En fortælling, der i hele sin ramme lægger sig tæt op af historien om Josef og Maria, som ikke kan finde husly og bliver nødt til at søge tilflugt i en stald, da hun skal føde. Her hedder hovedpersonerne Asle og Alida, de er 17 år gamle og er flygtet til storbyen Bjørnvin; hun er højgravid. I modsætning til Josef og Maria er Asle og Alida dog ikke fremstillet som et ungt uskyldigt par. Fortvivlede er de, men dog også på sin vis handlekraftige. De har stjålet fra hendes mor og har taget en båd for at kunne komme afsted. Nu vandrer de rundt i Bjørgvin, men ingen vil give dem husly. Så igen føler Asle sig tvunget til at handle. Og hvad gør man, når det gode ikke bare sker af sig selv? Vinder af Nordisk Råds Litteraturpris 2015 og her i oktober har forfatteren netop modtaget Nobelprisen i Litteratur.
'Andvake' af Jon Fosse. Batzer & Co 2015, 74 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar