'Himmellegemer over verdens yderste rand' af Jon Kalman Stefansson

Vi er i 1600-tallets Island og præsten Petur skriver på et brev til sin datter, der vokser op hos Peturs fostersøster. Der er noget vigtigt han gerne vil fortælle. Men han bliver hele tiden forstyrret af sine tanker, så desværre tager det ham rigtig lang tid at komme til sagen. Teksten afbrydes af mange svinkeærinder; beretninger om forfædre, forhold til omegnens kvinder, og brevveksling med fjerne venner i København. På sin vis er der mange små underholdende historier i den store historie, men det gør det svært at holde fokus. Der er mange personer, og det kan være svært at holde styr på deres relationer. Heldigvis er der en personliste bagerst i bogen, som kan være nyttig at konsultere.
Lige så længe som bogen er om at tage tilløb, lige så intens er den sidste fjerdedel bygget op. Spændende og tragisk. Der er sket noget voldsomt, som jeg ikke skal afsløre her, og Petur føler sig forpligtet til at fortælle sandheden, selv om ingen - allermindst de skyldige magtfulde mænd - har lyst til at høre den.
For mig blev det en ret tung læseoplevelse, som først sent greb mig, men sidste del gjorde den værd at læse. Meget at tænke over. 

'Himmellegemer over verdens yderste rand' af Jon Kalman Stefansson. Batzer & Co 2025, 418 sider

'17. juni' af Alex Schulman.

Hvis du er fascineret af Solvej Balles 'Om udregning af rumfang', så er her endnu en roman, der leger med tidsbegrebet. Romanens fortæller er Vidar. Han er i starten af romanen blevet suspenderet fra sit job som lærer, fordi han har været voldsom overfor en elev. To børn var oppe og slås, og da han forsøger at skille dem ad, siger ene af dem noget til ham, som får ham til at flippe helt ud. Selv husker han ikke episoden, men videoer optaget af vidner, viser en voldsom scene.
Vidar går nu lidt rundt om sig selv og beslutter at pakke nogle kasser ud, som længe har stået og ventet. Kasserne stammer fra hans far, der døde for flere år siden. Her finder han sin fars gamle adressebog, og deri telefonnummeret til familiens gamle sommerhus. Efter en pludselig indskydelse ringer han op - og telefonen bliver taget af hans afdøde far. Det kan naturligvis ikke passe, men da han prøver igen næste dag, sker det samme igen.
Vidar finder ud af, at han ringer til sin fortid på en helt særlig dag: 17. juni 1986. Det bliver en besættelse for ham at kortlægge alt, hvad der sker i familiens liv på den dag. Han har et opkald pr dag. Han ringer på forskellige tidspunkter og taler med sin far, sin mor, sin søster og sig selv. Han udgiver sig for at være alle mulige forskellige. På et tidspunkt går det op for ham, at der sker noget voldsomt den dag. Når han ringer kl. 20.21 får han fat i en grædende udgave af sit yngre jeg, og i 1½ time op til det tidspunkt kan han ikke få fat i nogen.
Spændende og medrivende som en kriminalroman, men også psykologisk og dybt alvorlig i sin tilgang til fortidens traumer.

'17. juni' af Alex Schulman. Gutkind 2025, 287 sider.

'Den sidste kærlighedssang' af Lucinda Riley

Ved bogens indledning - i 1986 - præsenteres vi for en kvinde, som ser frem mod en snarlig prøveløsladelse. Man forstår, at hun har været fængslet i mange år og har noget som hun vil retfærdiggøre - eller hævne, når hun nu snart kommer ud i samfundet igen.
Så er vi i Irland i 1964, hvor romanens egentlige handling tager fart: Sorcha er kun 16 år, da hun forelsker sig i musikeren Con Daly. Han vil gerne have hende med til England, hvor han vil forfølge drømmen om et gennembrud med musikken. Sorcha mener selv, at hun er for ung, men da hendes far opdager hende sammen med Con, slår han hånden af hende, og derfor rejser hun alligevel med til London. I starten må de hutle sig igennem, men Sorcha får job i et stormagasin og bliver senere model. Og så sker der endelig noget for Cons karriere.
Helen er en fjern slægtning til Sorcha. Hun har mistet sine forældre og har boet alene i et stort hus med sin tante. Da hun bliver 18 år og selv får rådighed over sine penge rejser også hun til London for at skabe sig en ny tilværelse. Hun vil væk fra følelsen af mindreværd og af at stå i skyggen af den kønne Sorcha og hendes veninder. Det lykkes for Helen at omskabe sig selv og få succes i storbyen.
Jalousi og drama truer med at gøre en ende på det hele. Cons band får succes og det er ikke nemt at tackle.
Jeg har det lidt blandet med denne roman. Der er en god og spændende fremdrift i den; man bliver ved med at læse. Men plotmæssigt falder den desværre helt fra hinanden til sidst. Ærgerligt... 

'Den sidste kærlighedssang' af Lucinda Riley. Cicero 2025, 420 sider

'Visum' af Lizzie O'Hagan

Maya har arvet sin fars luksus-lejlighed i London. Det må hendes mor helst ikke få at vide, da kontakten til faren har været ikke-eksisterende. Men da hendes roomie og bedste veninde Emmie forelsker sig i Adrian, må Maya se sig om efter et andet sted at bo. Adrians gode ven Jack er fra New Zealand. Han har også brug for et nyt sted at bo, når Adrian flytter ind hos Emmie. Og han har desperat brug for et visum. Hvilket han kan få hvis han gifter sig - med Maya, - der ikke kan udholde tanken om at bo alene i sin fars store lejlighed. Fordi hun aldrig lærte ham at kende og ikke ønsker at tage imod noget fra ham.
Jack og Maya bliver enige om at gifte sig proforma, men de fortæller ikke hinanden alt. Jack fortæller ikke, hvorfor han absolut ikke vil tilbage til NZ, og Maya undlader også at nævne at hendes far er død. Alligevel vokser deres følelser for hinanden, selv om det ikke lige er det de har planlagt.
En lidt usandsynlig men også meget sød kærlighedsroman.

'Visum' af Lizzie O'Hagan. Palatium Books 2023, 352 sider

'Dødens fugle' af Sarah Engell

På Skarvø har en gruppe mennesker opbygget et samfund uden skærme og stress, et samfund som gerne med tiden skal blive selvforsynende og uafhængigt.
Men tidligere på året er en pige forsvundet og nu forsvinder endnu en pige. Hendes forældre og bror findes myrdet i deres hus og Anna, der er tidligere kriminalbetjent bliver nødt til at finde ud af, hvad der er sket. For fem år siden var Anna med til at starte Skarvø-samfundet sammen med blandt andre sin barndomsven Johannes. Men nu er der uenighed om fremgangsmåden. Skal de kontakte fastlandet? Eller kan de selv finde ud af, hvad der er sket? Annas datter er på alder med de forsvundne piger; de spillede alle tre i det samme band. Anna er bekymret, hvilket der er god grund til. For hvad er sandhed og løgn? Og hvem kan hun stole på?
Medrivende krimi, der holder læseren fanget fra start til slut.

'Dødens fugle' af Sarah Engell. Lindhardt og Ringhof 2025, 383 sider.

'Inden året er omme' af Lea Korsgaard

En meget inspirerende bog, der handler om forfatterens beslutning om at se alle danske sommerfuglearter - 64 stk. - i løbet af et kalenderår. Det kræver en del planlægning og rejser på kryds og tværs af landet i løbet af året. Undervejs beretter hun om kendte og ukendte sommerfugleentusiaster som fx Vladimir Nabokov. Lea får hjælp af mange forskellige sommerfugleeksperter i løbet af sommeren.
Hun reflekterer over det faktum, at antallet af sommerfugle i den danske natur daler drastisk. I sin søgen efter en forklaring på menneskehedens behandling af naturen, kommer hun vidt omkring. Psykoanalytikere, historikere, forfattere m.fl. refereres, og den dybtfølte bekymring er mærkbar, men endnu tydeligere er begejstringen for naturens skønhed.
Man får virkelig lyst til at tage ud og opleve sommerfugle og huske på alt det smukke, der findes lige omkring os.
Bogen er fint illustreret med tegninger af de sommerfugle, som det lykkedes Lea at finde i løbet af året. Stor anbefaling herfra!

'Inden året er omme: Hvad 64 sommerfugle lærte mig om naturens største gåde' af Lea Korsgaard. Zetland  2025, 311 sider.

'Crip' af Caspar Eric

Et langdigt, der bygger på forskellige oplevelser fra forfatterens eget liv. De udfordringer han møder i kraft af sit handicap, den eksklusion, som ikke ses af andre, men opleves så meget desto hårdere af den der udelukkes. Følelsen af mindreværd, af kroppens begrænsninger. Men også om venskabet og kærlighedens kraft, angsten for at miste; bekymringer, som kan møde os alle.
Meget indsigtsfuld og velskrevet. Man må automatisk reflektere over, hvordan man selv møder mennesker, der på en eller anden måde er anderledes. Særligt afsnittet om vennen Martin er fint og kunne fx læses højt til guidet fælleslæsning.

'Crip' af Caspar Eric. Gyldendal 2025, 155 sider.