'Arv og miljø' af Vigdis Hjorth

Bergljots forældre er gamle og nu har de bestemt sig for at give deres to hytter i Hvaler til Bergljots to yngste søstre, mens Bergljot og storebror Bård får en mindre økonomisk kompensation. Denne beslutning eskalerer en konflikt, der længe har luret under overfladen.
Bergljot har ikke meget kontakt til sin familie. Lige fra starten fornemmer man hendes angst og usikkerhed i forhold til familien og kun sporadisk og lidt efter lidt får man indblik i fortidens begivenheder. Teksten kan indimellem virke lidt usammenhængende, men det afspejler utroligt fint den angst og uro, der i mange år har styret Bergljot og tvunget hende til at lægge afstand til sin familie.
Jeg har aldrig før læst så fin en beskrivelse af et splittet sind, en kvinde der både elsker og hader sine forældre, der stadig på trods af alt på en eller anden måde føler savnet af deres manglende kærlighed og den manglende anerkendelse af hendes historie i familien som en stor byrde.
Søster Astrid forsøger at være bindeled, men det slipper hun ikke så godt fra. For det er umuligt. Man kan ikke på almindelig vis omgås sine forældre og samtidig anerkende, at der for mange år siden fandt ting sted, der aldrig skulle være sket, et misbrug af en lille pige på 5-7 år.  Hjerteskærende og brutalt om hemmeligheder og fortrængninger i en familie, hvor al forsoning er umulig.
Romanen vandt Kritikerprisen i Norge og var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 2017.

'Arv og miljø' af Vigdis Hjorth. Turbine 2017, 332 sider.

'Sommerbarn' af Kirsten Myers

En meget stærk debut. Det er ikke en bog for sarte sjæle.
Anne vokser op på en gård i Østjylland i 1960'erne. Hendes far er proprietær, og hendes mor er dygtig til at holde en facade udadtil. Annes liv er imidlertid et dagligt helvede af angst, ydmygelser og misbrug. Forældrene er alkoholiserede og opdager ikke, at den seks år ældre bror Troels lader sine egne frustrationer gå ud over den yngre søster. I moderens øjne kan Troels ikke gøre noget forkert, og Anne får skylden for alt. Ud over angsten og sorgen beskrives også tiden og miljøet på den østjyske proprietærgård i 1960'erne meget fint.
Jeg har sjældent læst noget, der er så fuldstændigt gennemsyret af ondskab. Samtidig tror man på historien, hvilket gør den så meget mere uhyggelig. Det giver i høj grad stof til eftertanke. Hvordan finder og hjælper vi de børn, der bliver udsat for så forfærdelige ting i deres barndom, når nogle forældre er så gode til at holde en facade udadtil? - Og hvor tit lukker vi øjnene for noget, som vi som ansvarlige voksne medborgere burde reagere på?

'Sommerbarn' af Kirsten Myers. Gyldendal 2013, 315 sider.

'Sig at du lyver' af Silvia Henriksdóttir

Vi følger barnet Silvia gennem en opvækst præget af omsorgssvigt, misbrug, en religiøs sekt og en ubehagelig stedfar. Lidt efter lidt går det op for hende, at hun faktisk havde en anden far til at begynde med, og det bliver en besættelse for hende at finde denne ukendte afdøde mand, og få afklaret sit forhold til ham. Silvia kæmper for at finde sin egen identitet. Det er en stærk fæøsk selvbiografisk fortælling om incest og bureaukrati. Sidste del af bogen er dog præget af en stor portion bitterhed.
'Sig at du lyver' af Silvia Henriksdóttir. People's Press2011, 316 sider.

'Drømmefakultetet' af Sara Stridsberg

Romanen vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 2007 og handler om den ekstreme feminist Valerie Solanas, der i 1968 skød Andy Warhol.
Jeg ved ikke rigtig, hvem jeg skal anbefale den til. Den er beskidt, tragisk, ulækker og fantastisk godt skrevet, - på en helt speciel måde. Vi følger den højt begavede Valerie gennem dødskamp, voldtægter, seksuelt misbrug, - ikke noget under at hun bliver mandehader... - Og bag den til tider voldsomme retorik fornemmer man hele tiden den lille pige, der håber på anerkendelse og kærlighed, ikke mindst fra den fraværende mor.