'Resten af livet' af Roberta Recchia

Debutant, men en meget overbevisende en af slagsen.
En meget rørende fortælling. I 'det tidligere liv' møder vi Marisa, der som helt ung bliver gravid med sin kæreste, der svigter hende. Det er i 1956 og skammen er stor, så familien forsøger at tvinge hende til at gifte sig med bybudet Stelvio Ansaldo, som hun heldigvis bliver glad for.
I 1980 er parret på sommerferie med deres datter Betta, da de rammes af den største sorg; en morgen findes 16-årige Betta voldtaget og myrdet på stranden tæt på huset. Hendes kusine Miriam var sammen med Betta på stranden den aften, men i deres store sorg og fortvivlelse synes ingen at lægge mærke til hende, og hun siger ikke selv noget, om det hun har været ude for. Vi følger denne ødelagte familie i årene efter det grusomme overfald, der ikke bliver opklaret, - indtil Leo kommer ind i billedet. Han forelsker sig i Miriam og begynder langsomt at drage sine egne konklusioner. Smukt, fint og rørende fortalt; en roman man ikke kan lade være med at knibe en tåre over.
Der skal komme en opfølger næste år, som jeg glæder mig til at læse.
Jeg har modtaget bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget, tak for det!

'Resten af livet' af Roberta Recchia. Grønningen 1 2026, 348 sider.

'Blokkene' af Deniz Kiy

 En slags kollektivroman, hvor ordet gives til forskellige mennesker i blokkene; et unavngivet boligområde i Danmark. Vi hører blandt andet skolens rengøringsassistent Manja, den lille familie med revolutionære Hannah og hendes mand Ishan, de unge fyre Moussa og Alil, samt Sarah, der har taget en uddannelse, men er vendt tilbage til blokkene, da det ikke er lykkedes for hende at få et job. Som en tilbagevendende faktor i alle fortællingerne er det røde stearinlys, der brænder for afdøde Adam. Fortællingerne kan næsten læses som selvstændige noveller og indimellem føles det som om grænsen mellem virkelighed og fantasi bliver flydende. Velskrevet debutroman, men også lidt svær at blive klog på. Valgt til DR Romanklubben og diskuteret i læseklubben i maj. Den fik dog ikke stemmer nok til at blive sendt videre fra Guldborgsund.

'Blokkene' af Deniz Kiy. Gyldendal 2025, 191 sider

'Hvis Rusland vinder: Et scenarie' af Carlo Masala

På min påskeferie på Bornholm var jeg inde i den lille boghandel i Svaneke 'Olivarius', der bestemt er et besøg værd. Der faldt jeg over denne, som var hurtigt læst, men meget interessant.
For hvad sker der, hvis Rusland vinder krigen i Ukraine? Hvilke scenarier kan man forestille sig? Et kunne være dette: Nogle år ude i fremtiden; fx i 2028 trænger to russiske brigader ind i den lille estiske by Narva. Inden for få timer er den lille by, der ligger i grænseområdet mod Rusland, erobret. Samtidig besætter russiske tropper den estiske ø Hiiumaa, der ligger i Østersøen. Hvad gør NATO? Svarer igen fordi et NATO-land er under angreb? Eller bøjer af for for enhver pris at undgå at udløse en krig? Og hvilke begivenheder er gået forud for angrebet på et NATO-land? Et muligt scenarie oprulles i denne lille bog, og det er ikke optimistisk læsning, men vigtige overvejelser. Kan anbefales!

'Hvis Rusland vinder: Et scenarie' af Carlo Masala. Grønningen 1, 2026, 127 sider.

'Et menneske som Eva' af Mirian Due

Novellesamling. Alle novellerne har et kvindenavn som overskrift. Alle handler de om kvinder: Om venskaber, hverdagsliv og særlige begivenheder, unge og gamle kvinder. At være nybagt mor, at være gammel og på plejehjem, kvinder betragtet udefra og indefra. Den mest tankevækkende - for mig - er novellen om Eva, der har noget næsten kafkask over sig. Eva har gjort alt, hvad hun er blevet bedt om, og alligevel er hun faret vild i sit liv og sin hverdag, der synes fuld at selvmodsigelser og dilemmaer. Fx at vi ikke skal stole på elektriciteten og sørge for at sikre os i tilfælde af nedbrud, og det i en verden, hvor alt, hvad vi ellers foretager os, er totalt afhængigt af elektricitet. En sprogligt stærk og vedkommende novellesamling, der kan anbefales!

'Et menneske som Eva' af Mirian Due. Kronstork 2026, 163 sider

'Endelig! Lykken. Om mit forsøg, i 2022, på at udholde smerten ved tidens rasen' af Dag Solstad

Fin lille roman, der fortæller om forfatterens barndom i Sandefjord. Om tiden lige op til hans fars død, hvor han var 11 år og havde indset, at han var kommunist - en erkendelse, som han ikke kunne fortælle sin far om. Disse forskellige spredte barndomserindringer leder frem til en overvejelse om hvorvidt forfatteren her mange år efter kan stole på sin hukommelse. Han husker gradvist begivenheder, som han egentligt havde fortrængt; drillerierne i skolegården, sin egen rolle og stillingtagen i penible situationer, den elskede storebrors distancerede forhold til familien, der aldrig blev den samme efter farens tidlige død.
En velskrevet fin selvbiografisk fortælling.

'Endelig! Lykken. : Om mit forsøg, i 2022, på at udholde smerten ved tidens rasen' af Dag Solstad. Gyldendal 2026, 108 sider

'Tysktime' af Siegfried Lenz

 Jeg er startet i en læseklub! - Ikke en læseklub, hvor jeg selv sidder med som bibliotekar, hvilket ellers er det, jeg har mest erfaring med, men en, hvor jeg er almindelig deltager, - og hvor vi kun er fire medlemmer. Den første bog, vi har læst, er 'Tysktime' af Siegfried Lenz, som vi diskuterede på vores første møde i sidste uge.
Det var ikke en roman, der umiddelbart fangede mig, så lige i starten tænkte jeg, at det godt kunne blive en tung omgang. Jeg blev aldrig grebet på den måde, at jeg ikke kunne lægge den fra mig, men til gengæld på den måde, hvor man læser et stykke igen, fordi der er noget på spil og noget at tænke over.
Siggi sidder i ungdomsfængsel og har fået en opgave; han skal skrive en stil om 'pligtens glæder'. Og det er et emne han har meget at sige om. Han ser tilbage på sin barndom under krigen, hvor hans far - politibetjenten i en fiktiv nordtysk landsby - skal opretholde ro og orden. Landsbyen huser også en kendt maler, som faren har kendt siden de begge var børn. Ja maleren har endda engang reddet hans liv. Nu kommer der bud fra Berlin med et malerforbud mod malerens arbejde, som betjenten skal opretholde, hvilket han gør meget nidkært.
Det er en roman om barnets loyalitet, og om barnets loyalitetskrise; skal han følge sin far eller maleren, som han beundrer? Desuden handler det i høj grad om det at gøre sin pligt. Kan alle handlinger undskyldes med, at man bare gjorde sin pligt? - På den måde bliver romanen, der udkom i 1968, også et opgør med 2. Verdenskrig; et dokument fra de unge tyskere til de gamle.
Vi havde en meget givende samtale om romanen i Beldringe.

'Tysktime' af Siegfried Lenz. Valdemar 2015, 437 sider.

'Habitat' af Theis Ørntoft

Selvbiografisk roman, som følger forfatteren i den den periode, hvor han skrev romanen 'Jordisk'. Theis er lige kommet ud af et forhold, han har købt et hus på Møn, og nu er det meningen, at han skal skrive sin næste roman. Men alt går ikke helt glat. Der er en del forskellige problemer med huset, men det er småting i forhold til de psykiske udfordringer. Theis genoplever brudstykker af sin barndom og ungdom: En voldsom ulykke da han var teenager, den første store forelskelse, følelsen af svigt, da kærligheden ikke holder. Han sidder længe oppe om natten, ser porno, - som han nærmest bliver afhængig af - og har problemer med at komme i gang med skriverierne. I en lang periode forfølger han et forkert spor, som han til sidst kasserer.
Jeg må indrømme, at jeg gav op første gang, jeg startede på bogen. Måske var det pornofascinationen, det lidt navlepillende projekt om den stakkels yngre mand i 30'erne, der ikke kunne finde ud af sit liv, som jeg ikke helt orkede på det tidspunkt. Men nu blev romanen valgt til årets DR Romanklub, som jeg bestyrer på Guldborgsund-bibliotekerne. Vi skal diskutere den i den kommende uge, og jeg er glad for, at den fik en chance mere. For det er en virkelig velskrevet selvbiografisk roman, der især giver et fint billede af den besværlige skriveproces, angstanfaldene, de vanskelige relationer til andre og ikke mindst - hvordan det lykkes for Theis at komme igennem en vanskelig periode i sit liv. Så der er masser af håb og gode vibes i slutningen, men også en stor sårbarhed. Hatten af for det. 

'Habitat' af Theis Ørntoft. Gyldendal 2025, 578 sider