'Den rødhårede kvinde' af Orhan Pamuk

Den unge apotekersøn Cem har fået et sommerferiejob uden for Istanbul. Han skal hjælpe brøndgraveren Mahmut og lærlingen Ali med at grave en brønd. Cems far har forladt familien, og i sin søgen efter en faderfigur at se op til, knytter Cem sig til Mester Mahmut. Arbejdet er varmt og hårdt og i landsbyen møder Cem en rødhåret kvinde, der er på turné med et omrejsende teater. Han bliver betaget af hende og følger efter hende, når han har mulighed for det
En dag sker der en ulykke, da de arbejder på brønden og Cems liv præges for altid af de beslutninger han tager i de skæbnesvangre timer den sommer.
Det er svært at referere fra romanen uden af afsløre for meget, men forskellige myter og sagn fylder en del undervejs. Fx. fortællingen om Ødipus, der dræber sin far og går i seng med sin mor. Og en historie fra den iranske "Shahname" om Rostam, der dræber sin søn Sohrab.
Hvor stor og central en betydning disse fortællinger har for selve romanen afsløres først til sidst i en overraskende og tragisk slutning.
En velskrevet roman, der fascinerer mere og mere efterhånden som man kommer ind i den, - og overrasker til sidst. Minder i skrivestil og form lidt om Ian McEwan og Amos Oz.
Den første bog af Orhan Pamuk, som det er lykkedes mig at læse!

'Den rødhårede kvinde' af Orhan Pamuk. Gyldendal 2019, 254 sider.

'Skrønen om Erkan' af Karsten Lund

Erkan kommer til Esbjerg som 25 årig fremmedarbejder i starten af 1970'erne. Han har en dyster fortid, men samtidig er han ærgerrig og målrettet, når det gælder om at klare sig godt i det nye land. Han arbejder hårdt, låner penge, kommer godt efter det og er snart en stor mand. Men billeder af en ung kvinde forfølger ham i drømmene og langsomt oprulles Erkans fortid. Hans barndom i en tyrkisk landsby, tidligt giftermål, en lille datter Nezaket... - Men lykken er skør, og Erkan må vente længe på sin mulighed for at tage hævn for det der skete for længe siden....
Jeg ved ikke om slutningen er helt troværdig, men det er stadig en spændende og fascinerende fortælling; godt skrevet, man bliver grebet af historien om den foretagsomme indvandrer.

'Haver af vand' af Alan Drew

Familien Basioglu, der bor lidt udenfor Istanbul og består af far Sinan, mor Nilufer, teenagedatteren Irem og sønnen Ismail, har lige holdt omskærelsesfest for Ismail. Nilufer har inviteret den amerikanske familie i lejligheden ovenpå; Marcus, Sarah og sønnen Dylan. Om natten ændrer et jordskælv deres liv drastisk. Deres hus styrter sammen og Sarah og Ismail bliver begravet under ruinerne. Sarah redder Ismails liv ved at give ham vand, selv omkommer hun. De to unge; Irem og Dylan forelsker sig og selv om Irems familie ikke er fundamentalister er de konservative og vil aldrig lade hende være alene med en dreng, og da slet ikke en amerikansk dreng.
En fortælling om tro og kultur, med mange stærke spørgsmål. Hvad får en mand til at ville slå sin datter ihjel? Hvad får en mand til at ville dræbe sønnen af den kvinde, der har reddet hans egen søns liv? - Kan ære betyde så meget? - Måske hvis man har mistet alt andet? - Måske hvis man lever i et samfund, hvor ens status og anerkendelse afhænger så meget af at have et godt navn og rygte? - Det er meget svært at sætte sig ind i, denne bog får en til at se hvor svært..