'Jeg er en, der kan sige sådan!' af Anita Furu

Denne fortælling er en fortsættelse til romanen "Mit halve liv", som forfatteren sidste år fik Bogforums debutantpris for. Ruth er efterhånden blevet en ældre kvinde. Under en oprydning finder hendes datter Inge det gamle brev fra søsteren Dina, som Ruth aldrig besvarede. Brevet er skrevet for snart 50 år siden. Alligevel mener Inge, at det nu må være på tide, at Ruth får kontakt til sine biologiske søskende, som hun blev skilt fra, da hun som seksårig kom til København. Ruth er ikke lige så sikker. Hun tager op i veninden Kammas sommerhus for at tænke lidt over det hele. Og selv om hun egentligt ville være alene, ender sommerhuset med at være fuldt. Af alle de mennesker, der betyder noget for Ruth.
Gennem ambassaden i England får Inge kontakt til Ruths søster, - og i efteråret 1973 rejser mor og datter med båden fra Esbjerg over for at besøge familien. Gensynet bliver følelsesladet men også besværligt, da de to søstre ikke længere taler samme sprog. Alle de tabte år står også imellem dem, - den fortid der ikke står til at ændre.
Det er en velskrevet roman om en kvinde, der får noget at tænke over. Om familiebånd og om forholdet mellem at være den, der husker, og den der var for lille til at huske. Ruth er en lidt kantet kvinde, der hele livet har manglet noget, men som sidst i sit liv forsoner sig med skæbnen og erkender, at hun alligevel var elsket; at hun hørte til, selv om hun ikke altid tidligere kunne se det. Anbefaling herfra, - men start med "Mit halve liv".

'Jeg er en, der kan sige sådan!' af Anita Furu. Gladiator 2019, 181 sider