'Arbejderhjerte 2' af Carl Frode Tiller

Trond er et svært sted i livet. Hans ægteskab skranter, han er blevet fyret med beskyldninger om at være racist og har svært ved at finde et nyt job. Hans datter er psykisk syg. Han ser tilbage på sit liv; husker i glimt afgørende små begivenheder; forholdet til vennerne, forældrene og svigerfamilien samt hustruen Therese. Døtrene Astrid og Helga. Han prøver at forstå sig selv og sin tid. Opvokset i et arbejderhjem, hvor faren var savværksarbejder og kommunist; selv blev han akademiker uden nogensinde rigtigt at føle at han hører til i det miljø. Han reflekterer over forskelle på de forskellige miljøer, han færdes i; en markør jeg bed mærke i er fx hvordan man taler om pigerne. 
Det er en fantastisk velskrevet bog, der uden tøven går i dybden og viser Tronds forskellige blinde vinkler. Han er ikke udelt sympatisk, men meget menneskelig. 

'Arbejderhjerte 2' af Carl Frode Tiller. Gutkind 2026, 422 sider.

'Fars blå øjne' af Marie Skoven

Der er fokus på forholdet mellem far og søn i denne lille fine rørende roman. Svend er indlagt og døende, Den eneste han har tilbage i sit liv er sønnen Theo, som han ikke har meget kontakt med. Theos mor var en thailandsk kvinde Rungrat, der forlod familien, mens Theo endnu var lille. Svend har altid haft det svært med Theo, der hellere ville tegne end spille fodbold og desuden lignede sin mor lidt for meget af udseende. Nej så kan han bedre med naboens dreng Jesper, der spiller fodbold og har lyst hår. Svend ligger i sin hospitalsseng og funderer over det, der kunne have været. Theo sidder i den camper, hvor han bor sammen med Maja og gør det samme. Det er en fortælling, der meget fint viser, hvor svært det kan være at række hen over det, der er sket og den tid der er gået. Hvor vigtig en fars kærlighed er. Meget rørende og lidt sørgeligt.

'Fars blå øjne' af Marie Skoven. Attika 2026, 131 sider.

'Vi var ulve' af Sandrine Collette

Wauv, - en fantastik fin og smuk fortælling, medrivende, intens og svær at lægge fra sig.
Liam bor i bjergene sammen med Ava og deres femårige søn Aru. Han har boet her i sytten år; han går på jagt og den lille familie lever et ret primitivt liv.
Men en dag ændrer alt sig: Da Liam kommer hjem finder han Ava hårdt såret efter et bjørneangreb, under sin kjole har hun skjult deres søn, og hun formår akkurat at holde sig i live indtil Liam når frem til dem.
Opfyldt af sorg og vrede over skæbnen tager Liam drengen med sig, han vil ride til byen og aflevere ham hos nogle slægtninge, da han ikke kan se for sig, hvordan han vil kunne tage sig af barnet. Hans onkel og tante er imidlertid ikke villige til at tage imod Aru, og Liam må påbegynde hjemturen.
Det bliver en farlig rejse; i starten er Liam sin egen - og drengens - værste fjende, men andre kræfter truer dem også. Mere skal jeg ikke afsløre her, men det er en fantastisk fin og smuk lille roman, som jeg kun kan anbefale.

'Vi var ulve' af Sandrine Collette. Gyldendal 2026, 204 sider

'Tysktime' af Siegfried Lenz

 Jeg er startet i en læseklub! - Ikke en læseklub, hvor jeg selv sidder med som bibliotekar, hvilket ellers er det, jeg har mest erfaring med, men en, hvor jeg er almindelig deltager, - og hvor vi kun er fire medlemmer. Den første bog, vi har læst, er 'Tysktime' af Siegfried Lenz, som vi diskuterede på vores første møde i sidste uge.
Det var ikke en roman, der umiddelbart fangede mig, så lige i starten tænkte jeg, at det godt kunne blive en tung omgang. Jeg blev aldrig grebet på den måde, at jeg ikke kunne lægge den fra mig, men til gengæld på den måde, hvor man læser et stykke igen, fordi der er noget på spil og noget at tænke over.
Siggi sidder i ungdomsfængsel og har fået en opgave; han skal skrive en stil om 'pligtens glæder'. Og det er et emne han har meget at sige om. Han ser tilbage på sin barndom under krigen, hvor hans far - politibetjenten i en fiktiv nordtysk landsby - skal opretholde ro og orden. Landsbyen huser også en kendt maler, som faren har kendt siden de begge var børn. Ja maleren har endda engang reddet hans liv. Nu kommer der bud fra Berlin med et malerforbud mod malerens arbejde, som betjenten skal opretholde, hvilket han gør meget nidkært.
Det er en roman om barnets loyalitet, og om barnets loyalitetskrise; skal han følge sin far eller maleren, som han beundrer? Desuden handler det i høj grad om det at gøre sin pligt. Kan alle handlinger undskyldes med, at man bare gjorde sin pligt? - På den måde bliver romanen, der udkom i 1968, også et opgør med 2. Verdenskrig; et dokument fra de unge tyskere til de gamle.
Vi havde en meget givende samtale om romanen i Beldringe.

'Tysktime' af Siegfried Lenz. Valdemar 2015, 437 sider.

'Af stumper og skår' af Jonas Eriksson

Bogen indledes med hovedpersonen Jonas' tur til Stockholm, hvor han skal tage afsked med sin afdøde far. Allerede her fornemmer man, at forholdet mellem far og søn ikke har været godt. Jonas mødes med sin stedmor Jacky og de to halvbrødre Martin og Peter. På en måde ønsker han at opretholde et forhold til sin familie, men det viser sig snart at blive svært. Jacky får ham til at skrive under på nogle papirer, og en strid om arven bliver en realitet.
Det er rørende at læse om den voksne Jonas' forsøg på at blive en del af en familie, som dybest set ikke vil ham. I tilbageblik får man glimt af en barndom, der er fuld af svigt, vold og alkohol, - samt en endelig afvisning, da faren starter en ny familie. Det er barsk læsning, men velskrevet, og forfatteren behersker antydningens kunst. Fortællingen bygger på forfatterens egne oplevelser.
Romanen er en af de seks valgte romaner til DR-Romanklubben 2025, og vi havde en fin snak om den i romanklubben på Guldborgsund-bibliotekerne.

'Af stumper og skår' af Jonas Eriksson. Peoples Press 2024, 246 sider.

'Arbejderhjerte 1' af Carl Frode Tiller

Trond er vokset op i Norge i Namsos i 1970'erne. Hans far var kommunist og arbejdede på savværket. Moren var sygehjælper og kom fra et stærkt kristent miljø. De var en rigtig arbejderfamilie. Som voksen lægger Trond afstand til arbejdermiljøet; han bliver akademiker, gifter sig med Therese og får to døtre; Helga og Astrid. I nutiden er Trond blevet skilt, han drikker for meget og hans døtre har udviklet sig til alt det, han ønskede, at de ikke skulle være. I virkeligheden længes han måske tilbage til det mere simple arbejderliv, som han ikke kan lade være med at gøre nar af. Eksemplificeret ved lillebroren Stein og hans kone Kristin. Trond er en ret irriterende hovedperson, men der er også nogle virkelig fine beskrivelser af forholdet mellem far/søn og mellem de to brødre. Alt i alt en fin fortælling om den klasserejse, som mange har foretaget i vores generation. Der zappes frem og tilbage i tid, hvilket kan være lidt udfordrende, men alt i alt er det en velskrevet fortælling.

'Arbejderhjerte 1' af Carl Frode Tiller. Gutkind 2024, 389 sider.

'Giæver og Iunker' af Erlend Loe

Gamle Giæver ligger for døden, og i denne finurlige historie fortæller han sin søn alt det, han bør vide for at føre familien videre. Men ikke bare familien, - for der er mange traditioner og tildragelser, som er vigtige at kende til og respektere. Der er værktøj, der skal håndteres på en helt bestemt måde, og der er gamle historier om hændelser for mange årtier siden, som ikke må gå tabt. Og vigtigst af alt er det at vedligeholde den lange fejde med familien på nabogården; Iunkerne, der naturligvis er både grimme, småtbegavede og tyvagtige. Gamle Giæver har godt nok ikke stor tiltro til sønnen, men håbet lever alligevel.
Som læser kan man ikke lade være med at sidde og klukke lidt over den gamle Giævers overvejelser, der er gengivet i korte afsnit, som også vil fungere fint som højtlæsning.

'Giæver og Iunker' af Erlend Loe. Gyldendal 2024, 184 sider.

'Skynd dig at elske' af Alex Schulman

'Skynd dig at elske' er forfatterens debutroman og kom på svensk i 2009. Først i 2023 er den oversat til dansk. Det er en erindringsroman, der i tilbageblik beskriver et familieliv med hovedfokus på en far og hans sønner.
Alex er kun 27 år, da han mister sin far. Fem år efter tager han tilbage til sommerhuset, hvor familien tilbragte mange timer sammen, og langsomt åbner han op for sine minder og giver sig selv lov til at huske tilbage. Nogle ting at vanskelige at tænke på og som læser følger man med på hele rejsen. Faren var en karismatisk tv-producer med temperament men også en ældre mand, da han fik sine tre yngste sønner. Måske deraf titlen; at man skal skynde sig at elske, fordi tiden kan være kort? Far-søn-forholdet påvirkes i høj grad af farens alder, hans tiltagende svaghed og behovet for at hans sønner hurtigt bliver de "voksne" i forholdet.
Velskrevet autofiktion om forholdet mellem en ældre mand og hans unge sønner.

'Skynd dig at elske' af Alex Schulman. Lindhardt & Ringhof 2023, 250 sider.

'Vulkanø' af Daniel Dalgaard

Daniel er taget på en længere rejse til de kanariske øer med sin familie. De skal være væk i fire uger og bo fire forskellige steder. Ud over Daniel og Stine består familien af deres to børn på fem og et år. I disse uger, hvor Daniel er sammen med sin familie hele tiden griber han sig selv i ofte at blive vred og irriteret. Både på sin søn og på sine omgivelser. Han tænker tilbage på sin egen barndom, imens han betragter sin søns barndom. Er han begyndt at ligne sin egen far? Gentager han nogle mønstre, som han faktisk er bevidst om, og som han har lovet sig selv ikke at gentage? Og hvor svært er det at bryde de mønstre, som man selv er vokset op med? Hvordan vender man sig til, at man nu er den voksne, at man har ansvaret for at sætte rammerne om sine egne børns barndom? Måske er det tid til at lægge den vrede fra sig, som han altid har haft i sig - hvis det er muligt?
Fine refleksioner over hverdagslivet med børn, rollen som far, - at finde sin egen måde at gøre tingene på.

'Vulkanø' af Daniel Dalgaard. Gutkind 2024, 178 sider.

'At skille sig af med en kat: hvad jeg taler om, når jeg taler om min far' af Haruki Murakami

Fint illustreret lille bog, der både handler om katte og fædre. Forfatteren tager udgangspunkt i en enkelt begivenhed i barndommen, hvor far og søn cykler til stranden med en kat i en papkasse på bagagebæreren. Faren vil skille sig af med katten, men da de to vender hjem efter udflugten, venter katten på dem derhjemme - og får lov at blive. Langsomt og forsigtigt nærmer forfatteren sig sin far; hvem var han som menneske? Hvordan var han præget af sin tid, sin familie og den krig, som han deltog i? Og hvorfor blev forholdet mellem de to aldrig helt godt?
En lille erindringsbog, der handler om at bryde med fortiden, men alligevel have behov for at kende den og forholde sig til den.

'At skille sig af med en kat: hvad jeg taler om når jeg taler om min far' af Haruki Murakami. KLIM 2022, 91 sider.

'Jeg er egentlig ikke sådan' af Marie Aubert

Linnea skal konfirmeres, men hendes glæde ved festen er til at overse. Hun er blevet afvist af den lidt ældre veninde, som også skal komme og servere til festen, og det er så pinligt for hende, at hun ikke ved hvor hun skal gøre af sig selv og derfor cykler hvileløst rundt i området. Linneas faster Hanne kommer hjem sammen med sin pigekæreste. Hun var meget overvægtig som barn og er sårbar overfor, hvordan hun nu mødes af de mennesker, der kun har kendt hende som "den tykke pige". Hanne har et kompliceret forhold til sin bror Bård (Linneas far), der aldrig hjalp hende som barn, men holdt godt fast i sin position som klassens populære flotte fyr. Bård har altid fordømt sin far for at være utro og svigte deres mor, men nu befinder han sig selv i en situation mellem to kvinder... Og bedstefar Nils prøver at glatte ud og håndtere de to voksne børn og deres vrede, imens alle lidt glemmer festens hovedperson. En velskrevet roman, der meget præcist sætter fokus på de nære relationer, det enkelte menneskes optagethed af egne følelser og på hvor svært samspillet med de nærmeste kan være. Især når man kommer til at opføre sig på en måde, der ikke harmonerer med det billede, man har af sig selv.

'Jeg er egentlig ikke sådan' af Marie Aubert. Lindhardt og Ringhof 2023, 224 sider

'Gud taler ud' af Jens Blendstrup

I korte afsnit fortæller forfatteren historien om sin far, der var Gud i familien. Det er både sjovt, ironisk og indimellem en barsk beretning. For Gud er centrum i verden og alt kredser kun om ham. Han har magten til at skabe en god dag - eller en dårlig. 
Gud og hans kone, - svenske Gerd Lillian - og de fire sønner flytter ind i et hus i Risskov. Her følger man slagets gang med op og nedture. Det fremgår snart at Gud drikker lige rigeligt og har sit helt eget syn på, hvordan verden hænger sammen.
På trods af romanens sjove selvironiske stil finder man også en undertone af dyb alvor og tragedie imellem linjerne. For i bund og grund så lykkes tingene ikke rigtig for Gud, og det hele bliver anderledes, end han har planlagt.
Vi følger familien fra drengenes barndom gennem deres ungdom og frem til Guds død, - der naturligvis forekommer helt usandsynlig for alle.

'Gud taler ud' af Jens Blendstrup. Samleren 2004, 148 sider

'Hvem slog min far ihjel' af Édouard Louis

Édouard Louis skriver medrivende, vedkommende og stemningsfuldt om en barsk barndom i det nordlige Frankrig. Bogen er en fortsættelse af "Færdig med Eddy Bellegueule", men kan nu sagtens læses selvstændigt. Han har især fokus på forholdet til faderen, som i al sin fattigdom skildres loyalt, ærligt og med stor kærlighed, trods de store kulturelle væsensforskelle mellem far og søn. Barndomsbillederne er på en gang både smukke og ømme, barske og ydmygende. Undervejs ændrer bogen karakter og bliver til et slags manifest; et politisk anklageskrift mod dem, der gør vilkårene dårligere og dårligere for de fattigste i Frankrig. De politikere, der først skabte den verden, som hans far var prisgivet og siden ødelagde ham.
Et citat jeg hæftede mig ved, og som på en eller anden måde er meget sigende for far-søn forholdet: "...En af mine venner siger, at det er børnene, der former deres forældre, ikke omvendt..."
Læs den!

'Hvem slog min far ihjel' af Édouard Louis. Rosinante 2019, 71 sider

'Den rødhårede kvinde' af Orhan Pamuk

Den unge apotekersøn Cem har fået et sommerferiejob uden for Istanbul. Han skal hjælpe brøndgraveren Mahmut og lærlingen Ali med at grave en brønd. Cems far har forladt familien, og i sin søgen efter en faderfigur at se op til, knytter Cem sig til Mester Mahmut. Arbejdet er varmt og hårdt og i landsbyen møder Cem en rødhåret kvinde, der er på turné med et omrejsende teater. Han bliver betaget af hende og følger efter hende, når han har mulighed for det
En dag sker der en ulykke, da de arbejder på brønden og Cems liv præges for altid af de beslutninger han tager i de skæbnesvangre timer den sommer.
Det er svært at referere fra romanen uden af afsløre for meget, men forskellige myter og sagn fylder en del undervejs. Fx. fortællingen om Ødipus, der dræber sin far og går i seng med sin mor. Og en historie fra den iranske "Shahname" om Rostam, der dræber sin søn Sohrab.
Hvor stor og central en betydning disse fortællinger har for selve romanen afsløres først til sidst i en overraskende og tragisk slutning.
En velskrevet roman, der fascinerer mere og mere efterhånden som man kommer ind i den, - og overrasker til sidst. Minder i skrivestil og form lidt om Ian McEwan og Amos Oz.
Den første bog af Orhan Pamuk, som det er lykkedes mig at læse!

'Den rødhårede kvinde' af Orhan Pamuk. Gyldendal 2019, 254 sider.

De otte bjerge' af Paolo Cognetti

Da Pietros forældre lejer et lille hus i den italienske bjergby Grana og begynder at tilbringe deres somre der, møder han Bruno, der er født i bjergene og om sommeren hjælper sin farbror med fårene. De to drenge strejfer omkring i bjergene og bliver venner. Men efterhånden som de bliver ældre bliver det mere og mere tydeligt at den ene kun er en gæst, mens den anden ikke kan forstille sig et andet liv end det i bjergene. Pietro har et lidt kompliceret forhold til sin far, der tager ham med på udmattende bjergture igennem hele barndommen. Da Pietro som ung nægter at følge sin far på endnu en tur, tager Bruno lidt efter lidt hans plads som faderens fortrolige. I hvor høj grad Bruno stadig er en del af forældrenes liv, går først langt senere op for Pietro.
Det er en smukt fortalt bog om venskab og familierelationer. En slags dannelsesroman om en ung mand, der bliver, og en der rejser væk, - men vender tilbage....

'De otte bjerge' af Paolo Cognetti. Peoples Press 2018, 219 sider

'En stamtavle' af Patrick Modiano

En lille gul bog! Selvbiografisk værk om Patrick, der prøver at skrive sig ind på sit liv ved at tage et nærmere kig på sine forældre og sin barndom primært i Paris og forskellige steder i Frankrig. Patricks forældre har travlt med deres eget liv: Faren har gang i forskellige lyssky forretninger, moren optræder på variteer. I perioder oplever han fattigdom, og fra han er 11 år, sendes han på kostskoler, og bor på sovesale, selv i perioder hvor hans forældre bor lige i nærheden. Så han føler, at især faren bare vil af med ham.
Der er ret meget namedropping i denne lille bog. Det er en ret smal udgivelse, man skal måske være godt kendt i Paris for virkelig at synes om den, men jeg blev alligevel fanget ind af den barske og sørgelige barndomsberetning. Modiano fik Nobelprisen i litteratur i 2014.

'En stamtavle' af Patrick Modiano. Arena 2017, 110 sider.

'Det gode gårdliv starter i hjertet: Generationerne krydser klinger' af Solvejg Høj

Denne bog er næsten et "must read" for landbofamilier. Især de af slagsen hvor der arbejdes sammen på tværs af generationerne. Der var i hvert fald flere øjenåbner-afsnit for mig, især i det der handler om den vanskelige situation den unge landmand står i mellem sin egen familie og sine forældre. Forhåbentlig kan jeg få min landmand derhjemme til også at læse den.
Solvejg Høj sætter ord på mange af de dagligdags situationer, som man kender så godt, men som man lever med og måske ikke altid takler på den bedste måde. Der er afsnit om generationsskiftet, kommunikation, livet på landet af i dag osv..

'Det gode gårdliv starter i hjertet: Generationerne krydser klinger' af Solvejg Høj. Eget forlag 2013, 143 sider.

'Hotellet på hjørnet af bitter og sød' af Jamie Ford

En fin og velskrevet bog om to børns venskab og kærlighed, og om en måske lidt overset del af den amerikanske historie; interneringen af alle af japansk afstamning under 2. Verdenskrig.
Henry er midt i halvtresserne og har for nylig mistet sin kone. Han kæmper med at finde sig tilrette i sit liv uden Ethel og med at etablere en bedre kontakt til sønnen Marty. Samtidig husker han tilbage. I 1942 mødte han som 12-årig den jævnaldrende pige Keiko. Som de eneste asiatiske børn på en "hvid" skole, fandt de to hurtigt hinanden i et tæt venskab. Keiko var japaner, Henry kinesisk. Men i 1942 var USA's største fjende Japan og alt japansk. Keiko og hendes familie blev tvangsinterneret og selv om børnene forsøgte at holde kontakten med hinanden havde de mange odds imod sig.
Bogen veksler fint mellem de to tidsperioder, der begge er interessante på hver sin måde. Det er en kærlighedshistorie, der også tager temaer op som far-søn-forholdet, etniske grupperinger i det amerikanske samfund og vores behov for at skabe fjendebilleder. På forsiden af bogen citeres en anmelder: "... et smukt og følsomt mesterværk" - og selv om jeg med jysk tilbageholdenhed måske ikke ligefrem ville have brugt ordet "mesterværk" - så kan jeg i det store hele tilslutte mig anmelderen.
'Hotellet på hjørnet af bitter og sød' af Jamie Ford. Bazar 2011, 346 sider

'Min kamp' af Karl Ove Knausgård

Faktisk er det over en måned siden, jeg blev færdig med denne roman. Jeg har bare ikke fået skrevet noget om den, måske fordi den er lidt svær at beskrive...?
Norske Karl Ove Knausgård fortæller i tilbageblik om forholdet til sin afdøde far. Jeg har tidligere brokket mig over alle dem, der ser tilbage på deres barndom og problematiserer den i romanform, men her har vi en forfatter, der lykkes med opgaven. Måske fordi han i høj grad forstår at observere sine omgivelser, tænke originale tanker om forholdet til sine medmennesker og sig selv, og er i besiddelse af et stort fortælletalent, der gør det muligt for ham at formidle det hele videre?
Karl Ove er den søn, der aldrig kunne gøre noget godt nok. Når han tænker tilbage er det mest manglen på nærhed der springer i øjnene i forholdet til faderen. Alligevel er bogen også fuld af sønnens kærlighed til den fordrukne far, som de to sønner efter hans død nu prøver at rydde op efter. Meter efter meter arbejder de sig gennem det uhumske hus i et forsøg på at få det hele til at se pænt ud til begravelsen, - og i en kamp for at finde mening i forholdet til faderen.
Velskrevet eringdringsroman, der dog kunne have været 100 sider kortere...

'Min kamp' af Karl Ove Knausgård. Lindhardt og Ringhof 2010, 487 sider.

'Sunset Park' af Paul Auster

For over syv år siden mistede Miles sin stedbror ved en ulykke, som han giver sig selv skylden for. Kort tid derefter forlod han sine forældre, rejste bort og har ikke siden ladet høre fra sig. Nu bor han i Florida sammen med gymnasiepigen Pilar, som han er forelsket i. Desværre er hendes unge alder et problem, der gør at Miles vælger at komme tilbage til New York. Han flytter ind i et forladt hus i Sunset Park, hvor også hans kammerat Bing opholder sig. Her venter han på, at Pilar skal blive 18 år, så de for alvor kan være sammen. Ventetiden benytter han til at se fortiden i øjnene; han tager kontakt til sine forældre.
Romanen fortælles fra mange forskellige vinkler, hvor især faderen Morris Heller er stærkt beskrevet. - Men også de unge i huset i Sunset Park kommer til orde, her er der især fokus på deres problemer med at få økonomien til at hænge sammen.
Romanen slutter meget åbent, og efterlader læseren lettere frustreret; hvad skal der dog blive af Miles? Findes der virkelig ingen løsning på hans problemer? Det er en vedkommende og indsigtsfuld fortælling. Selv om Auster efter min mening har skrevet et par romaner, der er bedre end denne, så skal den alligevel have min anbefaling med på vejen..

'Sunset Park' af Paul Auster. Forlaget Per Kofod 2010, 282 sider