mandag den 17. september 2007

Kristin Lavransdatter af Sigrid Undset

Så fik jeg endelig læst/genlæst denne fantastiske dejlige bog om smukke stærke Kristin Lavransdatters liv fra barndom til død. Kristin vokser op i 1300-tallets Norge. Hun er stærkt knyttet til sin far, men svigter ham og familiens ære, da hun forelsker sig i Erland. Hun får sin vilje og den mand hun vil have; det fører imidlertid ikke kun lykke med sig. Kristin udvikler sig gennem hele romanen, der er spændende fra start til slut. En stor roman om skyld, skam, tro, sorg, fortvivlelse og kærlighed. Den har alt det der skal til en rigtig god bog! I Norden har vi også haft æresbegreber; en gang for længe siden...
Hermed anbefalet!
- I øvrigt er bliver der i år læst højt fra 'Kristin Lavrandsdatter' ved arrangementet Skumringstime, der kommer til at foregå rundt omkring på bibliotekerne i landet d. 12. november kl. 19.00, som indledning til den nordiske biblioteksuge, der i år har temaet 'Kvinden i Norden'

Med plads til hundrede køer af Hans Otto Jørgensen

Uh, den her fangede mig ikke rigtig. Måske er det det at jeg selv er landmandskone, der gør at jeg nogen gange kaster mig over sådan en titel. Først ret sent fandt jeg ud af at den er nummer 3 i en serie, det betyder selvfølgelig også noget for forståelsen. På mig virker den lidt tænkt og konstrueret, mørk og spekulativ, måske var det bare ikke noget jeg havde brug for lige nu??
Handler om to brødre - fra landet. Den ene vælger at blive på gården, bygge med plads til 100 køer, den anden forlader miljøet og flytter til København...

Mærkedage af Jens Smærup Sørensen

Temaet i Jens Smærup Sørensens nyeste roman er den danske bondekulturs opløsning, beskrevet med udgangspunkt i to familier fra gårde i landsbyen Staun. Der tages udgangspunkt i tre store fester; en konfirmation, et sølvbryllup og en 60 års fødselsdag i henholdsvis 1934, 1967 og 2003. Det er ikke fordi der er den store fremadskridende handling, men der er nogle virkelig gode betragtninger indimellem. F.eks. da sølvbruden holder tale for sin gom, en tale der, - på trods af de pæne ord - i gommens hoved kun understreger hans egen uduelighed...
Han giver et godt billede af bondekulturens opløsning, sproget er i orden, men selve handlingen er efter min mening lidt tynd. Faktisk havde jeg nok ikke læst den færdig, hvis ikke det var fordi jeg skulle, - til RomanklubbenGuldborgsund bibliotekerne.

Ravns føde af Hanne Reintoft

Historisk roman med den stærke Sidsel og den vattede Niels som hovedpersonerne. Den foregår i tiden efter Grevens fejde og der er ingen medlidenhed eller lette løsninger for bogens personer. Jeg synes måske nok at Reintofts socialrådgiverbaggrund skinner lidt for meget igennem rent sprogligt, men det er alligevel et solidt bidrag til genren.

Hjertebånd af Hanne Reintoft

Denne historiske roman behandler tiden lige efter tabet af Skåne. Hovedpersonerne er pigen Boel og hendes 4 sønner, der kommer til at stå på forskellige sider i krigen.

I det store hele er selve temaet og fortællingen godt skruet sammen, dog synes jeg indimellem at sproget ikke er helt godt. Desuden er det trist at en af de centrale personer må lade livet midtvejs. Ingen nåde der.