'Baumgartner' af Paul Auster

Siden jeg læste Paul Austers 'Illusionernes bog' har jeg fulgt hans forfatterskab med interesse, selv om jeg ikke har fået læst alt af ham. I denne roman følger vi en ældre mand S.T. Baumgartner, der for 10 år siden mistede sin elskede hustru Anna i en ulykke. Det var et lykkeligt ægteskab, og selv om der er gået 10 år kæmper Baumgartner stadig med at forlige sig med Annas fravær. Anna arbejdede som oversætter, men skrev også selv og kort tid efter hendes død samlede og udgav hendes mand nogle af hendes digte. Nu gennemgår han igen hendes papirer og genlæser med glæde små episoder i deres liv som hun har beskrevet. Disse små historier  i historien lyser op og gør romanen til noget særligt.
Den ender ret mærkeligt og lidt uforløst, men var alligevel en fin læseoplevelse, fuld af fine refleksioner.

'Barumgartner' af Paul Auster. Lindhardt og Ringhof 2023, 176 sider

'Lindely' af Astrid Saalbach

 Åh, det er virkelig en ret deprimerende roman, - jeg kunne ikke lade være med at fælde en tåre undervejs. Er lidt i tvivl om hvorvidt det var af afmagt, vrede eller sorg. Alle disse følelser kommer i hvert fald i spil, når man kaster sig over denne lille fine bog.
Thorkil er blevet gammel. Han er 94 og hans døtre Tine og Ida er selv oppe i årene og har fået børnebørn.
Thorkil har altid fyldt meget, men i virkeligheden måske aldrig givet specielt meget. Alligevel er det fortvivlende svært for hans døtre at være vidne til hans forfald, hans smerter, og den måde han mødes på på sygehuset, aflastningscenteret og plejehjemmet. Alle har travlt, ingen har rigtigt tid og Ida og Tine må kæmpe for at få den rigtige hjælp til deres far. Samtidig har de jo deres eget liv; Ida som ejer af en brillebutik og Tine som ansat i et ministerium.
Kan næsten læses som et debatindlæg i forhold til hvordan vi behandler vores ældre og svage medborgere.

'Lindely' af Astrid Saalbach. Gutkind 2023, 259 sider.

'De sidste kærtegn' af Kjersti Anfinnsen

 En lille perle af en bog, der handler om den tidligere hjertekirurg Birgitte Solheim. Birgitte bor i Paris, men stammer oprindelig fra Norge, hvor hendes søster stadig bor. Birgitte er blevet så gammel, at de fleste af hendes venner er døde. Ensomheden presser sig på, men Birgitte er ikke klar til at give slip på livet og kærligheden endnu. Hun skriver breve til Javier, selv om hun ikke er helt sikker på, hvem han er, og hvor mange af hans skriverier, der er sande. Og hun spiser på restauranten overfor og udveksler nogle ord med den ældre mand, der ejer stedet. Ellers fylder telefonsamtalerne med søsteren i Norge mest i dagligdagen. - Og de to har aldrig rigtig kunnet sammen, og ser så forskelligt på mange ting, blandet andet deres fælles barndom. En livsklog og dejlig lille roman, indsigtsfuld og humoristisk.

'De sidste kærtegn' af Kjersti Anfinnsen. Vild Maskine 2021, 147 sider

'Ulvespring' af Kerstin Ekman

En fantastisk fin beskrivelse af en ældre mand, der hele sit liv har levet i og med naturen, men kommer i tvivl om, hvorvidt han har taget de rette valg. Ulf har haft en karriere som forstkandidat og jagtleder. Men en kold morgen hvor han sidder i sin campingvogn med sin hund og en kop varm kaffe får han gennem kikkerten øje på en ulv, der alene træder ud af skoven. Han imponeres af dens vilde styrke og kommer i tvivl om menneskets og sin egen ret til at regere over naturen, som han ellers længe har gjort. Med andre ord oplever han en form for eksistentiel krise. Da ulven angriber og dræber en nabos får, insisterer de lokale jægere på reguleringsret, men Ulf tøver. Det bliver taget ilde op, og en dag brænder hans campingvogn ned til grunden, og et ulvelig findes i gløderne. Ulf forsøger at regne ud, hvem gerningsmanden er, samtidig med at han prøver at kommer overens med det faktum, at han må give magten over skoven fra sig og indstille sig på et andet livsindhold. Heldigvis har han en klog kone, der står ham bi.
En virkelig fin fortælling, der kan anbefales!

Ulvespring' af Kerstin Ekman. Gyldendal 2022, 208 sider.

'Tjeneren og hans søster' af Dorrit Willumsen

Søster er flyttet ind i sin lillebror Alfs hus for at passe ham. Alf er døende og vil ikke have andre omkring sig, selv om Søster har vanskeligt ved at klare jobbet. Søster ser tilbage på et liv, hvor hun altid har været føjelig og gjort sin pligt og det andre forventede af hende. - Og pludselig er livet bare gået, uden at hun egentlig nåede at leve det. Hun virker som en tragisk skygge og hendes liv nærmest pseudoagtigt. Hun har svært ved at træffe beslutninger, og da Alf dør bliver hun straks "fundet" af en anden, der kan udnytte hende. Tragedien ligger muligvis i det, at hun selv ønsker at blive udnyttet. Fint men deprimerende kvindeportræt - måske til skræk og advarsel?
Romanen er udvalgt til deltagelse i konkurrencen om DR Romanprisen 2023

'Tjeneren og hans søster' af Dorrit Willumsen. Gyldendal 2022, 216 sider 

'Åh William' af Elizabeth Strout

Sidste del af trilogien om Lucy Barton, der nu er i tresserne. Hun er skilt fra William, men hun har to døtre sammen med ham, og de har aldrig rigtig sluppet hinanden. Derfor træder hun til, da William efter sin mor Cathrines død finder ud af at hun har holdt på en stor hemmelighed: Før hun fandt sammen med hans far havde hun et liv og en datter, som han ikke kendte til. Og iøvrigt kom hun af helt andre kår end han havde forestillet sig. Sammen går Lucy og William på opdagelse i Catherines fortid med alt, hvad det indebærer af tvivl og overvejelser. Bør William kontakte sin halvsøster? Hvad skal de fortælle deres voksne døtre?
Deres nye viden kaster lys over fortidens begivenheder, så de to hovedpersoner tvinges til at revidere deres opfattelse af Cathrines væremåde og reaktioner.
Det er en fin og lavmælt, stilfærdig og velskrevet fortælling om to mennesker, der i en moden alder må indse, at selv vores nærmeste kan havde områder af deres liv skjult for os, som vi intet kender til. Tankevækkende.

 'Åh William' af Elizabeth Strout. Gyldendal 2021, 283 sider

'Havet' af John Banville

Romanens hovedperson Max, der er en ældre mand vender tilbage til sin barndoms sommerferieby for at sørge over tabet af sin hustru Anna og genopleve gamle minder. Anna er død efter et års kræftsygdom og hans minder om hende og deres tid sammen blander sig med mindet om en anden sommer for længe siden. Dengang var han 10-11 år og blev meget fascineret af den velhavende familien Grace med tvillingerne Chloe og Myles. Først betages han af fru Grace, senere bliver han optaget af Chloe med hvem han udforsker den første spirende seksualitet. Der er noget uhyggeligt og skæbnesvangert over fortællingen om denne drengs optagethed af den rige familie, hans ønske om at være som dem, - der blander sig med den ældre mands refleksioner over sit ægteskab og hans dagligdag på pensionen med de andre gæster.
Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om romanen. Langt hen af vejen fandt jeg den ret kedelig, men så kommer der alligevel nogle fine og overraskende betragtninger, og en slutning, som man ikke lige havde forestillet sig. Forfatteren fik Man Booker Prisen for bogen i 2005.

'Havet' af John Banville. Bechs Forlag 2011, 176 sider

'Olive igen' af Elizabeth Strout

Elizabeth Strout er fantastisk! I denne herlige opfølger til "Olive Kitteridge" følger vi den pensionerede lærerinde gennem en række selvstændige fortællinger, hvor Olive er den gennemgående person. Nogle gange er hun hovedpersonen, andre gange spiller hun en mere eller mindre perifer rolle i andres liv. Handlingen foregår i den lille by Crosby i Maine på den amerikanske østkyst. Efter at Olive har mistet sin mand Henry møder hun Jack, som hun senere flytter ind hos og gifter sig med. Forholdet til sønnen Christopher, svigerdatteren og børnebørnene er anstrengt og Olives lidt kantede og meget direkte facon bringer hende tit ud i situationer, som hun fortryder eller må genoverveje sin skyldsandel i. Men der er også meget hjertevarme i Olive, som da hun som den eneste besøger en kræftsyg kvinde eller indleder et nyt sent venskab. Romanen byder også på et møde med ægteparret, der har delt huset op imellem sig, teenageren der gør rent for de ældre fruer, og en samtale mellem en ældre advokat og en kvinde, der må indse, at hendes forældres forhold måske var anderledes end hun havde troet.
Der er virkelig meget at hente i disse fine hjertevarme og indimellem barske fortællinger!

'Olive igen' af Elizabeth Strout. Gyldendal 2020, 357 sider.

'Er der d i forvandle?' af Peter Faber

Poul Erik Godtfredsen er afdelingschef i en stor herretøjsforretning. Han bor alene i sin lejlighed og har sine egne faste rutiner, som han sjældent afviger fra. En dag spørger en ung pige i S-toget ham om der er d i forvandle, og det bliver startskuddet til hans bekendtskab med Wordfeud. Han begynder at spille med M&M. Bag det navn gemmer sig en tidligere skuespiller, som det er gået ned ad bakke for. Molly bliver ikke længere tilbudt nogle roller, og hun er blevet nødt til at sælge sit barndomshjem på Frederiksberg og flytte til Fyn.
Både Molly og Poul Erik er i starten af 60'erne og ensomme på hver sin måde. Lidt efter lidt får vi indblik i deres liv, som det er forløbet til nu, og lidt efter lidt åbner de mere op og begynder at skrive beskeder til hinanden. Men tør de mon for alvor bryde med ensomheden?
En fint fortalt historie om ensomhed og om at turde tro på andre mennesker.

'Er der d i forvandle?' af Peter Faber. Byens Forlag 2019, 246 sider.

'Sort is' af Helene Uri

Udenfor er gaderne dækket af glat sort is. Inde i lejligheden på tredje sal sidder Ebba og Karl. De har været gift i 46 år og kender hinanden ud og ind. Karl holder fast i, at det vil være for farligt for dem at gå ud, og dagene går. Snart er køkkenskabene ved at være tomme og Ebba kan næsten ikke holde ud at se på Karl mere. Ebba fortæller historien, der rummer en vis grad af uhygge. I starten fornemmer man, at hun konstant forsøger at være tilpas, at hun er lidt bange for Karl, men er hun en troværdig fortæller? Lidt efter lidt træder en mere nuanceret fortælling om et ægteskab frem - på godt og ondt. De to har på forskellig vis svigtet hinanden og alligevel har de holdt sammen gennem et langt liv. Ebba har fx været utro, og i disse dage kommer tanken tilbage igen og igen; hvorfor gik hun aldrig? Ville alting så have været anderledes?
Det er en meget stærk fortælling, der med sine stilfærdige psykologiske beskrivelser minder om Ian McEwans forfatterskab. Også her ender fortællingen med et dramatisk twist, som man ikke lige har forestillet sig. Meget fin psykologisk roman.

'Sort is' af Helene Uri. KLIM 2019, 223 sider.

'Jeg er en, der kan sige sådan!' af Anita Furu

Denne fortælling er en fortsættelse til romanen "Mit halve liv", som forfatteren sidste år fik Bogforums debutantpris for. Ruth er efterhånden blevet en ældre kvinde. Under en oprydning finder hendes datter Inge det gamle brev fra søsteren Dina, som Ruth aldrig besvarede. Brevet er skrevet for snart 50 år siden. Alligevel mener Inge, at det nu må være på tide, at Ruth får kontakt til sine biologiske søskende, som hun blev skilt fra, da hun som seksårig kom til København. Ruth er ikke lige så sikker. Hun tager op i veninden Kammas sommerhus for at tænke lidt over det hele. Og selv om hun egentligt ville være alene, ender sommerhuset med at være fuldt. Af alle de mennesker, der betyder noget for Ruth.
Gennem ambassaden i England får Inge kontakt til Ruths søster, - og i efteråret 1973 rejser mor og datter med båden fra Esbjerg over for at besøge familien. Gensynet bliver følelsesladet men også besværligt, da de to søstre ikke længere taler samme sprog. Alle de tabte år står også imellem dem, - den fortid der ikke står til at ændre.
Det er en velskrevet roman om en kvinde, der får noget at tænke over. Om familiebånd og om forholdet mellem at være den, der husker, og den der var for lille til at huske. Ruth er en lidt kantet kvinde, der hele livet har manglet noget, men som sidst i sit liv forsoner sig med skæbnen og erkender, at hun alligevel var elsket; at hun hørte til, selv om hun ikke altid tidligere kunne se det. Anbefaling herfra, - men start med "Mit halve liv".

'Jeg er en, der kan sige sådan!' af Anita Furu. Gladiator 2019, 181 sider

'De taknemmelige' af Delphine de Vigan

Misjka er en ældre kvinde i Paris, der begynder at tabe sproget. Hun plages af mareridt og har svært ved at skelne virkeligheden fra drømmene. Marie er hendes nærmeste pårørende, selv om de egentlig ikke er i familie. Som lille forsømt pige boede Marie i lejligheden over Misjkas, og den ældre kvinde tog sig af hende. Nu er det Marie, der sørger for at Misjka kommer på plejehjem og besøger hende regelmæssigt.
Jerome er talepædagog og kommer for at træne sprog med Misjka på plejehjemmet. Men hun vil hellere tale med den unge mand om andre ting, selv om ordene ofte kommer helt forkert ud. Misjka har en taknemmelighedsgæld, som hviler tungt på hende. Da hun var en lille jødisk pige under 2. Verdenskrig holdt et yngre ægtepar hende skjult i tre år. Da hun efter krigen blev hentet af en tante, mistede hun kontakten til dem, og fik aldrig sagt tak, fordi de reddede hendes liv. Nu ved hun ikke, hvordan hun skal finde dem igen, - og måske er det også alt for sent?
Bogen indledes med en meget fin kort tekst om at sige tak og være taknemmelig, hvilket er meget sigende for handlingen. Husk at tale mens du har et sprog at gøre det med. Og husk at sige tak imens du har muligheden! Må bare sige, at jeg er virkelig glad for Delphine de Vigan!

'De taknemmelige' af Delphine de Vigan. Peoples Press 2019, 174 sider.

'Historien om Arthur Truluv' af Elisabeth Berg

85-årige Arthur har mistet sin hustru. Hver dag tager han bussen hen til kirkegården for at spise sin frokost ved hendes gravsted. Maddy Harris er 17 år og søger over på kirkegården i frokostpausen for at slippe for sine klassekammeraters mobberier og ruge over sit kærlighedsforhold. En dag møder de to ensomme mennesker hinanden og et venskab opstår. Efterhånden får også Arthurs ældre nabo Lucille del i venskabet.
Maddy har det ikke så godt derhjemme. Som helt lille mistede hun sin mor, og hendes far har aldrig formået at udfylde den plads. Da hun opdager, at hun er gravid, og hendes far ikke mener, at hun skal beholde barnet, ender hun med at flytte ind hos Arthur. Han og Lucille bliver hendes virkelige familie.
Historien er sådan set fængende og underholdende nok, men den bliver alligevel lidt for meget sødsuppe for mig i længden.

'Historien om Arthur Truluv' af Elisabeth Berg. Cicero 2019, 287 sider

'Johns saga' af Torben Munksgaard

John er efterhånden en ældre mand. Hans elskede Vera husker dårligere og dårligere og en dag er hun der ikke mere. John har lyst til at gøre oprør og protestere mod forandringerne i samfundet, - og mest af alt mod at blive gammel. - Det er bare ikke så let, når man er 75 og ikke så let til bens mere. Han tilbringer mere og mere tid på værtshuset, drikker lidt for mange øl. Johns ene søn er irriterende, den anden er forsvundet og datteren forsumper lige så hurtigt som John selv. Han sætter sig for at få kontakt til den fraværende søn, men den beslutning afslører en løgn, der vender op og ned på Johns opfattelse af både liv og ægteskab.
Citat: John mindes gamle dage, hvor han som lærling på et metalværksted læste bøger om aftenen og følte sig forpligtet til at følge med i, hvad der skete omkring ham: "Det er noget andet i dag, hvor ingen gider orientere sig. Man går over for rødt og har aldrig læst Tolstoj"
Velskrevet, men lidt deprimerende bog om de ældre, vrede mænd og samfundets forfald.

'Johns saga' af Torben Munksgaard. Lindhardt og Ringhof 2018, 181 sider.

'De 18 bedste' af Kjell Askildsen

Novellesamling - de 18 bedste noveller udvalgt af forfatteren selv.
I Norge regnes han for en af tidens største forfattere. I Danmark er han ikke særlig kendt, - i hvert fald ikke i min generation af læsere. Men jeg har fået ham anbefalet, og det er ikke uden grund at han regnes blandt de helt store skribenter i europæisk litteratur.
Disse noveller er dybsindige og stærke kommentarer til menneskelivet. En ret maskulin kommentar synes jeg. Måske pga. de seksuelle undertoner, der sniger sig ind i de fleste af fortællingerne. Ikke på en pervers måde, men mere konstaterende. Sidst i bogen fandt jeg så en perle, der er meget velegnet til oplæsning: 'Thomas F's sidste optegnelser til almenheden' - en novelle, der består af små korte humoristiske optegnelser og refleksioner foretaget af en ensom gammel mand.
Sprogligt en meget velskrevet samling noveller af en mester, der fortjener at blive læst.

'De 18 bedste' af Kjell Askildsen. Gyldendal 2015, 278 sider

'Ydmygelsen' af Philip Roth

Den ældre skuespiller Simon Axler har mistet sit talent; han kan ikke længere spille sine roller på en overbevisende og troværdig måde. Han trækker sig tilbage til sit hus på landet for at pleje sine sår og overveje om dette er begyndelsen til slutningen? Og så bliver han forelsket i en kvinde som han sidst så for ca. 40 år siden, da hun var baby. Og ikke nok med det, kvinden har også levet i lesbiske forhold i de sidste 17 år. I sin iver for at holde på sin unge kærlighed gør vores aldrende ven meget for at leve op til sin unge elskerindes seksuelle præferencer. - Men har han overhovedet en jordisk chance?
- Det lyder måske lidt mærkeligt, men Philip Roth skriver i et helt fantastisk underspillet flot sprog, der gør denne bog til en helt særlig læseoplevelse. Det er en bog om kærlighed, om at miste, om at blive gammel og om at blive ydmyget. Der er kun en logisk udvej på den historie, - og alligevel kommer den bag på en. - Måske fordi mennesket trods ydmygelsen har svært ved at slippe håbet?

'Ydmygelsen' af Philip Roth, Gyldendal 2012, 140 sider.

'Olive Kitteridge' af Elizabeth Strout

Vandt Pulitzerprisen i 2009 - og det kan man godt forstå. Gennem bogens mange forskellige fortællinger stifter vi bekendtskab med den midaldrende Olive fra mange vinkler. Hun er hjælpsom og barsk, tyranisk og dominerende, - og meget meget menneskelig. Hendes mand den meget almindelige, - nogen ville måske mene kedelige - apoteker Henry, der har sine egne længsler. Sønnen Christopher, der bliver fodterapeut, og flygter langt væk fra sin mor. I alle fortællinger optræder Olive, og selvom hun i mange af dem kun har en birolle, så er de alle med til at belyse, hvilket menneske hun er.
Personerne er indlevende beskrevet, så man for alvor kommer til at tænke over, at man ikke kender de andres hemmeligheder og drømme; kun de ydre begivenheder, der har formet deres liv. Der er meget at læse mellem linierne. Foregår i Maine i USA.
Det er en vældig god bog, som jeg kun kan anbefale, at man kaster sig over.

'Olive Kitteridge' af Elizabeth Strout. Batzer & Co 2010, 374 sider.

'Et liv i almindelighed' af Bent Vinn Nielsen

Jeg har aldrig fået læst noget af Bent Vinn Nielsen, men nu skulle det være. Hvis man kan lide Helle Helle med lidt flere ord på, så er der noget at komme efter. Her har han skrevet en god historie om Skat Enevoldsen, der er 96 år og sidder på et plejehjem i Nykøbing Falster. Han indtaler sine erindringer til sin besøgsven Møllers mikrofon. - Ikke kun erindringer, men reflektioner over et levet liv. Et liv i almindelighed, som titlen siger. - Man må jo automatisk spørge sig selv, hvad der egentlig er almindeligt? Almindeligt behøver i hvert fald ikke at betyde kedeligt, men måske heller ikke specielt indholdsrigt. Men ethvert liv har sine små og store dramaer, også Enevoldsens. Og man kan jo altid tænke lidt over, hvad man selv ville huske på, og hvad man ville vælge at fortælle fra sit liv?

'Den ottende bonde' af Bent Haller

En grum grum historie. Meget velskrevet og stemningsfuld, men også meget barsk læsning.
Anton Opgård er den syvende og den sidste bonde på Opgård. Han tænker i glimt tilbage på sit liv, som det har formet sig. Faderen døde tidligt, søsteren stak af til Canada og Anton blev tilbage sammen med sin mor. - En dominerende mor, der levede til hun blev næsten 100 år, og aldrig lod Anton få et selvstændigt liv. To gange havde han chancen for famlieliv og lidt lykke, men hver gang fik mor forpurret planerne. Hele livet var hun ham for stærk. Ikke bare stærk, men ond og grusom må man vel kalde det...
Sideløbende med Antons historie giver bogen et fint billede af langbrugets udvikling op gennem 1900-tallets Danmark.

'Længsel på bestilling' af Janina Katz

Olga er en ældre jødisk/polsk/dansk kvinde, der hvert år rejser på ferie i Israel, hvor hun har et forhold til den 27 år yngre israelske Sammy, hvis sprog hun ikke taler. Udover dette forhold tager hun på udflugter rundt i landet med barndomsvennen Moniek, og skriver på sin børnebog om de to fantasibørn Allergia Aquamarina og David, der blander sig rimelig meget i det virkelige liv...
Undskyld, men det var en både tung, rodet og overfladisk fornemmelse på en gang.. Jeg følte ikke, at jeg på noget tidspunkt kom bagom personerne eller kunne identificere mig med dem. Kærlighedshistorien om Sammy og Olga virkede heller ikke videre troværdig på mig. Nå, men læses skulle den, da den er en af de udvalgte i årets romanklub og læst blev den,- og så er der vist ikke så meget mere at sige om det...