torsdag den 1. maj 2025

'Nattens rejsende' af Armando Lucas Correa

I denne slægtsroman følger vi fire generationer af kvinder: Ally Keller, der må sende sin datter Lillibeth afsted til Cuba i selskab med et ældre jødisk par for at redde hende fra Hitler-Tysklands racehygiejne. Lillibeths far Marcus er nemlig en sort musiker. Lillibeth vokser op i Cuba, men under revolutionen mister hun alt. Som sin mor må også hun sende sin datter afsted i sikkerhed gennem den katolske kirke. Datteren Nadine vokser op i USA, men kommer senere til Tyskland og færdes på de samme gader som hendes ukendte mormor. Først da Nadines datter Luna insisterer på at dykke ned i fortiden, afsløres sandheden om hvad der videre hændte Ally. Andre familiehemmeligheder kommer også for en dag. Jeg var okay underholdt - og oplyst - uden dog at føle at jeg rigtig kom bag om personernes overflade.

'Nattens rejsende' af Armando Lucas Correa. JP/Politikens Forlag 2024, 368 sider.

Ingen kommentarer: