søndag den 31. december 2017

'Refleksioner' af Jens Smærup Sørensen

41 refleksioner, der oprindelig er udgivet som klummer i Kristelig Dagblad i perioden 2013-2017. Jens Smærup Sørensen kommer vidt omkring og reflekterer over så forskellige emner som Janteloven, velfærdssamfundet, ytringsfriheden, ligestilling, alder, danskhed, forholdet mellem land og by - og meget mere.
Han inddrager ofte eksempler fra sit eget liv og sammenligner med hvordan tingene var i "gamle dage" - så man får et fint billede af samfundsudviklingen.

'Refleksioner' af Jens Smærup Sørensen. Kristelig Dagblads Forlag 2017, 175 sider.

'På Bornholm må man græde overalt' af Martha Flyvholm Tode

En anden debutant fra 2017 er Martha Flyvholm Tode. I denne smukke kortroman beskriver hun en ung piges sorgproces, da hun mister sin papfar. Fint og indlevende beskrives hendes tanker - og mangel på tanker. Vil hans børn stadig være hendes brødre? Er det ok at sige, at man er ok, når folk spørger? - Fordi, - hvad skal man ellers sige, når man ikke har ord for sin sorg? Hvordan skal man forholde sig til insisterende veninder? - Og kæresten i London? Maria føler sig følelseslammet og hendes mange små refleksioner og de manglende refleksioner er meget fint beskrevet. Marias mor inviterer hende og brødrene til Bornholm, - fordi på Bornholm må man græde overalt - underforstået - sådan er det ikke ellers. Tankevækkende, alvorlig og fin lille bog om sorg.

'På Bornholm må man græde overalt' af Martha Flyvholm Tode. Høst & Søn 2017, 94 sider.

'Cremasterrefleksen' af Laura Ringo

Laura Ringo debuterer med denne fine ungdomsroman, der handler om at flytte hjemmefra og afprøve alle aspekter af voksenlivet.
Karla er flyttet til Odense for at studere journalistik. - Mest fordi andre mener, at det er noget for hende. - Og fordi hun trænger til at komme hjemmefra og komme i gang med det at være voksen. Det er nu ikke så meget tid hun får brugt på universitetet, - i stedet har hun travlt med at udforske andre sider af livet. Grænselandet mellem venskab og erotik afsøges i forholdet til de fyre hun møder bl.a. Viktor, der hurtigt flytter ind hos hende, men insisterer på at han har en anden kæreste. Viktor er på mange måder hendes modsætning; upålidelig og impulsiv, - og Karla lærer meget om voksenlivet af ham, - selv om han ikke har styr på så meget i sit eget liv.
Bogen balancerer meget fint mellem at være tragikomisk, underholdende og seriøs. Skrevet i et legende fint sprog. Indeholder også en fin skildring af en juletur til Søllested på Lolland, hvor Karla kommer fra.

'Cremasterrefleksen' af Laura Ringo. Gyldendal 2017, 187 sider.

onsdag den 27. december 2017

'Delikatesse' af David Foenkinos

Jeg prøver i øjeblikket at samle op på alle de romaner, jeg fik læst i 2017, men ikke fik skrevet om.
Denne var faktisk en lille perle, - som jeg husker den. En roman, der med en tilpas mængde af selvironi forstår at fortælle en fin historie om kærlighed og sorg, - uden at ende som en kliche. Den er både underholdende og rørende på samme tid.
Natalie er både smuk og intelligent. Som ganske ung møder hun den store kærlighed og hendes liv udvikler sig i den helt rigtige retning. Hun får et job i IKEAs franske hovedkontor og alt tegner lyst, da ulykken rammer. Natalies mand bliver kørt ned og dræbt, og hele hendes verden ramler sammen. Vi følger Natalie gennem de første år af den dybe sorg. Hendes chef Charles er forelsket i hende og øjner nu en mulighed for at vinde hende. Men han er på ingen måde Natalies type, og i stedet indleder hun et famlende venskab med en anden kollega; den generte og kejtede svensker Markus.
Kapitlerne brydes op af små anekdoter, faktaoplysninger og opskrifter, hvilket giver bogen sit helt eget udtryk.
Fin fortælling om kærlighed, sorg og kunsten at rejse sig op igen. - Bogen er filmatiseret, og filmen er absolut også værd at se.

'Delikatesse' af David Foenkinos. Hr. Ferdinand 2012, 236 sider.

'Kongelig højhed' af Thomas Mann

Klaus Heinrich fødes ind i en fyrstefamilie i et mindre tysk fyrstedømme, som er økonomisk presset af dårlige tider og udygtig ledelse. Han er nummer to i arvefølgen efter sin svagelige storebror og opdrages til et liv som repræsentant for den kongelige familie. Selv er han hæmmet af et handicap, men alligevel vellidt og populær hos folket. Da Klaus Heinrich møder Imma Spoelmann, der er datter af en hovedrig amerikansk forretningsmand, tvinges han til at se sig selv og sin rolle som hertug i et nyt lys.
Bogen ironiserer fint over den rolle som ophøjet og kongelig, som vi har givet nogen personer og giver stof til eftertanke. Klaus Heinrichs personlige historie bliver samtidig et billede på et opbrud i en tid, der varsler en helt ny samfundsorden.

Selv om det er en gammel bog, - udkom første gang på tysk i 1909 - så har den stadig noget at fortælle, der gør den værd at læse.

'Kongelig højhed' af Thomas Mann. Gyldendal 2017, 381 sider.

onsdag den 20. december 2017

'Arv og miljø' af Vigdis Hjorth

Bergljots forældre er gamle og nu har de bestemt sig for at give deres to hytter i Hvaler til Bergljots to yngste søstre, mens Bergljot og storebror Bård får en mindre økonomisk kompensation. Denne beslutning eskalerer en konflikt, der længe har luret under overfladen.
Bergljot har ikke meget kontakt til sin familie. Lige fra starten fornemmer man hendes angst og usikkerhed i forhold til familien og kun sporadisk og lidt efter lidt får man indblik i fortidens begivenheder. Teksten kan indimellem virke lidt usammenhængende, men det afspejler utroligt fint den angst og uro, der i mange år har styret Bergljot og tvunget hende til at lægge afstand til sin familie.
Jeg har aldrig før læst så fin en beskrivelse af et splittet sind, en kvinde der både elsker og hader sine forældre, der stadig på trods af alt på en eller anden måde føler savnet af deres manglende kærlighed og den manglende anerkendelse af hendes historie i familien som en stor byrde.
Søster Astrid forsøger at være bindeled, men det slipper hun ikke så godt fra. For det er umuligt. Man kan ikke på almindelig vis omgås sine forældre og samtidig anerkende, at der for mange år siden fandt ting sted, der aldrig skulle være sket, et misbrug af en lille pige på 5-7 år.  Hjerteskærende og brutalt om hemmeligheder og fortrængninger i en familie, hvor al forsoning er umulig.
Romanen vandt Kritikerprisen i Norge og var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 2017.

'Arv og miljø' af Vigdis Hjorth. Turbine 2017, 332 sider.

lørdag den 25. november 2017

'Gift' af Tove Ditlevsen

I år er det 100 år siden, at Tove Ditlevsen blev født. Hun blev valgt til årets klassiker, og på klassikerdagen i september læste jeg højt fra bl.a. denne bog. Jeg har altid været fascineret af Tove Ditlevsens digte, men dette erindringsværk er virkelig også værd at læse.
Titlen har flere betydninger. Fortællingen om Tove Ditlevsens tre første ægteskaber, - og det at være gift er centralt i bogen. Men også det pillemisbrug, som hun kommer ud i gennem sit tredje ægteskab, fylder meget.
Som ung gifter Tove sig med den meget ældre Viggo, der giver hende adgang til de litterære kredse i København. Ægteskabet holder ikke længe, og efter en kort affære med Piet Hein gifter hun sig med Ebbe Munk, der bliver far til hendes ældste datter. Da lægen Karl, første gang de mødes, introducerer hende til stoffet petidin, ved hun, at der ingen vej er tilbage. Hun forlader Ebbe og flytter ind hos Karl, der som læge kan forsyne hende med alt det hun har brug for, - hvilket bliver mere og mere. Afkræftet og syg bliver hun indlagt til afvænning, - og skilt igen.
Det er en ærlig, barsk og velskrevet fortælling om en kvinde, hendes mænd og hendes afhængighed. Hun skåner hverken sig selv eller sine ægtemænd, og man kan ikke andet end blive grebet af historien.

'Gift' af Tove Ditlevsen. Gyldendal 2012, 5. udgave, 140 sider.

fredag den 24. november 2017

'I dag skal det være' af Maria Semple

Eleanor ved godt, at hun ikke altid er helt nem. Men i dag skal det være: I dag vil hun tage sig sammen og være den bedste udgave af sig selv. Men livet kommer i vejen og det bliver svært for Eleanor at leve op til det løfte, hun har givet sig selv. For i dag er lige præcis den dag, hvor Eleanor opdager at hendes mand Joe åbenbart ikke er på arbejde, selv om han ikke har fortalt hende, at han skulle have andre planer. Og sønnen Timby har ondt i maven og må hentes af mor, - der til gengæld bliver nødt til at aflyse en frokost med en veninde, som hun alligevel ikke bryder sig om. Som om det ikke er nok støder hun på en tidligere kollega, der minder hende om fortiden og den søster, som hun ikke længere taler med. I forsøget på at finde ud af, hvad Joe har gang i og samtidig navigere mellem sine andre aftaler får Eleanor anbragt sig selv i flere forskellige uheldige situationer.
Med en stor portion humor og selvironi fortælles om Eleanor, hendes søster Ivy, den fantastiske ægtemand Joe og sønnen Timby, der forhåbentligt klarer at leve med en mor, der er distræt og forvirret, men trods alt mener det godt...
Romanen har både et højt tempo og et fint blik for groteske og pinlige situationer. Samtidig gives der også plads til refleksioner og Eleanors bearbejdelse af den svære relation til søsteren Ivy. Fin læseoplevelse!

'I dag skal det være' af Maria Semple. Politikens Forlag 2017, 250 sider.

søndag den 5. november 2017

'Erle Perle' af Nanna Goul

Fin dansk novellesamling! En enkelt af novellerne finder sin inspiration i eventyret om Hans og Grethe, men ellers møder læseren en række mennesker, hvis liv er under forandring. Fx ægteparret med tvillingerne, der forsvinder ind i bjerget, den voksne søn, der efter mange år vender hjem til sin forsømte mor, den unge kvinde, der skal arve et forfaldent slot, en kat, der har taget magten over sin familie, og det unge par, der venter på at få urnen med deres barns aske begravet.
De 11 noveller kommer næsten alle omkring temaer som liv, død, forandring og forgængelighed 
Der er en næsten gotisk uhygge over de helstøbte velskrevne fortællinger, der med udgangspunkt i hverdagens oplevelser og forandringer tager en overraskende drejning mod noget grotesk eller overnaturligt. Et godt bud på en af årets bedste danske novellesamlinger!

'Erle Perle' af Nanna Goul. Rosinante 2017, 158 sider.

søndag den 22. oktober 2017

'Det litterære apotek' af Nina George

Denne roman indeholder en sød og rørende historie om boghandleren Jean Perdu, der anbefaler bøger til lånere i stedet for / som medicin. Mødet med den ulykkelige Cathrine, der er flyttet ind i hans opgang sætter gang i tanker og refleksioner over, hvordan han selv lever sit liv. Måske har han selv brug for helbredelse? For 21 år siden gik hans elskede Manon ud af hans liv og vendte aldrig tilbage. Han fik et afskedsbrev, som han aldrig magtede at åbne, men nu gør han det - 21 år for sent og finder ud af noget, som han ikke havde forventet. Noget der sender han ud på både en ydre og en indre rejse gennem Frankrig.
Sproget er måske lige vel blomstrende, og fortællingen bevæger sig lige på kanten af triviallitteraturen, men det er alligevel en sød og livsbekræftende historie.

'Det litterære apotek' af Nina George. Bazar 2016, 395 sider.

søndag den 24. september 2017

'En stamtavle' af Patrick Modiano

En lille gul bog! Selvbiografisk værk om Patrick, der prøver at skrive sig ind på sit liv ved at tage et nærmere kig på sine forældre og sin barndom primært i Paris og forskellige steder i Frankrig. Patricks forældre har travlt med deres eget liv: Faren har gang i forskellige lyssky forretninger, moren optræder på variteer. I perioder oplever han fattigdom, og fra han er 11 år, sendes han på kostskoler, og bor på sovesale, selv i perioder hvor hans forældre bor lige i nærheden. Så han føler, at især faren bare vil af med ham.
Der er ret meget namedropping i denne lille bog. Det er en ret smal udgivelse, man skal måske være godt kendt i Paris for virkelig at synes om den, men jeg blev alligevel fanget ind af den barske og sørgelige barndomsberetning. Modiano fik Nobelprisen i litteratur i 2014.

'En stamtavle' af Patrick Modiano. Arena 2017, 110 sider.

mandag den 18. september 2017

'Den trettende kvinde' af Lydia Davis

Noveller. Jeg er rigtig glad for denne lille fine novellesamling af Lydia Davis. Både fordi hun skriver godt, men også fordi hendes noveller eller prosastykker, - nogle af dem er næsten for korte til at kunne kaldes noveller, - både er tankevækkende, lidt mærkelige og overraskende. På en måde er det noveller, der taler meget direkte til læseren, - og jeg forestiller mig at forskellige læsere vil få helt forskellige ting ud af hendes historier. Fx en af de lidt længere noveller 'Professoren', om en professor-pige, der drømmer om at møde en cowboy, eller titelnovellen om byen med de tolv kvinder, hvor den trettende kvinde går usynlig omkring imellem dem.

'Den trettende kvinde' af Lydia Davis. Forlaget Vandkunsten 2014, 176 sider

'Is' af Ulla-Lena Lundberg

I slutningen af 1940'erne ankommer Petter Kummel sammen med sin kone Mona og deres lille datter Sanna til sit nye job som sognepræst på Örarna, - et ålandsk skærgårdsmiljø. Petter bliver hurtigt vellidt; interesseret og imødekommende som han er. Vi følger det unge præstepars hverdagsliv, deres små kontroverser og uoverensstemmelser, når Mona synes, at sognet tager for meget af præstens tid eller Petter forkæler Sanna for meget. - Men i det store hele lever de et lykkeligt liv sammen, de får venner og trives på øerne, hvor man færdes over isen om vinteren og med båd om sommeren. De tager del i sognets liv og diskussioner og Petter får en god ven i nabopræsten Frederik.
Isen spiller en rolle for vendepunktet i bogen, men det vil jeg ikke afsløre her. Det er en stemningsfuld, smuk og velskrevet fortælling, der både rummer lys og mørke.

'Is' af Ulla-Lena Lundberg. Gyldendal 2012, 370 sider.

lørdag den 12. august 2017

'Færdig med Eddy Bellegueule' af Édouard Louis

Eddy er vokset op i en lille landsby langt ude på landet i Frankrig. Så langt tilbage han kan huske, har han været anderledes end de andre drenge. Og selv om han kæmper hårdt for at være som dem, så hader han fodbold og slåskampe, og vil hellere bare tegne, klæde sig ud og lege rolige indelege. Det miljø, han vokser op i, er bare ikke gearet til at rumme en som ham. Her arbejder mændene på den lokale fabrik, drikker og ser fjernsyn. Kvinderne har muligvis andre drømme, men ender alligevel med at gifte sig og få børn allerede i starten af 20'erne, så de aldrig når at komme til det med en uddannelse. Eddy fortæller meget loyalt men også barskt om sin familie, om landsbyen, om fattigdommen i et fransk landsbymiljø, der har fået voldsomme problemer efter at den lokale fabrik er lukket og har kastet mange ud i arbejdsløshed og identitetskrise.
En meget velskrevet stærk men også barsk roman.

'Færdig med Eddy Bellegueule' af Édouard Louis. Rosinante 2015, 219 sider.

torsdag den 3. august 2017

'Mit navn er Lucy Barton' af Elizabeth Strout

Meget velskrevet roman om fattigdom, svigt og tilgivelse i Midvesten. Lucy ser tilbage på en periode i sit liv, hvor hun var igennem en længere hospitalsindlæggelse. Hendes døtre var ikke så gamle, hun var ensom og bange. Og så kommer hendes mor på besøg. De to har et lidt blandet forhold til hinanden. De har ikke haft megen kontakt siden Lucy for snart mange år siden flyttede, - eller måske snarere flygtede hjemmefra. Alligevel: Nu viger moderen ikke fra hendes side og hendes kejtede stumme omsorg rører noget inde i Lucy. Lidt efter lidt åbnes der i glimt op for en række barske barndomsminder. I en årrække levede familien nærmest i en garage og Lucys barndomsminder er præget af angst og fattigdom.
Det der gør denne historie til noget særligt er den rolige underspillede tone, som Lucy bruger når hun helt uden selvmedlidenhed fortæller sin historie. En historie om, hvordan fortiden aldrig helt kan slippes, men også om ensomhed, tilgivelse og at vi alle har en helt særlig historie, som ingen anden helt kender eller forstår.

'Mit navn er Lucy Barton' af Elizabeth Strout. Gyldendal 2017, 183 sider

søndag den 30. juli 2017

'Hvis der skulle komme et menneske forbi' af Thomas Korsgaard

Tue kommer fra et hjem lidt udenfor Skive. Hans mor var på hospitalet for at få en lillesøster med hjem, men søsteren døde, og siden da er alt gået skævt. Mor spiller computerspil og græder hele dagen, mens far passer dyrene på det lille landbrug og holde hundene uden navn spærret inde i entreen. De bor i et hus plaget af rotter og forfald. Tue har altid ballade i skolen, han har ingen venner og bliver altid uenig med lærerne. Engang imellem besøger han O.J og mormor, der gerne forkæler ham lidt.
Forfatteren er debutant, og han har skrevet en stærk fortælling om at være barn i et fattigt og sygdomsramt hjem i et hjørne af Danmark. Hvis man skal skrive sådan en roman, - så skal man skrive godt, for at jeg gider læse videre. Fordi emnet er så trist, så meget brugt, og fordi der er så mange andre historier, man kunne fortælle om udkantsområderne end den altid dårlige, som er den mest populære. - Men det gør han så også denne debutant, - skriver en roman, som man gider læse færdig; sørgelig og deprimerende men samtidig realistisk, usentimental og loyal mod sig selv.

'Hvis der skulle komme et menneske forbi' af Thomas Korsgaard. Lindhardt og Ringhof 2017, 314 sider

lørdag den 29. juli 2017

'Påfugleøen' af Thomas Hettche

I centrum af begivenhederne i denne roman står dværgen Marie, der er født i år 1800. Sammen med sin bror Christian, der også er dværg, hentes hun som barn til Påfugleøen udenfor Berlin, og her kommer hun til at leve hele sit liv som slotsfrøken.
Op gennem 1800-tallet påvirkes og ændres Påfugleøen alt efter tidens strømninger. Påfugleøen indtages af mærkelige fremmedartede dyr og planter og Linné anlægger en kunstfærdig park. Marie forelsker sig i hofgartnerens nevø Gustav, men deres forhold er naturligvis en umulighed. Marie er vidende og begavet, men hæmmet af sin dværgvækst. Hun er tæt knyttet til sin bror, der i perioder formår at skabe sig et liv udenfor øens rammer, men dog møder sin skæbne der.
Bogen sætter fokus på vores forestilling om skønhed og groteskhed, vores længsel efter og fascination af det eksotiske.
Selve fortællingen om Maries usædvanlige liv er fascinerende, så hvis man kan forlige sig med de lidt lange plante- og naturbeskrivelser, så er det en smuk og velskrevet historisk roman af den lidt mere seriøse slags.

'Påfugleøen' af Thomas Hettche. Batzer & Co. 2017, 340 sider

tirsdag den 18. juli 2017

'Nyskoven Bd. 1.' af Edvard Rutherfurd

Denne roman handler om Nyskoven i det sydlige England, og de mennesker, der færdedes i og omkring skoven hen over en lang historisk periode. I bind 1 fortælles 4 historier, hvoraf den første foregår i 1099 og omhandler et kongemord. Der er en del år mellem hver historie og kun ganske få egentligt sammenhænge. Mange forskellige slægter og begivenheder; magtintriger, mord og kærlighedseventyr fylder bogens sider. Hver for sig er de fire fortællinger udmærkede historier, men som en samlet roman fungerer det ikke helt godt. Der er simpelthen for meget stof at forholde sig til, og sammenhængen er svær at få øje på.
Men måske alligevel et bud til dem der i øjeblikket venter på Ken Follets og Ildefonso Falcones' næste romaner?

'Nyskoven. Bd. 1' af Edvard Rutherfurd. Turbulenz 2017, 414 sider.

søndag den 16. juli 2017

'Vi ses deroppe' af Pierre Lemaitre

Frankrig, november 1918. I de franske skyttegrave er hæren delt i to grupperinger: Officererne, der ønsker at markere sig og vinde hæder i krigens sidste dage og overfor dem, de menige soldater, der ikke er meget for at kaste sig ud i nye kampe i en krig, der er lige ved at finde sin afslutning. I denne atmosfære sker en forbrydelse, som ændrer livet for bogens to hovedpersoner, de to menige soldater Albert og Edouard. Nærmest ved et mirakel overlever de begge krigens sidste dage, og voldsomme begivenheder knytter dem til hinanden i et modstræbende venskab.
I efterkrigstidens Paris hutler de igennem tilværelsen. Albert kæmper for at forsørge dem begge, samtidig med at han må skjule Edouards sande identitet og holde på et væld af hemmeligheder. Edouard skjuler sit ødelagte ansigt, er dybt deprimeret og afhængig af morfin. Men så får han en idé til et storslået svindelnummer, der både kan sikre deres hævn over samfundet og gøre dem rige. Albert er ikke meget for det, men går til sidst ind på Edouards planer.
Meget velskrevet roman, der beskriver et ulige venskab mellem to mænd, og deres kamp for overlevelse og hævn i 1920'ernes Paris.

'Vi ses deroppe' af Pierre Lemaitre. Lindhardt og Ringhof 2014, 529 sider.

lørdag den 15. juli 2017

'Invasionen af Tearling' af Erika Johansen

Kelsea har standset forsendelsen af slaver til Mortmesne og har pådraget sig Den Røde Dronnings vrede. Hun vil invadere Tearling og den tearske hær er i en elendig forfatning. Kelsea slås med sine egne dæmoner, mens hun overvejer, hvordan hun skal redde sit land. I syner føres hun tilbage til tiden før Udvandringen og hvirvles ind i en anden kvindes liv og tid. Lily levede i tiden før Udvandringen, hvor USA i sidste halvdel af 2000-tallet var blevet et gennemkontrolleret land med meget store skel mellem dem, der bor indenfor og dem der bor udenfor murene. Her kæmper englænderen William Tear for "Den bedre Verden" Kan Kelsea lære noget af Lily? Er det i fortiden hun skal finde svar på nutidens problemer?
Spændende fantasy, som man ikke har lyst til at slippe. Denne er nr. 2 i serien. Tredje og sidste bind i trilogien er først udkommet på engelsk her sidst i juni, så vi kommer nok til at vente lidt på den danske version. Glæder mig!

'Invasionen af Tearling' af Erika Johansen. People's Press 2017, 533 sider.

fredag den 14. juli 2017

'Alfred Thomsen-historier' af Merete Næsted

Alfred Thomsen er en midaldrende mand bosat i Odense. Han er en satirisk type, der har meget på sinde. Vi følger ham igennem forskellige hverdagssituationer, og hver enkelt kapitel i bogen fungerer også som en afsluttet historie. Hvert kapitel har sit eget tema og vi kommer vidt omkring; rejser, musikoplevelser, sygdomsperioder, oplevelsen af at ældes m.m. En del kapitler er også viet til forskellige politiske diskussioner  som hovedpersonen fører med sine venner og familiemedlemmer om alt fra ældremad og antallet af madprogrammer i TV til udenrigs- og lokalpolitik.
Bogen er detaljeret og letlæst. Der er mange beskrivelser af hverdagen og en del stillingtagen til politiske emner, som når de leveres så direkte, måske ville gøre sig bedre i en essayform. Kort sagt ikke den helt store skønlitteratur, men alligevel nogle fortællinger, der på mange måder rammer en realistisk hverdagstone.

'Alfred Thomsen-historier' af Merete Næsted. Ravnerock 2017, 166 sider.

torsdag den 13. juli 2017

'De lærdes tyranni' af Kaare Dybvad Bek

Denne bogs titel er en ren provokation i sig selv, især for alle, der er veluddannede! Men det skal nu ikke afholde mig fra at anbefale den. Og som jeg læser den, så er titlen mest et blikfang, - og et velvalgt et af slagsen. Forfatteren kommer med nogle virkelig vigtige pointer, - og en plausibel forklaring på, hvorfor der skabes større og større afstand mellem mennesker i dette land. Hvorfor vi har sværere og sværere ved at forstå hinanden. Den vigtigste pointe handler om, hvordan vi som samfund prioriterer de penge, der er sat af til uddannelsessystemet. Hvordan flere og flere midler går til videregående uddannelser og SU, - fordi vi alle helst skal være akademikere, imens den almindelige folkeskole, der er for alle, får færre penge at skabe skole for.
Med eksempler fra sit eget bagland i Vestsjælland tydeliggør forfatteren den udvikling, der er sket gennem de sidste 20 år i forhold til større social ulighed, centralisering, akademisering m.m., og retter et direkte angreb på den kreative klasse, der får skylden for en stor del af udviklingen.
Bogen har - ikke overraskende - fået en del kritik i mange medier. Man kan være enig eller uenig, men jeg vil gerne opfordre til, at man i det mindste læser den, før man begynder at nedgøre den. Den rejser en meget vigtig debat omkring, hvordan vi holder fast i vores velfærdssamfund. Så måske burde man ikke blive så overrasket over at udspillet kommer fra en socialdemokrat....

'De lærdes demokrati' af Kaare Dybvad Bek. People's Press 2017, 215 sider.

onsdag den 12. juli 2017

'Vi burde alle være feminister' af Chimamanda Ngozi Adichie

Adichie har skrevet to små bøger om feminisme, som jeg var nødt til at købe, fordi de er så rigtige, at man kan læse dem flere gange. Den første har jeg allerede omtalt, den anden består af en tale, som Adichie holdt i 2012 (TEDTALK) om feminisme og Afrika. Hun lægger vægt på det opdragelsesmønster og den kultur, der gør, at vi stadig gør forskel på mænd og kvinder. Vel at mærke forskel, der ikke har nogen berettigelse i det samfund, vi lever i i dag. Talen er både humoristisk, selvironisk og fuld af fine historier og anekdoter. Det er ikke så nemt, som det er sagt, men der er noget at tænke over, - også for os der voksede op i 1970'ernes Danmark. Og ja, i Adichies definition af feminisme, - så burde vi alle være feminister.
I øvrigt kan jeg stærkt anbefale, at du hører talen her

'Vi burde alle være feminister' af Chimamanda Ngozi Adichie. Gyldendal 2014, 63 sider.

mandag den 3. juli 2017

'Dronningen af Tearling' af Erika Johansen

Prinsesse Kelsea er opvokset langt fra magtens centrum, i en lille hytte hos Carlin og Barty. På sin 19 års fødselsdag bliver hun hentet af sin afdøde mors livgarde. Hun skal bringes sikkert tilbage til slottet i Nylondon, så hun kan indtage sin rette plads som landets dronning. Men der er mange, der ikke ønsker, at hun skal nå rejsens mål, bl.a. hendes morbror rigsforstanderen, der har regeret i hendes fravær, og Den Røde Dronning i nabolandet Mortmesne, der har indgået en attraktiv aftale med Kelseas mor.. Heldigvis har Kelsea god hjælp fra sin mors livvagter og en magisk safir, som hun har båret siden sin fødsel.
Spændende velskrevet fantasy for både unge og voksne! Selv om handlingen foregår et sted i fremtiden, - efter den store udvandring, så har handlingen alligevel et middelalderpræg, der passer helt perfekt ind. Alle der holdt af Hunger Games, vil også blive fanget ind af denne, - god fornøjelse!

'Dronningen af Tearling' af Erika Johansen. Peoples's Press 2016, 456 sider.

'Transfervindue' af Maria Gerhardt

Stærke betragtninger fra en døendes verden. I ganske korte prosastykker reflekterer Maria Gerhardt over en verden midt mellem liv og død. Det meste af Nordsjælland er i denne bog forvandlet til et stort hospice, hvor de døende bor. Den kvindelige fortæller Maria får tiden til at gå i selskab med sin ven Mikkel. De bader, diskuterer deres liv og kan hen over hegnet følge de endnu raskes liv. Beskrivelserne af livet på hospice brydes op af tilbageblik på det liv, som Maria levede før. Et liv med kone og barn, et liv, der efterhånden blev fyldt af sygdom, bekymring og bivirkninger. På en måde fremstår livet på hospice mere afklaret, mere roligt og reflekterende. Som at være kommet dertil hvor man affinder sig med det uundgåelige, og prøver at få det bedste ud af hvert øjeblik.
Det er stærkt, rørende og på en eller anden måde meget fortvivlende.

'Transfervindue' af Maria Gerhardt. Politikens Forlag 2017, 90 sider

mandag den 26. juni 2017

'Generthed og værdighed' af Dag Solstad

Romanens hovedperson er en midaldrende lidt halvkedelig lektor i norsk Elias Rukla. Omdrejningspunktet er venskabet med den karismatiske Johan Corneliussen og forholdet til den smukke hustru Eva Linde, som Elias har overtaget efter Johan. Og et vigtigt element i bogen er Elias' selvforståelse.
I 'Nattog til Lissabon' var det den samme type hovedperson, den havde jeg også lidt svært ved at komme i gang med, godt at jeg dengang læste videre, - og godt at jeg heller ikke her gav op. Bogen begynder at blive interessant, da den leverer en skarp analyse af Evas falmede skønhed, der generer ham mere end hende. Men på side 144 blev jeg for alvor grebet, da følgende sætning indleder en refleksion over Elias's opfattelse af sig selv og den rolle han udfylder i samfundet.:
'Derfor blev han dybt såret af, at aviser og fjernsyn åbenbart ikke henvendte sig til ham længere" Elias Rukla opfatter sig selv som et samfundsmenneske, et menneske, der kan lide at holde sig orienteret, sætte sig ind i ting og deltage i samtaler og diskussioner. Men der er ikke længere nogen, der gider at diskutere eller samtale om de vigtige ting. Han går forgæves og venter på en åbning. Han føler sig ikke selv i stand til at sætte gang i samtalen, men han venter forgæves, - til han til sidst nærmest mister sit sprog. Som han argumenterer for sig selv, så kan man få lov til at høre om det, når en kendis, der aldrig har udrettet noget i sit liv, kommer ud for en dagligdags begivenhed. Men når de store forfattere eller andre kulturpersonligheder dør, så kommer der kun en lille notits.
En interessant tankevækkende diskussion og en velskrevet roman!

'Generthed og værdighed' af Dag Solstad. Rosinante 2017, 187 sider.

fredag den 16. juni 2017

'Melankoliens fysik' af Georgi Gospodinov

Det her er virkelig en speciel bog. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om den. Den er vild og reflekterende, stritter i mange retninger og behandler en masse emner i små bidder og fragmenter. Jeg-fortælleren er en mand, der kan sætte sig ind i andres stemninger og følelser. Han fortæller fx om sin oldemors dilemma, da hun glemmer hans bedstefar ved møllen, - hendes tvivl og overvejelser; skal hun køre tilbage efter barnet, eller vil det være bedre, hvis andre tager sig af ham? - Og om manden, der bliver såret og plejet af en kærlig kvinde, der bilder ham ind at krigen stadig raser udenfor, hvilket sætter ham i en vanskelig situation, da han kommer tilbage til sit hjemland flere måneder efter krigens afslutning...
Jeg-fortælleren bor i en kælder. Han samler på ting, der kan dokumentere denne verden, mens han venter på, at den skal gå under. Noget af det han især samler på er historier, som folk fortæller ham og som her fortælles videre.
Et gennemgående tema i romanen er forfatterens beslægtethed med Minotaurus. Han føler, at han er faret vild i sit eget liv og har derfor et behov for at forsvare Minotaurus: Drengen der er født med et tyrehoved, halvt Gud og halvt menneske, som ifølge den græske mytologi spærres inde i en labyrint og holdes i skak med syv jomfruer og syv unge mænd hvert år, indtil han dræbes af helten Therus.
Der findes også kapitler med forskellige udsagn om fødsel, død og melankoli.
Der er i hvert fald nok at fundere over, og det er en bog, man får mest ud af at læse i små bidder, - da der er meget at tænke over og forholde sig til: Små finurlige fortællinger, reflektioner over vigtige emner, forsvarstaler m.m.. Det var i hvert fald umuligt for mig at læse den hurtigt.
Citat: "Hvis et menneske anstrenger sig tilpas meget for at virke normal, så kan der spares en masse tid, som man så roligt kan bruge på at være sådan, som man gerne vil være."

'Melankoliens fysik' af Georgi Gospodinov. Jensen & Dalgaard 2017, 295 sider.

lørdag den 3. juni 2017

'Der er noget som ikke stemmer' af Martina Haag

For et år siden blev Petra skilt fra Anders. Nu er hun taget op i en hytte i fjeldet for at være hyttevært i tre uger og få styr på sit liv. Bogens kapitler veksler mellem beretningerne om mandens bedrag og skilsmissens forløb og beskrivelsen af de 21 dage hun tilbringer i hytten, hvor dagene går dels med hyttegæster, skriveri og i ensomhed. En vis form for uhygge breder sig over ensomheden, men i den sidste ende er det sine egne dæmoner, Petra må kæmpe med og overvinde, før hun kan vende tilbage til sit liv.
Det er en hudløs ærlig og velskrevet beretning om en skilsmisse. Om hvordan man overlever at blive forladt af den, man elsker.

'Der er noget som ikke stemmer' af Martina Haag. Aronsen 2017, 172 sider.

torsdag den 25. maj 2017

'Spejl skulder blink' af Dorthe Nors

Sonja bor i Købehavn. Hun oversætter svenske krimier, og så vil hun gerne lære at køre bil. Men det er vanskeligt. Hendes kørelærer Jytte bliver ved med at skifte gear for hende, - og nu er der gået 6 måneder. Endelig får Sonja taget sig sammen til at bede om en ny kørelærer.
Samtidig savner Sonja sin søster Kate, der bor hjemme i Balling med manden Frank. Der er kommet noget imellem dem, som Kate ikke kan overvinde, - og nu tager hun ikke telefonen, når Sonja ringer. Og hun funderer over barndommen, hvor hun altid var den der gik ud i kornet for at spekulere, hvor hun altid følte sig lidt anderledes og ikke helt passede ind.
Det er en meget lavmælt roman, som vel i bund og grund handler om ensomhed. Skrevet i et smukt lidt underspillet sprog, som fremhæver Sonjas lidt usikre kejtethed.
Kan godt minde lidt om Helle Helles  "Dette burde skrives i nutid", - dog med lidt flere ord på.

'Spejl skulder blink' af Dorthe Nors. Gyldendal 2016, 192 sider

onsdag den 24. maj 2017

'Måske mødes vi' af Kate Eberlen

Ved fortællingens start er Tess og Gus begge i Firenze. Hun er på interrail med en veninde, han er der med sine forældre. Hans liv har netop ændret sig radikalt, da hans populære storebror tidligere på året blev dræbt ved en skiulykke. Hendes liv vil snart ændre sig, men det ved hun heldigvis ikke endnu. De mødes flygtigt, men ser ikke hinanden igen. Vi følger deres liv hen over de næste 15 år. Indimellem krydser deres veje hinanden, uden at de foralvor opdager det. De møder forskellige udfordringer i deres liv. Gus uddanner sig til læge og kæmper i mange år med storebroderens spøgelse. Tess tager sig af sin autistiske lillesøster, mens hendes far og brødre nærmest lader hende i stikken med hele ansvaret. Selvfølgelig ligger det i kortene, at de to må mødes, men hvordan?
Det er faktisk en fin kærligheds/udviklingshistorie, men måske nok en af dem, der er underholdende imens man læser, men relativt hurtigt glemt bagefter.

'Måske mødes vi' af Kate Eberlen. Politikens forlag 2016, 467 sider.

tirsdag den 23. maj 2017

'Brev til en nybagt forælder: Et feministisk manifest i femten punkter' af Chimamanda Ngozi Adichie

En gang imellem falder man over en udgivelse, som udover at være velskrevet, bare er vigtig. Sådan en bog er Adichies lille uanseelige 'Brev til en nybagt forælder: Et feministisk manifest i femten punkter'. Jeg har aldrig betegnet mig selv som feminist, men Adichie beskriver feminismen som noget, det er meget svært at være uenig i. Selvfølgelig er jeg et menneske, der tror på social, politisk og økonomisk lighed mellem kønnene. Eller det vil sige; et menneske der ønsker, at vi som samfund kan opnå det. For det er jo ikke sådan, det er, vel?
Vi er alle fanget af kultur og traditioner. - Og vi burde alle være bedre til at kæmpe for at ændre den ulighed der er. Det starter derhjemme, - med hvordan vi opdrager vores børn. I denne bog skriver Adichie til en veninde, der lige er blevet mor, og har ønsket en vejledning i at opdrage sit barn feministisk. - Og selv om bogen er skrevet med udgangspunkt i en nigeriansk virkelighed, så er der mange gode råd at hente.
Giv den til alle de nybagte forældre, du kender!

'Brev til en nybagt forælder: Et feministisk manifest i femten punkter' af Chimamanda Ngozi Adichie. Gyldendal 2017, 94 sider.

mandag den 22. maj 2017

'Besværende kærlighed' af Elena Ferrante

Elena Ferrantes debutroman, der kom i 1992, men først nu er oversat til dansk. Det er en roman, der undersøger mor-datter forholdet og på sin vis især erindringen om samme. Delia er midaldrende, da hun får meddelelse om, at hendes mor er fundet druknet. Det eneste moren havde på, da hun blev fundet var noget fint undertøj, som ikke ligner det, hun normalt gik i. Delia tager til Napoli for at deltage i begravelsen og for at finde ud af, hvad der er sket; hun har en fornemmelse af, at der er noget der ikke stemmer. Når hun tænker tilbage på barndommen ser hun sider af sin mor som hun ikke kan få til at hænge sammen: Bøjet over symaskinen, - men samtidig leende på en måde, der gjorde faren jaloux og skabte utryghed. Imens Delia rydder op i sin mors lejlighed, bliver hun kontaktet af Caserta; - en af kilderne til farens jalousi. Delias erindringer og hendes virkelighed væves sammen, så man som læser bliver lidt i tvivl om, hvad det er, der sker. - Eller er det Delias dårlige samvittighed, der prøver at sløre hendes erindringer?
Det er en lidt mærkelig roman, som Ferrante ikke slipper helt så godt fra, som de senere bøger. - Men det kan man vel altid tilgive en debutant? - Og om ikke andet, så kan man læse den som et forstudie til Napoli-bøgerne, der sammen med 'Dukken der blev væk' står skarpere.

'Besværende kærlighed' af Elena Ferrante. C & K 2017, 201 sider.

søndag den 21. maj 2017

'Dage uden sult' af Delphine de Vigan

Laure er 19 år. Hun er 175 cm. høj og vejer 36 kg, da hun bliver indlagt. Hun fryser hele tiden, - hun er døende. 3 måneders ophold på hospitalet bliver et vendepunkt for hende. Hun er nødt til at tage et valg; vil hun livet eller vil hun døden. Den empatiske læge, der rækker ud efter hende og overtaler hende til at gå i behandling, får en stor betydning for det videre forløb. Det samme gør de andre patienter på afdelingen; nogle har problemer med overvægt, alle har en eller anden form for spiseforstyrrelse. Fx den arabiske kvinde Fatia, der allerede har været indlagt et utal af gange. Og Corinne, som Laure næsten kan bruge som et spejl på sin egen situation. Langsomt og ikke uden væmmelse vender Laure tilbage til livet og affinder sig med de ekstra kilo, der skal til, før hun kan vende tilbage til verden udenfor.
Undervejs fortælles om Laures baggrund som barn af en psykisk syg mor og en voldsomt jaloux far, en barndom mellem to skrøbelige forældre.
Det er en meget velskrevet roman, der på en meget loyal måde går tæt på et skrøbeligt sind. Kan anbefales!

'Dage uden sult' af Delphine de Vigan. Peoples Press 2017, 149 sider.

tirsdag den 16. maj 2017

'Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage: Carls bog' af Naja Marie Aidt

For to år siden mistede Naja Marie Aidt sin næstældste søn Carl. Under en psykose sprang han ud af vinduet fra fjerde sal og blev dræbt. Det er svært at beskrive denne bog, men den virker på mig som en dyb smerte, et skrig af sorg. Den ramte mig lige i hjertet.
Naja Marie Aidt beskriver minutterne op til den fatale telefonopringning om Carls ulykke. Man fornemmer hvor svær den beskrivelse er, idet den hele tiden afbrydes og genoptages. Forsigtigt famler forfatteren sig vej gennem erindringens mørke til hun i slutningen af bogen kan sætte ord på hele forløbet.
Afbrydelserne rummer kærlige minder fra Carls barndom, fragmenter af samtaler med Carl om døden, citater fra andre tænkere og forfattere, der har skrevet om døden. Men også beskrivelser af sammenholdet i familien, magtesløsheden, vreden, intetheden, - kort sagt den dybe sorg. - Og et lille glimt af håb; i den tanke at man har fået noget af den døde, en kærlighed, som man stadig skylder at give tilbage.
Det er svært rigtig at yde denne bog retfærdighed, fordi den er et dybt personligt dokument, hvor Naja Marie Aidt netop gør det; giver tilbage. Enhver, der er ramt af sorg, vil kunne genkende dele af sig selv i denne bog og sørge sammen med forfatteren. Sådan følte jeg det i hvert fald..
Hermed anbefalet.

'Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage: Carls bog' af Naja Marie Aidt. Gyldendal 2017, 155 sider.

tirsdag den 2. maj 2017

'Karensminde' af Iben Mondrup

De tre børn Hilde, Knut og Bjørk fra "Godhavn" er blevet voksne. Deres forældre Jens og Karen har besluttet sig for at gå på pension og flytte tilbage til Danmark. De har købt en nedlagt ejendom på Møn, som de vil sætte i stand og lave om til Bed & Breakfast. Men en dag falder Jens ned af stigen med en hjerneblødning.
Forholdet mellem de tre søskende, men også til forældrene er i centrum. Bjørk er lærer og har brug for at være tæt på forældrene. Knut er blevet voksen og fornuftig, familiefar og glad for sin overbærende kone. Den ældste søster Hilde er rodløs og rastløs, den man aldrig ved, hvor man har.
Det er en velskrevet roman om familieforhold, relationer og alliancer. Desværre har jeg aldrig fået læst "Godhavn", hvilket nok ville have været en fordel i forhold til denne roman. Jeg føler i hvert fald, at jeg mangler noget baggrundsviden. Fortællingen bliver lidt for rodet og ustruktureret, det er svært at følge med i, hvad der sker.

'Karensminde' af Iben Mondrup. Gyldendal 2016, 312 sider.

fredag den 28. april 2017

'Snigmorderens lærling' af Robin Hobb

Drengen Fitz er den uægte søn af De Seks Hertugdømmers kronprins Chivalry. Som seksårig kommer han til slottet i Bukkenborg, men hans far har frasagt sig tronen, og drengen møder ham aldrig. I stedet vokser han op i staldene hos Burrich, der var hans fars trofaste tjener. En bastard kan udgøre en potentiel trussel, og Fitz må tidligt sande, at der findes mange farer og politiske rænker ved hoffet. For at knytte ham tættere til den kongelige familie, beslutter hans farfar den gamle kong Shrewd, at Fitz i al hemmelighed skal oplæres som snigmorder. Men Fitz har også andre talenter end de tillærte. Han har en speciel evne til at sanse gennem dyr, men det er noget, han må skjule, da det ikke er en evne, der er i høj kurs. Der findes en anden evne, der vurderes noget højere: Evnen til at række ind i andres sind og manipulere med dem.
Alt imens Fitz vokser op kæmper hans farbror prins Verity for at forsvare De Seks Hertugdømmer imod rødskibspiraterne, der hærger landets kyster og efterlader de stakkels ofre som en slags levende døde. Og inden han selv ved af det, må også Fitz bruge alle sine evner for at hjælpe sin farbror og sine venner.
Det er en spændende middelalderfantasy med sans for de små detaljer og med fokus på de mange intriger ved hoffet. Romanen er første bind af en trilogi, der kom allerede i 1990'erne, godt at den endelig er oversat til dansk.

'Snigmorderens lærling' af Robin Hobb. Cicero 2017, 422 sider.

onsdag den 26. april 2017

'Hvidt hav' af Roy Jacobsen

Denne roman er en fortsættelse af 'De usynlige', der handlede om familien på Barrøy. Nu er Ingrid fra Barrøy blevet en voksen kvinde. 2 Verdenskrig er en realitet og efter hårdt arbejde med fisken, tager Ingrid ud til Barrøy for at forberede sig på vinteren. Hun er alene på øen, da lig begynder at flyde i land. Et skib med krigsfanger ombord er blevet sænket. Blandt de mange døde er der en enkelt overlevende, en ung russisk krigsfange ved navn Alexander. Selv om de ikke kan tale sammen knytter de sig til hinanden, men Ingrid ved at intet kan vare evigt. Hun forsøger både at redde ham og at skjule ham, og da han tager afsted har han efterladt et lille håb hos hende.
Roy Jacobsen er en virkelig dygtig forfatter. Han kan et eller andet med sproget, der er ret unikt. Det er svært at beskrive, men det er som om, man snarere sanser end læser hans romaner. Denne er ingen undtagelse. Kan anbefales!

'Hvidt hav' af Roy Jacobsen. Rosinante 2016, 211 sider.

tirsdag den 18. april 2017

'Outlander: Den engelske kvinde' af Diana Gabaldon

I efteråret 1945 er Claire på ferie i Skotland sammen med sin mand Frank. Han er interesseret i slægtsforskning og historiske steder. De besøger bl.a. en stenkreds i højlandet. Senere tager Claire selv tilbage til stedet. Hun suges ind mellem stenene og pludselig befinder hun sig i 1743, i en tid hvor englænderne holder Skotland i et jerngreb. Claire hvirvles ind i alle mulige begivenheder: Politiske intriger, hekseafbrændinger, interne magtkampe i de skotske klaner m.m. En engelsk kaptajn, - der er en fjern forfader til hendes mand, - er ude efter hende og for at undslippe må hun gifte sig med en ung skotsk mand: James Fraser. Hun forelsker sig i James, og da hun får muligheden for at vende tilbage til sin egen tid, vælger hun alligevel at blive hos James i stedet for at vende tilbage til Frank.
Det er kulørt og underholdende og indimellem lidt for voldsomt efter min smag. Desuden er der et par ting, der skurer i mine ører; Claire virker ikke helt repræsentativ for en yngre kvinde, der skal forestille at komme fra 1945. Fx tvivler man lidt på at f-ordet blev brugt så meget på det tidspunkt.
Bortset fra det, så er det et fængende og medrivende historisk drama.

'Outlander. Den engelske kvinde' af Diana Gabaldon. Gyldendal 2015, 749 sider.

mandag den 17. april 2017

'På den anden side er marts' af Sólrún Michelsen

Dette er en roman, som jeg rigtig gerne ville have hørt min mors mening om. Jeg tænkte tit på hende, imens jeg læste den. Den handler om at være kvinde i starten af 60'erne; om at forholde sig til sin gamle mor, der bliver dårligere og dårligere, samtidig med at man også skal have overskud til sine voksne børn og små børnebørn. Det er både en livsbekræftende og personlig lille bog, der dog er uden den store handling. Den består snarere af en række refleksioner over det at befinde sig på toppen af livet med udsyn i alle retninger; smukt sagt i øvrigt. Den har også meget at sige om rollen som mor, - og om det at blive mor for sin egen mor. Både poetisk og rørende.
Den var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 2016

'På den anden side er marts' af Sólrún Michelsen. Torgard 2017, 146 sider.

fredag den 14. april 2017

'Svøm med dem som drukner' af Lars Mytting

Edvard Hirifjell er vokset op hos sine bedsteforældre på en lille gård i de norske fjelde. Da han i 1971 som 3-årig var med sin mor og far på en bilferie til Frankrig, blev begge hans forældre dræbt ved en tragisk ulykke. Selv var han forsvundet i fire dage, før han blev fundet et helt andet sted i Frankrig. Nu er Edvard en ung mand i starten af tyverne, og da hans bedstefar dør, finder han ud af, at der i mange år har stået en smuk kiste klar til Sverre Hirifjell. Den gamle præst kan berette at kisten i 1979 blev sendt til bygden fra Shetland, hvor Sverres bror Einar boede i mange år, selv om han officielt var blevet erklæret død under kampe i den franske modstandsbevægelse i starten af 1940'erne.
Edvard beslutter sig for, at det er på tide at forsøge at få klarhed over fortidens mysterier og hemmeligheder. Han starter sin søgen efter svar med en rejse til Shetland, for at finde ud af om farfarens bror Einar stadig lever.
Hver gang Edvard får svar på et af sine mange spørgsmål, dukker der nye op, og som læser drages man dybere og dybere ind i historien, der trækker tråde tilbage til både 1. og 2. Verdenskrig og handler om stor fortvivlet kærlighed, en skjult skat og mange års bitterhed.
Det er en fin slægtsroman, der har lidt af det hele: Mystik, hemmeligheder, kærlighed, had, krig og tab. Det kan ganske enkelt ikke gøres meget bedre, og jeg er glad for, at jeg endelig fik læst den!

'Svøm med dem som drukner' af Lars Mytting. Rosinante 2015, 442 sider.

torsdag den 13. april 2017

'Doktor Bagges anagrammer' af Ida Jessen

En fortsættelse til sidste års 'En ny tid' om lærerinden, der kom til Thyregod og giftede sig med lægen. Nu får vi lægen Vigand Bagges version af historien, og det er faktisk ret interessant. Man fornemmede det nok i den første bog; at han var en sammensat person med mange hemmeligheder, og det er oplagt at høre historien fra hans side. Vigand skriver ned om sit liv, - om forholdet til den far han beundrede, og den mor han fornægtede, om forholdet til hustruen, om den sygdom, der sniger sig ind på ham, men som han gør sit bedste for at ignorere.
Ida Jessen skriver godt, og jeg kan godt lide denne bog om knudemanden Vigand, der stædigt beslutter sig for at dø uden at fortælle noget om det til sin kone først...

'Doktor Bagges anagrammer' af Ida Jessen. Gyldendal 2017, 156 sider.

fredag den 31. marts 2017

'Løgnerens hus' af Katrine Nørregaard

I denne bog skiftes tre kvinder til at få ordet: Ida, der er gymnasieelev, Idas mor Louise og Idas mormor Karen. De tre kvinder har netop mistet deres morfar, far og mand Kristian. Han har efterladt dem et sommerhus, som de ikke anede eksisterede. Der er en del konflikter i familien. Louise har aldrig tilgivet sin far, at han forlod familien, - og hun har heller ikke tilgivet sin mor, at hun efter mange år tog Kristian tilbage, da han bankede på døren igen. - Ida forsøger at glatte ud, hun vil gerne at de alle skal være gode venner, men det er ikke så nemt. De beslutter sig for at tage en uge op i sommerhuset for at rydde op og få talt tingene igennem. Og her finder de lidt efter lidt ud af at sommerhuset måske var en mindre del af familiens mange hemmeligheder og løgne.
Det er på mange måder en velskrevet roman. Jeg tror måske, at den ville have stået lidt stærkere, hvis forfatteren havde holdt sig til Idas synsvinkel. Louise kommer til at fremstå ret klynkende og selvoptaget og Karen virker heller ikke helt troværdig. Nogle af konflikterne virker ikke så velovervejede. Men det er den unge forfatters debutroman, og der er helt sikkert et talent, så jeg vil alligevel glæde mig til at læse det næste, hun finder på. Måske blev jeg bare en smule skuffet, fordi der var så mange fine anmeldelser.

'Løgnerens hus' af Katrine Nørregaard. Politikens Forlag 2016, 316 sider.

mandag den 27. marts 2017

'Viden' af Kristian Hvidtfelt Nielsen

En bog i Tænkepause-serien. Jo mere man ved om et emne, jo mere finder man ud af at man intet ved... Hvordan finder man ud af hvad der er "rigtig" og hvad der er "falsk" viden? Er viden det samme som sandheden? For at noget kan kaldes sand viden, skal det kunne begrundes... Men ikke al viden kan begrundes med andet end at det virker; fx forskellige former for tavs viden, såsom det at cykle.
Ovennævnte var bare en del af de mange spørgsmål, vi kom omkring, da vi diskuterede bogen i debatcaféen på biblioteket i Nykøbing F. i februar måned. Forfatteren skulle have været til stede, men blev desværre forhindret.


'Viden' af Kristian Hvidtfelt Nielsen. Århus Universitetsforlag 2017, 59 sider

'Alder' af Suresh Rattan

Fin Tænkepausebog om Alder. Bogen handler mest om den biologiske proces, - det at ældes. Men der var plads til masser af debat på bibliotekets debatcafé i januar måned. Især kom det til at handle om alderskløfter, forskellen på generationerne og om den essistentielle alder 45 år,



'Alder' af Suresh Rattan. Århus Universitetsforlag 2017, 60 sider.

onsdag den 15. marts 2017

'Det hvide mørke: En moderne slægtsgåde' af Eva Maria Fredensborg

Emma overhører en samtale mellem sine forældre og opdager at hendes farfar ikke er hendes biologiske farfar. Hun tager afsted til Sønderjylland for at finde ud af mere om sin familie, men det viser sig at blive lidt af en opgave. Hun forventer at finde en syg gammel mand. Men Harald Eskildsen er ikke syg. Han er netop blevet varetægtsfængslet for drab, og nu nægter han at tale med nogen. Heller ikke med sit barnebarn, som han for første gang møder i fængslet.
Emma har mange spørgsmål som hun kæmper for at få svar på. Hvorfor forsvandt Harald ud af hendes fars liv? Hvad skete der i virkeligheden den nat, da Haralds bedste ven Niels Peter forsvandt? Og kan det at få horeunger være genetisk bestemt?
Det er ikke en traditionel slægtsroman, og forfatteren har også valgt en lidt utraditionel opbygning af fortællingen, som får den til at virke meget autentisk. Emma er forfatter og inde i bogen får man hendes overvejelser omkring den bog (denne bog) som hun er ved at skrive om sine oplevelser i Sønderjylland. Det betyder, at der springes ret meget i tid. Men det er altid angivet hvornår det pågældende kapitel finder sted, og der er brugt forskellige skrifttyper, ligesom der skiftes mellem første og tredje person. Jeg havde lidt svært ved at forlige mig med formen, selv om det var en god historie.

'Det hvide mørke' af Eva Maria Fredensborg. Politikens Forlag 2016, 325 sider.

tirsdag den 14. marts 2017

'Annas store lille verden. Erindringsfortælling' af Asger Baunsbak-Jensen

I denne lille erindringsbog har Asger Baunsbak-Jensen valgt sin mor Anna som gennemgående kvindelig hovedperson. Vi følger hende fra nygift ung kvinde i slutningen af 1920'erne og op gennem 1930'erne. Det er en tid med mange udfordringer. Der er krise i landbruget og både Anna og hendes mand rammes af sygdom. Svigerforældrene er trofaste støtter i deres daglige liv, og Anna har en egen stærk tro på at det hele skal gå på trods af hårdt arbejde og tunge dage.
Baunsbak-Jensen skriver på en lidt gammeldags og eftertænksom måde. Det er en meget fin fortælling om et landsogn i 1930'erne, hvor nogle af de lokale beslutninger lægger grundstenene til det velfærdssamfund, vi kender i dag. Men jeg bliver ikke helt så fanget af selve fortællingen, som jeg blev det af hans 'Den tynde væg'...

'Annas store lille verden' af Asger Baunsbak-Jensen. Jensen & Dalgaard 2016, 159 sider.

torsdag den 9. marts 2017

'Desertørerne 1' af Kim Blæsbjerg

Kim Blæsbjerg lægger med denne roman op til en stor nutidig danmarksfortælling. I centrum af begivenhederne står Mark. Han er vokset op i en lettere dysfunktionel familie i Lemvig, men har læst i København og arbejder nu som jurist for det store internationale firma Kappel-Bruhn, der handler med tøj og lædervarer. Desuden har han gennem sin kæreste Lea et personligt forhold til selve familien Kappel-Bruhn. Christian og Julie, der ejer firmaet, har fem børn: Malene, der er chef for firmaets kinesiske afdeling, tvillingerne Simon og Lea, Sofie og efternøleren Sebastian. Mark har høje ambitioner og vil gerne til tops, men han slås stadig med forholdet til sine forældre, sin barndom og sin lillebror. De kredse, han nu kommer i hos Kappel-Bruhn-familien, er helt anderledes, end noget han før har prøvet, men han er god til at klare sig. I forskellige kapitler hører vi også om Simon, der skulle have været udsendt som soldat i Afghanistan, men sprang fra i sidste øjeblik. Han kommer nu alligevel til Afghanistan, men som frivillig for en amerikansk NGO. Også Malene i Kina og Marks kæreste Lea, der studerer og andre af familiens medlemmer får ordet, og giver hvert deres bidrag til billedet af forholdene i en magtfuld familie. En familie, der på overfladen virker harmonisk og dannet, men som ikke altid kan leve op til billedet af sig selv.
Det er en familiehistorie om forretninger, forventninger og skuffelser og fra et helt andet miljø end det, der normalt skrives romaner om i Danmark, hvilket i sig selv er spændende. Den danske overklasse, hvor investeringer, networking, forholdet til pressen og de uudtalte forventninger til arvingerne er i centrum. Jeg kommer til at tænke på Per Flys film Arven. Ind imellem bliver romanen måske lidt lang, og jeg bliver lidt i tvivl om, hvad det er forfatteren vil fortælle, men det har han så mulighed for at gøre mere klart i de næste to bind.

'Desertørerne 1.' af Kim Blæsbjerg. Rosinante 2016, 497 sider

tirsdag den 7. marts 2017

'Kvinderne fra Thy' af Maria Helleberg

Maria Helleberg er bedst kendt for alle sine historiske romaner; ofte med kvindelige hovedpersoner. Denne gang har hun kastet sig over sin egen familie, og det er der kommet en velskrevet slægtsroman ud af. Forfatterens oldemor Mariane oplevede først, at hendes far spillede gården væk. Hun blev derefter gift med den mand, der ville have hende, - en som hendes forældre havde valgt. Han var en drømmende type, og da hun ventede sit tolvte barn , - hvoraf dog kun fem blev voksne - rejste hendes ægtemand til Amerika for at søge lykken. Han døde derude, og Mariane måtte forsørge sig selv og sine børn ved at arbejde som jordemoder. Hun blev hurtigt en anset jordemoder og klarede sig godt. Hun indledte et hemmeligt forhold til den lokale læge og gennem ham fik hun adgang til en anden verden, læste bøger og gik i teateret i Thisted.
Marianes yngste datter Marie Dusine var som ung lidt af en oprører. Efter en ubehagelig oplevelse i sin første plads som tjenestepige, fik hun en læreplads og lærte at fremstille hatte. Hun blev gift med den mand, hun elskede. Han var en charmerende og lidt flyvsk type, der levede over evne. Og efter giftermålet blev Marie kone på en stor gård, hvilket ikke var let for hende.
Jeg har selv slægt, der kommer fra Thy, og kan ikke lade være med at se min farmor for mig. Det har ikke altid været et let liv.

'Kvinderne fra Thy' af Maria Helleberg. Samleren, Rosinante 2016, 381 sider.

søndag den 5. marts 2017

'Den hemmelige kvinde: En kærlighedskrimi' af Anna Ekberg

Louise og Joachim nyder livet sammen på Christiansø. Hun driver en lille café, han skriver på en roman. Men en dag ændres alt: En mand dukker op på caféen og påstår, at han er gift med Louise og at hun hedder Helene... Louise må erkende, at hun ikke ved noget om sit liv, som det var før hun for tre år siden blev fundet på Bornholmerfærgen med hjernerystelse og en rygsæk tilhørende en vis Louise Andersen. DNA-prøver viser, at Louise faktisk er Helene, og at hun endda har to børn med Edmund. Hun tager med Edmund hjem og må kæmpe for at finde ud af, hvilket slags menneske hun var, da hun hed Helene. - Og hvad var det hun flygtede fra? Bliver hun overvåget, og er hendes liv stadig i fare? Kommer hun nogensinde til at se Joachim igen? Chokeret og desperat kæmper Joachim imens for at finde ud af, hvem den virkelige Louise Andersen var... - Hvorfor havde Helene hendes rygsæk, og hvor er den "rigtige" Louise? - Kan hun mon forklare, hvad der skete?
Spændende kærlighedskrimi, der har lidt af det hele; familiehemmeligheder, gamle løgne, nye svigt, grusomhed og kærlighed. Letlæst og underholdende!

'Den hemmelige kvinde. En kærlighedskrimi' af Anna Ekberg. Politikens Forlag 2016, 399 sider

søndag den 26. februar 2017

'Kvinden ved havet' af Hiromi Kawakami

For 12 år siden mistede Kei sin mand Rei. Han forsvandt sporløst, og hun ved stadig ikke, om han bare forlod hende, eller om der skete en ulykke. Kei bor i Tokyo sammen med sin teenagedatter Momo og sin mor. Hun begynder at tage toget ud til havet, til Manazuru. Hun føler sig draget til stedet, hvor hun tænker over sit liv med Rei og over sit forhold til elskeren Seiji, der er gift med en anden. En usynlig kvinde følger Kei og taler til hende, og lidt efter lidt fornemmer man at hun bearbejder hele sin situation...
Det er en ret speciel bog, der lader virkelighed og fantasi glide sammen, så det er lidt svært for læseren at finde ud af, hvad man skal tro. Velskrevet, men alligevel lidt for mystisk for mig.

'Kvinden ved havet' af Hiromi Kawakami. Hr. Ferdinand 2016, 250 sider.

'Vi var fiskere' af Chigozie Obioma

Benjamin beretter om en barndom i 1990'ernes Nigeria, hvor han tilbringer meget af tiden sammen med sine tre ældre brødre Ikenna, Bojo og Obembe. De fire brødre har et meget tæt forhold til hinanden og Ikenna er som den ældste deres naturlige leder. Deres far har store planer for sine sønner; de skal helst være læger, jurister, piloter og professorer. Men alt falder langsomt fra hinanden, da faren bliver forflyttet til et andet job i en by langt væk og kun kommer hjem hver anden weekend. De halvstore drenge overlades mere til sig selv og begynder at gå på opdagelse i byen. De går fx ned til den farlige flod, der ellers er forbudt område, og fisker. En dag møder de Abulu, - en gal mand der går omkring i nabolaget og udsiger profetier. Den dag fortæller ham dem, at den ældste bror Ikenna vil blive dræbt af en af sine brødre. Den profeti ødelægger deres liv sammen. Ikenna ændrer sig, bliver mistroisk og angst og udvikler et stort had til sine brødre, hvilket bliver fatalt for hele familien.
En meget velskrevet og lidt uhyggelig bog om en familie, der går i opløsning. Der er virkelig noget at tænke over.

'Vi var fiskere af Chigozie Obioma. Klim 2016, 311 sider.

mandag den 6. februar 2017

'Vidunderlige august' af Brenda Bowen

Et par småbørnsmødre er ved at køre fast. De bliver enige om at leje et vidunderligt stort sommerhus i Maine på Little Lost Island for at slippe lidt væk fra hverdagen. For at få råd til huset annoncerer de efter et par andre, der vil dele huset med dem og den ældre Beverly, der trænger til at komme væk fra en personlig sorg samt den unge kendte skuespillerinde Caroline, der har været udsat for en skuffelse melder sig.
Nu tilbringer de en pragtfuld måned - august -  i sommerhuset. Undervejs opstår forskellige forviklinger med ægtemænd, der i starten af bogen virker irriterende, utro og usympatiske, - men som da de ser deres hustruer igen i andre omgivelser pludselig kommer i tanke om, hvor meget de elsker deres koner...
Det virker alt sammen ret utroværdigt. Enten er bogen skrevet som en reklame for et sommerhusudlejningsbureau, eller også har den en skjult kristen undertone ala vær udholdende med din mand, så vil han i sidste ende vise sig at være helt fantastisk... - Så ikke lige den bedste bog jeg der fik brugt en aften på.

'Vidunderlige august' af Brenda Bowen. Bazar 2016, 322 sider.

søndag den 5. februar 2017

'Harry Potter og det forbandede barn' af J.K. Rowling

På en stille vagt på børnebiblioteket fik jeg lige øje på denne og fik lyst til at tage den med hjem. Den holder. Harry Potter er blevet far. Hans nr. 2 søn Albus er ikke som de andre. Han bliver bedste venner med Draco Malfoys søn Scorpion på den første togtur til Hogwarths. Et sted hvor han hader at være. Han bliver hele tiden mindet om sin dygtige og berømte far, som han ikke kan måle sig med.
Harry arbejder i efterretningstjenesten og opsøges en dag af Cedric Diggoris far Amos. Cedric blev dræbt under en af turneringskampene på Hogwarths for mange år siden, men Amos har hørt at ministeriet er kommet i besiddelse af en tidsvender, der måske kan redde hans søn. Albus og Scorpion, der alligevel hader at at være på skolen, beslutter sig for at gøre forsøget. De bryder ind i ministeriet og stjæler Tidsvenderen og rejser tilbage i tiden for at forsøge at redde Cedric. Men alt går galt og selv små ændringer i fortidens begivenheder viser sig at få store konsekvenser for nutiden.
Bogen er hurtigt læst og dramaformen fungerer fint. Fængende og spændende som de andre Harry Potter bøger.

'Harry Potter og det forbandede barn' af J. K. Rowling. Gyldendal 2016, 369 sider.

lørdag den 4. februar 2017

'De urolige' af Linn Ullmann

Linn Ullmann beskriver barndommen med sine berømte forældre; Ingmar Bergman og Liv Ullmann, - i romanform. Det er mest forholdet til faderen, og somrene i hans hus på Fårø der er i fokus. Hendes far gik meget op i præcision. Når man skulle se film kl. 15.00, så kom man til tiden. Linns forældre gik hver til sit, da hun var helt lille, og hun har ingen erindring om noget samlet fællesskab med dem begge, ja der findes vist ikke engang et billede af dem alle tre sammen. Hun var hans barn og hendes barn, men aldrig deres barn. For faderen var hun hans barn nr. 8, født mellem det 4. og det 5. ægteskab.  Bogen skifter mellem barndomsfortællingerne og voksenlivet. Den voksne datters drøm om at interviewe sin aldrende far og optagelserne fra de mislykkede kassettebånd indgår også i bogen, der fremstår som en velskrevet omend lidt rodet blanding af erindringer og fiktion.

'De urolige' af Linn Ullmann. Gyldendal 2016, 401 sider.