'Sandheden om havets døtre' af Caroline Säfstrand

Svensk roman om to kvinder der finder sammen i et venskab på tværs af alder og miljø. Inez er en ældre forfatter, der har lagt sin karriere bag sig for nogle år siden. Da hendes nabo overraskende dør af et hjertestop, beslutter hun sig for to ting: Hun vil rydde op i sit hus og sin store bogsamling, så hendes datter ikke skal stå med det arbejde, hvis hun selv skulle falde død om, - og hun vil skrive den sidste vigtige historie ned, som hun har at fortælle. Men netop som hun er klar til at gå i gang, falder Inez og kommer til skade med sin hofte. Derfor ansætter hun Meja til at hjælpe sig. Meja er vikar i en rengøringsselskab. Hun har aldrig rigtig fundet ud af hvad hun skal  gå i gang med, og tiden er bare gået. Undervejs i arbejdet kommer Meja og Inez tættere på hinanden, selv om Inez er et reserveret og bestemt menneske. Meja må fx under ingen omstændigheder kigger i den blå mappe med Inez' nye historie, som ingen må læse. Som Inez forhold til datteren er anstrengt gælder det samme for Mejas forhold til sin mor. Nye venskaber opstår og handlingen tager et par overraskende drejninger undervejs. Den var dog lidt langsom i optrækket, men hyggelig og uforpligtende læsning.

'Sandheden om havets døtre' af Caroline Säfstrand. Alpha 2023, 400 sider

'Flugt' af Carl Frode Tiller

Elisabeth og Sakarias har mistet deres søn Johannes, og de er gået fra hinanden. Men juleaften kommer de alligevel til at tilbringe sammen, og i tilbageblik får vi indblik i deres liv og relationer. Johannes er også til stede og går på skift ud og ind af sine forældres sind, så de delvis oplever hvilke tanker den 12-årige dreng gjorde sig om tilværelsen. Johannes var tæt knyttet til hunden Bonzo, - der var en tilløbet hund, som han kunne betro sig til. Ellers var han en ensom dreng, der i virkeligheden gerne ville være en pige. Zakarias og Elisabeth bebrejder sig selv - og delvist hinanden - for at de ikke var der for Johannes, imens han levede - og for at de ikke så ham og forstod ham, som han var. Er der håb og forløsning til sidst? - Måske..
Det er følelsesmæssigt en ret hård - men også meget fin bog. Måden den er skrevet på, hvor der hele tiden skiftes jeg-fortæller uden varsel er speciel, og noget man lige skal vænne sig til, men det fungerer rigtig godt her. Det er også gjort på næsten samme måde i 'Jeg bekender' af Cabre.
Jeg deltog i debatten om bogen i læsekredsen i Tissot og Kochs Boghandel i Præstø, - det var en spændende snak.

'Flugt' af Carl Frode Tiller. Gutkind 2023, 223 sider.

'Årene' af Annie Ernaux

'Årene' regnes for Annie Ernaux's hovedværk, og vi har læst og diskuteret bogen i læsekredsen ved Sakskøbing Bibliotek.
Bogen er skrevet som en slags kollektiv generationsfortælling, hvor tiden og begivenhederne i samfundet spiller hovedrollen. Forfatteren fortæller om tidens tendenser og hvad der optog folk gennem et kollektivt "vi". Dog indledes de forskellige tidsepoker med beskrivelsen af et fotografi af en kvinde, der kan ses som en repræsentant for den generation, som romanen beskriver. En generation af kvinder, der var børn i en knaphedstid lige efter 2. Verdenskrig, voksede op med den dybe grundlæggende angst for uønsket graviditet, og var lidt for gamle til at være en aktiv del af ungdomsoprøret i 1968. Vi følger kvindefrigørelsen, familielivet, skilsmissen, elskerne, forholdet til de børn, der vokser op og flytter hjemmefra frem til 2006, hvor generationen er blevet til "de ældre".
Jeg har læst flere andre af Annie Ernauxs bøger og må indrømme, at denne ikke på samme måde fangede mig. Den er gennemsyret af franske referencer, som gør det lidt svært at følge med, medmindre man er virkelig godt inde i franske forhold. Så måske henvender den sig mest til franske kvinder i forfatterens egen generation (født 1942)

'Årene' af Annie Ernaux. Gads Forlag 2021, 252 sider.

'Tårernes Europa' af Lykke Friis

En personlig beretning om, hvad der er sket med og i Europa, siden vi i 1989 fejrede Murens fald og opfandt begrebet Håbets Europa. Hvordan blev håb til tårer? Lykke Friis tager et kig ud over Europa i en foranderlig tid, hvilket er ret modigt. Bogen er en samtidshistorie, der fortælles imens den sker, men samtidig tager forfatteren os med igennem det Europa, der har udviklet sig i årene 1989-2022. Den russiske invasion af Ukraine, og det faktum, at der igen er krig i Europa, er et vigtigt afsæt for bogen. Hvordan kan det være, at vi ikke så tegnene langt tidligere? Og måske blev grundstenen til det europæiske forhold til Rusland allerede lagt i DDR-tiden, hvor Putin befandt sig i Berlin og bevidnede Østblokkens sammenbrud fra første parket. Hvilken rolle spillede Angela Merkel i det europæiske forhold til Rusland? - Og hvordan har de forskellige lande i Europa reageret på invasionen? - Blot nogle af de spørgsmål der belyses. Interessant og spændende læsning.
Bogen er indstillet til Læsernes Bogpris 2023 - du kan stemme her: Læsernes Bogpris | Stem om årets bog (laesernesbogpris.dk)

'Tårernes Europa' af Lykke Friis. Forlaget 28B 2022, 312 sider.

'Birgithe med th' af Katrine Marie Guldager

Birgithe har mistet sin mor. Hun skal rydde hendes hus og kan ikke regne med hjælp fra sin søster Lea. Samtidig har hun fået afslag på en stilling, som hun har søgt internt som afdelingsleder, og i frustration råber hun ad børnene i klasseværelset. Birgithe har en holdning til det meste, og hun tøver ikke med at sige den. I det hele taget er hun en ret tromlende type, som bare gerne vil have at alt i verden skal være korrekt. Man fornemmer, at hun kan være ret anstrengende, og hendes tålmodige mand Kristoffer har virkelig noget at se til. Børnene Oscar, Signe og Lauge er teenagere og har forvandlet sig fra søde og velopdragne til selvstændige væsner med egne meninger, der til tider udfordrer Birgithes holdninger. Som lærer har hun altid stillet krav til forældrene, - men måske er det hele ikke altid forældrenes skyld? I løbet af 12 dage tvinges Birgithe til at se indad, og det hun får øje på er ikke alt sammen lige kønt. Velskrevet lille roman, med et budskab til kvinder midt i livet, der forsøger at kontrollere og styre alt omkring sig - hvilket sjældent lader sig gøre.

'Birgithe med th' af Katrine Marie Guldager. Gyldendal 2023, 184 sider.

'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet' af Glenn Bech

Denne bog provokerede mig, hvilket jeg går ud fra også er meningen. Forfatteren sætter fokus på noget som er svært for os almindelige privilegerede middelklassedanskere at forstå. For ja, det er svært at sætte sig ind i, hvordan det må være ikke at kunne holde sin kæreste i hånden, når man går på gaden, altid at være bange for at vise sin kærlighed, altid føle sig forkert. Nogle ting er lettere at identificere sig med alt efter hvem man er, går jeg ud fra. At være ved at brække sig over de rige privilegerede venstreorienteredes "rigtige" holdninger til alt. At de virkelig modige er provinsbøsserne, som han skriver et sted. Fordi der skal så meget mere mod til at stå ved sin seksualitet i nogle miljøer end i andre. Og hvis en homoseksuel forfatter vinder en pris, hvorfor nævner man så hans/hendes seksualitet, når det overhovedet ikke er det, prisen handler om. Kan det ikke være fuldstændig ligegyldigt? - Jo helt enig - jeg gider faktisk ikke rigtig gå op i hvem andre har sex med. Kan vi ikke bare se på hinanden som mennesker? Men nej det kan vi åbenbart ikke - ikke så længe vi bliver ved med at chikanere folk, der er anderledes end os selv, - hvilket vel er noget, vi alle i en eller anden grad er skyldige i. Det der irriterer - og til en vis grad provokerer - mig, er at han så alligevel falder for fristelsen til at rangordne, hvem der har det værst og hvem der ikke har noget at brokke sig over. Til sidstnævnte gruppe hører åbenbart - udover de venstreorienterede københavnere - heteroseksuelle kvinder. - Og hvor ved han så det fra, kunne man fristes til at spørge? Nå men alt i alt et meget velskrevet manifest, som jeg egentlig først havde bestemt mig for at skimme hurtigt igennem, men hurtigt blev fanget af og ikke kunne lade være med at læse fra ende til anden. 

'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet' af Glenn Bech. Gyldendal 2022, 328 sider

'Malma Station' af Alex Schulman

Jeg blev færdig med denne bog for et par dage siden, og da jeg vågnede tidligt i morges, så jeg pludselig nogle andre ting i den - især i slutningen - som jeg ikke i første omgang havde fæstet mig så meget ved. Jeg vil ikke spoile handlingen, kun konkludere, at det er en roman om det ultimative svigt.
En far og hans datter Harriet tager med toget til Malma for at begrave en elsket kanin.
En mand og hans kone - Oskar og Harriet - rejser til Malma, fordi hun har noget vigtigt at vise ham. 
En kvinde Yana rejser til Malma med et fotoalbum for at søge svar på de spørgsmål, som hun har til sin familiehistorie efter sin fars død.
Undervejs på togrejsen ser de forskellige personer tilbage på deres liv, der har været præget af opbrud, afsavn og svigt. Særlig barsk er beskrivelsen af den lille Harriet, der overhører forældrene skændes om børnene, da de skal skille. Både hendes far og hendes mor vil helst have søsteren Amelia... 
Lige i starten er romanen lidt forvirrende, indtil man finder ud af, hvordan personerne hænger sammen. Og selv når man har styr på det, så gælder det om at holde tungen lige i munden for at holde styr på en historie, der springer meget i tid og sted. Hemmeligheder afdækkes og langsomt oprulles en kæde af begivenheder, der viser sig at få store konsekvenser for bogens personer.
En velskrevet roman, der bliver siddende i læseren og næsten gør fysisk - og i hvert fald psykisk - ondt. Måske en af den slags romaner, som man bliver nødt til at læse to gange? 

'Malma Station' af Alex Schulman. Lindhardt og Ringhof 2023, 297 sider.