'Vi var ulve' af Sandrine Collette

Wauv, - en fantastik fin og smuk fortælling, medrivende, intens og svær at lægge fra sig.
Liam bor i bjergene sammen med Ava og deres femårige søn Aru. Han har boet her i sytten år; han går på jagt og den lille familie lever et ret primitivt liv.
Men en dag ændrer alt sig: Da Liam kommer hjem finder han Ava hårdt såret efter et bjørneangreb, under sin kjole har hun skjult deres søn, og hun formår akkurat at holde sig i live indtil Liam når frem til dem.
Opfyldt af sorg og vrede over skæbnen tager Liam drengen med sig, han vil ride til byen og aflevere ham hos nogle slægtninge, da han ikke kan se for sig, hvordan han vil kunne tage sig af barnet. Hans onkel og tante er imidlertid ikke villige til at tage imod Aru, og Liam må påbegynde hjemturen.
Det bliver en farlig rejse; i starten er Liam sin egen - og drengens - værste fjende, men andre kræfter truer dem også. Mere skal jeg ikke afsløre her, men det er en fantastisk fin og smuk lille roman, som jeg kun kan anbefale.

'Vi var ulve' af Sandrine Collette. Gyldendal 2026, 204 sider

'17. juni' af Alex Schulman.

Hvis du er fascineret af Solvej Balles 'Om udregning af rumfang', så er her endnu en roman, der leger med tidsbegrebet. Romanens fortæller er Vidar. Han er i starten af romanen blevet suspenderet fra sit job som lærer, fordi han har været voldsom overfor en elev. To børn var oppe og slås, og da han forsøger at skille dem ad, siger ene af dem noget til ham, som får ham til at flippe helt ud. Selv husker han ikke episoden, men videoer optaget af vidner, viser en voldsom scene.
Vidar går nu lidt rundt om sig selv og beslutter at pakke nogle kasser ud, som længe har stået og ventet. Kasserne stammer fra hans far, der døde for flere år siden. Her finder han sin fars gamle adressebog, og deri telefonnummeret til familiens gamle sommerhus. Efter en pludselig indskydelse ringer han op - og telefonen bliver taget af hans afdøde far. Det kan naturligvis ikke passe, men da han prøver igen næste dag, sker det samme igen.
Vidar finder ud af, at han ringer til sin fortid på en helt særlig dag: 17. juni 1986. Det bliver en besættelse for ham at kortlægge alt, hvad der sker i familiens liv på den dag. Han har et opkald pr dag. Han ringer på forskellige tidspunkter og taler med sin far, sin mor, sin søster og sig selv. Han udgiver sig for at være alle mulige forskellige. På et tidspunkt går det op for ham, at der sker noget voldsomt den dag. Når han ringer kl. 20.21 får han fat i en grædende udgave af sit yngre jeg, og i 1½ time op til det tidspunkt kan han ikke få fat i nogen.
Spændende og medrivende som en kriminalroman, men også psykologisk og dybt alvorlig i sin tilgang til fortidens traumer.

'17. juni' af Alex Schulman. Gutkind 2025, 287 sider.

'Motherlode' af Christine Kærulv

Digtsamling, der modtog Bogforums Debutantpris 2025.
Forfatteren beskriver hverdagen for en ung pige, der nærmer sig konfirmationsalderen. Hun og broren lever med morens uberegnelige humør og raseriudbrud. Hun søger tilflugt i computerspillet The Sims, hvor hun kan opbygge sin egen familie og sine egne personer. En snydekode "Motherlode" giver hende adgang til nærmest ubegrænsede midler, så hun kan bygge en ønskeverden op - i spillet. I hverdagen venter mors hidsighed, tissebukser m.m. Raseriudbruddene markeres med udråbstegn; det er ikke muligt at sætte ord på, og vores hovedperson er nødt til at lukke af for det, så det ikke trænger ind under huden..
Tankevækkende og intens. 

'Motherlode' af Christine Kærulv. Gads Forlag 2025, 100 sider. 

'Den gule ubåd' af Jon Kalman Stefansson

I romanen møder vi en midaldrende forfatter, der sidder i en park i London og holder øje med den aldrende Paul McCartney, som han gerne vil tale med. Han bliver imidlertid hele tiden forstyrret af tanker, drømmesyn og erindringer fra sit liv. Som dreng mistede han sin mor. Faren giver ham beskeden mens de kører afsted i den gamle trabant med Gud på bagsædet; et erindringsbillede, der kommer til at forfølge ham i mange år. Senere bliver drengen sendt med bussen nordpå til stedmorens tavse og utilnærmelige familie. Her møder han det opløste Beatles, der sidder og finder på en ny sang undervejs i bussen. Nordpå taler han med de døde på den lokale kirkegård, mens tabet af både mor og på sin vis også far bundfælder sig. Også senere i livet griber Beatles ind i hans liv, fx da han hører om mordet på John Lennon midt under en køretime. 
Der er meget at analysere på, men for mig blev det lidt anstrengende læsning. En blanding af fantasi og virkelighed og mange skift frem og tilbage i tid. Ikke den bedste af hans romaner.

'Den gule ubåd' af Jon Kalman Stefansson. Batzer & Co 2024, 358 sider.

'Grundvold' af Rachel Röst

Rebecca vokser op i en mormonfamilie på Amager. Hendes far er familiens patriark, og hans ord er lov. En tiendedel af hans løn går til kirken og resten af pengene bliver brugt på tvivlsomme projekter som en computer og en racercykel, mens familiens køleskab ofte er tomt. Moren er syg det meste af tiden, og de tre døtre må klare sig som de bedst kan, - som regel uden madpakker. Rebecca er et gammelklogt barn, der ikke har det let i skolen, hvor hun altid er anderledes.
Da Rebecca bliver teenager, vokser farens behov for at kontrollere hende, og som 16-årig får hun nok. Hun henvender sig på kommunen og beder om at blive fjernet fra hjemmet. I første omgang kaldes hun og hendes forældre kun til en samtale, men et par måneder senere er situationen så vanskelig, at hun flytter ind på et opholdssted for unge. 
For Rebecca bliver det som at komme fra asken og i ilden. Det er svært for hende at styre den megen frihed, og snart hvirvles hun ind i et miljø med fester, druk, kriminalitet og stoffer. Kontakten med familien er sporadisk og ikke nem. Men så sker der noget, der ændrer Rebeccas prioriteter.
En stærk, barsk og velskrevet fortælling om en opvækst i et miljø, der ligger langt fra hvad de fleste af os kender til.

'Grundvold' af Rachel Röst. Gyldendal 2021, 397 sider

'Det du ikke vil vide' af Birgithe Kosovic

Birgithe Kosovic har skrevet en stærk fortælling om sin egen familie. Som ung kommer hendes far Jovan fra Jugoslavien til København på jagt efter lykken og det store eventyr. Han møder Annette, de gifter sig og får to børn. Familien flytter til Albertslund, hvor børnene vokser op. Jovan har mange planer. Han har en klar forventning om det store forretningseventyr, der venter lige om hjørnet, - men desværre har han ikke rigtig held med sine mange planer. I stedet sætter han sig gang på gang i gæld, også for lånte penge. Det skaber en utryghed i hjemmet, hvor hans vrede altid lurer et sted lige under overfladen. 
Romanen springer meget i tid og sted, men som en rød tråd går forfatterens forsøg på at forstå sin far og det, han er kommet af. Der er tilbageblik til Jovans liv i Jugoslavien og fortællinger om hans slægt. Bl.a. bliver hans farfar myrdet i en massakre under 2. Verdenskrig, hvor også hans faster dræbes i et æresrelateret mord.
Birgithe Kosovic får også plads til sin mors familie i en barsk fortælling om mormorens søster, der følger sin mand til Nazi-Tyskland under krigen. - En sidefortælling, der næsten i sig selv ville kunne bære en roman.
Selv om der er mange spor og personer, så formår forfatteren at skabe en sproglig veloplagt, sammenhængende og nuanceret fortælling, der rækker langt ud over det private.

'Det du ikke vil vide' af Birgithe Kosovic. Politikens Forlag 2020, 369 sider.

'Gud taler ud' af Jens Blendstrup

I korte afsnit fortæller forfatteren historien om sin far, der var Gud i familien. Det er både sjovt, ironisk og indimellem en barsk beretning. For Gud er centrum i verden og alt kredser kun om ham. Han har magten til at skabe en god dag - eller en dårlig. 
Gud og hans kone, - svenske Gerd Lillian - og de fire sønner flytter ind i et hus i Risskov. Her følger man slagets gang med op og nedture. Det fremgår snart at Gud drikker lige rigeligt og har sit helt eget syn på, hvordan verden hænger sammen.
På trods af romanens sjove selvironiske stil finder man også en undertone af dyb alvor og tragedie imellem linjerne. For i bund og grund så lykkes tingene ikke rigtig for Gud, og det hele bliver anderledes, end han har planlagt.
Vi følger familien fra drengenes barndom gennem deres ungdom og frem til Guds død, - der naturligvis forekommer helt usandsynlig for alle.

'Gud taler ud' af Jens Blendstrup. Samleren 2004, 148 sider

'Hvor flodkrebsene synger' af Delia Owens

Tit får jeg ikke læst de største bestsellere, fordi de som regel sælger sig selv, og derfor ikke har brug for den store formidlingsindsats på biblioteket. Men ind imellem får jeg alligevel fat i en af dem, - og ofte er der jo en grund til, at de sælger godt!
Det gælder også her. Pigen Kya vokser op i North Carolinas sumpskov som den yngste af en søskendeflok på fem. Da hendes mor en dag forlader familien, varer det ikke længe, før de ældre søskende en efter en forsvinder og lader lille Kya alene tilbage med den voldelige far. En eneste dag holder hun ud i skolen, siden gemmer hun sig for alle, der forsøger at få kontakt med hende. En dag forsvinder også hendes far, og den ti-årige pige er nu overladt til sig selv og en ensom kamp for overlevelse. Sky, forpjusket og halvvild lærer hun at klare sig i naturen og marsken. Drengen Tate bliver hendes eneste ven, indtil også han svigter hende.
Romanens andet spor foregår senere, hvor byens skørtejæger og playboy findes død. Er han mon blevet dræbt? Straks retter opmærksomheden sig mod den mærkelige "marskpige"
Velskrevet og spændende!

'Hvor flodkrebsene synger' af Delia Owens. Gyldendal 2019, 373 sider

                                                            

'Kastevind' af Alberte Winding

Smuk poetisk erindringsbog, hvor Alberte Winding fortæller om barndommens land. Om at miste sin mor, om sorgens ensomhed, om sammenbragte familier, om længslen efter at høre til og angsten for at miste sig selv. Om at navigere mellem voksne, der er optaget af deres eget. Om at vokse op i en familie med meget rod. Om forholdet til hesten og følelsen af ikke at være i kontrol, at være alene med sin angst og sorg. Sidst i bogen kommer forfatteren også ind på det politiske engagement i teenageårene.

'Kastevind' af Alberte Winding. Rosinante 2018, 141 sider.

'Astrid Lindgrens klogebog' samlet af Margareta Strömstedt

En samling kloge, sjove og rørende ord fra Astrid Lindgren; sagt og skrevet gennem et langt liv; hentet fra artikler, debatindlæg, interviews og alle de dejlige børnebøger hun har skrevet.
Om naturen; hvordan man som barn oplever naturen, om bøger og glæden ved at læse, om sorg og det at miste. Mange fine citater. Faktisk er det ren nostalgi. Hvis den stadig kan skaffes, vil jeg prøve at få fat i et eksemplar til mine søstre.

'Astrid Lindgrens klogebog' samlet af Margareta Strömstedt. Gyldendal 2017, 78 sider

'Hvis der skulle komme et menneske forbi' af Thomas Korsgaard

Tue kommer fra et hjem lidt udenfor Skive. Hans mor var på hospitalet for at få en lillesøster med hjem, men søsteren døde, og siden da er alt gået skævt. Mor spiller computerspil og græder hele dagen, mens far passer dyrene på det lille landbrug og holde hundene uden navn spærret inde i entreen. De bor i et hus plaget af rotter og forfald. Tue har altid ballade i skolen, han har ingen venner og bliver altid uenig med lærerne. Engang imellem besøger han O.J og mormor, der gerne forkæler ham lidt.
Forfatteren er debutant, og han har skrevet en stærk fortælling om at være barn i et fattigt og sygdomsramt hjem i et hjørne af Danmark. Hvis man skal skrive sådan en roman, - så skal man skrive godt, for at jeg gider læse videre. Fordi emnet er så trist, så meget brugt, og fordi der er så mange andre historier, man kunne fortælle om udkantsområderne end den altid dårlige, som er den mest populære. - Men det gør han så også denne debutant, - skriver en roman, som man gider læse færdig; sørgelig og deprimerende men samtidig realistisk, usentimental og loyal mod sig selv.

'Hvis der skulle komme et menneske forbi' af Thomas Korsgaard. Lindhardt og Ringhof 2017, 314 sider

'De urolige' af Linn Ullmann

Linn Ullmann beskriver barndommen med sine berømte forældre; Ingmar Bergman og Liv Ullmann, - i romanform. Det er mest forholdet til faderen, og somrene i hans hus på Fårø der er i fokus. Hendes far gik meget op i præcision. Når man skulle se film kl. 15.00, så kom man til tiden. Linns forældre gik hver til sit, da hun var helt lille, og hun har ingen erindring om noget samlet fællesskab med dem begge, ja der findes vist ikke engang et billede af dem alle tre sammen. Hun var hans barn og hendes barn, men aldrig deres barn. For faderen var hun hans barn nr. 8, født mellem det 4. og det 5. ægteskab.  Bogen skifter mellem barndomsfortællingerne og voksenlivet. Den voksne datters drøm om at interviewe sin aldrende far og optagelserne fra de mislykkede kassettebånd indgår også i bogen, der fremstår som en velskrevet omend lidt rodet blanding af erindringer og fiktion.

'De urolige' af Linn Ullmann. Gyldendal 2016, 401 sider.

'Kystsanatoriet' af Elisabeth Flensted-Jensen

I velskrevne korte prosastykker berettes om en barndom i 1950'erne og 1960'erne præget af stærk religiøsitet i en unavngiven sekt. Pigen, der er bogens jeg-fortæller, beretter i bogens tre dele først om barndommen præget af et hjem, hvor Gud ser alt og tilgiver meget lidt, dernæst om et ophold på et kystsanatorium, hvor hun efterlades af sine forældre uden nogen forklaring og til sidst om en ungdom med begyndende kritisk stillingtagen til omverdenen.
Hele bogens tone er holdt i en accepterende fortællende tone, der ikke tager stilling, men blot beskriver både angsten og ensomheden i pigens liv, - med barnets ord, hvilket er denne lille bogs styrke.

'Kystsanatoriet' af Elisabeth Flensted-Jensen. Tiderne Skifter 2013, 123 sider.

'Glasslottet' af Jeannette Walls

Denne biografi giver et meget fint portræt af en dysfunktionel amerikansk familie. Jeannette Walls beskriver med stor kærlighed og empati sin opvækst i 1960'erne og 1970'ernes USA. Familien flytter konstant rundt på flugt fra gæld og forpligtigelser. Faderen har store planer og drømme, der sjældent bliver til noget, fordi han ikke kan holde sig fra alkohol. Moderen er en kunstnerisk sjæl, der på trods af god vilje og intelligens ikke formår at tage ansvar, hverken for sig selv eller andre. Kort sagt så formår forældrene ikke at sørge for de fire børn, der må passe sig selv og finde deres egen vej i et liv, der både rummer leg, frihed og kærlighed, men samtidig er fuld af rod, snavs, svigt, overgreb og sult. Selv om bogen rummer mange barske episoder, formår forfatteren hele vejen igennem, at skildre forholdene med en blanding af frustration og kærlighed, der går lige i hjertet på læseren.
Minder på nogle punkter om 'Angelas Aske' af Frank McCourt, men på en eller anden måde er der mere håb og livskraft i denne meget velskrevne bog.

'Glasslottet' af Jeannette Walls. Hr. Ferdinand 2011, 389 sider.

'Og sådan blev det' af Maren Uthaug

Risten bliver født i Nordnorge af en samisk mor og en norsk far. Da hun er 8-9 år tager hendes far hende med til Sønderjylland, hvor han flytter ind hos en dansk kvinde. Risten bliver til Kirsten og må vænne sig til et helt andet miljø og en anden mor. Det tager lang tid, for hendes mormors fortællinger om de underjordiske er stadig i frisk erindring og Kirsten må bestandig beskytte sig selv. Det gøres ifølge mormor bedst med sølv. Den nye mor Grethe har ladet 5 vietnamesiske bådflygtninge flytte ind i kælderen. Blandt dem er en dreng som bliver Kirstens allierede i hendes kamp for at sikre sig selv i den nye hverdag.
Det er en rigtig fin fortælling om svigt og barndomstraumer, men fortalt med humor og ironi. Om hvordan selv en - på overfladen - velvillig voksen kan overtræde et barns grænser og gøre stor fortræd. Om barnets loyalitet og vedholdenhed... Og så rummer fortællingen en del overraskelser undervejs, Kirstens samiske fortid er ikke så enkel, som hun selv tror.
En af Danmark Læser bøgerne, der blev delt ud over hele landet i 20.000 eksemplarer d. 23. april. - Og da det er meningen, at bøgerne skal cirkulere, kan du stadig være heldig, at den lander hos dig. - Jeg har givet mit eksemplar videre.

'Og sådan blev det' af Maren Uthaug. Lindhardt og Ringhof 2013, 205 sider.

'Billedhuggerens datter' af Tove Jansson

Skønne poetiske barndomsminder fra Finland. Tove Jansson skriver som i 'Sommerbogen' levende og indlevende om barnets univers, om julen, om fars gipskvinder, om sneen og isen, om relationer til andre børn; misundelse og angst. Jeg synes dog stadig bedst om Sommerbogen, hvis fortløbende fokus på forholdet mellem farmor og barnebarn gør bogen mere sammenhængende, end man kan sige at denne udgivelse er. Men smukt sprog og fine betragtninger.

'Billedhuggerens datter' af Tove Jansson. Gyldendal 2014, 141 sider

'Mod kunsten' af Tomas Espedal

I denne lille bog skriver Tomas Espedal om sorg og identitet på en meget fin og poetisk måde. Som i flere af hans andre bøger bygger han på det selvbiografiske: I april mister han sin mor og i september dør også hans eks-kone. Som han formulerer det: 'Vi har det tilfælles min datter og jeg, at vi begge har mistet vore mødre'. Nu er han flyttet ind i huset på Askøy, hvor han prøver at udfylde både en mors og en fars plads overfor sin datter, alt imens han forsøger at bearbejde sin egen sorg og finde et nyt ståsted i livet. Det gør han især ved at skrive. For at forstå sin mor og hendes liv går han tilbage i tiden og fortæller om bedsteforældrene, om begge forældres barndom, deres møde og forhold. I glimt veksles mellem nutidens hverdagsoplevelser og disse billeder fra fortiden. Desuden beskriver han dele af sin egen ungdom, kollegietiden i Rødovre og vejen mod forfatterlivet.
Smukt, poetisk og reflekterende skrevet, men hvis man søger det store handlingsplot, så er det ikke her man skal læse videre.

'Mod kunsten' af Tomas Espedal. Batzer & CO 2010, 157 sider.

'Persiske ørne' af Sam Nik og Michael Svennevig

Bogen er en roman, men den virker på mange måder mere som en selvbiografi. Sam Nik, der er et pseudonym fortæller om sin barndom i Iran først under shaen, derefter under oprøret og til sidst under præstestyret.
Det er en turbulent barndom, han kan berette om. Præget af vold fra faderens side og et svigt fra moderen i forbindelse med forældrenes skilsmisse. Faren tilhører den røde side af oprøret, mens moren, - eller især hendes familie tilhører den sorte, der holder med præstestyret. Et barns syn på en krig og konflikt, hvor barnet lidt efter lidt lærer at begå sig i en verden, hvor vold er den gængse udtryksform, og det gælder om at have magten fysisk.
Det er skræmmende og foruroligende. Men bogen ville i mine øjne have stået stærkere, hvis den havde været en biografi, og ikke var blevet camoufleret som en roman.

'Persiske ørne' af Sam Nik og Michael Svennevig. Epigraf 2014, 201 sider.

'Hotellet på hjørnet af bitter og sød' af Jamie Ford

En fin og velskrevet bog om to børns venskab og kærlighed, og om en måske lidt overset del af den amerikanske historie; interneringen af alle af japansk afstamning under 2. Verdenskrig.
Henry er midt i halvtresserne og har for nylig mistet sin kone. Han kæmper med at finde sig tilrette i sit liv uden Ethel og med at etablere en bedre kontakt til sønnen Marty. Samtidig husker han tilbage. I 1942 mødte han som 12-årig den jævnaldrende pige Keiko. Som de eneste asiatiske børn på en "hvid" skole, fandt de to hurtigt hinanden i et tæt venskab. Keiko var japaner, Henry kinesisk. Men i 1942 var USA's største fjende Japan og alt japansk. Keiko og hendes familie blev tvangsinterneret og selv om børnene forsøgte at holde kontakten med hinanden havde de mange odds imod sig.
Bogen veksler fint mellem de to tidsperioder, der begge er interessante på hver sin måde. Det er en kærlighedshistorie, der også tager temaer op som far-søn-forholdet, etniske grupperinger i det amerikanske samfund og vores behov for at skabe fjendebilleder. På forsiden af bogen citeres en anmelder: "... et smukt og følsomt mesterværk" - og selv om jeg med jysk tilbageholdenhed måske ikke ligefrem ville have brugt ordet "mesterværk" - så kan jeg i det store hele tilslutte mig anmelderen.
'Hotellet på hjørnet af bitter og sød' af Jamie Ford. Bazar 2011, 346 sider

'Født i skyggernes tid' af Andrea Busfield

Drengen Fawad på 11 fortæller denne fascinerende historie om et drengeliv i Afghanistan. Et liv der er påvirket af tab, men også fuldt af håb. Fawad og hans mor bor hos Fawads moster efter at have mistet resten af deres familie. Det er et liv i fattigdom, men en dag får Fawads mor arbejde hos en vestlig hjælpearbejder, og den lille familie kan flytte et trin op at samfundsstigen. Kontakten med nødhjælpsarbejderne og deres fremmedartede kultur og verden er ny og spændende for Fawad, der hele tiden forundres over nye ting. Selv om Fawads nære verden opleves tryg, så fornemmes det, hvor sårbar denne verden er, hvor lidt der skal til at rive den fra hinanden. Trods drama undervejs ender bogen dog godt, i hvert fald for Fawad personligt, og det er måske bogen svaghed, hvis den har nogen; at der er lidt for meget happy ending, - men på den anden side, det har man også brug for...

'Født i skyggernes tid' af Andrea Busfield. Thaning & Appel 2010, 301 sider