'Vi var ulve' af Sandrine Collette

Wauv, - en fantastik fin og smuk fortælling, medrivende, intens og svær at lægge fra sig.
Liam bor i bjergene sammen med Ava og deres femårige søn Aru. Han har boet her i sytten år; han går på jagt og den lille familie lever et ret primitivt liv.
Men en dag ændrer alt sig: Da Liam kommer hjem finder han Ava hårdt såret efter et bjørneangreb, under sin kjole har hun skjult deres søn, og hun formår akkurat at holde sig i live indtil Liam når frem til dem.
Opfyldt af sorg og vrede over skæbnen tager Liam drengen med sig, han vil ride til byen og aflevere ham hos nogle slægtninge, da han ikke kan se for sig, hvordan han vil kunne tage sig af barnet. Hans onkel og tante er imidlertid ikke villige til at tage imod Aru, og Liam må påbegynde hjemturen.
Det bliver en farlig rejse; i starten er Liam sin egen - og drengens - værste fjende, men andre kræfter truer dem også. Mere skal jeg ikke afsløre her, men det er en fantastisk fin og smuk lille roman, som jeg kun kan anbefale.

'Vi var ulve' af Sandrine Collette. Gyldendal 2026, 204 sider

'Bortgemt' af David Garmark

Channie og hendes 93 årige oldefar Walther kommer igen i problemer. Efter en reception, som både Channie og hendes elsker Klint deltager i, er en kvinde forsvundet. Channie finder ud af at Klint og den forsvundne kvinde havde noget kørende og hun bliver mistænksom. Hvad er sandheden, og hvor er kvinden blevet af? Hvad der i første omgang ser ud til at være et bedrag i musikverdenen, viser sig at dække over andre alvorlige forbrydelser, og Channie har - endnu engang - stukket hånden i en hvepserede. Imens er Walther nyforelsket i Oda, og sætter sig for at opklare hvem det er, der stjæler penge fra de ældre i centeret. Krimien er nr. tre i Brink-serien; det er en fordel at læse dem i rækkefølge. Underholdende krimi, men nr. 1 i serien er stadig min favorit.  

'Bortgemt' af David Garmark. Modtryk 2026, 278 sider.

'Resten af livet' af Roberta Recchia

Debutant, men en meget overbevisende en af slagsen.
En meget rørende fortælling. I 'det tidligere liv' møder vi Marisa, der som helt ung bliver gravid med sin kæreste, der svigter hende. Det er i 1956 og skammen er stor, så familien forsøger at tvinge hende til at gifte sig med bybudet Stelvio Ansaldo, som hun heldigvis bliver glad for.
I 1980 er parret på sommerferie med deres datter Betta, da de rammes af den største sorg; en morgen findes 16-årige Betta voldtaget og myrdet på stranden tæt på huset. Hendes kusine Miriam var sammen med Betta på stranden den aften, men i deres store sorg og fortvivlelse synes ingen at lægge mærke til hende, og hun siger ikke selv noget, om det hun har været ude for. Vi følger denne ødelagte familie i årene efter det grusomme overfald, der ikke bliver opklaret, - indtil Leo kommer ind i billedet. Han forelsker sig i Miriam og begynder langsomt at drage sine egne konklusioner. Smukt, fint og rørende fortalt; en roman man ikke kan lade være med at knibe en tåre over.
Der skal komme en opfølger næste år, som jeg glæder mig til at læse.
Jeg har modtaget bogen som et anmeldereksemplar fra forlaget, tak for det!

'Resten af livet' af Roberta Recchia. Grønningen 1 2026, 348 sider.

'Blokkene' af Deniz Kiy

 En slags kollektivroman, hvor ordet gives til forskellige mennesker i blokkene; et unavngivet boligområde i Danmark. Vi hører blandt andet skolens rengøringsassistent Manja, den lille familie med revolutionære Hannah og hendes mand Ishan, de unge fyre Moussa og Alil, samt Sarah, der har taget en uddannelse, men er vendt tilbage til blokkene, da det ikke er lykkedes for hende at få et job. Som en tilbagevendende faktor i alle fortællingerne er det røde stearinlys, der brænder for afdøde Adam. Fortællingerne kan næsten læses som selvstændige noveller og indimellem føles det som om grænsen mellem virkelighed og fantasi bliver flydende. Velskrevet debutroman, men også lidt svær at blive klog på. Valgt til DR Romanklubben og diskuteret i læseklubben i maj. Den fik dog ikke stemmer nok til at blive sendt videre fra Guldborgsund.

'Blokkene' af Deniz Kiy. Gyldendal 2025, 191 sider

'Hvis Rusland vinder: Et scenarie' af Carlo Masala

På min påskeferie på Bornholm var jeg inde i den lille boghandel i Svaneke 'Olivarius', der bestemt er et besøg værd. Der faldt jeg over denne, som var hurtigt læst, men meget interessant.
For hvad sker der, hvis Rusland vinder krigen i Ukraine? Hvilke scenarier kan man forestille sig? Et kunne være dette: Nogle år ude i fremtiden; fx i 2028 trænger to russiske brigader ind i den lille estiske by Narva. Inden for få timer er den lille by, der ligger i grænseområdet mod Rusland, erobret. Samtidig besætter russiske tropper den estiske ø Hiiumaa, der ligger i Østersøen. Hvad gør NATO? Svarer igen fordi et NATO-land er under angreb? Eller bøjer af for for enhver pris at undgå at udløse en krig? Og hvilke begivenheder er gået forud for angrebet på et NATO-land? Et muligt scenarie oprulles i denne lille bog, og det er ikke optimistisk læsning, men vigtige overvejelser. Kan anbefales!

'Hvis Rusland vinder: Et scenarie' af Carlo Masala. Grønningen 1, 2026, 127 sider.

'Et menneske som Eva' af Mirian Due

Novellesamling. Alle novellerne har et kvindenavn som overskrift. Alle handler de om kvinder: Om venskaber, hverdagsliv og særlige begivenheder, unge og gamle kvinder. At være nybagt mor, at være gammel og på plejehjem, kvinder betragtet udefra og indefra. Den mest tankevækkende - for mig - er novellen om Eva, der har noget næsten kafkask over sig. Eva har gjort alt, hvad hun er blevet bedt om, og alligevel er hun faret vild i sit liv og sin hverdag, der synes fuld at selvmodsigelser og dilemmaer. Fx at vi ikke skal stole på elektriciteten og sørge for at sikre os i tilfælde af nedbrud, og det i en verden, hvor alt, hvad vi ellers foretager os, er totalt afhængigt af elektricitet. En sprogligt stærk og vedkommende novellesamling, der kan anbefales!

'Et menneske som Eva' af Mirian Due. Kronstork 2026, 163 sider

'Endelig! Lykken. Om mit forsøg, i 2022, på at udholde smerten ved tidens rasen' af Dag Solstad

Fin lille roman, der fortæller om forfatterens barndom i Sandefjord. Om tiden lige op til hans fars død, hvor han var 11 år og havde indset, at han var kommunist - en erkendelse, som han ikke kunne fortælle sin far om. Disse forskellige spredte barndomserindringer leder frem til en overvejelse om hvorvidt forfatteren her mange år efter kan stole på sin hukommelse. Han husker gradvist begivenheder, som han egentligt havde fortrængt; drillerierne i skolegården, sin egen rolle og stillingtagen i penible situationer, den elskede storebrors distancerede forhold til familien, der aldrig blev den samme efter farens tidlige død.
En velskrevet fin selvbiografisk fortælling.

'Endelig! Lykken. : Om mit forsøg, i 2022, på at udholde smerten ved tidens rasen' af Dag Solstad. Gyldendal 2026, 108 sider