lørdag den 31. juli 2010

'Man dør kun en gang' af Lasse Ernst.

Aleksanders far har taget sit eget liv, og Aleksander tager afsted til begravelsen i Jylland sammen med sin retarderede lillebror Anders. - Men i virkeligheden mistede Aleksander sin far for 15 år siden, da han forlod sin familie, og aldrig kontaktede dem igen. Kan man dø mere end en gang?
Lillebror Anders kan. På Aleksanders fødselsdag druknede han i svømmehallen. Han blev genoplivet og overlevede med en hjerneskade. En ulykke som på mange måder splittede og ødelagde familien. I tilbageblik beskrives det gode forhold mellem Aleksander og hans far, og det gør det ultimative svigt så meget større, at man fra starten ved at Aleksander ikke har set sin far i mange år. Man spørger hele tiden sig selv, hvad det er man (Aleksander) ikke ved? Hvad står der i det brev, der blev sendt til moderen den sidste aften? Hvordan kan en far der trods alt skildres som en empatisk og nærværende person i den grad svigte? - Kan man virkelig på den måde lukke en dør bag sig og helt bevidst aldrig åbne den igen?  - Uden et ord til den dreng, der blev forladt for mange år siden? - Det er komplet uforståeligt for mig, og derfor en spændende problemstilling, som den debuterende forfatter slipper godt afsted med at skildre.
Til begravelsen indlogeres Aleksander og Anders hos deres fars nye familie, møder deres halvsøster og en halvt glemt kusine og onkel. De forskellige og forvirrende følelser, der præger disse møder, fornemmelsen af rodløshed og vanskelighederne ved at forbinde egne oplevelser og erindringer med nutid og fakta kommer flot til udtryk.
Det er en fint fortalt historie om svigt, og om forsøget på at huske tilbage og komme til klarhed over, hvad der egentligt skete. – Ikke at det rigtig lykkes for Aleksander, men fortællingen lykkes til gengæld for Lasse Ernst!

'Man dør kun en gang' af Lasse Ernst. Peoples Press 2010, 238 sider

mandag den 26. juli 2010

'Brændte skygger' af Kamila Shamsie

Hiroko Tanaka er ung i Japan i 1945, hvor hun overlever atombomben. Hendes tyske forlovede Konrad bliver dræbt. Hiroko har ingen pårørende og derfor opsøger hun et par år efter Konrads halvsøster Elisabeth Burton i Delhi. Her træffer hun den unge inder Sajjad Ashraf, der bliver hendes skæbne. Mange år senere griber Hiroko og Elisabeths sønner ind i hinandens liv på afgørende måder.
Uden at referere for meget, så er det en lidt utraditionel familiefortælling om krig, kærlighed, venskab og loyalitet. - Men især om krigens væsen, hvordan krig og angst får mennesker til at handle.. - Og samtidig en fortælling om hvor afgørende de små tilfældigheder og hurtige katastofale beslutninger kan være for det enkelte menneske.
Det er en bog, man må tænke over. En bog, hvor handlingen udvikler sig uforudsigeligt som selve livet.

'Brændte skygger' af Kamila Shamsie. Verve 2009, 466 sider.

søndag den 25. juli 2010

'Født i skyggernes tid' af Andrea Busfield

Drengen Fawad på 11 fortæller denne fascinerende historie om et drengeliv i Afghanistan. Et liv der er påvirket af tab, men også fuldt af håb. Fawad og hans mor bor hos Fawads moster efter at have mistet resten af deres familie. Det er et liv i fattigdom, men en dag får Fawads mor arbejde hos en vestlig hjælpearbejder, og den lille familie kan flytte et trin op at samfundsstigen. Kontakten med nødhjælpsarbejderne og deres fremmedartede kultur og verden er ny og spændende for Fawad, der hele tiden forundres over nye ting. Selv om Fawads nære verden opleves tryg, så fornemmes det, hvor sårbar denne verden er, hvor lidt der skal til at rive den fra hinanden. Trods drama undervejs ender bogen dog godt, i hvert fald for Fawad personligt, og det er måske bogen svaghed, hvis den har nogen; at der er lidt for meget happy ending, - men på den anden side, det har man også brug for...

'Født i skyggernes tid' af Andrea Busfield. Thaning & Appel 2010, 301 sider

lørdag den 24. juli 2010

'Renselse' af Sofi Oksanen

Velskrevet barsk roman! Om to kvinder, der får indflydelse på hinandens skæbne. Den gamle estiske kvinde Aliide Truu finder en dag en ung kvinde på sin gårdsplads. Den unge russiske Zara er flygtet efter at have været et offer for trafficking. Langsomt får vi indblik i Aliides historie, der tager udgangspunkt i begivenheder tilbage i det gamle Sovjet. Aliide er forelsket i Hans, men han har ikke øje for andre end Aliides søster Ingel. Aliide plages af en jalousi, der driver hende til handlinger langt ud over, hvad man vil tro muligt.
De ting Aiide har været udsat for som ung under Sovjetmagten, og de ting Zara oplever som trafficking-offer ligger ret tæt på hinanden. Det tegner et skræmmende billede af en samfundsorden, hvor man som kvinde må være i besiddelse af en helt speciel styrke og udholdenhed for at overleve som et helt menneske.
Kvindeportrætterne er nu ikke udelukkende ofre. Det er det fine i beskrivelsen, at begge kvinder viser styrke, men også en evne til grusomhed.
Langsomt afdækkes, hvordan de to kvinders historier hænger sammen, og hvilke uhyggelige hemmeligheder den gamle estiske gård gemmer.
Titlen; er Aliides sidste handlinger nok til at rense hende??
Vinder af Nordisk Råds Litteraturpris 2010

'Renselse' af Sofi Oksanen. Rosinante 2010, 359 sider.

torsdag den 22. juli 2010

'Til mine døtre' af Elizabeth Noble

Barbara skal dø. Vi møder hendes 4 døtre til begravelsen og følger dem i det første år efter moderens død. Hannah er teenager med alt hvad det indebærer. Amanda midt i tyverne er rastløs og rodløs, rejser fra alt og alle. De to ældste Jennifer og Lisa er i 30'erne og har deres egne problemer med mænd og kærlighed. Det er en bog der fanger, måske pga. de 4 søstre, da jeg selv er en del af en søstreflok på 4, men også p.g.a. de samtaler og overvejelser, der kommer op. - Hen af vejen blev det hele lidt måske nok lidt for rosenrødt, lidt for meget happy ending, men ellers var det god underhodning.

'Til mine døtre' af Elizabeth Noble. NB Books 2010, 390 sider.

fredag den 2. juli 2010

'Han danser på sin søns grav' af Martin Kongstad

Novellesamling, men hovedpersonen går igen i alle novellerne, så der er en naturlig udvikling i historien.
Ja, hvad skal jeg sige. Det er nogle fantastiske gode og vedkommende fortællinger. Generation X der gør op med 68'generationen. Det lyder fortæsket og lidt søgt, men forfatteren skåner heller ikke sin egen generation. Mikkel Vallin er i 30'erne og madanmelder ved en avis. Fortællingerne foregår mellem 2001-2009 og udstiller i den grad den intellektuelle overklasses tomhed og mangel på værdier, medløberi og hykleri. Seksualiteten er måske det eneste der er tilbage, som ikke lader sig styre, og som gang på gang får forhold og forestillinger til at slå revner omkring Mikkel, - og også i hans eget liv...
Læs den!

'Han danser på sin søns grav' af Martin Kongstad. Peoples Press 2009, 248 sider.