'Bag litiumbjergene: om grønne løgne og mørke håb' af Theis Ørntoft

Forfatteren sætter fokus på menneskets fortrængninger og på alle de historier, vi fortæller os selv. Det er en ret dyster og deprimerende bog. Hvad er det politikere og embedsmænd taler om, når de taler om grøn omstilling? Hvis man kigger på de nøgne tal, så findes der ingen grøn omstilling, selv om det er en historie vi gerne vil fortælle os selv. Vores el-biler er ikke en del af en grøn omstilling, men snarere en del af en historie vi fortæller os selv om, hvordan vi er i gang med at omstille os til en mere bæredygtig livsstil. Men fakta er (måske?) at vores civilisation simpelthen ikke er bæredygtig. I hvert fald ikke, når vi er såd mange mennesker, som vi efterhånden er. Kan vi finde ind til kernen af hvad det vil sige at leve? Kan vi leve på en anden måde? Med stor sandsynlighed er svaret nej.
Jeg har lidt svært ved at se det mørke håb, men de grønne løgne er ret lette at få øje på. Det er bare virkelig svært at se, hvad vi kan gøre ved det. Så velskrevet, men også ret deprimerende læsning.

'Bag litiumbjergene: om grønne løgne og mørkt håb' af Theis Ørntoft. Gyldendal 2026, 106 sider

'Hvordan har du det, mormor?' af Sascha Strange

En letlæst fin lille kortroman om Helene, der er sygemeldt med stress. Hun drikker kaffe med sin mormor hver søndag, - det er ca. hvad hun kan overskue i øjeblikket. Men det er svært for mormor at forstå at Helene er syg; så syg at hun ikke kan gå på arbejde. For Helene er det lettere at spørge ind til mormor end det er at tale om sig selv. Hun har et anstrengt forhold til sin mor; det er næsten som om, der er en skjult magtkamp mellem de tre kvinder. Helene begynder hos en psykolog og får det langsomt bedre.

'Hvordan har du det, mormor?' af Sascha Strange. Snepryd 2026, 103 sider

'Lillemor' af Karin Michaëlis

 En barsk omgang, denne brevroman, der udkom i 1902. Om Marthe - også kaldet Lillemor, fordi det primært er hende, der tager sig af sine to små søstre. Hun lever i et ukærligt hjem og giftes bort mens hun stadig er så ung, at hun egentligt helst vil lege med dukker. Hendes mand lægen Kasper Fangel er tre gange så gammel som hun og enkemand. Han bor ude på heden, hvor den unge Marthe er meget ensom og føler, at hun gør alt forkert. Hele skylden lægger hun på sig selv; sådan er hun opdraget og alligevel kan man læse hvor ulykkelig hun er. Slutningen er hjerteskærende, og jeg må indrømme, at jeg ikke kunne andet end at fælde en tåre for den stakkels Marthe. Men i stedet for sorg burde man nok føle vrede. Er vrede en stærkere følelse? I hvert fald måske en mere handlekraftig følelse. Børneægteskaber finder stadig sted rundt omkring i verden.

'Lillemor' af Karin Michaëlis. Lindhardt & Ringhof 2016, 102 sider.

'Nogen der kender nogen' af Laura Ringo

 På forsiden står der boligerindringer, og det undrer mig lidt at denne bog er havnet mellem romanerne på biblioteket. Men uanset hvad, så er det en velskrevet beretning om en ung kvindes boliggenvordigheder. Laura har boet virkelig mange steder; hos venner, veninder, kærester og til fremleje. I campingvogn og på værelser stillet til rådighed af de højskoler, hvor hun har undervist.
Med udgangspunkt i barndomshjemmet på Falster fortæller hun om sin boligrejse og retter en hård kritik af boligmarkedet, der gør det nærmest umuligt for unge at finde et sted at bo i fx København, medmindre de kender nogen, der kender nogen. Og som hun siger; det er ikke fordi hun er specielt fan af København; men de mennesker, hun elsker, bor i København. Det er en vigtig pointe; at man gerne vil bo tæt på folk, som man elsker. Selv om det jo som oftest er uddannelsesmuligheder og længslen efter noget nyt - eventyret - der lokker i storbyerne. Vel også derfor at en del af de unge; når de først har fået familie og børn - flytter tilbage til provinsen. - Og det er der brug for!

'Nogen der kender nogen' af Laura Ringo. Alpha 2026, 274 sider 

'Samtaler med min datter om økonomi: en kort historie om kapitalisme' af Yanis Varoufakis

 Om økonomi, økonomisk historie og kapitalisme. Let tilgængelig og interessant. Det jeg hæftede mig mest ved var den måde han beskriver forskellen på et helt samfunds økonomi i forhold til en almindelig husholdnings økonomi. Pointen er, at hvor det for en almindelig husholdning gælder om ikke at bruge flere penge end du tjener, så kan det godt se anderledes ud for et samfund. Hvis et samfund låner til at sætte gang i fx anlægsarbejder, der derved modvirker arbejdsløshed og krise, så kan der være en god samfundsøkonomisk idé i det. - Selv om der i princippet bruges penge, som man ikke har endnu; som en slags investering. 

'Samtaler med min datter om økonomi: en kort historie om kapitalisme' af Yanis Varoufakis. KLIM 2019, 208 sider

'Fortæl mig alt' af Elizabeth Strout

Elizabeth Strout er en virkelig fin fortæller! Hun forstår at sætte fokus på de små detaljer, der gør den helt store forskel i relationer mellem mennesker
I denne roman møder vi Bob Burgess, der er tidligere forsvarsadvokat i den lille by Crosby i Maine. Han er venner med Lucy, som er forfatter og tilflytter til den lille by, hvor også den 90-årige Olive Kitteridge bor. Lucy og Bob er begge midt i tresserne og nyder deres gåture og fortrolige samtaler om stort og småt.
Lucy bor sammen med sin eks-mand William og Bobs kone Margaret er præst. Men hos hinanden finder de et andet frirum til at være sig selv.
Bobs bror Jim mister sin kone og får brug for hans støtte. Bob holdt meget af sin svigerinde Helen, men forholdet til broren Jim har altid været lidt kompliceret. Bob har i mange år haft skyldfølelse i forbindelse med den ulykke, der dræbte hans far. Måske derfor indvilliger han i at tage sagen, da en isoleret og ensom mand i det lille samfund anklages for drabet på sin mor.
Gennem Bob kommer Lucy i forbindelse med Olive Kitteridge, og de begynder at fortælle hinanden historier. Forfatterskabet knyttes således sammen på en virkelig fin måde. Relationer ændres men kærligheden  og tilgivelsen forbliver det vigtigste!
En meget anbefalelsesværdig bog! Man behøver ikke have læst de andre bøger om Lucy Barton og Olive Kitteridge for at følge med her; selv om de også er vældig gode.

'Fortæl mig alt' af Elizabeth Strout. Batzer & Co. 2026, 373 sider. 

'Et liv langt borte' af M. L. Stedman

Romanens fortælling udspiller sig i Australien i slutningen af 1950'erne. Familien MacBride har en fårestation på mange tusind acres, som har været deres i generationer. Alt ændrer sig for familien en dag i januar 1958, da Phil kører galt og bliver dræbt sammen med sin ældste søn Warren. Den yngste søn Matt overlever kun med nød og næppe og er ikke helt sig selv efter ulykken, der har påvirket hans hjerne og hukommelse. Ulykkens følgevirkninger bliver mange og voldsomme for den del af familien der er tilbage; Phils hustru Lorna, den 19 årige datter Rosie og sønnen Matt, der fylder 18 få dage efter ulykken. Store og små hemmeligheder, skyld og angst sætter sit præg på tiden, der følger, og påvirker både Matt og næste generation; Rosies søn Andy, der må leve med konsekvenserne.
Det er en spændende og medrivende roman, som på trods af sin længde godt kunne have været længere - eller delt op i flere romaner. Uden at afsløre for meget, så afsluttes den meget brat ved at springe frem i tiden, og som læser har man svært ved at genkende drengen Andy i den voksne Andy. Lidt synd, da det ellers var en fantastisk læseoplevelse.

'Et liv langt borte' af M. L. Stedman. Gyldendal 2026, 498 sider.