Daniel Lentz, der er historiens fortæller ser som ung mand tilbage på tiden som dreng og ung omkring 1989, hvor muren faldt, og de to Tysklande blev genforenet. Omkring ham møder vi boksetalentet Rico, Mark, der begynder at tage stoffer, Stefan med den voldelige far, Paul, der samler på pornoblade, og lille Walther. Gruppen af drenge møder vi i DDR-tiden som skoledrenge og pionerer, og senere følger vi dem gennem opdragelseshjem, forskellige former for kriminalitet og i kamp med de andre bander i området. På et tidspunkt åbner de en ulovlig natklub, men de fleste af deres forsøg på at skabe en vej frem ender ud i ingenting. Karrieren går fra ungdomsfængsel over til voksenfængslet. Det er en trøstesløs hverdag, der dog kommer med små glimt af håb ind imellem. Når drengene fx tager sig af en gammel dame, - også selv om det mest sker for at kunne stjæle hendes penge, eller da Stefan anskaffer sig en hund, som han vil gøre alt for.
Handlingen springer frem og tilbage i tid, hvilket kan være lidt forvirrende. Desuden handler den mindre om det politiske miljø, og de ændringer som Berlin-murens fald bragte med sig, end jeg havde forventet. Den er snarere at betragte som en tysk "Nordkraft": En fin skildring af en flok drenge, der forsøger at overleve på kanten af samfundet. - Velskrevet men ret deprimerende læsning må man forberede sig på.
'Dengang vi drømte' af Clemens Meyer. People's Press 2009, 475 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar