Viser opslag med etiketten Cuba. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cuba. Vis alle opslag

torsdag den 1. maj 2025

'Nattens rejsende' af Armando Lucas Correa

I denne slægtsroman følger vi fire generationer af kvinder: Ally Keller, der må sende sin datter Lillibeth afsted til Cuba i selskab med et ældre jødisk par for at redde hende fra Hitler-Tysklands racehygiejne. Lillibeths far Marcus er nemlig en sort musiker. Lillibeth vokser op i Cuba, men under revolutionen mister hun alt. Som sin mor må også hun sende sin datter afsted i sikkerhed gennem den katolske kirke. Datteren Nadine vokser op i USA, men kommer senere til Tyskland og færdes på de samme gader som hendes ukendte mormor. Først da Nadines datter Luna insisterer på at dykke ned i fortiden, afsløres sandheden om hvad der videre hændte Ally. Andre familiehemmeligheder kommer også for en dag. Jeg var okay underholdt - og oplyst - uden dog at føle at jeg rigtig kom bag om personernes overflade.

'Nattens rejsende' af Armando Lucas Correa. JP/Politikens Forlag 2024, 368 sider.

fredag den 22. juli 2011

'Drømmehjerte' af Cecilia Samartin

Kusinerne Nora og Alicia vokser op sammen i Cuba. De tilhører den velhavende overklasse og lever et luxusliv, der dog brat ændres, da Castro tager magten i Cuba. Nora flygter med sine forældre til USA, mens Alicia bliver hos sine forældre i Cuba. De to kusiner bevarer kontakten og vi hører både om det hårde fattige liv i Cuba, hvor hver dag er en kamp for overlevelse, og om emigrantens evige længsel efter det mistede. Livet bliver vanskeligere og vanskeligere for Alicia, indtil Nora føler, at hun ikke kan gøre andet end at tage det næste fly til Cuba for at hjælpe sin familie.
Det er en underholdningsroman, men en af dem med lidt mere dybde. Man kan næsten ikke andet end blive rørt over Alicias skæbne. Slutningen er dog lidt overdrevet, men ellers er det en dejlig bog.

'Drømmehjerte' af Cecilia Samartin. Bazar 2011, 475 sider.