En portrætmaler midt i 30'erne bliver svigtet af sin kone, hvilket sender ham ud på et roadtrip i det nordlige Japan, inden han flytter ind i et hus i bjergene, som han låner af en ven. Huset tilhører vennens far, der er en berømt maler og på loftet finder maleren et maleri med titlen 'Mordet på kommandanten' Snart begynder der at ske mystiske ting i huset. En sær ringlen af bjælder holder ham vågen om natten, og det føles som om, han ikke er alene i huset.
En nabo henvender sig med et ønske om at få malet sit portræt, og da han kommer med et meget favorabelt tilbud siger maleren ja til opgaven, selv om han egentligt har bestemt sig for at lægge portrætmaleriet på hylden.
Det er svært ikke at afsløre for meget... Spændende og velskrevet læsning, man bliver grebet, hvis man kan acceptere bogens præmisser; fx at en idé kan tage skikkelse af en person, der træder ud af et maleri.
'Mordet på kommandanten - en idé viser sig; Bog 1' af Haruki Murakami. Klim 2018, 423 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar