Édouard Louis skriver medrivende, vedkommende og stemningsfuldt om en barsk barndom i det nordlige Frankrig. Bogen er en fortsættelse af "Færdig med Eddy Bellegueule", men kan nu sagtens læses selvstændigt. Han har især fokus på forholdet til faderen, som i al sin fattigdom skildres loyalt, ærligt og med stor kærlighed, trods de store kulturelle væsensforskelle mellem far og søn. Barndomsbillederne er på en gang både smukke og ømme, barske og ydmygende. Undervejs ændrer bogen karakter og bliver til et slags manifest; et politisk anklageskrift mod dem, der gør vilkårene dårligere og dårligere for de fattigste i Frankrig. De politikere, der først skabte den verden, som hans far var prisgivet og siden ødelagde ham.
Et citat jeg hæftede mig ved, og som på en eller anden måde er meget sigende for far-søn forholdet: "...En af mine venner siger, at det er børnene, der former deres forældre, ikke omvendt..."
Læs den!
'Hvem slog min far ihjel' af Édouard Louis. Rosinante 2019, 71 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar