søndag den 26. april 2020

'Lærerindens sang' af Vigdis Hjorth

Lotte Bøk underviser i dramatik ved Kunsthøgskolen i Oslo. Hun bor alene og har sine faste rutiner i et liv, hvor arbejdet fylder det meste. Datteren er flyttet til Australien og Lottes daglige kontakt med andre mennesker begrænser sig til de studerende, kollegaerne og de hjemløse, som hun møder på vej til arbejde.
En dag bliver hun opsøgt af afgangseleven Tage, der vil have hende med i sit filmprojekt, der går ud på at filme nogle af skolens lærere, for at undersøge om der er sammenhæng mellem undervisning og livet udenfor skolen. Lotte er først tøvende men indvilliger så.
Tage filmer hendes undervisning, - hvor hun kæmper med at få de studerende engageret i Bertolt Brechts forskellige skuespil - men Lotte er ikke meget for at invitere ham med hjem. I stedet tager hun ham med ud i skoven, hvor hun oplever et frirum i sin hverdag.
I løbet af et par uger begynder Lotte at se sig selv på en anden måde. Hun kan ikke lade være med at spørge sig selv om, hvad Tages kamera ser; hvad han vil vise, hvordan hans blik på hendes liv er, og langsomt krakelerer hendes selvforståelse.
Velskrevet psykologisk portræt af en kvinde, der pludselig begynder at iagttage sig selv udefra og bliver rystet over det, hun ser.

'Lærerindens sang' af Vigdis Hjorth. Turbine 2019, 217 sider.

lørdag den 25. april 2020

'Noget jeg gerne vil sige' af Alice Munro

Denne novellesamling udkom i 1974, men er først nu udgivet på dansk. Den består af 13 fortællinger, der alle har kvinder i centrum. Kvinder i roller som mødre, elskerinder, døtre, søstre, veninder - kort sagt fortællinger om relationer af den ene eller anden slags. Her er hverdagens små twist vigtige, og det er især dem, Munro er en mester i at skildre. Tit får hendes noveller en uventet drejning, - som i "Hvordan jeg mødte min mand", om en ung kvindes forelskelse - eller som i "Sig ja eller nej" hvor elskerinden finder ud af, at den elskede ikke kun bedrog sin kone...
Hver eneste novelle er som en lille fortættet roman, - med sit helt eget dilemma og sin egen udfordring. Alice Munro er en mestelig fortæller. De fleste af novellerne er dog for lange til guidet fælleslæsning.

'Noget jeg gerne vil sige' af Alice Munro. Gyldendal 2020, 316 sider

fredag den 24. april 2020

'Vesten mod Vesten' af Rune Lykkeberg

Det har taget mig ca. et års tid at få læst denne bog. Jeg har holdt lidt for mange pauser med den undervejs, fordi skønlitteraturen fanger mig ind på en anden måde. - Men jeg har været meget optaget af den, - og fanget af temaet.
'Vesten mod Vesten' er en omfattende fortælling om samfundet og kulturen i Vesten, som det/den har formet sig efter 2. Verdenskrig. Med udgangspunkt i kulturhistorien forsøger forfatteren at finde svar på, hvordan det kan være, at Vesten synes i færd med at tabe til sig selv. På trods af at de vestlige lande har opnået en højere grad af frihed, lighed og rigdom på stort set alle parametre, end man nogen sinde før har set i verdenshistorien, så ser vi i øjeblikket ind i begivenheder som ingen havde forudset. Begivenheder som Brexit og valget af Donald Trump som amerikansk præsident. - Eller havde nogen faktisk forudset det? - Gennem sin analyse af ungdomsbøger som Hunger Games, Harry Potter og Divergent peger forfatteren på at disse begivenheder ikke burde komme bag på os. Med udgangspunkt i film, musik, litteratur og idéhistorie, men også med afstikkere til samfundsfaglige og politiske værker inddeler han tiden efter 2. Verdenskrig i Guldalderen, Reaktionen og Krisen for at finde frem til baggrunden for den tid, vi lever i i dag.
Det er spændende, interessant og velskrevet. Jeg kan kun anbefale 'Vesten mod Vesten' til alle med interesse for samfundsforhold og kulturhistorie, - men det er en lidt krævende bog at komme igennem. Til gengæld får man meget igen for den tid, man investerer.

'Vesten mod Vesten: fortællinger om det politiske opbrud fra efterkrigstiden til Brexit og Trump' af Rune Lykkeberg. Informations Forlag 2019, 494 sider.

torsdag den 9. april 2020

'Stolthed og fordom' af Jane Austen

Det er nu ikke første gang jeg læser denne roman, men jeg har vist ikke omtalt den her tidligere. Det er en bog jeg vender tilbage til, når jeg er syg, eller bare trænger til en eftermiddag med hygge, brændeovn, te og læsning. - Filmen er også meget god, men af en eller anden grund får jeg altid lyst til at læse bogen eller dele af den, når jeg har set filmen.
Den handler om familien Bennet med de fem giftefærdige døtre, deres forelskelser og kærlighedsforviklinger i 1800-tallets England, hvor det at blive godt gift - eller få sine døtre godt gift, var det højeste mål en kvinde kunne have i livet. Det er ret underholdende og selvfølgelig ender det hele godt til sidst.

'Stolthed og fordom' af Jane Austen. Gyldendals Bogklubber 2005, 284 sider

lørdag den 4. april 2020

'Maria' af Malou Aamund

En roman med en lidt speciel opbygning. Den indeholder to fortællinger, der har samme rammeopbygning. Kapitlerne hedder det samme og hovedpersonen i begge historier hedder Maria, er lige fyldt 40 og har en lillesøster ved navn Rebekka. - Men så stopper lighedspunkterne også. Hvor den første Maria finder ud af, at hendes mand er hende utro, og at hele familien nærmest bruger hende som gulvmåtte, så er den anden Maria lige omvendt: Hun er den, der er utro, manipulerende, nedladende og usympatisk. - Første del er den bedste, selv om Maria 1 er så selvudslettende, at man ikke kan lade være med at blive irriteret på hende. - Men man har trods alt en eller anden forståelse og sympati for hende. Det er svært at finde for Maria 2.
Egentlig er tanken jo meget fin; at vise hvor forskellige to jævnaldrende kvinder kan være. Men jeg må indrømme, at det ikke rigtig fungerede for mig. - Hvorfor skulle de to kvinder have samme navn? - De er jo tydeligvis ikke den samme person. Derfor synes jeg ikke rigtig, at projektet lykkes.

'Maria' af Malou Aamund. Gyldendal 2020, 250 sider.