Kelsea har standset forsendelsen af slaver til Mortmesne og har pådraget sig Den Røde Dronnings vrede. Hun vil invadere Tearling og den tearske hær er i en elendig forfatning. Kelsea slås med sine egne dæmoner, mens hun overvejer, hvordan hun skal redde sit land. I syner føres hun tilbage til tiden før Udvandringen og hvirvles ind i en anden kvindes liv og tid. Lily levede i tiden før Udvandringen, hvor USA i sidste halvdel af 2000-tallet var blevet et gennemkontrolleret land med meget store skel mellem dem, der bor indenfor og dem der bor udenfor murene. Her kæmper englænderen William Tear for "Den bedre Verden" Kan Kelsea lære noget af Lily? Er det i fortiden hun skal finde svar på nutidens problemer?
Spændende fantasy, som man ikke har lyst til at slippe. Denne er nr. 2 i serien. Tredje og sidste bind i trilogien er først udkommet på engelsk her sidst i juni, så vi kommer nok til at vente lidt på den danske version. Glæder mig!
'Invasionen af Tearling' af Erika Johansen. People's Press 2017, 533 sider.
Viser opslag med etiketten middelalder-fantasy. Vis alle opslag

lørdag den 15. juli 2017
mandag den 3. juli 2017
'Dronningen af Tearling' af Erika Johansen
Prinsesse Kelsea er opvokset langt fra magtens centrum, i en lille hytte hos Carlin og Barty. På sin 19 års fødselsdag bliver hun hentet af sin afdøde mors livgarde. Hun skal bringes sikkert tilbage til slottet i Nylondon, så hun kan indtage sin rette plads som landets dronning. Men der er mange, der ikke ønsker, at hun skal nå rejsens mål, bl.a. hendes morbror rigsforstanderen, der har regeret i hendes fravær, og Den Røde Dronning i nabolandet Mortmesne, der har indgået en attraktiv aftale med Kelseas mor.. Heldigvis har Kelsea god hjælp fra sin mors livvagter og en magisk safir, som hun har båret siden sin fødsel.
Spændende velskrevet fantasy for både unge og voksne! Selv om handlingen foregår et sted i fremtiden, - efter den store udvandring, så har handlingen alligevel et middelalderpræg, der passer helt perfekt ind. Alle der holdt af Hunger Games, vil også blive fanget ind af denne, - god fornøjelse!
'Dronningen af Tearling' af Erika Johansen. Peoples's Press 2016, 456 sider.

fredag den 28. april 2017
'Snigmorderens lærling' af Robin Hobb
Drengen Fitz er den uægte søn af De Seks Hertugdømmers kronprins Chivalry. Som seksårig kommer han til slottet i Bukkenborg, men hans far har frasagt sig tronen, og drengen møder ham aldrig. I stedet vokser han op i staldene hos Burrich, der var hans fars trofaste tjener. En bastard kan udgøre en potentiel trussel, og Fitz må tidligt sande, at der findes mange farer og politiske rænker ved hoffet. For at knytte ham tættere til den kongelige familie, beslutter hans farfar den gamle kong Shrewd, at Fitz i al hemmelighed skal oplæres som snigmorder. Men Fitz har også andre talenter end de tillærte. Han har en speciel evne til at sanse gennem dyr, men det er noget, han må skjule, da det ikke er en evne, der er i høj kurs. Der findes en anden evne, der vurderes noget højere: Evnen til at række ind i andres sind og manipulere med dem.
Alt imens Fitz vokser op kæmper hans farbror prins Verity for at forsvare De Seks Hertugdømmer imod rødskibspiraterne, der hærger landets kyster og efterlader de stakkels ofre som en slags levende døde. Og inden han selv ved af det, må også Fitz bruge alle sine evner for at hjælpe sin farbror og sine venner.
Det er en spændende middelalderfantasy med sans for de små detaljer og med fokus på de mange intriger ved hoffet. Romanen er første bind af en trilogi, der kom allerede i 1990'erne, godt at den endelig er oversat til dansk.
'Snigmorderens lærling' af Robin Hobb. Cicero 2017, 422 sider.

Etiketter:
fantasy,
intriger,
middelalder-fantasy,
venskab
fredag den 9. august 2013
'Kragernes rige' af George R. R. Martin
Nr. 4 i serien 'En sang om is og ild'
Efter de voldsomme begivenheder sidst i bind 3 er dette lidt af en opsamlingsbog, hvor vi stadig følger Arya, Brienne, Cersai, Jaime, og flere andre. Cersai regerer for sin 8-årige søn Tommen i Kongshavn, Brienne leder efter Sansa Stark, der gemmer sig hos Petyr. Arya er sejlet over det smalle hav til Bravoos, og er i gang med sin egen form for uddannelse. Sam er rejst fra Muren med kurs mod Citadellet, hvor det er meningen, at han skal uddanne sig til mester.
Der er en del af vores hovedpersoner fra tidligere, som vi ikke hører så meget om, men det skulle efter sigende komme i den næste bog.
Det er stadig en spændende fortælling om magtintriger, kamp, kærlighed og udholdenhed.
'Kragernes rige' af George R. R. Martin. Bind 4 i serien 'En sang om is og ild'. Gyldendal 2013, 756 sider.

fredag den 1. marts 2013
'En storm af sværd' af George R. R. Martin
Den tredje roman i serien 'En sang om is og ild'. Vi følger stadig Stark-børnene, prinsesse Dany og mange flere gennem denne fantasy gigant om magt og krig i de syv kongeriger Vesterøerne. Det kan være svært at overskue persongalleriet, der er enormt stort, og det kan også være fristende at vælge en ud, - i mit tilfælde fandt jeg at Arya var den mest interessante person - og bladre rundt , men det kan nu ikke anbefales. Man må bare sætte god tid af og få den læst. Det er en anden verden, man kommer ind i, virkelig en fantastisk og medrivende fortælling, omend ret voldsom. Og regn ikke med at alle hovedpersonerne overlever 3. bind...
'En storm af sværd' af George R. R. Martin. Gyldendal 2012, 1032 sider.
'En storm af sværd' af George R. R. Martin. Gyldendal 2012, 1032 sider.
Etiketter:
krig,
kærlighed,
middelalder-fantasy
mandag den 9. juli 2012
'Kongernes kamp' af George R. R. Martin
Anden del af den store spændende romanserie, der kan anbefales til Tolkien-fans, men også til andre der holder af politiske intriger, magtkampe og bøger som fx McCulloughs 'Den romerske familie'.
Riget er i opløsning, flere huse gør krav på tronen og en borgerkrig er i fuld gang. Vi følger især de fem søskende fra huset Stark, der af krigen er blevet spredt for alle vinde, og hver for sig kæmper for overlevelse. Men også deres fjende Lannisterne får stemme gennem dværgen Tyrion. Samtidig truer en ukendt fjende Muren og landets nordlige grænse, hvor Jon Sne gør tjeneste blandt Murens Vogtere.
De mange forskellige stemmer er både en styrke og en svaghed i fortællingen. Vi får historien fra flere vinkler, men vi må lidt for ofte sige farvel til en spændende del og hoppe videre til noget andet, hvilket i længden irriterer læsningen. - Det høje spændingsniveau gør imidlertid, at man utålmodigt læser videre, og venter i spænding på den næste bog i serien...
'Kongernes kamp. En sang om is og ild ; bind 2' af George R. R. Martin. Gyldendal 2012, 827 sider.

kamp,
krig,
kærlighed,
middelalder-fantasy
mandag den 9. april 2012
'Kampen om tronen 1' af George R. R. Martin
Hvis man er til middelalder-fantasy, konger, ære, intriger, forræderi og heltemodig kamp, - så kan denne murstensroman varmt anbefales.
Vi følger de forskellige huse, bl.a. Huset Stark i De Syv Kongeriger, intriger, indre stridigheder og trusler udefra truer med at splitte riget. Som kongens nærmeste ven og rådgiver bliver Eddard Stark mod sin vilje trukket ind i spillet om magten, hvor bl.a. dronningens slægt Lannisterne spiller en afgørende rolle. Helt mod nord har den unge Jon Sne påbegyndt sit arbejde med at bevogte rigets nordligste grænse Muren, og længere sydpå må hans halvbror den unge Robb Stark i sin fars fravær forsøge at styre Vinterborg sikkert igennem krig og krise. Vi præsenteres også for Dany Targaryen; en ung pige i eksil, der er den sidste overlevende af den gamle kongeslægt fra De Syv Kongeriger.
Fantasy-delen begrænser sig til drager, vildlinge og "de andre", men det gør ikke så meget. Her er mange personer og dramatik for alle pengene, god underholdning, jeg glæder mig allerede til den næste i serien...
'Kampen om tronen 1' af George R. R. Martin. Gyldendal 2011, 768 sider.

konger,
krig,
middelalder-fantasy
Abonner på:
Opslag (Atom)