torsdag den 27. oktober 2016

'Drømmen om den danske prins' af Hanne Bistrup

En socialrealistisk hverdagsfortælling om et ægteskab. Johannes rejser efter en ulykkelig forelskelse til England for at besøge sin fars fætter. Her træffer han Polly, der er adoptivbarn og de to unge knytter sig til hinanden. De er begge ensomme og da Johannes tager hjem for at starte på læreruddannelsen rejser Polly med for at gå på højskole. Anden del af romanen starter, da der er gået ti år og Polly og Johannes har været gift et stykke tid. Sammen har de en datter, Johannes er blevet skoleinspektør og Polly arver en lejlighed i London. Men man fornemmer hurtigt, at ægteskabet ikke er helt godt, Johannes har været utro og forholdet mellem de to går op og ned. Kort sagt; så har en vis bitterhed snget sig ind i ægteskabet. - Dette indtryk forstærkes i bogens sidste del, hvor der er gået endnu 10 år.
Plotmæssigt har forfatteren et fint greb om historien, men rent sprogligt er det ikke stor litteratur. Dog vil mange sikkert kunne nikke genkendende til de problematikker bogen rejser, og teksten er letlæst.

'Drømmen om den danske prins' af Hanne Bistrup. Mellemgaard 2016, 376 sider 

onsdag den 26. oktober 2016

'Kystsanatoriet' af Elisabeth Flensted-Jensen

I velskrevne korte prosastykker berettes om en barndom i 1950'erne og 1960'erne præget af stærk religiøsitet i en unavngiven sekt. Pigen, der er bogens jeg-fortæller, beretter i bogens tre dele først om barndommen præget af et hjem, hvor Gud ser alt og tilgiver meget lidt, dernæst om et ophold på et kystsanatorium, hvor hun efterlades af sine forældre uden nogen forklaring og til sidst om en ungdom med begyndende kritisk stillingtagen til omverdenen.
Hele bogens tone er holdt i en accepterende fortællende tone, der ikke tager stilling, men blot beskriver både angsten og ensomheden i pigens liv, - med barnets ord, hvilket er denne lille bogs styrke.

'Kystsanatoriet' af Elisabeth Flensted-Jensen. Tiderne Skifter 2013, 123 sider.

mandag den 24. oktober 2016

'Den hvide rose' af Olga Ravn

Ganske korte digte på 5 linjer. Handler mest om roser, syge mennesker, plejere, ansigter, kærlighed og tab.
Digtene gentager ofte sig selv eller enkelte sætninger gentages i digte der følger hinanden. Helt sikkert er der meget at analysere på, især hvis man ser på hele værket samlet, men det er også lidt komplekst. Nedenfor følger de to smukkeste digte i bogen, - efter min mening:



141
Det du
føler
er ikke
kærlighedens
endeligt



142
Det er
selve livets
tomhed
bliv hos mig
x

'Den hvide rose' af Olga Ravn. Gyldendal 2016, 160 digte.

mandag den 10. oktober 2016

'Tidens støj' af Julian Barnes

Biografisk roman om den berømte russiske komponist Sjostakovitj. Han levede under kommunismen og følte konsekvenserne af den stærkt, selv om han agerede i det rum, han blev tildelt. Det betød bl.a. at han holdt taler, som han ikke selv havde skrevet, underskrev papirer som han ikke havde læst, og offentligt fordømte personer, som han beundrede. Længe slap han udenom at melde sig ind i partiet, fordi han ikke ville være medlem af et parti, der slog mennesker ihjel, men til sidst gik den ikke længere. Han brugte ironien til at holde en distance til "magten" Var han en kujon? Mange havde gerne set ham som en martyr, - mente at han burde have brugt sin stilling til at kæmpe for en sag, men i virkeligheden var han en mand, der bare ville beskytte sin familie og i øvrigt gerne være i fred med sin musik. Interessant. Om at leve under en diktator. Om hvor kort der er fra fordømmelse til anerkendelse og omvendt. Julian Barnes skriver godt, men nogle steder blev romanen alligevel lidt tung.

'Tidens støj' af Julian Barnes. Tiderne Skifter 2016, 202 sider