Han har mødt en kvinde, der er lidt ældre end ham selv, som han synes godt om. Hun mener imidlertid, at Tsukuru har nogle ting i sit følelsesliv, som han må få på plads, før deres forhold kan blive mere seriøst. Dette krav får Tsukuru til at tænke tilbage. - I sine ungdomsår var han en del af en meget fasttømret vennegruppe, som betød alt for ham, selv om han anså sig selv for farveløs og kedelig i sammenligning med dem. For 16 år siden brød de pludselig alle fire kontakten til ham og efterlod ham traumatiseret og i chock, uden at give ham en forklaring på deres afvisning. I lang tid derefter følte ham sig som på dødens rand, og selv nu hvor der er gået 16 år, påvirkes han af fortidens svigt. Også et venskab med en yngre mand, der spiller musik og fortæller en sælsom historie om døden, er gledet ham af hænde. Tilskyndet af Sara beslutter han sig imidlertid for at opsøge sine tidligere venner, for at få en forklaring på deres handlemåde. Svaret ligger på en måde lige for, men kommer alligevel bag på ham. Slutningen er åben, men alligevel afklarende i forhold til hvordan Tsukuru fremover vil vælge at leve sit liv. Anmelderne har været lidt lunkne overfor denne Murakami-bog, men jeg kunne nu godt lide den. Måske fordi den hører til den mere realistiske del af forfatterskabet, og handler om en mands kamp med identitet og selvopfattelse.

'Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår' af Haruki Murakami. Klim 2014, 302 sider.

'Senseis mappe' af Hiromi Kawakami

Fin og velskrevet fortælling om Tsukiko, der er 38 år, virker lidt rodløs og tilbringer en del af sin fritid på diverse barer, hvor der drikkes sake og spises små japanske retter. En dag møder hun en af sine gamle lærere fra gymnasiet på sin stambar, og de begynder at mødes for at drikke sammen. Bogen beskriver optakten til deres forhold, den periode, hvor de går og holder lidt øje med hinanden, men faktisk ikke er et par. De har begge deres særheder, men lidt efter lidt udvikler forholdet sig. En smuk fortælling om ensomhed og tosomhed.

'Senseis mappe' af Hiromi Kawakami. Hr. Ferdinand 2013, 220 sider.

'1Q84 Bog 3' af Haruki Murakami

Så blev det endelig min tur til at få læst afslutningen på Murakamis trilogi. Den tredje bog i serien fortælles skiftevis af Tengo, Aomame og privatdetektiven Ushikawa. Tengo våger ved sin døende fars seng og Aomame holder fra sit skjul i lejligheden hver aften udkig med legepladsen i håb om, at han skal dukke op der. Ushikawa skal egentligt finde Aomame, men pga. mangel på spor overvåger han i stedet Tengo. Så alle leder efter nogen, og måske bliver det lige en anelse for langt, især fordi Aomame i det meste af bogen befinder sig i lejligheden, hvor hun træner, spiser sundt og holder øje med legepladsen. Men det er stadig medrivende og godt skrevet. En bog om ensomhed, kærlighed og søgen efter samhørighed med et andet menneske.

'1Q84 Bog 3' af Haruki Murakami. Klim 2012, 451 sider.