'Adam i paradis' af Rakel Haslund-Gjerrild

 Kunstneren Kristian Zahrtmann er fyldt 70, da han i 1913 arbejder på maleriet "Adam i paradis". Han kan se tilbage på et langt kunstnerliv, men føler sig efterhånden gammel og måske lidt glemt af de moderne malere. Romanen følger kunstnerens overvejelser omkring billedet, hans fascination af den maskuline krop - og af modellen. Romanens handling spejles fint i en række dokumenter fra den store sædelighedssag i 1906-1907, hvor en lang række københavnske mænd blev retsforfulgt for homoseksualitet. 
Forfatteren mestrer antydningens kunst, og giver et fint indblik i, hvordan  tidens opfattelse af køn og seksualitet præger både menneske og samfund.

'Adam i paradis' af Rakel Haslund Gjerrild. Lindhardt & Ringhof 2021, 303 sider

'Den inderste kerne' af Lotte Kaa Andersen

Biografisk roman om seismologen Inge Lehmann, der opdagede, at jorden har en indre kerne. Vi følger Inge Lehmann gennem hele livet, fra hun som barn oplever sit først jordskælv til hun som 100-årig sidder i sin lejlighed og stadig forsøger at følge med i alt hvad der sker på hendes område.
Både den unge lidt kejtede teenager og den midaldrende kvinde, der måtte forske i sin fritid og altid blev ignoreret af sine mandlige kollegaer og chefer, er fint og sobert beskrevet. Efter megen modstand og mange skuffelser oplever Inge Lehman endelig anerkendelse og medgang. Det sker, da hun headhuntes til et amerikansk forskningsprojekt. På det tidspunkt er hun i 60'erne og ved at være klar til at gå på pension i København.

'Den inderste kerne' af Lotte Kaa Andersen. Gutkind 2021, 400 sider 

'Kvinde set fra ryggen' af Jesper Wung-Sung

Ida Ilsted vokser op i Stubbekøbing, hvor hendes far driver en købmandsforretning. Hendes mor er psykisk ustabil og hele familien er påvirket af sorgen over tabet af Idas storebror Hans Christian. På denne baggrund starter fortællingen om Ida, der i 1890 bliver præsenteret for en af sin anden bror Peters venner fra Kunstakademiet: Vilhelm Hammershøi.
Kort tid efter deres møde frier Vilhelm til hende og de gifter sig. Vilhelm bliver ikke anerkendt efter fortjeneste, men heldigvis kommer han fra en rig familie, så det unge par klarer sig. Modtagelsen hos den velhavende svigermor Frederikke er dog ikke specielt hjertelig, da hun ikke forstår, hvad hendes søn ser i Ida. Det har Ida også nogle gange selv svært ved at forstå, men langsomt lærer hun sin mand bedre at kende. Han er selvkritisk, indadvendt, meget lidt talende og så kan han arbejde i timevis uden pauser. Hans yndlingsmodel er Ida, og selv om de rejser til spændende steder i udlandet, må hun ofte bruge timevis på at stå model. De får ingen børn, og Vilhelm har et behov for meget enkle rammer omkring sig, hvilket gør at deres hjem fremstår meget asketisk.
Vi følger Ida frem til Vilhelms død i 1916, så bogen handler primært om deres ægteskab set fra Idas side. Jeg er nødt til at indrømme, at jeg kedede mig lidt undervejs. Men måske illustrerer det meget godt, hvordan Idas liv undertiden var. Det kan ikke være særlig sjovt at stå og se ind i en mur i otte timer i træk. Men som i det eventyr, der fortælles undervejs, hvor pigen ofrer alt for sin lillebror, så ofrer Ida også alt for Vilhelm. - Og på den måde bliver det alligevel en stærk kærlighedshistorie.

'Kvinde set fra ryggen' af Jesper Wung-Sung. Politikens Forlag 2021, 464 sider.

'Kvinden der samlede verden' af Eva Tind

Marie Signe Jørgensen blev født ind i en akademisk familie i starten af 1900-tallet. Forældrene blev skilt, da Marie stadig var et barn, og hun voksede op på moderens gård. Familien var ikke velhavende, og de yngste i den store pigeflok måtte kæmpe for at få den bedste uddannelse. Både Marie og hendes tvillingesøster Åse læste zoologi på universitetet. Men hvor flere af de ældre søstre valgte karrieren og et liv i uafhængighed, så ville Marie have det hele. Hun giftede sig med Ole Hammer, fik fire børn og fortsatte sin forskning. I 1932 deltog hun i Knud Rasmussens sidste Grønlandsekspedition og siden hen blev det til utallige forskningsrejser jorden rundt. Overalt tog hun prøver af jordbunden og sammenlignede de mikroskopiske dyr og kortlagde nye arter verden over. Faste forskningsstillinger var svære at få og fra 1948 måtte hun klare sig med stipendier og fondsmidler. Maries forskning i mosmider understøttede teorien om, at kontinenterne engang har hængt sammen i et stort superkontinent. Da Marie giftede sig med Ole Hammer måtte han love hende at han aldrig ville stille sig i vejen for hendes forskning, og han bakkede altid op om hende. Alligevel var der en pris at betale; relationen til de nærmeste blev hen over årene vanskeligere og vanskeligere.
Romanen om Marie Hammers liv er velskrevet og spændende. Den beskriver både de spændende forskningsrejser, - her fornemmer man faktisk, at der ligger meget mere stof skjult, - og den eksistentielle konflikt mellem forskningskarrieren og familien. De valg som Marie træffer undervejs i sit liv er store og omvæltende.

'Kvinden der samlede verden' af Eva Tind. Gyldendal 2021, 438 sider

'Persiske ørne' af Sam Nik og Michael Svennevig

Bogen er en roman, men den virker på mange måder mere som en selvbiografi. Sam Nik, der er et pseudonym fortæller om sin barndom i Iran først under shaen, derefter under oprøret og til sidst under præstestyret.
Det er en turbulent barndom, han kan berette om. Præget af vold fra faderens side og et svigt fra moderen i forbindelse med forældrenes skilsmisse. Faren tilhører den røde side af oprøret, mens moren, - eller især hendes familie tilhører den sorte, der holder med præstestyret. Et barns syn på en krig og konflikt, hvor barnet lidt efter lidt lærer at begå sig i en verden, hvor vold er den gængse udtryksform, og det gælder om at have magten fysisk.
Det er skræmmende og foruroligende. Men bogen ville i mine øjne have stået stærkere, hvis den havde været en biografi, og ikke var blevet camoufleret som en roman.

'Persiske ørne' af Sam Nik og Michael Svennevig. Epigraf 2014, 201 sider.

'Bhakti' af Anne Marie Ejrnæs

Dobbeltbiografisk roman om to danske kvinder, der begge vælger at bruge en stor del af deres liv i Indien i første halvdel af 190-tallet. Erna er lige startet som guvernante på Knuthenborg gods på Lolland, da vi møder hende første gang. Hun er optaget af teosofien og åndelig udvikling, hvilket senere fører hende til Indien, hvor hun fører hus for Nehru. Mariane er misionær i Indien, men med sin grundtvigianske baggrund er hun mere optaget af at lære inderne om Jesus end af om de vælger at blive døbt. Hun knytter et venskab med Ghandi, og håber altid at han på et tidspunkt vil blive kristen. Sproget er meget sansemættet med fokus på kropslige detaljer..
Helt ærlig så havde den lidt svært ved at fange mig. Jeg når aldrig helt til en forståelse af, hvad det er der driver de to kvinder, og lange passager i bogen er så indforståede, at man næsten bliver nødt til at slå supplerende oplysninger op, især om teosofien.

'Bhakti' af Anne Marie Ejrnæs. Gyldendal 2011, 257 sider