'Tysktime' af Siegfried Lenz

 Jeg er startet i en læseklub! - Ikke en læseklub, hvor jeg selv sidder med som bibliotekar, hvilket ellers er det, jeg har mest erfaring med, men en, hvor jeg er almindelig deltager, - og hvor vi kun er fire medlemmer. Den første bog, vi har læst, er 'Tysktime' af Siegfried Lenz, som vi diskuterede på vores første møde i sidste uge.
Det var ikke en roman, der umiddelbart fangede mig, så lige i starten tænkte jeg, at det godt kunne blive en tung omgang. Jeg blev aldrig grebet på den måde, at jeg ikke kunne lægge den fra mig, men til gengæld på den måde, hvor man læser et stykke igen, fordi der er noget på spil og noget at tænke over.
Siggi sidder i ungdomsfængsel og har fået en opgave; han skal skrive en stil om 'pligtens glæder'. Og det er et emne han har meget at sige om. Han ser tilbage på sin barndom under krigen, hvor hans far - politibetjenten i en fiktiv nordtysk landsby - skal opretholde ro og orden. Landsbyen huser også en kendt maler, som faren har kendt siden de begge var børn. Ja maleren har endda engang reddet hans liv. Nu kommer der bud fra Berlin med et malerforbud mod malerens arbejde, som betjenten skal opretholde, hvilket han gør meget nidkært.
Det er en roman om barnets loyalitet, og om barnets loyalitetskrise; skal han følge sin far eller maleren, som han beundrer? Desuden handler det i høj grad om det at gøre sin pligt. Kan alle handlinger undskyldes med, at man bare gjorde sin pligt? - På den måde bliver romanen, der udkom i 1968, også et opgør med 2. Verdenskrig; et dokument fra de unge tyskere til de gamle.
Vi havde en meget givende samtale om romanen i Beldringe.

'Tysktime' af Siegfried Lenz. Valdemar 2015, 437 sider.

'Solsikkehuset' af Adriana Allegri

Endnu en 2. Verdenskrigsfortælling, fristes man til at skrive; men der er stadig nye vinkler, der kan behandles skønlitterært. Her har forfatteren fokus på de hjem i Tyskland, hvor kvinder af "rent" blod indlogeredes og fødte børn til fædrelandet. Nogle var gift, andre ugifte, og stedet fungerede halvejs som et bordel, hvor højtstående tyske officerer kom på besøg.
Til sådan et hjem - Heim Hochland - bringes den unge 18-årige Allina, efter at hun har mistet hele sin familie i et voldsomt blodbad. Hun bliver udsat for et overgreb, men på Heim Hochland ansættes hun som barneplejerske. Børnenes vilkår er imidlertid ikke særlig gode, og mange af dem udvikler sig ikke tidssvarende, så de kan ikke adopteres bort. Allina beslutter sig for at gøre alt for at hjælpe børnene. Hun træffer SS-officeren Karl og finder i ham en uventet allieret. Både Karl og Allina har deres egne hemmeligheder, som må bevares for enhver pris.
Rammerne om bogen foregår i 2006 i USA hvor Katrine finder en kasse hos sin aldrende mor, der indeholder billeder og breve, som får hende til at konfrontere sin mor og kræve sandheden om fortiden og hendes ophav.
Medrivende, barsk og spændende.

'Solsikkehuset' af Adriana Allegri. Cicero 2025, 428 sider.

'Sommerløgne' af Bernhard Schlink

Syv noveller, der gør indtryk! Alle handler de om mennesker, der på den ene eller anden måde lyver. For sig selv, for deres omgivelser. Lige fra små hvide løgne, undladelser og til de helt store vigtige livsløgne, der ændrer alt.
Eftersæson: En midaldrende mand har tilbragt 13 pragtfulde dage, sammen med en jævnaldrende kvinde på et feriested. Men er han parat til at droppe sit ensomme liv og lave alt om for at følge denne store kærlighed?
Natten i Baden-Baden: Manden der lever et dobbeltliv med kone og veninde.
Huset i skoven: En mand ønsker at leve i fred i skoven med kone og barn og gør alt for at hindre virkeligheden i at nå frem til hans lille familie. I sådan en grad at han går til yderligheder og mister alt.
Den fremmede i natten: En flypassager betror sin livshistorie til sin medpassagerer på en flytur. Og mod al fornuft tror han på ham og låner ham penge.
Den sidste sommer: En mand skal dø og ønsker at samle sin familie om sig i den sidste sommer, hvor han planlægger at begå selvmord, når smerterne bliver for voldsomme.
Johan Sebastian Bach på Rügen: En søn prøver at komme til bunds i sin aldrende fars livshistorie ved at tage ham med til en koncert på Rügen.
Rejsen sydpå: En ældre kvinde tager på en rejse sydpå for at gense stedet hvor hun blev forladt af sin ungdomselskede. Eller blev hun?
Virkelig ærgerligt at disse noveller er lige lange nok til guidet fælleslæsning, de ville ellers være meget velegnede.
Tankevækkende; måske lyver vi alle lidt for os selv og hinanden?

'Sommerløgne' af Bernhard Schlink. Forlaget Silkefyret 2025, 235 sider

'Nattens rejsende' af Armando Lucas Correa

I denne slægtsroman følger vi fire generationer af kvinder: Ally Keller, der må sende sin datter Lillibeth afsted til Cuba i selskab med et ældre jødisk par for at redde hende fra Hitler-Tysklands racehygiejne. Lillibeths far Marcus er nemlig en sort musiker. Lillibeth vokser op i Cuba, men under revolutionen mister hun alt. Som sin mor må også hun sende sin datter afsted i sikkerhed gennem den katolske kirke. Datteren Nadine vokser op i USA, men kommer senere til Tyskland og færdes på de samme gader som hendes ukendte mormor. Først da Nadines datter Luna insisterer på at dykke ned i fortiden, afsløres sandheden om hvad der videre hændte Ally. Andre familiehemmeligheder kommer også for en dag. Jeg var okay underholdt - og oplyst - uden dog at føle at jeg rigtig kom bag om personernes overflade.

'Nattens rejsende' af Armando Lucas Correa. JP/Politikens Forlag 2024, 368 sider.

'Hjem' af Judith Hermann

Den 47-årige navnløse kvindelige hovedperson er flyttet ind i et hus langt ude i marsklandet. Hun arbejder på en café, som hendes bror ejer. Hun indleder sin fortælling med et tilbageblik til sin ungdom, hvor hun arbejdede på en tobaksfabrik og mødte en gammel tryllekunstner, der ville have hende til at arbejde for ham - som den oversavede dame. I nutiden møder hun Mimi, der er en stærk kunstner fra lokalområdet, hendes bror Arild, der har en stor svinegård og brorens meget unge kæreste Nike, der som barn blev spærret inde i en kiste. Hun taler i telefon med sin eksmand Otis, der er en ægte samler, og venter på livstegn fra datteren Ann, der er rejst ud i verden.
Der er rigtig meget i denne lille fine roman. Det er en historie, som fortjener, at blive læst langsomt, mens man undrer sig og tænker over mødet med så mange forskellige mennesker, der måske har det tilfælles at de søger et hjem; fysisk, psykisk, åndeligt eller i overført betydning.
Den er velegnet til læsekredse, der er helt utroligt meget at tale om, - selv om en del af deltagerne i Sakskøbing Biblioteks læseklub også fandt den lidt tung at komme igennem.

'Hjem' af Judith Hermann. Batzer & Co 2021, 208 sider 

'Kongelig højhed' af Thomas Mann

Klaus Heinrich fødes ind i en fyrstefamilie i et mindre tysk fyrstedømme, som er økonomisk presset af dårlige tider og udygtig ledelse. Han er nummer to i arvefølgen efter sin svagelige storebror og opdrages til et liv som repræsentant for den kongelige familie. Selv er han hæmmet af et handicap, men alligevel vellidt og populær hos folket. Da Klaus Heinrich møder Imma Spoelmann, der er datter af en hovedrig amerikansk forretningsmand, tvinges han til at se sig selv og sin rolle som hertug i et nyt lys.
Bogen ironiserer fint over den rolle som ophøjet og kongelig, som vi har givet nogen personer og giver stof til eftertanke. Klaus Heinrichs personlige historie bliver samtidig et billede på et opbrud i en tid, der varsler en helt ny samfundsorden.
Selv om det er en gammel bog, - udkom første gang på tysk i 1909 - så har den stadig noget at fortælle, der gør den værd at læse.

'Kongelig højhed' af Thomas Mann. Gyldendal 2017, 381 sider.

'Påfugleøen' af Thomas Hettche

I centrum af begivenhederne i denne roman står dværgen Marie, der er født i år 1800. Sammen med sin bror Christian, der også er dværg, hentes hun som barn til Påfugleøen udenfor Berlin, og her kommer hun til at leve hele sit liv som slotsfrøken.
Op gennem 1800-tallet påvirkes og ændres Påfugleøen alt efter tidens strømninger. Påfugleøen indtages af mærkelige fremmedartede dyr og planter og Linné anlægger en kunstfærdig park. Marie forelsker sig i hofgartnerens nevø Gustav, men deres forhold er naturligvis en umulighed. Marie er vidende og begavet, men hæmmet af sin dværgvækst. Hun er tæt knyttet til sin bror, der i perioder formår at skabe sig et liv udenfor øens rammer, men dog møder sin skæbne der.
Bogen sætter fokus på vores forestilling om skønhed og groteskhed, vores længsel efter og fascination af det eksotiske.
Selve fortællingen om Maries usædvanlige liv er fascinerende, så hvis man kan forlige sig med de lidt lange plante- og naturbeskrivelser, så er det en smuk og velskrevet historisk roman af den lidt mere seriøse slags.

'Påfugleøen' af Thomas Hettche. Batzer & Co. 2017, 340 sider

'Alt det lys vi ikke ser' af Anthony Doerr

Historien om den blinde franske pige Marie-Laure og den tyske forældreløse dreng Werner fortælles som to sideløbende historier, hvor der samtidig springes i tid mellem august 1944, hvor de begge befinder sig i Saint-Malo i Bretagne, og tilbageblik, hvor vi hører om begge de unges barndom. Marie Laure bliver blind som 6 årig, hun lever alene med sin far, der er låsesmed på et museum. Werner er forældreløs og vokser op på et børnehjem i Ruhr-området sammen med sin yngre søster Jutta. Han interesserer sig for radioer og er meget begavet. Han udvælges til en nazistisk skole og krigen nærmer sig. I 1940 må den 12-årige Marie-Laure og hendes far flygte ud af Paris. Med sig har faderen en uvurderlig diamant, som han skal skjule for museet. I 1944 er Saint-Malo under beskydning og de to historier nærmer sig hinanden...
Det er en meget fascinerende og fængslende roman. Man kan spørge sig selv om 2. Verdenskrig virkelig kan blive ved med at have et budskab til os i dag? - Og i denne bog må svaret være ja -de mange dilemmaer og spørgsmål omkring hvordan man bør handle i givne situationer - og hvordan man så i realiteten handler, - det fanger. Romanen her har tilmed via sin opbygning og sprog en spænding og et drive, der fungerer rigtig godt.

'Alt det lys vi ikke ser' af Anthony Doerr. Politikens Forlag 2014, 557 sider

'Dengang vi drømte' af Clemens Meyer

Daniel Lentz, der er historiens fortæller ser som ung mand tilbage på tiden som dreng og ung omkring 1989, hvor muren faldt, og de to Tysklande blev genforenet. Omkring ham møder vi boksetalentet Rico, Mark, der begynder at tage stoffer, Stefan med den voldelige far, Paul, der samler på pornoblade, og lille Walther. Gruppen af drenge møder vi i DDR-tiden som skoledrenge og pionerer,  og senere følger vi dem gennem opdragelseshjem, forskellige former for kriminalitet og i kamp med de andre bander i området. På et tidspunkt åbner de en ulovlig natklub, men de fleste af deres forsøg på at skabe en vej frem ender ud i ingenting. Karrieren går fra ungdomsfængsel over til voksenfængslet. Det er en trøstesløs hverdag, der dog kommer med små glimt af håb ind imellem. Når drengene fx tager sig af en gammel dame, - også selv om det mest sker for at kunne stjæle hendes penge, eller da Stefan anskaffer sig en hund, som han vil gøre alt for.
Handlingen springer frem og tilbage i tid, hvilket kan være lidt forvirrende. Desuden handler den mindre om det politiske miljø, og de ændringer som Berlin-murens fald bragte med sig, end jeg havde forventet. Den er snarere at betragte som en tysk "Nordkraft": En fin skildring af en flok drenge, der forsøger at overleve på kanten af samfundet. - Velskrevet men ret deprimerende læsning må man forberede sig på.

'Dengang vi drømte' af Clemens Meyer. People's Press 2009, 475 sider

'Perla' af Frédéric Brun

Forfatteren har mistet sin mor og i sin sorg prøver han at fastholde hende ved at finde ud af mere om hendes liv. Perla var som helt ung fange i Auschwitz, hvilket prægede hele hendes liv. Hun led ofte af depressioner, men formåede alligevel at elske mand og barn. Perla fortalte aldrig om sin fortid, og i sin jagt på oplysninger læser jeg-fortælleren alt, hvad han kan finde om Holocaust. Sideløbende hermed læser han tysk litteratur og undrer sig over at digtere som Novalis og Hölderlin kan være fostret af det samme land og den samme kultur som den nazistiske ideologi. Hans sorg over moderen bearbejdes og giver plads til en ny glæde: Han skal være far. Romanen, - hvis man kan kalde det en roman? - har en autentisk biografisk vinkel, men sproget er holdt i en poetisk skønlitterær tone, der gør fortællingen personlig og meget smuk.

'Perla' af Frédéric Brun, Batzer & Co 2014, 101 side.

'Naziofficerens hustru : En jødisk kvindes dobbeltliv i det tredje rige' af Edith Hahn Beer

Biografi om en jødisk kvinde, der under 2. Verdenskrig gemmer sig i Tyskland, som gift med en naziofficer. Det er en anden vinkel på krigen, end jeg tidligere har læst.
Forfatteren er vokset op i Wien, og hun klarer sig godt uddannelsesmæssigt indtil Hitler vandrer ind i Østrig. Så er hun pludselig jøde, et undermenneske, der ikke har samme rettigheder som alle andre. Kun ganske få østrigere tilbyder deres hjælp. Efter en tur i arbejdslejr overtager hun en venindes identitet og rejser igen til Tyskland for at arbejde, denne gang som en fri tysk kvinde. Hun møder en naziofficer og gifter sig med ham, og de får en datter.
Det er en biografi, der både er interessant, men dog også fortalt med en stor portion bitterhed og en blanding af had og foragt rettet mod tyskere og østrigere. Det kan man sådan set godt forstå, det ville bare have været dejligt, hvis det var anderledes.

'Naziofficerens hustru: En jødisk kvindes dobbeltliv i det tredje rige' af Edith Hahn Beer. Peoples Press 2011, 319 sider

'Syv år' af Peter Stamm

Alexander er gift med den smukke og spændende Sonja, alligevel indleder han et forhold til Iwona, en polsk kvinde, der arbejder illegalt i Tyskland. Han har selv svært ved at forklare hvorfor. Hun er hverken smuk eller interessant  på nogen måde.
Det er svært ikke at blive forarget. Hvad er det lige han vil have? - Hvad er det han søger hos Iwona? En erotisk besættelse kan man jo ikke engang kalde det. Er Sonja for perfekt til ham? Har han brug for en han kan føle sig overlegen i forhold til?
Sidst i bogen diskuterer han om Iwona i virkeligheden er den lykkeligste af dem alle, fordi hun elsker uden forbehold. Der er noget oprindeligt i hendes kærlighed, noget som nutidsmennesket har mistet. Det ændrer nu ikke på at Alexander ikke tager sit ansvar alvorligt. Det er svært at føle sympati for ham, og selv om bogen er godt skrevet, så har jeg det stadig lidt svært med usympatiske hovedpersoner.

'Syv år af Peter Stamm. Bahnhof 2010, 253 sider

'Stille dage i Mixing Part' af Erland Loe

Familien Telemann er taget på ferie i Tyskland. Faktisk hader Telemann Tyskland, men hans kone Nina elsker det. Telemann er derimod stærkt optaget af Nigella, - en engelsk kogebogsforfatter, selv om han ikke rigtig vil indrømme det. Han dækker sig hele tiden ind under, at han skriver teater, selv om det i virkelighed går lidt langsomt med at få skrevet noget som helst.
En underfundig, ironisk og galgenhumoristisk fortælling om det moderne ægteskab i krise. Dialogen mellem Nina og Telemann nærmer sig ind imellem det groteske, men det er det der gør denne bog værd at læse. -

'Apropos Opa' af Julia Butschkow

Så er det børnebørnenes tur til at filosofere over den nedarvede skyld fra 2. Verdenskrig, og vurdere hvilken påvirkning den har haft på generationerne der fulgte. Og det synes jeg at Julia Butchkow gør helt godt i denne lille roman.
Den kvindelige hovedpersons farfar (opa) var nazist og glad for at være det. Hendes far Jørgen var et blomsterbarn med mange kvinder, moren er lesbisk og flytter til Goa for at realisere sig selv. Tilbage står den unge kvindelige hovedperson; angst og ensom. Hun opsøges af sin tyske fætter og gennem ham får hun efterhånden nogle artige ting at vide om den tyske familie...
Teksten er delt i korte kapitler, næsten som statements, hvilket virker rigtig godt mange steder. Overgangene mellem de korte kapitler er fint afstemte. En bog fra Romanklubben 2010

'Middagsfruen' af Julia Franck

Alice efterlader sin 7-årige søn på en banegård i Stettin i krigens sidste dage. Hun går simpelthen sin vej for ikke at komme tilbage. Denne første lille del af historien fortælles af den forladte dreng Peter, der også får lov til at runde romanen af. Men den egentlige historie handler om Helene (senere Alice), der vokser op med en syg jødisk mor og en fraværende far i et Tyskland mellem to verdenskrige. Efter faderens død lykkes det for Helene og søsteren Martha at flygte til storbyen, hvor der i 20'erne blev levet det vilde liv. De bor hos en tante og arbejder som sygeplejersker. Helene oplever kærligheden, men da Carl bliver dræbt ved en ulykke, går alting i stykker for hende. Da kravene om en ren arierattest i løbet af 30'erne vokser, gifter hun sig med Vilhelm, der skaffer hende den eftertragtede attest. Håbløsheden, fortvivlelsen og de nøgterne overvejelser er glimrende beskrevet. Kommer man til at forstå Helene? - Havde hun andre muligheder end at opgive sit barn? Var hun ikke i stand til at elske mere? Læs og døm selv!