'Tempel' af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Er lige blevet færdig med denne dejlige historiske roman, som er et meget passende bekendtskab her op til jul.
Fortællingen udspiller sig i Mellemøsten på tidspunktet omkring Jesu fødsel. Maria bliver forlovet med den unge tømrer Josef. Zakarias oplever et syn i templet og mister sin stemme. Kong Herodes bliver mere og mere paranoid og er overbevist om at hans sønner planlægger hans død. Længere mod øst i Nabatæa er karavaneføreren Nabit netop kommet hjem fra en rejse, hvor karavanen blev overfaldet undervejs. Og langt borte i det romerske rige bliver slaven Africanus frigivet og melder sig til den romerske hær. De lever alle under den samme himmel, hvor stjernerne står på en særlig måde i disse år. Noget stort er på vej i Judæa.
Selv om det er en historie, man kender, så er den virkelig godt og indlevende fortalt. Der gives plads til mange vinkler og synspunkter. En god læseoplevelse! 

'Tempel' af Anne-Cathrine Riebnitzsky. Lindhardt og Ringhof  2024, 479 sider

'Judas' af Amos Oz

Den unge studerende Schmuel er netop blevet svigtet af sin kæreste og har halvvejs opgivet at få skrevet sit speciale om Judas og Jesus færdig. Hans familie har økonomiske problemer og kan ikke længere understøtte hans studie. Han trænger til at noget nyt skal ske og da han ser et opslag om at logi tilbydes mod at være selskab for en ældre handicappet mand, så søger og får han et værelse. Den ældre handicappede mand deler hus med sin svigerdatter, som Schmuel fascineres af, selv om hun er ca. 20 år ældre end ham.
Det tog mig rigtig lang tid at få læst denne roman. Den er på sin vis både rørende og gribende, men den er også lidt for filosofisk og virker tungere end Amos Oz's andre bøger. Til sidst fandt jeg en ordning med et kapitel om dagen, og så gik det.

'Judas' af Amos Oz. Gyldendal 2017, 294 sider.

'Mellem venner' af Amos Oz

Otte fine noveller, der skildrer livet i en israelsk kibbutz. I meget præcise øjebliksbilleder kommer Amos Oz ind bag facaden, helt derind, hvor det gør ondt. Derind hvor man ser bagsiden af det liv, der leves i kibbutzen. Der hvor man må underlægge sig regler, indrette sig efter flertallets ønsker, hvilket jo som bekendt er vilkårene i et demokrati. Forfatteren peger på svaghederne ved det system: begrænsningen af den personlige frihed, indskrænkelse af  retten til selv at vælge sit liv. Ulemperne ved at lade fællesskabet gå forud for den enkelte. Den kommunistiske tankegang udstilles i en sjældent raffineret grad.
Alle de personer vi møder i disse noveller slås med den ovennævnte problematik, og fælles for dem er, at de ikke rigtig formår at ændre noget, ikke rigtig kan finde ud af at handle som de egentligt har lyst til. Selv om de befinder sig mellem venner, så er hver enkelt alene med sine egne bekymringer og overvejelser. På den måde gør forfatteren opmærksom på noget meget almen menneskeligt; vores trang til at være tilpas, vælge trygheden fremfor oprøret. - Og sådan er det vel for de fleste; meget få bryder ud og prøver at lave om på noget.
Som nu det at børnene i kibbutzen tilhører alle og derfor skal sove i et børnehus, også selv om de er utrygge og helst vil være hos mor og far. Yuvals far opgiver kampen for sin søn, fordi alle argumenterer imod ham. Eller den unge fyr Moshe, der forsøger at skifte identitet, når han skal besøge sin far udenfor kibbutzen. Ligesom sekretærens ubehagelige snigende fornemmelse af uretfærdigheden i at kibbutzens serviceopgaver så ofte havner hos kvinderne, når alle her skulle være lige...
Fortællinger der virkelig giver stof til eftertanke. Hermed anbefalet!

'Mellem venner' af Amos Oz. Gyldendal 2014, 194 sider.

'Kvinde på flugt fra meddelelse' af David Grossman

Romanen læger ud med en 85 sider lang prolog om pigen Ora, der under 6 dages krigen indlægges på et epidemihospital i Jerusalem, og er nærmest skrevet som i febervildelse. Men det skal man ikke lade sig skræmme af, det er en virkelig god og tankevækkende historie. På hospitalet møder Ora de to unge mænd Avram og Illan, og det bliver et vigtigt møde for dem alle tre.
35 år efter møder vi igen Ora. Hun er nu en moden kvinde, er lige blevet skilt fra Illan, og hendes yngste søn har meldt sig til en farlig mission i den israelske hær. Fuld af angst for sønnens liv og for måske at skulle modtage den frygteligste meddelelse af dem alle, flygter Ora ud på en lang vandring. Med på vandringen tager hun sin gamle ven Avram, som hun ikke har set længe, og gennem samtaler mellem de to åbenbares lidt efter lidt de dramatiske begivenheder, der engang for længe siden skilte de tre unge ad. Det bliver til en krønnike om levet liv i Israel, om frygten for bomber, om angst for at miste, men også en spændende fortælling om trekantsdramaet mellem Ora, Ilan og Avram.
Det er en stærk og følsom bog, der især handler om krig; om hvordan krig kan ødelægge alt; venskab, kærlighed og livet selv. Men det er også en besværgelse; en måde at holde fast i det levede liv på. Sprogligt kræver den noget af sin læser, men man får meget igen!
 
'Kvinde på flugt fra meddelelse' af David Grossman. Vandkunsten 2011, 669 sider

'Scener fra en landsby' af Amos Oz

Gennem otte fortællinger, der alle foregår i den israelske landsby Tel Ilan, følger vi forskellige af landsbyens indbyggere. Vi får et indblik i tanker og følelser, der ikke ellers gives udtryk for; et blik ind under overfladen, hvor der ofte tænkes og handles irrationelt. Hovedpersonen i en fortælling optræder måske som biperson i den næste, og giver et fint billede af landsbyens liv: Hver enkelt er i centrum i sit eget liv med egne længsler og drømme, men indgår samtidig i en større sammenhæng. En del af historierne ender ret uafsluttet, så det kan være svært at fornemme, hvad der videre vil ske. - F.eks. med ejendomsmægleren, der efterlades i en mørk kælder.. - Eller den ulykkeligt forelskede teenager Kobi. Det er måske nok hverdagsliv, der er omdrejningspunkt for novellerne, men med udgangspunkt i hverdagens dramaer bliver hver eneste historie spændende og interessant. Man får lyst til at begynde forfra igen og måske opdage en ny sammenhæng mellem de forskellige personer.
Bogen rundes af med historien om et helt andet (forfærdeligt) sted, hvortil jegpersonen har været forvist i 25 år. Han kunne være forfatteren og beskrive forholdet til personerne i bogen; men den fortolkning er måske lidt for negativ?

'Scener fra en landsby' af Amos Oz. Gyldendal 2011, 249 sider

'Morgen i Jenin' af Susan Abulhawa

Denne beretning fra Palæstina, der med udgangspunkt i de fordrevne palæstinensere fotæller om et helt folks smerte, er en stærk fortælling om tab. Ikke bare tab af jord, land og tilhørsforhold, men om det at miste alt hvad man holder af.
Vi følger hovedpersonen Amal, der bliver født i en flygtningelejr i Jenin. Gennem hende får vi historien om de fordrevne forældre, den håbløse kamp mod overmagten, livet i en flygtningelejr, hvor ingen ved, hvad morgendagen vil bringe. En af Amals brødre forsvandt under fordrivelsen, han vokser siden op i Israel som jøden David. Den anden bror Josif går ind i modstandskampen.
Romanen kan læses som en analyse af, hvad det gør ved mennesker at blive frataget alt. Kan man klare at miste alle dem man elsker og stadig forblive et menneske? Den er skrevet som en blanding mellem en slægtsroman og en erindringsroman, hvilket får nogle af beskrivelserne - erindringerne? - til at stå knivskarpe, mens selve romankunsten nok kunne have været større. - Men stadig en anbefalelsesværdig barsk bog.

'Morgen i Jenin' af Susan Abulhawa. Gyldendal 2010, 379 sider.

'Længsel på bestilling' af Janina Katz

Olga er en ældre jødisk/polsk/dansk kvinde, der hvert år rejser på ferie i Israel, hvor hun har et forhold til den 27 år yngre israelske Sammy, hvis sprog hun ikke taler. Udover dette forhold tager hun på udflugter rundt i landet med barndomsvennen Moniek, og skriver på sin børnebog om de to fantasibørn Allergia Aquamarina og David, der blander sig rimelig meget i det virkelige liv...
Undskyld, men det var en både tung, rodet og overfladisk fornemmelse på en gang.. Jeg følte ikke, at jeg på noget tidspunkt kom bagom personerne eller kunne identificere mig med dem. Kærlighedshistorien om Sammy og Olga virkede heller ikke videre troværdig på mig. Nå, men læses skulle den, da den er en af de udvalgte i årets romanklub og læst blev den,- og så er der vist ikke så meget mere at sige om det...