'Normaliseret' af Haidar Ansari

Et politisk langdigt, sprogligt skarpt, selvironisk aggressivt og samfundskritisk. Fokus på den delte verden vi lever i; den brune og den hvide, den i fængsel og den udenfor, den på de bonede gulve og den på gaden. Det er virkeligt stærkt og indimellem også ret voldsomt, når der peges direkte på alt det grimme. 

'Normaliseret' af Haidar Ansari. Gyldendal 2025, 86 sider

'Den yngste' af Fatima Daas

Fatima er muslim og lesbisk. Født og opvokset i Frankrig med algierske forældre, som den yngste af tre søstre. De allerfleste af bogens kapitler starter med sætningen "Jeg hedder Fatima Daas" - efterfulgt af forskellige faktaoplysninger som; jeg er muslim, jeg er fransk jeg er algerier, jeg har astma. Derefter følger beskrivelser af øjeblikke i den unge Fatimas liv. den første rejse til Algeriet, skoleoplevelser, forholdet til den eneste gode veninde - og senere til andre kvinder. Forsøget på at balancere sin muslimske tro i forhold til det at elske kvinder.
En stærk beskrivelse af et utilpasset barn, der skiller sig ud og føler sig anderledes på alle måder. En stærk roman, der må have haft store omkostninger at skrive. Får mig til at tænke på en anden fransk forfatter Edouard Louis.

'Den yngste' af Fatima Daas. Forlaget Grif 2022, 207 sider

'Vitsvit' af Athena Farrokhzad

Digte. Ung svensk digter, der er blevet omtalt som Sveriges Yahya Hassan. Hun skriver nu helt anderledes end ham, hendes digte er noget pænere, mere velfriserede og virker i det hele taget mere gennemtænkte og redigerede uden den samme barske smerte. Bortset fra den indledende tekst, så starter alle sætninger med 'Min mor sagde...', 'min far sagde...', 'min bror sagde...', 'min mormor sagde...' Det kan man så tolke lidt på, hvis man vil; alt det vores nærmeste siger, som vi påvirkes af, uanset om vi vil være ved det eller ej. - Og ofte er det modsætningsfyldt og efterlader os i et rum, hvor vi alligevel selv må træffe vore egne beslutninger og afgøre hvad vi selv vil sige og mene om en sag. Her er både stof til eftertanke og egne overvejelser.

'Vitsvit' af Athena Farrokhzad. Gyldendal 2014, 70 sider.

'Yahya Hassan' af Yahya Hassan

En af sidste års mest omtalte udgivelser. Ja, jeg ved ikke om man kan kalde denne bog for en digtsamling. Den er mere som et langt rablende stykke tekst, som et skrig; skrevet med store bogstaver hele vejen igennem. Egentligt havde jeg fravalgt den efter de første 5 sider for et stykke tid siden. Så faldt jeg over den igen, hos en veninde, hvor jeg skulle overnatte og ikke havde fået nok læsestof med. Og ja, det er ikke lige min favoritlitteratur. Emmende af trøstesløshed, håbløshed, overgreb og svigt, vold for alle pengene. Det slangsprog der især præger sidste halvdel af bogen bliver også trættende i længden. Men ud over det, så gør den jo alligevel noget, som meget god litteratur også gør: Sætter fokus på et alvorligt samfundsproblem.

'Yahya Hassan' af Yahya Hassan. Gyldendal 2013, 169 sider.

'Sådan mister du hende' af Junot Díaz

I centrum af fortællingerne finder vi Yunior. Fortællingerne handler om alle de kvinder, han har elsket og mistet. En slags opskrift på hvordan man ikke skal bære sig ad i kærlighedsforhold, hvis man vil have dem til at vare. Det er et barsk miljø Yunior bevæger sig i, og de bedste af novellerne skildrer barndommen og ungdommens rastløshed, som barn i en indvandrerfamilie i USA, som lillebror til en syg bror, som tilskuer til en fortvivlet mor og en svigtende far. Selv om bogen består af selvstændige fortællinger føler man alligevel at man har fået en sammenhængende historie om Yunior og hans modsætningfyldte forhold til kvinder. Han bruger og bliver brugt, og han mister. Jeg var lidt irriteret over Junot Diaz' første bog, men man kan ikke komme udenom, at han skriver virkelig godt.

'Sådan mister du hende' af Junot Díaz. Gyldendal 2013, 246 sider.

'Krysteren' af Werner Funder

Dansk forfatter, men handlingen er henlagt til Frankrig og er inspireret af en sand historie. Krysteren er Fred, der er arbejdsløs og fraskilt og har et meget mærkeligt forhold til kvinder. Han er bitter, har et lavt selvværd, tror det værste om de fleste af de mennesker, han møder, og så er han meget egoistisk og har en dårlig indføling med andre mennesker. Han forelsker sig i en kinesisk kvinde, der sidder i supermarkedets kasse. Men hans forsøg på at nærme sig hende afbrydes og forstyrres af en gammel skolekammerat, der opsøger ham efter mange års tavshed. Det viser sig at skolekammeraten har flere skjulte hensigter og snart rodes Fred ud i situationer, som han hverken kan overskue eller takle.
Jeg har det svært med sådan en bog, hvor hovedpersonen er så gennemført usympatisk. Der er intet formildende eller forsonende i beskrivelsen af Fred, hvilket gør det svært for læseren at finde noget at holde sig til i historien, ud over forfatterens tydelige forargelse over sin egen hovedperson.

'Krysteren' af Werner Funder. Mellemgaard 2013, 283 sider.

'Pigerne fra Shanghai' af Lisa See

De to søstre May og Pearl har levet et forkælet og beskyttet overklasseliv i Shanghai, men da det går dårligt med deres fars forretning, tvinges de ind i arrangerede ægteskaber med brødrene Sam og Vern. Det er ikke pigernes mening at holde ægteskabsaftalen, men da Kina angribes af Japan i slutningen af 30'erne, må de flygte fra Shanghai. Efter voldsomme oplevelser havner de i USA hos Sam og Vern og deres familie. Her venter mange andre problemer; det er hverken let at være svigerdatter eller kineser i USA. Papirerne skal være i orden, og det kan være svært at holde rede på sine egne løgne. Emigrantens modsætningsfyldte længsel efter det gamle land kombineret med ønsket om at næste generation må blive amerikanere, - selv om man ikke kan lade være med at opdrage på kinesisk - skildres meget fint.
De to søstre bærer desuden på en stor familiehemmelighed, der for alt i verden ikke må afsløres. Det stærkeste i bogen er beskrivelsen af forholdet mellem de to søstre, der holder sammen på trods af jalousi misundelse, beundring, kappestrid og forræderi. Som der står et sted: Forældre dør, børn bliver voksne og flytter væk; men søstre er forever...
Bred farverig underholdende slægtsroman; ikke uden dybde i skildringen af de kinesiske immigranters vanskelige liv i USA i 50'erne.

'Pigerne fra Shanghai' af Lisa See. Lindhardt og Ringhof 2011, 414 sider.

'Skrønen om Erkan' af Karsten Lund

Erkan kommer til Esbjerg som 25 årig fremmedarbejder i starten af 1970'erne. Han har en dyster fortid, men samtidig er han ærgerrig og målrettet, når det gælder om at klare sig godt i det nye land. Han arbejder hårdt, låner penge, kommer godt efter det og er snart en stor mand. Men billeder af en ung kvinde forfølger ham i drømmene og langsomt oprulles Erkans fortid. Hans barndom i en tyrkisk landsby, tidligt giftermål, en lille datter Nezaket... - Men lykken er skør, og Erkan må vente længe på sin mulighed for at tage hævn for det der skete for længe siden....
Jeg ved ikke om slutningen er helt troværdig, men det er stadig en spændende og fascinerende fortælling; godt skrevet, man bliver grebet af historien om den foretagsomme indvandrer.

'Brick Lane' af Monica Ali

Nasneem bliver gift og kommer til England som ganske ung. Hun bruger det meste af tiden på at vente og læse breve fra søsteren Hasina, der er stukket af hjemmefra tilbage i Bangladesh. Årene går og egentlig integration kan man vel ikke tale om her, men det er et stærkt kvindeportræt; ja måske endda bydelsportræt. Lidt langsomt fremadskridende måske... Nasneem indleder et forhold til Karim - i ren kedsomhed forekommer det en, men da hendes mand vil tilbage til Bangladesh må hun træffe en beslutning, både for sig selv og for sine to døtre.