'Huset på Rivieraen' af Natasha Lester

Underholdende og medrivende roman med nazisternes kunsttyverier under 2. Verdenskrig som omdrejningspunkt.
I romanens tidlige spor følger vi den unge Éliane, der ved krigens begyndelse bor i Paris. Hun tager ansvar for sine yngre søstre, arbejder hårdt i sine forældres restaurant, følger forelæsninger på Kunstakademiet og forelsker sig i en af sin brors venner. Da krigen bryder ud hjælper hun med at gemme Louvres vigtigste kunstværker, og da besættelsen af Paris er en realitet hjælper hun til med at katalogisere de værker som tyskerne stjæler til deres egne samlinger. Samtidig fungerer hun som spion og sender meddelelser videre til modstandsbevægelsen. Det er en farlig balancegang, som hun får sværere og sværere ved at opretholde.
I romanens andet spor, der foregår ved Den Franske Riveriera i 2015, følger vi den australske kvinde Remy. Efter en personlig tragedie har hun søgt tilflugt i den fantastiske villa, som hun har arvet. Desværre forstyrres freden af nabofamilien, som viser sig at have sine egne problemer at kæmpe med. I huset finder Remy en fortegnelse over kunstværker, der blev stjålet under 2. Verdenskrig, og hun opdager til sin overraskelse, at et billede i hendes families eje står på listen. Hun dykker ned i familiens fortid for at finde et svar og får hjælp af Adam fra nabohuset...

'Huset på Rivieraen' af Natasha Lester. Alpha Forlag 2022, 491 sider.

'En drøm kan være så stærk' af Thorstein Thomsen

Marianne vokser op i en arbejderfamilie i København i 1930'erne. Allerede som barn er hun dygtig til at tegne og drømmer om at blive kunstner. Da hun er 16 år, dør hendes mormor og efterlader hende en pæn sum penge på bekostning af den øvrige familie. Det bliver Mariannes forældre så rasende over, at de smider hende ud hjemmefra. Med hjælp fra sin mormors advokat og hans familie klarer Marianne sig igennem og kommer ind på kunstakademiet. Vi følger hende gennem hele livet, hvor hun lever og ånder for sin kunst. Hun fravælger mand og børn, - men det føles slet ikke som et valg hun har - hun er nødt til at vælge kunsten. Gennem livet møder hun modgang og modstand - især fra mænd med et ringere talent end hendes eget. Hun oplever kærlighed, tab, sorg og glæde, succes og fiasko.
Det er en fin helstøbt roman om en særlig kvindeskæbne. Romanen er skrevet i du-form som om fortælleren taler direkte til Marianne gennem hele bogen, hvilket giver den et specielt touch. Kan minde lidt om Jens Christian Grøndahls kvindeskildringer.

'En drøm kan være så stærk' af Thorstein Thomsen. Peoples Press 2021, 320 sider.

'De syv søstre' af Lucinda Riley

Da Maias adoptivfar Pa Salt dør kaldes hun og de fem søstre hjem til barndomshjemmet, den smukke villa ved Genevesøen. Hendes far har efterladt alle søstrene en ledetråd, så de har mulighed for at finde deres ophav, hvis de er interesseret i det. Maias ledetråd fører til en stor gammel villa i Rio de Janeiro. Men da Maia opsøger adressen vil den gamle kvinde i huset ikke kendes ved hende. Forfatteren Floriano, hvis værker Maia har oversat fra portugisisk til fransk, hjælper hende videre i arbejdet med at afdække fortidens hemmeligheder. Sideløbende med denne fortælling følger vi den unge brasilianske Izabella, der sidst i 1920'erne som nyforlovet med en mand, hun ikke elsker, rejser ½ år til Paris på dannelsesrejse. Her møder hun berømte billedhuggere og får indblik i skabelsen af Kristus-statuen 
Romanen er fermt skruet sammen; indeholder en god blanding af kærlighed, historisk indsigt og spænding. Kort sagt er det god underholdning, - man forstår godt seriens enorme popularitet.

 'De syv søstre' af Lucinda Riley. Cicero 2016, 523 sider

'Kvinde set fra ryggen' af Jesper Wung-Sung

Ida Ilsted vokser op i Stubbekøbing, hvor hendes far driver en købmandsforretning. Hendes mor er psykisk ustabil og hele familien er påvirket af sorgen over tabet af Idas storebror Hans Christian. På denne baggrund starter fortællingen om Ida, der i 1890 bliver præsenteret for en af sin anden bror Peters venner fra Kunstakademiet: Vilhelm Hammershøi.
Kort tid efter deres møde frier Vilhelm til hende og de gifter sig. Vilhelm bliver ikke anerkendt efter fortjeneste, men heldigvis kommer han fra en rig familie, så det unge par klarer sig. Modtagelsen hos den velhavende svigermor Frederikke er dog ikke specielt hjertelig, da hun ikke forstår, hvad hendes søn ser i Ida. Det har Ida også nogle gange selv svært ved at forstå, men langsomt lærer hun sin mand bedre at kende. Han er selvkritisk, indadvendt, meget lidt talende og så kan han arbejde i timevis uden pauser. Hans yndlingsmodel er Ida, og selv om de rejser til spændende steder i udlandet, må hun ofte bruge timevis på at stå model. De får ingen børn, og Vilhelm har et behov for meget enkle rammer omkring sig, hvilket gør at deres hjem fremstår meget asketisk.
Vi følger Ida frem til Vilhelms død i 1916, så bogen handler primært om deres ægteskab set fra Idas side. Jeg er nødt til at indrømme, at jeg kedede mig lidt undervejs. Men måske illustrerer det meget godt, hvordan Idas liv undertiden var. Det kan ikke være særlig sjovt at stå og se ind i en mur i otte timer i træk. Men som i det eventyr, der fortælles undervejs, hvor pigen ofrer alt for sin lillebror, så ofrer Ida også alt for Vilhelm. - Og på den måde bliver det alligevel en stærk kærlighedshistorie.

'Kvinde set fra ryggen' af Jesper Wung-Sung. Politikens Forlag 2021, 464 sider.

'Dukkehuset' af Tove Jansson

 Der er noget sært foruroligende over de fleste af novellerne i denne samling. Personerne er søgende eller manipulerende; de har på en gang brug for andre, for at kunne udleve deres egne drømme og alligevel optræder andre ofte som brikker eller statister i et spil. Sådan virker det både i "Hovedrollen", hvor den middelmådige skuespillerinde har brug for sin kusines beundring, for selv at føle sig i live og i "Blomsterbarnet", hvor Flora nærmest mest synes i live i kraft af den historie, som hun fortæller om sig selv, - og i de andres forestilling om hende. Eller i "Kunst i naturen", hvor et par ikke kan blive enige om, hvad det kunstværk, de har købt, forestiller og må have hjælp fra opsynsmanden. Noget synes at gå i stykker for flere af hovedpersonerne, når deres forestillinger punkteres eller angribes. 
Velskrevne noveller med en dyster foruroligende undertone. De korteste af dem kan fint bruges til guidet fælleslæsning. Udkom på svensk i 1978.

'Dukkehuset' af Tove Jansson. Gyldendal 2020, 212 sider.

'Fjern stjerne' af Roberto Bolano

Roberto Bolano (1953-2003) er en af de store latinamerikanske forfattere. Jeg har 'De vilde detektiver' stående på reolen, men har aldrig fået den læst. Denne er lidt kortere, men også ganske kompleks.
Romanen udkom på originalsproget i 1996, men en stor del af handlingen udspiller sig i starten af 1970'ernes Chile. Den unavngivne jeg-fortæller ser tilbage på sin ungdomstid i Chile, hvor han sammen med vennen Bibiano færdedes i de litterære kredse. Her traf han bl.a. søstrene Garmendia, samt den mystiske digter Ruiz-Tagle. Så kom militærkuppet og under Pinochet-styret blev Ruiz-Tagle til flyartisten Carlos Wieder; en grusom mand, der kombinerede ondskab og kunst på sin helt egen voldelige facon.
Mange år senere forsøger jeg-fortælleren fra sin bopæl i Barcelona at afdække de forskellige myter og fortællinger om Wieders kunstneriske virke, der blandt andet kom til udtryk gennem luftakrobatik og barbariske fotoudstillinger. Ethvert spor af Wieders bedrifter igennem 20 år forfølges, hvilket fører mange sidehistorier med sig og gør romanen lidt kompliceret at holde styr på. Sprogligt er den til gengæld meget autentisk, selv om de mange litterære referencer måske fylder lidt for meget.

'Fjern stjerne' af Roberto Bolano. Gyldendal 2014, 212 sider.

'Den flammende verden' af Siri Hustvedt

Bogen består af en række vidneudsagn, anmeldelser, dagbogsnotater og interviews, der har til formål at kaste lys over Harriet Burdens liv. Harriet var gift med kunstsamleren Felix, og selv om hun selv var kunstner, fik hendes værker aldrig den anerkendelse, som hun følte, at de havde krav på. Hun havde selv en idé om, at det var hendes køn og udseende, der stod i vejen for hende.
I den sidste del af sit liv skaber hun tre store udstillinger, som hun får tre mandlige kunstnere til at udstille for sig, for at bevise sin teori. Det samlede projekt kalder hun maskeringer. Noget går imidlertid galt, idet den sidste af de tre mænd - Rune -, nægter at spille hendes spil og ikke vil stå frem, som den stand in han har været for hende. Han tager kort sagt selv æren for udstillingen. De forskellige udtalelser og interviews giver et fint billede af Harriet som menneske, hendes motiver, skuffelser og drømme.
Som i 'Det jeg elskede' er Siri Hustvedt igen tilbage i kunstverdenen, hvor hun hudfletter det indspiste mandsdominerede miljø. Der er masser af referencer til kunstnere, filosoffer og andre lærde, måske lige i overkanten, men det er en smagssag. Sidste del af bogen, der handler om Harriets sygdom og død, kan være lidt voldsom læsning for pårørende til kræftpatienter.
En krævende og udfordrende men samtidig fascinerende roman om kvindekamp og feminisme, velskrevet og næsten arrig i sit budskab.

'Den flammende verden' af Siri Hustvedt. Lindhardt & Ringhof 2014, 439 sider.

'Karitas uden titel' af Kristin Marja Baldursdottir

Islandsk skæbnefortælling om Karitas, der drømmer om at blive kunstner. Det er bare ikke nemt med små børn og kærlighed. Sigmar, der ellers er lidt af en drømmefyr overlader hende meget til sig selv og hun er ret upraktisk.. - Har ikke en fornem titel som sine søskende.... En spændende og underholdende familie- og kærlighedsroman fra Island.

'Tyveri' af Peter Carey

Kunstroman; en anmeldelse på forsiden gør opmærksom på at bogen er en blanding af 'Da Vinci mysteriet' og 'Mus og mænd'
Ja, den første har jeg læst, den sidste har jeg endnu til gode... -Jeg har det lidt blandet med denne bog. Da jeg var færdig med den følte jeg mig som en af de to hovedpersoner Michael og Marlene også beskrives; en af de her mennesker, der ikke er født med kunst; en udenforstående, der ikke rigtig har fattet noget af det hele. - Og for at være helt ærlig; det har aldrig rigtig interesseret mig; kunst altså.
Jeg vil ikke rode mig ud i en beskrivelse af handlingen, der er helt sikkert en masse pointer, jeg ikke har fanget i denne roman, pga. min kunstneriske uvidenhed. - Men hvad værre er; der er også et eller andet i selve den dramatiske slutning jeg har misset. For at få det opklaret, burde jeg læse den en gang til, men det orker jeg altså ikke. - Der ligger alt for mange andre gode bøger på mit natbord.